mboost-dp1
Hvem er bedst til programmering..?
Men spørgsmålet er jo så om de faktisk har forsøgt at lave om på det.
Højere matematik krav for optagelse har ikke noget med at være forsker orienteret at gøre.
Det er der næppe nogen som bestrider. Men det gør jo ikke andre uddannelser til forsker orienteret.
Hm.
Har du noget link til hvor de siger det?
Hvor stor en andel af dem der bliver civil ingeniør starter faktisk på PhD?
Windcape (98) skrev:IKT-delen af ingeniøruddannelsen er blevet omstruktureret, til at være mere forsker orienteret på civil/kandidat-delen, inklusiv en 400% stigning i matematiske fag som krav for adgang til civil-delen.
Højere matematik krav for optagelse har ikke noget med at være forsker orienteret at gøre.
Windcape (98) skrev:Det er ingeniørhøjskolernes mening, at diplomingeniør i sig selv er en fuld uddannelse, som kvalificere dig til et job.
Det er der næppe nogen som bestrider. Men det gør jo ikke andre uddannelser til forsker orienteret.
Windcape (98) skrev:Civil-ingeniør delen er så målrettet forskning, og videre muligheder som PhD.
Hm.
Har du noget link til hvor de siger det?
Hvor stor en andel af dem der bliver civil ingeniør starter faktisk på PhD?
IHA mener jo tydeligvis at kandidaten kun er relevant, hvis man også ønsker en PhD, eller lave en anden form for forskning (der er jo ingen der siger det skal være akademisk).arne_v (100) skrev:At kandidat uddannelser er en uddannelse til alle slags job og at PhD er en uddannelse til forskning er noget helt generelt for alle universiteter i Danmark og resten af verden.
IHA kan selv bestemme hvilken retning de vil målrette deres uddannelse.arne_v (100) skrev:Det kan en enkelt ingeniør skole i Danmark altså ikke lave om på.
Når du fra den ene dag til den anden, indfører _4_ matematikfag som _nye_ adgangskrav, for at læse kandidat, så er det.arne_v (102) skrev:Højere matematik krav for optagelse har ikke noget med at være forsker orienteret at gøre.
Det er _4_ matematik fag som forventes at læses på ét semester, altså 4/6 af alt undervisning. Hvis de mente det var generelt, havde de ikke lagt dem så tæt.
Ikke mere direkte, end de altid har gjort: http://www.iha.dk/Civilingeni%C3%B8r--2-%C3%A5r-14...arne_v (102) skrev:Har du noget link til hvor de siger det?
Som civilingeniørstuderende har du gode muligheder for at tage del i spændende forskningsprojekter, ligesom du kan gennemføre et projekt i samarbejde med en virksomhed.
Vil du være forsker?
Har du lyst og evner, kan du efter endt civilingeniøruddannelse søge om optagelse på en forskeruddannelse, hvor du arbejder frem mod en ph.d.-grad.
På forskeruddannelsen går du i gang med et forskningsprojekt og uddannes gradvist gennem kurser og personlig vejledning til at blive forsker.
Det er jo ikke så relevant, når uddannelsen blev lavet om fra i sommers!arne_v (102) skrev:Hvor stor en andel af dem der bliver civil ingeniør starter faktisk på PhD?
Windcape (105) skrev:Ikke mere direkte, end de altid har gjort: http://www.iha.dk/Civilingeni%C3%B8r--2-%C3%A5r-14...arne_v (102) skrev:Har du noget link til hvor de siger det?
Du mener:
Vil du være forsker?
Har du lyst og evner, kan du efter endt civilingeniøruddannelse søge om optagelse på en forskeruddannelse, hvor du arbejder frem mod en ph.d.-grad.
På forskeruddannelsen går du i gang med et forskningsprojekt og uddannes gradvist gennem kurser og personlig vejledning til at blive forsker.
?
Der er intet i det som siger at civil ingeniør er målrettet mod forskning.
Civil ingeniør uddannelsen kvalificerer bare en til at starte på en PhD.
Ligesom at en gymnasie uddannelse kvalificerer en til at starte på at læse historie (og der er vel næppe nogen som påstå at gymnasiet er målrettet mod historie uddannelsen af den grund).
Windcape (103) skrev:IHA mener jo tydeligvis at kandidaten kun er relevant, hvis man også ønsker en PhD, eller lave en anden form for forskning (der er jo ingen der siger det skal være akademisk).IHA kan selv bestemme hvilken retning de vil målrette deres uddannelse.arne_v (100) skrev:Det kan en enkelt ingeniør skole i Danmark altså ikke lave om på.
Idag var jeg faktisk nede på IHA i forbindelse med noget arbejde hvor de er en partner, og der snakkede jeg både med Henrik Olsen og Finn Overgaard Hansen fra hhv Diplom og Civil studiet (med ledende roller) og ingen af dem kan bekræfte det som du siger.
Det er rigtigt at civilen åbner op for at du kan tage en PhD, men det er reelt ikke pointen i den. Pointen er at øge dit teoretiske grundlag således at du kan blive en endnu bedre ingeniør.
#105
"For at starte på diplomingeniøruddannelserne skal du have en gymnasial eksamen eller Ingeniørhøjskolens adgangskursus med A-niveau i matematik, B-niveau i fysik og C-niveau i kemi. Hvis du ikke har det rette niveau, tilbyder vi adgangskursus, der giver de nødvendige teoretiske forudsætninger."
Diplomingeniøruddannelsen er adgangsgivende til overbygningen, cand.scient.techn, og der er altså ingen yderligere adgangskrav. Såfremt der er, link please :D
"For at starte på diplomingeniøruddannelserne skal du have en gymnasial eksamen eller Ingeniørhøjskolens adgangskursus med A-niveau i matematik, B-niveau i fysik og C-niveau i kemi. Hvis du ikke har det rette niveau, tilbyder vi adgangskursus, der giver de nødvendige teoretiske forudsætninger."
Diplomingeniøruddannelsen er adgangsgivende til overbygningen, cand.scient.techn, og der er altså ingen yderligere adgangskrav. Såfremt der er, link please :D
For fagpakkerne på kandidatuddannelsen er der krav om at du har en række matematiske valgfag.arntc (111) skrev:Diplomingeniøruddannelsen er adgangsgivende til overbygningen, cand.scient.techn, og der er altså ingen yderligere adgangskrav.
Følgende var et krav for Teknisk IT (eneste overbygning for IKT studerende):
- Stokastisk modellering og behandling
- Anvendt lineær algebra
Samt et trejde fag om matematisk modellering, som nu er en del af matematik på 1 semester.
Det udgjorde, på min tid, halvdelen af valgfagene. Og faktisk lidt mere, da man ikke kunne have to fag på én gang.
Så ingen yderligere adgangskrav er noget lort at lukke ud.
Ligesom det er noget lort at påstå at civilingiør bare er en overbygning på diplomingeniør, når man skal vælge SPECIFIKKE VALGFAG for at overhovedet kunne læse videre.
Med en opbygning, der gør at du kan fravælge muligheden for at læse kandidaten, er det jo ret åbenlyst at de mener at komplet diplomingeniør er en uddannelse i sig selv.
Jeg har ikke adgang til IHAs eller AUs interne systemer mere, så jeg kan ikke finde de explicitte krav.arntc (111) skrev:Såfremt der er, link please :D
De publisere dem ikke offentligt.
#112
Adgangskrav og forudsætninger:
Følgende bacheloruddannelser giver adgang til civilingeniøruddannelsen i teknisk it:
[list]
[li]En teknisk videnskabelig bacheloruddannelse i it eller datalogi fra et dansk universitet. [/li]
[li]En diplomingeniøruddannelse efter e- eller ikt-retningen fra et dansk universitet eller
ingeniørhøjskole. [/li]
[li]Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til
oven for nævnte uddannelser kan give adgang til civilingeniøruddannelsen. [/li]
[li]Bacheloruddannelser med mindst 60 ECTS inden for teknisk it kan være adgangsgivende,
forudsat de faglige krav til civilingeniøruddannelsen kan opfyldes.[/li]
[/list]
Direkte c/p fra studieordningen. At de enkelte pakker kan have krav, er ikke det samme som at overbygningen har det.
Adgangskrav og forudsætninger:
Følgende bacheloruddannelser giver adgang til civilingeniøruddannelsen i teknisk it:
[list]
[li]En teknisk videnskabelig bacheloruddannelse i it eller datalogi fra et dansk universitet. [/li]
[li]En diplomingeniøruddannelse efter e- eller ikt-retningen fra et dansk universitet eller
ingeniørhøjskole. [/li]
[li]Øvrige uddannelser, som efter universitetets vurdering i niveau, omfang og indhold svarer til
oven for nævnte uddannelser kan give adgang til civilingeniøruddannelsen. [/li]
[li]Bacheloruddannelser med mindst 60 ECTS inden for teknisk it kan være adgangsgivende,
forudsat de faglige krav til civilingeniøruddannelsen kan opfyldes.[/li]
[/list]
Direkte c/p fra studieordningen. At de enkelte pakker kan have krav, er ikke det samme som at overbygningen har det.
Når alle pakkerne har de samme krav, så er det praktisk talt det samme.arntc (113) skrev:At de enkelte pakker kan have krav, er ikke det samme som at overbygningen har det.
Og når kravenen er valgfag så er det at du har bestået bachelor-delen ikke i sig selv adgangsgivende!
lorenzen (109) skrev:Windcape (103) skrev:IHA mener jo tydeligvis at kandidaten kun er relevant, hvis man også ønsker en PhD, eller lave en anden form for forskning (der er jo ingen der siger det skal være akademisk).IHA kan selv bestemme hvilken retning de vil målrette deres uddannelse.arne_v (100) skrev:Det kan en enkelt ingeniør skole i Danmark altså ikke lave om på.
Idag var jeg faktisk nede på IHA i forbindelse med noget arbejde hvor de er en partner, og der snakkede jeg både med Henrik Olsen og Finn Overgaard Hansen fra hhv Diplom og Civil studiet (med ledende roller) og ingen af dem kan bekræfte det som du siger.
Det er rigtigt at civilen åbner op for at du kan tage en PhD, men det er reelt ikke pointen i den. Pointen er at øge dit teoretiske grundlag således at du kan blive en endnu bedre ingeniør.
Windcape-bump™
Windcape (112) skrev:
snip...
Med en opbygning, der gør at du kan fravælge muligheden for at læse kandidaten, er det jo ret åbenlyst at de mener at komplet diplomingeniør er en uddannelse i sig selv.
snip...
Diplomg ingeniør er en komplet uddannelse hvor man efter uddannelse skal kunne løse ingeniørmæssige opgaver. Det har været sådan i mange år og vil forhåbenligt være sådan mange år fremover.
Dette udelukker dog ikke at man kan læse til civilingeniør og få sig en tungere teoretisk ballast.
Nej, det kræver bare at du bevist vælger en række teoretiske fag, der er målrettet forskning.lorenzen (117) skrev:Dette udelukker dog ikke at man kan læse til civilingeniør og få sig en tungere teoretisk ballast.
Hint: En nyuddannet civilingiør fra IHA/AU ville ikke være kvalificeret til mit næste job. (Af den simple grund, at cirka alt jeg blev spurt om til jobsamtalen var "uden for pensum".)
Men så igen, i mener jo at det er virksomhedernes ansvar at lære folk at kode. Hvad sker der den dag virksomhederne ikke gider det mere, og vælger folk fra de uddannelser hvor de studerende faktisk har lært praktisk håndværk?
Næsten alle job-annoncer jeg ser i mit netværk, søger folk med speciale-kompetancer, ikke en "bred teoretisk uddannelse". Så hvis en virksomhed skal bruge en dygtig JavaScript udvikler, så hyrer de jo forhelvede ikke en civilingeniør.
Og det skal da siges, at den eneste grund til at jeg spildte min tid på ingeniørhøjskolen (når man tvinges til at have fag, man principelt allerede har bestået, så er det spildtid), var at uddannelsen virkede praktisk orienteret.
Den er praktisk orienteret, hvis man vil arbejde med elektronik. Hvis man vil arbejde med software, er det nok den dårligste uddannelse du kan finde.
Og "matematik med programmering" aka. datalogi, virker heller ikke synderligt relevant.
Eneste relevant uddannelse inden for softwareudvikling her i landet, er Softwareudvikling på ITU. Intet under at den er så populær.
(Og der producere de faktisk brugbar forskning, som f.eks. C5)
Den er praktisk orienteret, hvis man vil arbejde med elektronik. Hvis man vil arbejde med software, er det nok den dårligste uddannelse du kan finde.
Og "matematik med programmering" aka. datalogi, virker heller ikke synderligt relevant.
Eneste relevant uddannelse inden for softwareudvikling her i landet, er Softwareudvikling på ITU. Intet under at den er så populær.
(Og der producere de faktisk brugbar forskning, som f.eks. C5)
Det kan han da sikkert godt. Men det kan enhver anden jo også.Fjolle (120) skrev:Fordi en civilingeniør kan ikke lære ting udenfor pensum?
Så hvis kvalifikationskravenen er alt hvad du har lært uden for dit studie, så er uddannelsen jo ikke ligefrem så relevant mere.
Jeg blev ikke engang spurt om min uddannelse...
Så spørgsmålet er jo tydeligvis om ingeniør-uddannelsen skal være praktisk orienteret, som den altid har været, eller være en teoretisk uddannelse som de resterende akademiske uddannelser.
I benægter så at uddannelsen er ved at ændre sig til det sidste, selvom i argumentere for at det er en god ide.
Jeg undre mig lidt her!
I benægter så at uddannelsen er ved at ændre sig til det sidste, selvom i argumentere for at det er en god ide.
Jeg undre mig lidt her!
Windcape (118) skrev:det kræver bare at du bevist vælger en række teoretiske fag, der er målrettet forskning.
Det er her du går galt.
Teoretisk er ikke målrettet forskning.
Enhver universitets uddannelse uanset om den er bachelor eller kandidat bør være teoretiske uddannelser.
Praktiske uddannelser findes andre steder.
Windcape (122) skrev:Så spørgsmålet er jo tydeligvis om ingeniør-uddannelsen skal være praktisk orienteret, som den altid har været, eller være en teoretisk uddannelse som de resterende akademiske uddannelser.
Windcape (122) skrev:I benægter så at uddannelsen er ved at ændre sig til det sidste, selvom i argumentere for at det er en god ide.
Jeg tror faktisk mere at der argumenteres for at ingeniør uddannelsen altid har været teoretisk og at vi synes at den skal forblive det.
Ingeniører har vel altid haft en pæn portion matematik og naturvidenskab.
Windcape (122) skrev:Så spørgsmålet er jo tydeligvis om ingeniør-uddannelsen skal være praktisk orienteret, som den altid har været, eller være en teoretisk uddannelse som de resterende akademiske uddannelser.
I benægter så at uddannelsen er ved at ændre sig til det sidste, selvom i argumentere for at det er en god ide.
Jeg undre mig lidt her!
Diplomingeniøruddannelsen giver et teoretisk fundament og øvelse i at løse praktiske poblemstillinger og udfordringer.
Civilingeniøruddannelsen giver et dybere teoretisk indblik i nogle af de ting som blev berørt på bachelorniveau.
Det er fint at du synes at teori er spild af tid, men vi er nogle som bruger algoritmeanalyse i dagligdagen, og for hvem tidskompleksitet betyder en hel del.
Du har nok ret i at IKT ikke var den rigtige uddannelse for dig, og du havde nok været på en mere korrekt hylde hos datalogerne, eller noget helt 3.
Windcape (119) skrev:Eneste relevant uddannelse inden for softwareudvikling her i landet, er Softwareudvikling på ITU. Intet under at den er så populær.
Den er vist ret populær blandt studerende.
Det er vel en af de eneste muligheder for en bachelor i historie for at tage en kandidat i IT.
Men jeg er lidt mere skeptisk overfor værdien. Meget blandede forudsætninger kombineret med mange "bløde" fag gør at jeg vil forvente en stærkt varierende kvalitet af de færdigtuddannede.
Kan de det?-)arne_v (126) skrev:Det er vel en af de eneste muligheder for en bachelor i historie for at tage en kandidat i IT.
Jeg tænkte primært på deres bachelor-del.
Jeg tror ikke det vil være særlig meget mere varienende end hos de traditionelle uddannelser.arne_v (126) skrev:Meget blandede forudsætninger kombineret med mange "bløde" fag gør at jeg vil forvente en stærkt varierende kvalitet af de færdigtuddannede.
Hvilket er godt, når du faktisk har et job hvor du bruger det.arntc (125) skrev:men vi er nogle som bruger algoritmeanalyse i dagligdagen, og for hvem tidskompleksitet betyder en hel del.
Men det burde være en specialiseringsdel. Størstedelen af IT jobs i Danmark er relateret til webudvikling, og alligevel er der ingen IT-uddannelser her i landet hvor du kan specialisere dig i webteknologier!!
Hvor er den praktiske værdi i at lære folk at programmere microcontrollers (næsten ingen jobs), og ikke at udvikle backends til websider (massere af jobs).
Enten skal du kører uddannelserne fuldstændig teoretisk (som datalogi på AU -- glorificeret matematik), ellers skal du kører dem praktisk i forhold til nu'et.
Alt der imellem er spild af tid for de få der ikke kommer til at arbejde med præcist det de lærte.
Windcape (127) skrev:Jeg tror ikke det vil være særlig meget mere varienende end hos de traditionelle uddannelser.
Fag med en kvalitativ vurdering af mundtlige eller skriftlige udgydelser er langt nemmere for de mindre stærke at klare end fag hvor der er et korrekt svar.
Der er ufatteligt svært at bullshitte sig gennem en matrix invertering - enten kan man eller så kan man ikke.
Windcape (128) skrev:
Enten skal du kører uddannelserne fuldstændig teoretisk (som datalogi på AU -- glorificeret matematik), ellers skal du kører dem praktisk i forhold til nu'et.
Alt der imellem er spild af tid for de få der ikke kommer til at arbejde med præcist det de lærte.
Jeg er stort set enig!!
Enten tager man en teoretisk uddannelse som datalog, ingeniør etc..
Eller så tager man datatekniker med speciale i software udvikling eller ligende og lærer teknologi X, Y og Z.
De er ligeså stille ved at afskaffe de muntlige eksaminer, fordi det er for dyrt...arne_v (129) skrev:Fag med en kvalitativ vurdering af mundtlige eller skriftlige udgydelser er langt nemmere for de mindre stærke at klare end fag hvor der er et korrekt svar.
Hvis det er skriftligt, skal det være uden hjælpemidler, ellers kunne man jo nok godt.arne_v (129) skrev:Der er ufatteligt svært at bullshitte sig gennem en matrix invertering - enten kan man eller så kan man ikke.
Datamatiker eller Softwareudvikling på ITU.arne_v (130) skrev:Eller så tager man datatekniker med speciale i software udvikling eller ligende og lærer teknologi X, Y og Z.
Jeg mener stadigvæk ikke at datatekniker er en seriøs uddannelse. Og den har samme problemer, som de akademiske, da den forventer at virksomheden lærer dig at kode.
Så du vil aldrig blive bedre end den virksomhed du er hos. Hvilket vil sige at du aldrig bliver særlig god, da Google ikke tager praktikanter :p
Og enhver der mener at datatekniker er en seriøs uddannelse, har aldrig sat deres ben på en teknisk skole i dette årtusinde.
Windcape (131) skrev:
De er ligeså stille ved at afskaffe de muntlige eksaminer, fordi det er for dyrt...
Bløde fag kan også have skriftlige eksamener.
Windcape (131) skrev:Hvis det er skriftligt, skal det være uden hjælpemidler, ellers kunne man jo nok godt.arne_v (129) skrev:Der er ufatteligt svært at bullshitte sig gennem en matrix invertering - enten kan man eller så kan man ikke.
Man kan ikke lære alt det relevante pensum under eksamen selvom det er med hjælpemidler (ellers er niveuaet ihvertfald for lavt !).
Nu vil jeg blande mig lidt. Jeg har oprindeligt en uddannelse fra teknisk skole - og har været i lære. Da jeg fik mit svendebrev gik jeg arbejdsløs i nogle måneder, indtil jeg fik job som lagermedarbejder og da sommeren kom startede jeg på en gymnasiel uddannelse og læser i dag datamatiker.
Min erfaring siger mig følgende:
De tekniske skoler er karrieremæssige dødsfælder.
De kan se meget inciterende ud på grund af de ikke-eksisterende adgangskrav og den korte tidshorisont før man kommer ud i 'virkeligheden' og får (elev)løn.
Men lad dig ikke snyde! Tekniske skoler er organisationsteoriens svar på dårlige ægteskaber. Det er der flere årsager til. Tekniske skoler er ramt ekstra hårdt af politikernes "95% skal have en ungdomsuddannelse" og taxametersystemet. Det betyder at de tekniske skoler optager rævl og krat og indretter niveauet efter det. På sådan en skole skal man forberede sig på at havne i projektgrupper hvor flertallets største ambition er at opretholde ret til SU.
Kvaliteten af eleverne smitter også på kvaliteten af underviserne. Lønnen som underviser på teknisk skole er lav og der er ikke meget prestige i det. Derfor fungerer lærerværelserne på disse skoler som en affaldsstation for dovne og/eller fagligt svage lærere. Du kan dog være heldig at finde en ildsjæl af og til, men de vil nok hellere investere deres lærekald i de akademiske uddannelser.
Konsekvensen er at teknisk skole i dag er et sted hvor dårlige it-studerende mødes for at modtage dårlig undervisning fra dårlige undervisere. Herefter skal de søge en læreplads. Arbejdsgiverne ved godt at de er dårlige og derfor afslutter hovedparten af de studerende grundforløbet uden en elevplads.
Held og lykke med det!
Min erfaring siger mig følgende:
De tekniske skoler er karrieremæssige dødsfælder.
De kan se meget inciterende ud på grund af de ikke-eksisterende adgangskrav og den korte tidshorisont før man kommer ud i 'virkeligheden' og får (elev)løn.
Men lad dig ikke snyde! Tekniske skoler er organisationsteoriens svar på dårlige ægteskaber. Det er der flere årsager til. Tekniske skoler er ramt ekstra hårdt af politikernes "95% skal have en ungdomsuddannelse" og taxametersystemet. Det betyder at de tekniske skoler optager rævl og krat og indretter niveauet efter det. På sådan en skole skal man forberede sig på at havne i projektgrupper hvor flertallets største ambition er at opretholde ret til SU.
Kvaliteten af eleverne smitter også på kvaliteten af underviserne. Lønnen som underviser på teknisk skole er lav og der er ikke meget prestige i det. Derfor fungerer lærerværelserne på disse skoler som en affaldsstation for dovne og/eller fagligt svage lærere. Du kan dog være heldig at finde en ildsjæl af og til, men de vil nok hellere investere deres lærekald i de akademiske uddannelser.
Konsekvensen er at teknisk skole i dag er et sted hvor dårlige it-studerende mødes for at modtage dårlig undervisning fra dårlige undervisere. Herefter skal de søge en læreplads. Arbejdsgiverne ved godt at de er dårlige og derfor afslutter hovedparten af de studerende grundforløbet uden en elevplads.
Held og lykke med det!
Mht. datamatikerstudiet. Jeg studerer på KEA og starter på tredje semester i næste uge. Min erfaring er at kravene for at bestå af relativt milde. Du kan slippe afsted med at lave dårlige produkter, så længe du kan remse lidt amerikansk jargon op. Bare sig "GRASP", "Unified Process" eller "Model View Controller" til eksamen og så er du næsten igennem.
Når det så er sagt så tiltrækker og fastholder datamatikerstudiet studerende af en anden kaliber end dem du vil møde i tekniske skoler - det er i sig selv motiverende og man inspireres derfor til selv at supplere studiet med yderligere teori.
Eksempelvis har jeg i mit sidste projekt anvendt multitrådet programmering og et php sikkerhedslag, selvom det først er pensum på de næste semestre.
Ligesom i Ungarn, så skiller vi heller ikke computerne ad på datamatikerstudiet. Der er faktisk ingen stationære computere - alle studerende skal medbringe egen bærbar. Til gengæld går vi i dybden med systemarkitekturen på et teoretisk plan. Vi har ikke officielt lært at åbne en computer og lært at når speakeren bipper nogle gange, så kan det være en god idé at smide rammodulet i skraldespanden og købe et nyt. Men når vi har lært at programmere en mikrocontroller, så er det forholdsvis trivielt at flytte en jumper.
Når det så er sagt så tiltrækker og fastholder datamatikerstudiet studerende af en anden kaliber end dem du vil møde i tekniske skoler - det er i sig selv motiverende og man inspireres derfor til selv at supplere studiet med yderligere teori.
Eksempelvis har jeg i mit sidste projekt anvendt multitrådet programmering og et php sikkerhedslag, selvom det først er pensum på de næste semestre.
Ligesom i Ungarn, så skiller vi heller ikke computerne ad på datamatikerstudiet. Der er faktisk ingen stationære computere - alle studerende skal medbringe egen bærbar. Til gengæld går vi i dybden med systemarkitekturen på et teoretisk plan. Vi har ikke officielt lært at åbne en computer og lært at når speakeren bipper nogle gange, så kan det være en god idé at smide rammodulet i skraldespanden og købe et nyt. Men når vi har lært at programmere en mikrocontroller, så er det forholdsvis trivielt at flytte en jumper.
MadiZone (135) skrev:
Bare sig "GRASP", "Unified Process" eller "Model View Controller" til eksamen og så er du næsten igennem.
arne_v (129) skrev:Fag med en kvalitativ vurdering af mundtlige eller skriftlige udgydelser er langt nemmere for de mindre stærke at klare end fag hvor der er et korrekt svar.
Der er ufatteligt svært at bullshitte sig gennem en matrix invertering - enten kan man eller så kan man ikke.
Windcape (132) skrev:arne_v (130) skrev:Eller så tager man datatekniker med speciale i software udvikling eller ligende og lærer teknologi X, Y og Z.
Datamatiker eller Softwareudvikling på ITU.
Hm.
Efter min mening er undervisning i specifikke teknologier ikke en opgave for en højere læreanstalt.
Nu åbner du VS 2010 og laver et ASP.NET MVC projekt hvor du laver et view som ... og en controller som ....
Nu tager du den her pind og den her sav og saver pinden i 4 lige lange stykker ...
#140
De fag som jeg havde bestået, blev meritoverført ja. Hvilket principelt svarer til at man begynder på 4. semester.
Jeg blev dog tvunget til at tage en række fag (databaser, windows programmering, og software testing), som jeg kunne have fået merit for, for at opnå de obligatoriske 30 ECTS points.
Man kan godt sige at IHA, overhovedet. ikke havde strukturet uddannelsen efter at folk kunne finde på at starte der med merit.
De fag som jeg havde bestået, blev meritoverført ja. Hvilket principelt svarer til at man begynder på 4. semester.
Jeg blev dog tvunget til at tage en række fag (databaser, windows programmering, og software testing), som jeg kunne have fået merit for, for at opnå de obligatoriske 30 ECTS points.
Man kan godt sige at IHA, overhovedet. ikke havde strukturet uddannelsen efter at folk kunne finde på at starte der med merit.
@WINDCAPE
Nu bliver jeg simpelthen nødt til at bryde ind! Jeg arbejder som studieambasadør for Future People og har gjort det i 4-5 år og står på UUG messerne og fortæller om _alle_ IT uddanelser i DK og har efterhånden snakket sammen med studerende fra alle dele af DK og studier og det er kun gylle du lukker ud. Ja hvis du læser på IHA så er der nogle begrænsninger og muligheder i hvad du kan, men ikke en eneste af dem jeg har snakket med har sagt at det er en ulempe at tage kandidaten med, hvis du vil være forsker så ved du det og går mere op i teorien, og hvis du vil ud i erhvervslivet så er det mere de praktiske anvendelser af samme, mere om dette senere.
Bare fordi du tydeligvis ikke har gidet undersøge hvordan tingene ser ud andre steder i DK, så kan det ikke være anderledes end på IHA, som jeg nu vil åbenbare verdenen lidt for dig.
Velkommen på kandidat uddannelsen i software på Aalborg Universitet: Vi har det første år på vores kandidat et semester om web teknologier hvor det er et krav at vi får udformet et produkt af en art, noget du selv kan rette hvorhen du vil, semesteret efter er det mobil programmering, hvor der skal laves en mobil app. Begge semestrer der er mulighed for at arbejde sammen med en virksomhed og mange vælger at gøre dette.
Det sidste år bruges på, TADA, specialisering indenfor selvvalgt emne, selvfølgelig med en teoretisk vægt, men det behøver ikke være "static modelchecking" eller "blabla graphtheory".
Det kan også være som mit projekt går ud på atlave et værktøj til at finde sikkerhedshuller i PHP web applicationer med henblik på start af virksomhed, eller som nogle af de andre grupper real-time pathfinding til brug i spil AI, Robot navigation something, mobilapp til smart deling af musik til fester, eller sidste år hvor en gruppe lavede et værktøj til at tjekke om strukturen i en, potentielt meget stor, database ville kunne give problemer, alt sammen med teoretiske tilgange med meget læsning af andres forskningsarbejde, men hvor man bruger det til noget så man får en erfaring indenfor et eller flere områder.
Så jo, uddannelser med specialisering som du søger findes, og de kan blive lige hvad man selv gør dem til.
______________________________________________________
Som en sidenote til ovenstående rant, så skyldes det hele sikkert dårlig information fra både studievejledere på stedet og universiteternes hjemmesider, hvert år når UUG messerne starter (dvs. ca. nu), så læser jeg studieordningerne fra en stor del af uddannelserne igennem samt kigger på deres hjemmesider og det er sørgeligt så dårlige de er! Når vi ambasadører(studerende på uddannelserne) mødes og står og snakker om vores uddannelser så bliver vi overraskede hver gang fordi det overhovedet ikke hænger sammen med hvad vi har læst os frem til.
Jeg har også holdt foredrag for en 40-50 studievejledere her fra Nordjylland hvor de blev overraskede over hvor lidt _nørdede_ folk kunne være når de startede på en IT uddannelse bare de brændte nok for det, så skulle de nok komme igennem. Det er et problem at administrationerne rundt omkring ikke sørgede for at informere korrekt, dog ved jeg at konceptet Future People har gjort indtog på AAU hvor der er startet et ambasadørkorps med studerende fra mange studieretninger som skal tage ud på gymnasierne og forklare og svare på spørgsmål om studierne.
Nu bliver jeg simpelthen nødt til at bryde ind! Jeg arbejder som studieambasadør for Future People og har gjort det i 4-5 år og står på UUG messerne og fortæller om _alle_ IT uddanelser i DK og har efterhånden snakket sammen med studerende fra alle dele af DK og studier og det er kun gylle du lukker ud. Ja hvis du læser på IHA så er der nogle begrænsninger og muligheder i hvad du kan, men ikke en eneste af dem jeg har snakket med har sagt at det er en ulempe at tage kandidaten med, hvis du vil være forsker så ved du det og går mere op i teorien, og hvis du vil ud i erhvervslivet så er det mere de praktiske anvendelser af samme, mere om dette senere.
Bare fordi du tydeligvis ikke har gidet undersøge hvordan tingene ser ud andre steder i DK, så kan det ikke være anderledes end på IHA, som jeg nu vil åbenbare verdenen lidt for dig.
Windcape (128) skrev:Men det burde være en specialiseringsdel. Størstedelen af IT jobs i Danmark er relateret til webudvikling, og alligevel er der ingen IT-uddannelser her i landet hvor du kan specialisere dig i webteknologier!!
Velkommen på kandidat uddannelsen i software på Aalborg Universitet: Vi har det første år på vores kandidat et semester om web teknologier hvor det er et krav at vi får udformet et produkt af en art, noget du selv kan rette hvorhen du vil, semesteret efter er det mobil programmering, hvor der skal laves en mobil app. Begge semestrer der er mulighed for at arbejde sammen med en virksomhed og mange vælger at gøre dette.
Det sidste år bruges på, TADA, specialisering indenfor selvvalgt emne, selvfølgelig med en teoretisk vægt, men det behøver ikke være "static modelchecking" eller "blabla graphtheory".
Det kan også være som mit projekt går ud på atlave et værktøj til at finde sikkerhedshuller i PHP web applicationer med henblik på start af virksomhed, eller som nogle af de andre grupper real-time pathfinding til brug i spil AI, Robot navigation something, mobilapp til smart deling af musik til fester, eller sidste år hvor en gruppe lavede et værktøj til at tjekke om strukturen i en, potentielt meget stor, database ville kunne give problemer, alt sammen med teoretiske tilgange med meget læsning af andres forskningsarbejde, men hvor man bruger det til noget så man får en erfaring indenfor et eller flere områder.
Så jo, uddannelser med specialisering som du søger findes, og de kan blive lige hvad man selv gør dem til.
______________________________________________________
Som en sidenote til ovenstående rant, så skyldes det hele sikkert dårlig information fra både studievejledere på stedet og universiteternes hjemmesider, hvert år når UUG messerne starter (dvs. ca. nu), så læser jeg studieordningerne fra en stor del af uddannelserne igennem samt kigger på deres hjemmesider og det er sørgeligt så dårlige de er! Når vi ambasadører(studerende på uddannelserne) mødes og står og snakker om vores uddannelser så bliver vi overraskede hver gang fordi det overhovedet ikke hænger sammen med hvad vi har læst os frem til.
Jeg har også holdt foredrag for en 40-50 studievejledere her fra Nordjylland hvor de blev overraskede over hvor lidt _nørdede_ folk kunne være når de startede på en IT uddannelse bare de brændte nok for det, så skulle de nok komme igennem. Det er et problem at administrationerne rundt omkring ikke sørgede for at informere korrekt, dog ved jeg at konceptet Future People har gjort indtog på AAU hvor der er startet et ambasadørkorps med studerende fra mange studieretninger som skal tage ud på gymnasierne og forklare og svare på spørgsmål om studierne.
#146
Jeg kender faktisk godt uddannelsen i Aalborg. Og jeg har også kun hørt godt om den. At de havde specialisering inden for web, har jeg så aldrig hørt om. (Og nu er specialiseringsmulighederne jo ofte skiftende)
Men hvis der er nogen som tager mine erfaringer, for "den eneste sandhed", så er de godt nok idioter.
Jeg kan overhovedet ikke se hvad problemet er med at give sit besyv med, i en diskussion om uddannelse. Problemet er jo nok bare at der ikke er særlig mange studerende inden for software-udvikling der husere på newz.dk's forum.
Det er mest sysadmins og supportere, eller folk der blev uddannet for en livstid siden.
Og deres erfaringer, er altså om noget, over sidste salgsdato.
Jeg kender faktisk godt uddannelsen i Aalborg. Og jeg har også kun hørt godt om den. At de havde specialisering inden for web, har jeg så aldrig hørt om. (Og nu er specialiseringsmulighederne jo ofte skiftende)
Men hvis der er nogen som tager mine erfaringer, for "den eneste sandhed", så er de godt nok idioter.
Jeg kan overhovedet ikke se hvad problemet er med at give sit besyv med, i en diskussion om uddannelse. Problemet er jo nok bare at der ikke er særlig mange studerende inden for software-udvikling der husere på newz.dk's forum.
Det er mest sysadmins og supportere, eller folk der blev uddannet for en livstid siden.
Og deres erfaringer, er altså om noget, over sidste salgsdato.
Windcape (147) skrev:Jeg kender faktisk godt uddannelsen i Aalborg. Og jeg har også kun hørt godt om den. At de havde specialisering inden for web, har jeg så aldrig hørt om. (Og nu er specialiseringsmulighederne jo ofte skiftende)
Det er også en god uddannelse, men den kan også være en omgang lort, det hele ligger i hænderne af de studerende da der bliver lyttet til hvad de studerende siger, og derfor har der i de 7-8 år der har været en software linie ikke været to årgange som har kunnet sammenligne kurser. Men lige netop det med specialiseringen er _specielt_ da man enten kan tage et af de projekter som de forskellige forskningsgrupper fremlægger (de har typisk lidt blandet teoretiske og praktiske projekter) eller du kan opsøge en af de ansatte i en af forskningsgrupperne og høre om han vil vejlede på dit eget forslag. Så det første år er fastsat af studieordningen (lige pt. mobil og web) og det andet er fastsat af dig selv.
Windcape (147) skrev:Men hvis der er nogen som tager mine erfaringer, for "den eneste sandhed", så er de godt nok idioter.
For lige at give min erfaring med:
windscape er mærkelig. Jeg læser bachelor på dtu på software teknologi. En uddannelse hvor folk slet ikke stopper efter bachelor og læser en kandidat med. Fordi det er nice.
At kandidat kun er til for at man vil læse en ph.d er bullshit.
Jeg forstår ikke windscape mener han kan udtale sig så meget om en uddanelse når han kun har gået der ét semester.
Ja du kommer med merit og klager over det ikke er lavet til det - skuda smartere at lave det til dem der rent faktisk starter der - det er altid svært at være den mærkelige/anderledes baggrund, hvor mange starter med merit - det kan man da ikke lave uddanelsen for?
Om vi som ingeniører i software er de bedste til at "programmere" ved jeg sku ikke. Selve det at skrive kode osv, er jo ikke det svære, det at skrive korrekt kode og udnytte dit og dat er langt vigtigere, hvilket vi lærer. Vi har sjældent fag der siger "lær det her programmeringssprog" som andre uddanelser har - men det ser jeg også som ligegyldigt.
Det er nice du gider bruge tid på at diskutere så meget her inde windscape, men det lyder lidt på dig som om du bare vil svare "JEG ER BEDST" til overskriften på denne tråd..
Gå til top
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Programmering
Gå til bund