mboost-dp1

Mozilla

64-bit Firefox til Windows

-

Mozilla har i dag offentliggjort en 64-bit udgave af selskabets browser – Firefox – til Windows.

Browseren er designmæssigt ikke meget anderledes end 32-bit versionen, men den nye version skal ses som et skridt i retning af at droppe support for NPAPI plugins.

Dette sker for at højne stabilitet og sikkerhed. Ironisk nok har 64-bit versionen stadig support for Flash.

64-bit udgaven af Firefox har været nogle år under vejs med flere alpha- og beta-versioner. I 2014 meldte Mozilla ud, at en stabil 64-bit version til Windows ville være på gaden inden slutningen af 2015.

Microsoft Corporation

Microsoft erkender problemer med Surface Book og Pro 4

-

Første bølge anmeldelser af Microsofts Surface Book og Surface Pro 4 var måske overvejende positive.

Men brugere har oplevet forskellige problemer med deres enheder – blinkende skærme, ustabilt styresystem og strømproblemer.

Det ledte i første omgang til en række firmware- og softwarerettelser fra Microsoft.

Men brugere oplever stadig problemer med strømforbruget. F.eks. fortæller nogle, at deres maskine ganske enkelt ikke kan gå i dvale, hvilket går ud over batteriforbruget.

Microsoft har undskyldt startvanskelighederne og understreger, man arbejder på at få rettelser ud.

Tidligere på måneden skrev en Microsoftansat, der arbejder med Surfaceprojektet, at strømproblemerne måske først bliver rettet næste år.

Apple Inc

Din mus viser din sindstilstand

-

Forskere har undersøgt, hvordan computerbrugere bevæger musen set i forhold til deres sindstilstand.

Resultaterne, der er offentliggjort i MIS Quarterly, viser blandt andet følgende to ting:

Brugere, der er frustrerede, forvirrede eller irriterede, bevæger musen sporadisk og mindre præcist end andre brugere.

Bekymrede eller urolige brugere bevæger musen mere langsomt end andre brugere.

Forskerne mener, man kan bruge disse resultater i sin udvikling af websites. Hvis brugerne begynder at udvise sporadiske og upræcise bevægelser med musen, er det måske tid til at revurdere designet.

‘Traditionally it has been very difficult to pinpoint when a user becomes frustrated, leading them to not come back to a site. Being able to sense a negative emotional response, we can adjust the website experience to eliminate stress or to offer help, forklarer Jeff Jenkins, leder på projektet, fra Brigham Universitet i Utah.

Joomla

Hackere har fundet sikkerhedshul i Joomla

-

Joomla, der er et af de populære opens source Content Management Systemer, er ramt af hackere.

Et sikkerhedshul kan bruges til at indsætte ondsindet kode i webservere.

‘Browser-information filtreres ikke korrekt, når man gemmer ‘session values’ i databasen, og det skaber en remote code execution-sårbarhed, lyder det fra Joomla.

Sikkerhedshullet findes i alle nyere udgaver af Joomla. Der er allerede udsendt en opdatering til version 3.4.6, som også er den version selskabet anbefaler, man opdaterer til.

De ældre version 1.5 og 2.5 er også problematiske, og der er opdateringer på vej – også selv om de ældre versioner ikke længere supporteres af Joomla.

Folketinget

DDoS-angreb mod Folketinget var ekstremt lille

-

fk.dk har været nede på grund af DDoS-angreb to gange – i fredags og mandags.

Trafikken fra angrebet nåede op på 2Gbit/s, og det blev for meget, da Folketinget kun har en 1 Gbit/s forbindelse hos Telia.

Folketinget hoster selv ft.dk, og derfor blev bl.a. folketingsmedlemmernes internetforbindelser også ramt ved angrebene.

Den kortsigtede løsning på angrebene var at blokere for trafik fra den internationale gateway, hvor angrebene kom fra.

Direktør i Solido Networks, Henrik Kramshøj, der bl.a. arbejder med sikring mod hackerangreb, siger til Version2:

‘Jeg synes, det er pinligt, at vores Folketing kan blive lagt ned af et angreb i den størrelsesorden.’

Han vurderer, angrebet kunne klares fra en lille XPC-computer med en enkelt kerne.

Philips

Philips lukker for tredjeparts pærer

-

En firmware-opdatering fra Philips betyder nu, at man ikke længere kan bruge andre producenters ‘smarte’ lyspærer sammen med Philips Hue.

Ændringen sker, selv om alle pærerne bygger på samme standard – ZigBee – og Philips er medlem af ‘Connected Lighting Alliance’, der arbejder for at promovere samarbejde på tværs af producenter og brands.

Dermed kan brugere, der har købt smarte pærer fra f.eks. GE og Osram, glemme alt om at bruge dem sammen med Philips Hue i fremtiden.

Philips’ forklaring er først kommet på bagkant af klagerne. Selskabet forklarer sig med, at man ikke kan garantere kompatibilitet på tværs af producenter, selv om alle produkter bygger på ZigBee.

Thuc-Quyen Nguyen-UCSB

Forskere udvikler glas, der skifter farve

- , indsendt af _tweak

Det er lykkedes forskere fra Rice Universitet i Houston, Texas at få glas til at skifte farve ved hjælp af elektricitet.

Teknikken inkluderer guld og sølv nanopartikler i glasset, der reagerer forskelligt på den spænding, som sendes gennem glasset.

Nanopartiklerne danner ‘broer’ mellem hinanden alt efter spændingen.

På den måde kan glasset f.eks skifte farve fra rød til blå. Det er i store træk samme typer af metal, der blev brugt i middelalderens billedmosaikker – dog ikke nanoudgaver.

Sony

Udvikler ‘jailbreaker’ PS4

-

Det er lykkedes en udvikler, der går under navnet CTurt, at ‘åbne’ en Sony PlayStation 4 for egen software.

CTurt fortæller, at han over en weekend lykkedes med operationen ved hjælp af en FreeBSD.

Han har efterfølgende lagt en ‘open source PlayStation 4 SDK’ op på GitHub sammen med forklaring af hans arbejde eller hack.

Hacket er udført på en PS4 med firmware v. 1.76, mens seneste version fra Sony hedder 3.0.

CTurt påstår dog, at hacket også kan gennemføres på nyere firmwareudgaver.

Flyability

Verdens første drone-lufthavn

-

Den første ‘droneport’ har set dagens lys sydøst Las Vegas i staten Nevada.

Her kan de næsten 2.500 amerikanske selskaber med drone-licens samt andre entusiaster øve deres kunnen i droneflyvning og lære mere om reglerne.

Der skal f.eks. være otte kilometer (fem mil) til nærmeste lufthavn, når man flyver med droner i USA, og dronerne må ikke flyve højere end 122 meter (400 fod).

Alligevel er der indtil videre rapporteret tæt på 100 tilfælde af droner, der var til fare for flytrafikken.

newz.dk

Samsung Galaxy S7 med trykfølsom skærm og hurtigere opladning

-

Ifølge Wall Street Journal kommer Samsungs Galaxy S7 med trykfølsom skærm og en hurtigere ladefunktion end firmaets nuværende topmodeller.

Galaxy S7 skulle ifølge avisens kilder komme til foråret.

Man kan måske sige, at Samsung igen kigger efter Apple, der tilføjede en trykfølsom skærm til deres iPhone 6S i år. Før dette var der Apples indførelse af fingeraftryksscanner på iPhone 5S – en feature der kom hos Samsung ca. et halv år senere.

I forhold til opladning, skulle S7 komme med en hurtig USB type C port, der kan levere en dags forbrug af strøm på under en halv time.