mboost-dp1

Apple Inc.

Apple registrerer bil-relaterede domæner

-

I den seneste tid har Apple registreret flere domæner med bil-relationer – f.eks. Apple.car og Apple.auto.

Ifølge MacRumors kan de nye domæner blive brugt til Apples CarPlay-system. Men domænerne leder selvfølgelig igen til tankerne omkring, at Apple barsler med en el-bil.

Projektet med en el-bil går under navnet ‘Project Titan’ internt, og ifølge Wall Street Journal går Apple efter at have en el-bil klar om tre år – i 2019.

Til det formål har selskabet bl.a. ansat ledende eksperter indenfor området, søgt om lov til at bygge faciliteter til bilproduktion og holdt møder med bil-myndighederne i hjemstaten Californien.

Juniper Networks

Juniper fjerner kode udviklet af NSA

-

Den næste release af Junipers firewall bliver uden en sikkerhedskode udviklet af NSA.

Juniper meldte i december ud, at selskabet havde fundet spionkode i en række firewall-enheder. Koden gav fremmede lettere adgang til enheden, så man kunne monitorere og dekryptere VPN-trafikken.

Der er tale om den såkaldte Dual_EC_DRBG, som nu fjernes. Dette kodestykke har en svaghed, som hackere kan bruge til bagdør.

en kryptegrafi-konference i sidste uge kom det frem, at der er sket ændringer i førnævnte kode i 2008, som øger sårbarheden.

Microsoft Corporation

Microsoft: brug af Windows 7 er på eget ansvar

-

Brugerne af Windows 7 skal gerne med over på Windows 10, hvis det står til Microsoft.

Selskabets marketingchef, Chris Caposella, har senest udtalt, at hvis man bruger Windows 7, ‘gør man det på eget ansvar’.

Det sker i en video fra Windows Weekly, hvor man bl.a. påpeger, at Fallout 4 ikke altid vil virke med Windows 7, samt at der kan opstå sikkerhedsproblemer, når man bliver på den gamle platform.

Microsoft fortsætter dog med at udvikle sikkerhedsopdateringer til Windows 7 indtil 14. januar 2020.

SpaceX

SpaceX forsøger endnu en landing på havet

-

Vi kunne for nyligt nyde synet af SpaceXs landing af en Falcon 9 raket på land.

Nu planlægger selskabet endnu en landing – denne gang på en platform i havet – noget der tidligere er mislykkedes.

Den kommende opsendelse og landing bliver med en tidligere version af Falcon 9 raketten, end den, der for nyligt landede på landjorden.

Hvis SpaceX får held med at mestre den svære disciplin at lande en raket på en platform i havet, giver det langt større fleksibilitet med hensyn til hvor og hvornår, en raket kan lande.

Tesla Motors, Inc.

Tesla firmware-update med automatisk parkering

-

Den seneste firmware-opdatering fra Tesla (version 7.1) giver forskellige forbedringer til deres Model S bil.

Der er tale om en betaversion, som nu gør bilen i stand til at parkere sig selv – og i første omgang kun på privat grund og indenfor en radius af 12 meter.

Det lader dog ikke til, at bilen endnu kan klare en parallelparkering.

Derudover er systemet gjort bedre til at navigere i trafikken og ‘Autosteer’ funktionen er nu sat op til ikke at kunne overskride fartbegrænsningen med mere end 8 kilometer i timen.

Facebook

Facebook arbejder på chat-program til Mac

- , indsendt af _tweak

Hos Facebook arbejdes der måske på et kommende besked-program til Mac.

TechCrunch kan i hvert fald vise et billede, der angiveligt er programmet i brug samt enkelte detaljer. På billedet er der, måske ikke overraskende, store ligheder med mobilversionen af programmet.

Desktopversionen af Messenger-appen kan have den fordel, at man som bruger ikke skal til at hoppe igennem en masse faner i browseren, når der skal sendes en Facebookbesked.

Omvendt har Facebook i 2011 forsøgt sig med en desktopudgave til beskeder på Windows. Det program lukkede selskabet i 2014.

Apple Inc.

Næste iPhone måske uden 3,5mm hovedtelefonudgang

-

Rygterne om en kommende iPhone 7 svirrer. Fast Company fortæller om, at hovedtelefonudgangen skulle være på vej til at blive droppet for at gøre telefonen tyndere.

Samme rygter kom i november fra websitet Mac Okatara, mens de seneste rygters styrke dog kun er at være bakket op af anonyme kilder.

I stedet for hovedtelefonudgangen, skulle Apple arbejde på et par adaptere, så man f.eks. kan bruge Lightningporten til sine hovedtelefoner.

Telefonen skulle understøtte trådløs opladning, så man kan lade den op og bruge hovedtelefoner samtidigt.

Motorola Inc.

Slut med Motorola

-

Lenovo, der købte selskabet i 2014, dropper nu navnet Motorola ikke bare til mobiltelefoner men i det hele taget.

I stedet for Motorolatelefoner, skal Lenovo tjene penge på deres eget Vibe-brand.

Kælenavnet ‘Moto’ skal i stedet bruges til Lenovos dyreste telefoner, der får lov at beholde Motorolas ‘M’ logo.

De seneste tre år har Motorola selv udgivet telefoner under Moto-navnet.

Lenovo købte i 2014 Motorola fra Google for 16 milliarder kroner for Motorola.

Selskabets DynaTAC 8000X var den første mobiltelefon til privat brug.

The Pirate Bay

Pirate Bay på nyt domæne

-

Fra næste uge kan man besøge The Pirate Bay (TPB) på det nye domæne – thepiratebay.ms. ‘ms’ dækker over Montserrat.

Det nye domæne kommer efter en tid, hvor The Pirate Bay har mistet kontrollen over mange af dets tidligere domæner.

Folkene bag siden tiføjede seks alternative domæner til .se-udgaven, da de sidste forår kunne se, at myndighederne måske ville konfiskere .se-domænet.

I de følgende måneder blev disse nye domæner lukket igen – nok på grund af klager fra copyrighthavere.

Dermed har TPB .se, .org og .ms kørende sammen med .onion, der kun fungerer i Tor-browseren.

Intel

Næste generation NUC-computere med quadcore og Thunderbolt 3

-

Intels NUC mini desktop computere får en opgradering – primært inde i kassen, mens tingene ikke ændrer sig markant på ydersiden.

Maskinerne bruger stadig U-serie dualcore Core i3-6100U og i5-6260U CPUer som dem, man ser i selskabets Ultrabooks.

Intel har skiftet mini HDMI-porten på bagsiden ud med en full-size HDMI port og tilføjet en SD-kortlæser på alle modeller. Derudover er inputs ikke ændret – bl.a. fire USB-3 porte, en mini DisplayPort 1.2 og gigabit Ethernet.

Computeren vil kunne bruge DDR4 RAM i stedet for DDR3, og chipsættet understøtter PCI Express 3.0.

Intel har dog endnu en NUC undervejs, som dog lader vente lidt på sig. Det bliver med en 45 watt quadcore Skylake CPU med iris Pro integreret grafikkort og 128MD eDRAM samt Thunderbolt 3 port.

Sidstnævnte er møntet på gamere og grafiske arbejdsopgaver, der tidligere har været for tunge for NUC-serien.