mboost-dp1

Google

Gratis Android-OS på Mac eller PC

- , indsendt af arne_v

Du kan nu hente det gratis operativsystem ‘Remix OS 2.0’ til din Mac eller PC, hvis du ønsker at køre Android på maskinen.

I forhold til andre lignende systemer, der tidligere er set, er Remix 2.0 mere lig det velkendte skrivebordsmiljø.

Operativsystemet giver mulighed for at køre flere Androidapps på samme tid – lige som programmer på en almindelig Mac eller PC.

Det er ikke nødvendigt at installere Remix 2.0 på selve maskinen. Man kan nøjes med at køre det fra en USB 3 nøgle med otte GB. Det vil virke på langt de fleste maskiner, der har enten AMD- eller Intel-processor.

Selskabet bag Remix 2.0 hedder Jide. Her har tre tidligere Googlemedarbejdere udviklet styresystemet.

blackberry

Hollandsk politi hacker ‘sikker’ Blackberry telefon

-

I Holland påstår politiet, at man har haft held med at opsamle PGP-krypteret data fra Blackberry-telefoner.

Ifølge ordensmagten er det gjort med software fra det israelske selskab CelleBrite. For at få adgang til kommunikationen, skal politiet dog have fat i selve telefonen, og det lader ikke til, at alle de testede Blackberry-telefoner makkede ret.

Hos Canadiske Blackberry kommer udmeldingen som en overraskelse. Selskabet understreger, at det stadig anser dets telefoner som de sikreste i verden og vil derudover ikke kommentere på den aktuelle sag, da hollandsk politi ikke har delt detaljerne med Blackberry.

Sidste år blev Blackberry smidt ud af Pakistan, fordi selskabet ikke ville give den pakistanske regering adgang til den krypterede trafik på dets servere.

DKRZ

Ny supercomputer til udregning af vejret

-

US National Center of Atmospheric Research opgraderer på computerfronten. Selv om stedet råder over en ganske kraftfuld supercomputer ved navn Yellowstone fra 2012, er det nu planlagt at bygge en ny og 2,5 gange kraftigere supercomputer ved navn Cheyenne.

Når den står klar i 2017 bliver det med Intel Xeon processorer og mulighed for at udregne 5,34 petaflops. Den får 313 TB hukommelse og 20 petabytes dedikeret storage.

Den nye hardware skal gøre arbejdet med f.eks. klimaforandringer mere detaljeret og give bedre svar på større vejrfænomener og solstorme.

Twitter

Twitter vil tjene penge på brugeres tweets i reklamer

- , indsendt af modgaard

Det skal være muligt for selskaber at kontakte Twitter-brugere, som har udtalt sig positivt selskabet i tweets. Herefter kan selskabet spørge brugeren om lov til at bruge det positive tweet i en reklamekampagne.

Det er tanken at brugernes tweets kan vises under en ‘normal’ Twitterreklame – et system der allerede nu testes under navnet ‘brand enthusiast gallery’.

Twitter har endnu ikke forklaret, hvordan det vil identificere de positive tweets.

Selskabet håber, at positive udtalelser fra ‘almindelige mennesker’, der ikke er en del af nogen endorsment, kan give større effekt for reklamer i mediet.

Microsoft Corporation

Slut med sikkerhedsopdateringer til Windows 8

-

Efter i dag vil Microsoft ikke udsende sikkerhedsopdateringer til Windows 8 – lige som selskabet stopper med sikkerhedsopdateringer til Internet Explorer 8, 9 og 10.

Microsoft er meget interesseret i at få brugerne over på Windows 10, men man kan dog nøjes med en opgradering til Windows 8.1, der anses som en Service Pack hos Microsoft.

Mens opdateringerne til Windows 8 stopper i dag, vil Microsoft fortsætte med supporten af 8.1 indtil 10. januar 2023.

1,6 procent af brugerne på newz.dk besøger sitet fra en Windows 8 maskine.

HTC

HTC Vive kan forudbestilles fra 29. februar

-

Mens vi for nyligt kunne fortælle om Oculus’ VR headset, der kan forudbestilles med levering omkring slutningen af marts, er konkurrenten HTC nu klar med forudbestilling på selskabets virtual reality headset.

Den 29. februar kan du klikke dig ind og forudbestille et HTC Vive VR headset, mens både endelige specifikationer og pris indtil videre er ukendte faktorer.

HTC har tidligere udtalt, at prisen nok ville blive højere end hos konkurrenten Oculus – her er prisen cirka 740 euro, når enheden lander på dansk jord.

Vive VR er en de af HTCs nye strategi, der ifølge CEO Cher Wang går ud på at fokusere mindre på smartphones og mere på VR headsets.

Intel

Fejl i Intels Skylake CPU får systemet til at fryse

-

Under bestemte, komplekse opgaver kan Intels Skylake processor fryse. Det rapporterer matematikere ved Great Internet Mersenne Prime Search (GIMPS) og brugere på hardwareluxx.de.

Intel har anerkendt fejlen og udarbejdet en rettelse, der sendes ud som en BIOS-opdatering. Både Windows- og Linuxsystemer er ramt.

Fejlen blev opdaget gennem en Prime95-test, der bruges til benchmark og stresstest af computere. Testen gør brug af Fast Fourier Transforms til at multiplicere meget store tal.

sxc.hu - lusi

Avis installerer monitorering af medarbejdere – og fjerner det igen

-

I mandags fik medarbejderne på The Daily Telegraph i Storbritannien en overraskelse, da de mødte ind på arbejde.

På undersiden af skrivebordene var der installeret små trådløse enheder til monitorering af varme og bevægelse. Enhederne kom fra selskabet OccupEye, der sælger dem som redskaber til at monitorere medarbejdere og i sidste ende spare virksomheders midler ved at sikre, der ikke står for mange skriveborde tomme.

Medarbejderne var dog hurtige til at klage (og lække historien til andre medier).

Ledelsen forklarede sig med, at enhederne skulle bruges til monitorering af indeklimaet. Enhederne blev fjernet, og ledelsen arbejder nu på at finde andre måder at monitorere indeklimaet på.

The Daily Telegraph er en af de ældste, nationale aviser i Storbritannien.

OpenStreetMap Foundation

Ford arbejder på selvkørende biler – også i snevejr

- , indsendt af _tweak

På Detroit Auto Show, der foregår i denne uge, har Ford annonceret, at selskabet tester dets selvkørende test-biler under forhold med sne, regn og hagl.

Disse forhold har længe været et problem for de selvkørende biler, som f.eks. er afhængige af måleinstrumenter (LIDAR), der ikke kan se igennem sne.

I stedet for kun at bruge LIDAR-systemet, vil Ford prøve at få bilerne til at genkende landemærker og andet, der er omkring vejene, og sammenholde disse med billeder af vejene, der allerede er gemt i bilen.

Men disse billeder af vejene og omgivelserne, er ikke altid til rådighed i god nok opløsning.

Derfor arbejder Ford og General Motors sammen med det specialiserede firma, Mobileye, på at styrke kortdataen. Tesla arbejder på noget lignende.

sxc.hu - a_Roman

Data SIM fra Microsoft til Windows-enheder

-

Microsoft arbejder på at få Windows 10 enheder online gennem selskabets eget data-netværk, fortæller Engadget.

Den nye service bliver kun for enheder, der ikke bruges til telefonopkald og bliver uden abonnement.

Det nye skridt fra Microsoft er kommet frem gennem en ny app – Cellular Data – der beskriver den nye tjeneste.

For at systemet virker, skal man dog have et Microsoft data-SIM-kort, der endnu ikke kan købes.

Datanetværket bliver tilgængeligt på udvalgte markeder med indlandstrafik som en start. Senere kommer planer for international roaming.