I oktober blev et Folketingsflertal enige om en afgiftslettelse for elbiler, hvor fokus var at give en afgiftsrabat til de billigere modeller. Derfor skulle den del af bilens registreringsafgift, der lå over 800.000 kroner ikke have afgiftslettelsen.

Men den model går ikke, mener EU-kommissionen. Loftet på lettelsen anses for ulovlig statsstøtte til de elbiler, der ligger under loftet på 800.000 kroner.

Derfor må skatteminister Karsten Lauritzen nu tage den del ud af aftalen, når ændringerne i dag andenbehandles i Folketinget.

Ændringen betyder, at Dansk Folkeparti forlader aftalen.

Der er tidligere blevet regnet lidt på Tesla-priserne her på newz.

En familie har oplevet, hvordan deres cpr-numre ved en fejl blev lagt ud på Odense Kommunes hjemmeside i forbindelse med ansøgning om en vuggestueplads.

Da familien opdagede fejlen og kontaktede kommunen, fik de svaret, at de skulle kontakte Google, hvis informationerne skulle fjernes fra søgeresultaterne.

Ifølge Datatilsynet har Odense Kommune ansvar i sagen.

Internetudbyderen Cox er blevet dømt ansvarlig for brud på copyright-lovgivningen på vegne af selskabets kunder.

Retten i Virginia vurderer, at Cox har ansvar for den ulovlige fildeling, der foregår via dets netværk. Derfor står selskabet til at skulle betale en erstatning på $25 millioner til BMG, der udgiver musik.

I retssagen gennemgik BMG, hvordan selskabet Rightscorp kunne downloade flere end 150.000 kopier af materiale i strid med copyrightlovgivningen.

Det blev før retssagens begyndelse bestemt, at Cox ikke kunne gøre brug af DMCA ‘safe-harbor’ beskyttelsen.

Vi har tidligere skrevet om retssagen og DMCA.

Det står grelt til med sikkerheden på mindst 35.000 MongoDB-databaser, hvor adgangen fra internettet er helt åben.

Resultatet kommer fra John Matherly, der står bag Shodan, som er en scanningstjeneste til at finde enheder eksponerede på nettet.

Databaserne kan tilgås via nettet uden autentifikation. Værktøjerne til at rette op på sikkerhedshullerne findes med ændringer i MongoDB version 3, der kom i marts.

Ifølge John Matherly kan noget af forklaringen være, at folk opgraderer deres database-instanser men fortsat bruger de usikre konfigurationsfiler.

De fleste af de usikre MongoDB-databaser hostes på cloudløsninger hos DigitalOcean, Amazon og Alibaba.

100.000-vis har klaget til amerikanske politikere vedrørende Cybersecurity Information Sharing Act (CISA), der gør det muligt for internetvirksomheder at dele brugernes private oplysninger med myndighederne uden deres viden.

Alligevel er CISA nu skrevet ind i den amerikanske pendant til vores finanslov, hvorefter vedtagelsen ser ud til at være en formsag.

CISA er blevet en del af et 2000 siders budget-lovforslag, som de amerikanske politikere er nødt til at vedtage inden årsskiftet, hvis ikke landets regering skal lukke ned på samme tidspunkt.

Dermed kan man se frem til, at amerikanske IT-virksomheder som Google og Facebook frit kan dele brugeroplysninger med myndighederne på baggrund af mistanke om en cybersikkerhedstrussel, eller hvis selskabet oplever ‘afvigende kommunikationsmønster’.

Den kinesiske producent af smartphones, OnePlus, ønsker som så mange andre producenter en større markedsandel. Næste forsøg på dette er at lukke op for salget af deres telefoner uden forudgående invitation. Indtil nu har man skulle modtage en invitation for at måtte købe en telefon, og det i nogle tilfælde betydet ugers ventetid.

Nu kan man i stedet købe selskabets telefoner fra deres hjemmeside uden yderligere formaliteter.

OnePlus har skabt sig en plads på mobilmarkedet med telefoner, der prismæssigt ligger væsentligt under topmodellerne fra andre producenter. Til gengæld er der ikke sparet tilsvarende på hardwaren. Den seneste model – OnePlus 2 – koster fra ca. 2.500 til 3.000 alt efter størrelse.

Den kommende EU-lovgivning omkring persondata betyder blandt andet, at virksomheder skal melde til rette myndighed samt alle berørte kunder og brugere, hvis persondata er blevet kompromitteret.

Virksomheder vil også kunne risikere bøder på op til fire procent af årsomsætningen, når der har været brud på persondatasikkerheden.

Dermed kan god sikkerhed måske blive et konkurrenceparameter for nogle virksomheder eller brancher, når alle virksomheder skal oplyse om brud på sikkerheden.

Samme type regler har eksisteret i nogle få år i USA.

Læs den nye EU persondataforordning her

Rubrikken er måske ikke helt dækkende eller kan i hvert fald misforstås.

Men historien er, at myndighederne i Californien forbereder sig på en dagligdag, hvor førerløse biler er en del af samfundet.

Det betyder i praksis love, der foreskriver, at der skal sidde en person ved rattet, når den førerløse bil kører.

For at måtte ‘ikke-køre’ bilen, kræver myndighederne, at man gennemgår et træningsforløb udviklet af producenterne af førerløse biler.

Det går i den modsatte retning af Googles selvkørende bil, der indtil videre ikke har et rat – tests har vist, at det er sikrere end at give passagerer mulighed for at tage styringen.

AMD har gjort det godt i forhold til konsollernes grafikkort med både PS4 og Xbox One bygget op omkring AMD CPU med integreret GPU.

Men på pc-markedet har virksomheden den svært mod Nvidia, der i nogle tilfælde er den standard spil bliver optimeret op imod.

Seneste skridt fra AMD i kampen er brugen af GPUOpen, der er sammenlignelig med Nvidias GameWorks. Sidstnævnte kan beskrives som et bibliotek af ‘tools’ egnet til spiludvikling. Det kan f.eks. være realistisk udseende hår og skyggeeffekt. Alt sammen optimeret til Nvidias grafikkort selvfølgelig.

Der er dog en overordnet forskel. GPUOpen blier open source, når den lanceres i januar, og al kode vil blive publiseret på GitHub.

Der er en del flere detaljer i AMDs vej mod open source. De kan læses hos Ars Technica.

Adgangskoder er som underbukser – det er titlen på en kampagne fra det russiske sikkerhedsfirma Kaspersky. Tanken bag titlen er, at man skal huske at skifte både undertøj og adgangskoder ofte.

Kaspersky har spurgt brugere i otte europæiske lande til deres vaner omkring adgangskoder til e-mailkonti og andre onlinetjenester.

Her lander danskerne på sidstepladsen i forhold til, hvor ofte adgangskoderne bliver skiftet.

57 procent af de adspurgte danskere skifter adgangskoderne til deres værdifulde onlineidentiteter to gange om året eller sjældnere.

12 procent af de adspurgte svarer, de aldrig skifter deres adgangskoder.

Se flere af svarene i Kasperskys rapport (pdf)