mboost-dp1
Hvem er bedst til programmering..?
lolfjols (18) skrev:Tjae, sig det når du har oplært 4 gutter med en eller anden fancy universitetsuddannelse fra Ungarn som aldrig har prøvet at skille en PC ad.
Windcape (17) skrev:30 ECTS points for 5 måneders praktik i en virksomhed, med løn.
Praktik løn ... 12500 ... virksomheden må da gerne give mere.
fjols (18) skrev:Desuden så havde vi også mange utrolig dygtige IT supportere, men det mener du måske også man skal have en uni uddannelse for at klare?
Det kan du lære hjemme, ingen grund til at tage på skole for at lære det.
fjols (18) skrev:Tjae, sig det når du har oplært 4 gutter med en eller anden fancy universitetsuddannelse fra Ungarn som aldrig har prøvet at skille en PC ad.
Hvorfor vil du det? Vil du også oplære receptionisten til at samle en PC? Chefen til at lave dit arbejde?
Ansat da folk efter hvad de skal, og ikke med en ligegyldig uddannelse. Det virker lidt som om jeres HR afdeling ikke ansætter de rigtige folk.
Magten (54) skrev:Du kan også lære at programmere hjemme, men det betyder ikke at du bliver lige så god som når du tager det som en uddannelse.
Bestemt ... men af alle dem som samler computere i dag, hvor mange af dem har så fået noget specielt ud af skolen på det område?
IT-Supporter, Datafagtekniker? .. de fleste har det jo nok med hjemme fra, men der skal da nok være nogen som ikke har, spcielt fordi vi i dag lever med laptop som kan det hele.
Ved programmering kan du rigtig nok lære en masse hjemme, men der er bare mange ting som du ikke gider lære hjemme, og derfor er skolen mere nødvendig her, da vi er på et helt andet niveau.
Magten (56) skrev:Tror du da en IT supporter kun samler computere? For så har du da virkelig ingen ide om hvad du snakker om.
Nej, netop. Derfor kan det heller ikke tage så lang tid at fortælle folk hvordan man samler en computer. Det burde ikke tage mere end MAX 1 dag i skolen. Derfor mit argument om at det er noget folk burde have kendskab til hvis man netop vil være IT-Supporter.
Som du selv siger ... de laver MANGE flere ting. Jeg ved det, da jeg selv er Datafagtenikker, ja, nu hedder det noget andet fancy i dag. Elektronik er fjernet og vist nok erstatet af mere software og programmering.
Men ... hvis du så nu læser mit svar igen ...
syska skrev:Bestemt ... men af alle dem som samler computere i dag, hvor mange af dem har så fået noget specielt ud af skolen på det område?
"på det område" ergo at "samle computere"
Windcape (58) skrev:Jeg har lyst til at lave et pun på at "det afhænger af praktikpladsen"
Hahah, ja ... jeg var nu et ganske fint sted. Vi samlede computere i starten til kunder, men til sidst var det spild af tid ... derefter kom de fra Dell, så kunne man bruge tiden bedre, på noget som man rent faktisk også kunne tjene penge på. Her snakker vi fra 2000 til 2002 ca. Sq ved at være mange år tiden.
Windcape (58) skrev:... men jeg ved godt at IT-supportere også lærer noget om routere.
Ja, hvis man kommer ud til TDC :-) Så laver man ikke andet.
Har du overhovedet set hvad du har svarede på i #52 så? :)syska (59) skrev:Nej, netop. Derfor kan det heller ikke tage så lang tid at fortælle folk hvordan man samler en computer.
fjols (18) skrev:Desuden så havde vi også mange utrolig dygtige IT supportere, men det mener du måske også man skal have en uni uddannelse for at klare?
Og du svarer:
syska (52) skrev:
Det kan du lære hjemme, ingen grund til at tage på skole for at lære det.
Men hey, så er vi faktisk enige ^^
Jeg rodede kun med routere i skolen, så det afhænger faktisk af lærepladsen :PWindcape (58) skrev:Jeg har lyst til at lave et pun på at "det afhænger af praktikpladsen"
... men jeg ved godt at IT-supportere også lærer noget om routere.
Magten (60) skrev:Men hey, så er vi faktisk enige ^^
Måske jeg har rodet et par indlæg sammen, med godt at vi i hvert fald kan blive enige i sidste ende :-)
Magten (60) skrev:Jeg rodede kun med routere i skolen, så det afhænger faktisk af lærepladsen :P
Er det ikke kun 2 skoleforløb der omhandler det? Cisco's CCNA eller hvad det nu hed.
Jeg fik 1 og 2, 3'eren skulle man vist selv sørge for at tage hvis ens praktik plads ville betale.
Men der må da også have været andre ting på skolen. Men "hey", alle skoler er ikke ens. Jeg var på EUC SYD i Sønderbrox.
jeg går på IT-skolen i vejle og der har man:
grundeforløb: CCNA Basic
1. hovedforløb: CCNA Switching
2. hovedforløb: CCNA routing, og CCNA WAN
grundeforløb: CCNA Basic
1. hovedforløb: CCNA Switching
2. hovedforløb: CCNA routing, og CCNA WAN
Kan sgu ikke helt huske det.. Fandt lige mit login til elevplan og der er ihvertfald netværk 1 - 2 - 3.syska (61) skrev:
Er det ikke kun 2 skoleforløb der omhandler det? Cisco's CCNA eller hvad det nu hed.
Jeg fik 1 og 2, 3'eren skulle man vist selv sørge for at tage hvis ens praktik plads ville betale.
Men der må da også have været andre ting på skolen. Men "hey", alle skoler er ikke ens. Jeg var på EUC SYD i Sønderbrox.
Men ja, der er stor forskel på skolerne. Nogle steder har man 2 uger til hvert af de fag, andre steder (bl.a. TEC Ballerup hvor jeg gik) havde man 1 uge.
KarmicMind (1) skrev:Hvem har typisk mest forstand på software-udvikling..?
En datamatiker eller en datatekniker med speciale i programmering..?
KarmicMind (6) skrev:Efter sigende, så vælger dem som vil programmere en datamatiker-uddannelse frem for datatekniker.. ikke mange datateknikere vælger programmerings specialet..
men så er der også nogen som siger at datamatikere "ikke kan en skid".. :p
Ingen af delene er specielt gode.
Netop fordi at der er så få datateknikere med speciale i programmering er det svært at sammenligne.
Min erfaring er at den gennmsnitlig datamatiker og den gennemsnitlige datatekniker med speciale i programmering er lige gode.
Min erfaring med datatekniker med speciale i programmering er baseret på en person, så der er stor usikkerhed.
Jeg tror dog på postulatet.
Imidlertid tror jeg at datamatiker uddannelsen (og den nødvendige gymnaisiale udannelse) er bedre end udannelsen som datatekniker med speciale i programmering.
De to påstande hænger faktisk sammen, fordi jeg har en hypotese om at dem der vælger datatekniker med speciale i programmering generelt brænder for programmering, mens der er en stor andel af datamatikere som ikke brænder for programmering (måske ikke brænder for noget som helst).
Windcape (8) skrev:
En datamatiker kan udvikle software, hvor en datatekniker kan rette scripts til.
En datatekniker er en tekniker, ikke en udvikler. Og min personlige mening er at datatekniker studiet overhovedet ikke er kvalificerede som programmør.
Jeg tror at du her kigger på datateknikere med speciale i andre ting.
En datatekniker med speciale i programmering som ikke kan programmere giver vist ingen mening.
Det lyder helt rigtigt. Men derfor vil jeg også anbefale enhver der har kvalifikationerne at læse Datamatiker, frem for Datatekniker.arne_v (64) skrev:De to påstande hænger faktisk sammen, fordi jeg har en hypotese om at dem der vælger datatekniker med speciale i programmering generelt brænder for programmering
Fordi hvis man brænder for emnet, bliver man en bedre programmør som Datamatiker, end som Datatekniker.
Jeg vil selvfølgelig anbefale Softwareudvikling på ITU, som den ultimative uddannelse, men det er a) i København, og b) Der er begrænset optag.
Begge to kan programmere.arne_v (65) skrev:En datatekniker med speciale i programmering som ikke kan programmere giver vist ingen mening.
Jeg skrev "udvikle software". Jeg mener der er en forskel.
Windcape (11) skrev:
Anyway, så er "best til at programmere" ikke afgørende. Datamatikerne (og Softwareudviklerne fra ITU) er de bedste til at programmere, der er ingen tvivl.
Stor tvivl!
Først skal man skelne lidt mellem hvem der programmerer bedst efter fra dag 1 i første job og hvem der er bedst til software udvikling efter 5 år.
Jeg vil rangere uddannelser noget forskelligt alt efter hvilke af de to ting vi kigger på.
dag 1
1) uddannelser med en del praktisk programmering = dataloger & IT ingeniører, de nye IT uddannelser (ITU, professions bachelorer etc.), datamatikere
2) uddannelser med ingen eller meget lidt praktisk programmering = ikke-IT ingeniører, andre akadmiske uddannelser (naturvidenskab, økonomi etc.)
3) autodidakte
efter 5 år
1) uddannelse med tung teori indenfor IT = dataloger & IT ingeniører
2) uddannelser med anden tung teori = ikke-IT ingeniører, andre akadmiske uddannelser (naturvidenskab, økonomi etc.)
3) uddannelser med noget teori indenfor IT = de nye IT uddannelser (ITU, professions bachelorer etc.)
4) uddannelser med lidt teori indenfor IT m= datamatiker
5) autodidakte
Windcape (66) skrev:arne_v (65) skrev:En datatekniker med speciale i programmering som ikke kan programmere giver vist ingen mening.
Begge to kan programmere.
Jeg skrev "udvikle software". Jeg mener der er en forskel.
Du skrev:
Windcape (8) skrev:En datamatiker kan udvikle software, hvor en datatekniker kan rette scripts til.
Lidt afhængig af hvad man lægger i ordene "udvikle software" og "programmere" kan der være en forskel.
Men der må være ret stor forskel på "programmere" og "tilrette scripts".
Jeg er uenig i din rangering, da den ikke matcher min erfaring.arne_v (67) skrev:Jeg vil rangere uddannelser noget forskelligt alt efter hvilke af de to ting vi kigger på.
Hvor dygtig man er efter 5 år, afhænger ikke af ens uddannelse, men af ens person, og evner.
Men igen, skrev jeg programmering. En datamatiker
Så typisk går det op, når man kigger på det fra en tidsmæssig vinkel.
Windcape (69) skrev:Hvor dygtig man er efter 5 år, afhænger ikke af ens uddannelse, men af ens person, og evner.
Der er uhyre svært at tilegne sig tung teori når man har forladt uni og fået et fuldtidsarbejde (plus typisk også diverse familiemæssige forpligtigelser).
Så typisk vil man aldrig få den teoretiske viden som man missede som uddannelse.
Så der er noget man aldrig indhenter.
Det betyder ikke at man ikke kan komme langt, men man kunne komme længere med den rigtige uddannelse.
Hvis man ikke skal bruge teorien til noget, gør det jo ingen forskel fra eller til.arne_v (74) skrev:Der er uhyre svært at tilegne sig tung teori
Og jeg oplever flere og flere virksomheder, som hyrer folk på baggrund af speciale-kompetancer, og ikke på baggrund af uddannelse.
#67
Hvis det er sandt så er lønstatistikken tankevækkende:
(Privat sektor, øst for storebælt)
1. dag (0 års erhverserfaring)
Datamatiker, programmering: 30,648.13 kr/md
Videregående (datalog/ingingiør), programmering: 35,681.17 kr/md
Det vil sige at de længere videregående får 16% mere end den korte, d. 1. dag.
5. år (5 års erhverserfaring)
Datamatiker, programmering: 38,782.92 kr/md
Videregående (datalog/ingingiør), programmering: 43,055.13 kr/md
Det vil sige at de længere videregående får 11% mere end den korte, på 5. år.
Datamatikers løn stiger fra 0 års erfaring til 5 års erfaring med 26% af startlønnen.
Længere videregående stiger i den tilsvarende periode med 20% af deres startløn.
-------------------------------------------
Dermed ikke sagt at løn nødvendigvis er en indikator for færdigheder. Men det er da tankevækkende at man belønner datamatikerne for at falde bagud, pga manglende teori.
OG JA. Det er bare statistik
arne_v (67) skrev:
(...)
efter 5 år
1) uddannelse med tung teori indenfor IT = dataloger & IT ingeniører
2) uddannelser med anden tung teori = ikke-IT ingeniører, andre akadmiske uddannelser (naturvidenskab, økonomi etc.)
3) uddannelser med noget teori indenfor IT = de nye IT uddannelser (ITU, professions bachelorer etc.)
4) uddannelser med lidt teori indenfor IT m= datamatiker
Hvis det er sandt så er lønstatistikken tankevækkende:
(Privat sektor, øst for storebælt)
1. dag (0 års erhverserfaring)
Datamatiker, programmering: 30,648.13 kr/md
Videregående (datalog/ingingiør), programmering: 35,681.17 kr/md
Det vil sige at de længere videregående får 16% mere end den korte, d. 1. dag.
5. år (5 års erhverserfaring)
Datamatiker, programmering: 38,782.92 kr/md
Videregående (datalog/ingingiør), programmering: 43,055.13 kr/md
Det vil sige at de længere videregående får 11% mere end den korte, på 5. år.
Datamatikers løn stiger fra 0 års erfaring til 5 års erfaring med 26% af startlønnen.
Længere videregående stiger i den tilsvarende periode med 20% af deres startløn.
-------------------------------------------
Dermed ikke sagt at løn nødvendigvis er en indikator for færdigheder. Men det er da tankevækkende at man belønner datamatikerne for at falde bagud, pga manglende teori.
OG JA. Det er bare statistik
ISCS (76) skrev:Hvis det er sandt så er lønstatistikken tankevækkende
Hvis jeg forstaar, hvad arne_v skriver, saa er det, at dataloger generelt er bedre til at programmere end datamatikere. Udover at jeg i oevrigt er enig i den paastand (den oevrige skala er jeg ikke helt enig i), saa modbevises det altsaa heller ikke af den statistik, du henviser til.
Selvom differencen efter fem aar er blevet mindre, saa koster dataloger stadig mere. Loennen er selvfoelgelig ikke afgoerende for, om man er hverken god eller daarlig til at programmere, men omvendt kan man konkludere, at datamatikere altsaa heller ikke kompenseres bedre end dataloger.
Naar differencen bliver mindre, er der derimod mange andre forhold, man kan kigge paa. Fx er det uhyre sjaeldent, at en person, der er to gange saa dygtig til at programmere, faar en dobbelt saa hoej loen (bl.a. pga. mindsteloen og sociale interaktioner paa arbejdspladsen). Derudover bliver alle medarbejdere mere vaerdifulde for en virksomhed over tid, fordi deres kendskab til forretningen stiger. Endelig rummer de fleste professioner et loft for, hvad man typisk faar, og hvis datamatikeren og datalogen i en virksomhed udfylder den samme rolle, vil de typisk ende omkring det samme beloeb.
Teoretisk viden er i min bog langt mere vaerdifuldt end praktisk viden over tid, fordi det noedvendigvis medfoerer sidstnaevnte (det samme er ikke gaeldende omvendt). Derfor bliver det ogsaa lidt sjovt at se, at Windcape anbefaler studenterkursus og en mere teoretisk vej over fx teknisk skole, naar han samtidig selv har valgt at noejes med en datamatikeruddannelse, der er mere praktisk orienteret end netop datalogi.
Teoretisk viden er i oevrigt vaerdifuldt, fordi du netop er mere alsidig. Du kan lettere aendre retning senere og uden at miste det teoretiske fundament for, hvad du foretager dig.
Jeg læste faktisk videre, på ingeniøruddannelsen.Acro (78) skrev:naar han samtidig selv har valgt at noejes med en datamatikeruddannelse, der er mere praktisk orienteret end netop datalogi.
Men, ligesom dig, droppede jeg ud, fordi at jeg fik drømmejobbet.
Teoretisk viden du aldrig bruger, er intet værd.Acro (78) skrev:Teoretisk viden er i min bog langt mere vaerdifuldt
Og jeg vil mene at en person med 20 års erfaring, som lærer noget nyt teori efter 20 år, er bedre til det, end personen som lærte det for 20 år siden, og aldrig har brugt det.
Jeres idé om den menneskelige hukommelse, er underlig.
Jeg har stødt på en datamatiker, der forlod en eksamen, da hun skulle forklare hvad et return statement i en java get metode gjorde.
Man har kunnet snige sig igennem uddannelsen med 6 i snit, så pas på. Stil nogle gode spørgsmål.
Man har kunnet snige sig igennem uddannelsen med 6 i snit, så pas på. Stil nogle gode spørgsmål.
Brugernavn (87) skrev:Jeg har stødt på en datamatiker, der forlod en eksamen, da hun skulle forklare hvad et return statement i en java get metode gjorde.
Man har kunnet snige sig igennem uddannelsen med 6 i snit, så pas på. Stil nogle gode spørgsmål.
Well there's your problem.
http://www.buddytv.com/articles/mythbusters/images/jamie-hyneman-4.jpg
Spøg til side, så kommer sådan noget gerne an på lærerne.
I Ringsted havde vi (imo) gode lærere, der ikke var blege for at foreslå folk at gå et skoleforløb om - ej heller at tage imod forespørgsler fra elever, som ikke syntes de havde fanget det hele, og gerne ville gå et skoleforløb om.
Vores ene lærer havde tidligere været ansat som spil-programmør hos IO, hvor han bl.a. arbejdede på Hitman.
Jeg kan godt tillade mig at antage at f.eks. teori om gaussian functions er mig ligegyldige som udvikler, så længe jeg kan implementere en algoritme der bruger dem (hvilket jeg gjorde den anden dag).Spiderboy (86) skrev:Hvorfor bliver du ved med at antage, at teorien ikke bliver brugt til noget?
Teori der er relevant i forhold til FORSKNING er ubetydeligt når man ikke vil være forsker.
Hvorfor er det i antager at alt viden er relevant for alle?
Windcape (89) skrev:Teori der er relevant i forhold til FORSKNING er ubetydeligt når man ikke vil være forsker.
Denne fik jeg ikke lige kommenteret. Det er jeg lodret uenig i, jf. ovenstående indlæg.
Hverken hardcore teoretikere eller hardcore praktikere er optimale; en mellemting er bedst.
Windcape (79) skrev:Og jeg vil mene at en person med 20 års erfaring, som lærer noget nyt teori efter 20 år, er bedre til det, end personen som lærte det for 20 år siden, og aldrig har brugt det.
Jo, men du kommer bare sjældent igang med teori efter 20 år på arbejdsmarkedet.
Windcape (85) skrev:Forskellen mellem datamatiker og diplomingeniør er ikke stor nok til at opveje sådan et job her.
Windcape (85) skrev:Faktisk bliver der bedre muligheder for at lære det samme som jeg ville på ingeniørstudiet, og mere til.
Medmindre den ingeniør uddannelse er en uddannelse a la håndværker, så kan jeg ikke se at du vil lære det samme på et job.
Windcape (89) skrev:Jeg kan godt tillade mig at antage at f.eks. teori om gaussian functions er mig ligegyldige som udvikler, så længe jeg kan implementere en algoritme der bruger dem (hvilket jeg gjorde den anden dag).
Det afhænger jo af om kan gerne vil forstå hvad det er man laver eller man bare laver "noget".
Windcape (89) skrev:Teori der er relevant i forhold til FORSKNING er ubetydeligt når man ikke vil være forsker.
Som bekendt går skelle linien mellem uddannelse til ikek forsker og uddannelse til forsker mellem kandidat og PhD.
Du kunne godt have læst nogen år mere uden at komme i nærheden af PhD niveau.
#97
Han var min studieleder (ikke vejleder). Så det er jo nærmere jer, som ikke er up2date med uddannelsen, hvis i mener noget andet.
IKT-delen af ingeniøruddannelsen er blevet omstruktureret, til at være mere forsker orienteret på civil/kandidat-delen, inklusiv en 400% stigning i matematiske fag som krav for adgang til civil-delen.
Argumentet for dette er netop at de mener at uddannelsen skal være mere forsker orienteret.
Det er ingeniørhøjskolernes mening, at diplomingeniør i sig selv er en fuld uddannelse, som kvalificere dig til et job.
Civil-ingeniør delen er så målrettet forskning, og videre muligheder som PhD.
I kan godt være uenig i den nye struktur (det var jeg), men i kan ikke komme at sige at det ikke passer.
Han var min studieleder (ikke vejleder). Så det er jo nærmere jer, som ikke er up2date med uddannelsen, hvis i mener noget andet.
IKT-delen af ingeniøruddannelsen er blevet omstruktureret, til at være mere forsker orienteret på civil/kandidat-delen, inklusiv en 400% stigning i matematiske fag som krav for adgang til civil-delen.
Argumentet for dette er netop at de mener at uddannelsen skal være mere forsker orienteret.
Det er ingeniørhøjskolernes mening, at diplomingeniør i sig selv er en fuld uddannelse, som kvalificere dig til et job.
Civil-ingeniør delen er så målrettet forskning, og videre muligheder som PhD.
I kan godt være uenig i den nye struktur (det var jeg), men i kan ikke komme at sige at det ikke passer.
Windcape (98) skrev:I kan godt være uenig i den nye struktur (det var jeg), men i kan ikke komme at sige at det ikke passer.
Jo - det kan vi faktisk godt.
At kandidat uddannelser er en uddannelse til alle slags job og at PhD er en uddannelse til forskning er noget helt generelt for alle universiteter i Danmark og resten af verden.
Det kan en enkelt ingeniør skole i Danmark altså ikke lave om på.
Gå til top
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Programmering
Gå til bund