Selskabet Twelve South har lavet en billedramme med indbygget trådløs oplader.
PowerPic fra Twelve South er designet som en pæn billedramme, men den har også indbygget trådløs oplader.
Det vil sige, at man lægger sin telefon ind i rammen foran billedet for at lade den op.
PowerPic understøtter op til 10 W trådløs Qi-opladning og bruger en USB-C-forbindelse.
Selskabet foreslår på dere side, at man kan bruge sin telefons baggrundsskærm til at ‘færdiggøre’ billedet i rammen, men dette kræver selvfølgelig, at man sætter sin telefon-skærm til at være tændt hele tiden.
Samsung vil bruge Microsofts kommende streaming-tjeneste til at streame store spil på konsol-niveau på deres nye smartphones.
I oktober måned afslørede Microsoft deres Project xCloud-streamingtjeneste. Denne tjeneste vil Samsung gerne være en del af, så Samsung-telefoner kan bruges til at streame store spil på konsol-niveau.
Den nye AI-nyhedsvært er nu en del af nyhedsteamet hos Xinhua. Det fungerer ved at kombinere billeder og stemmen fra en virkelig nyhedsvært, hvorefter de kan bruge AI til at matche ansigtsbevægelserne med en robot-stemme.
Det er lignende AI-teknologi, der bliver brugt til at lave kendis-porno inden for det såkaldte ‘deep fakes’-fænomen – læs mere her.
Xinhua fortæller, at teknologien giver uendelige muligheder, da de kan lave TV-nyheder både billigt, hurtigt og 24 timer i døgnet med den nye type vært.
Anmelderne har haft fat i Facebooks nye smart-displays. Portal og Portal+ er god til videochat og ikke rigtig andet.
Facebooks nye smart-displays, Portal og Portal+, er lavet til videoopkald, men de skulle også kunne levere andre smarte funktioner som Googles Home Hub og Amazons Echo Show – det lader dog ikke til at være tilfældet, ifølge anmelderne. (mere…)
Netgear lancerer deres første routere, der bruger den nye, hurtige Wi-Fi 6-standard.
De første routere med den nye wifi-standard 802.11ax – eller Wi-Fi 6 – er begyndt at dukke op. Nu kommer Netgear med deres bud på den nye teknologi.
Nighthawk AX12 og AX8 er de to nye, specielt designede routere fra Netgear. Vingerne på de to routere gemmer antennerne og sørger for, at de sidder i den optimale position.
Nighthawk AX8 har to sæt af fire antenner, hvor det ene sæt er til 5 GHz-signallet og det andet er til 2,4 GHz. Den har desuden fem gigabit-Ethernet-porte.
Nighthawk AX12 har mange af de samme egenskaber, men den har en hurtigere processor, en Ethernet-port med en teoretisk hastighed på hele 5 gigabit og det dobbelte antal antenner, hvilket skulle give længere rækkevidde og stabilitet.
AX8-routeren rammer markedet denne måned til en amerikansk pris på 399 dollars, imens AX12-routeren først kommer i første halvdel af 2019 til en pris, der endnu er ukendt.
Amerikanske AT&T er begyndt at slukke internettet for pirater, der bryder copyright-love.
Det amerikanske teleselskab AT&T er den tredjestørste bredbåndsudbyder i landet, og de er nu begyndt, at lukke internettet for nogle personer, som flere gange har overtrådt copyright-love.
Tidligere har AT&T og andre internetudbydere i landet ellers sagt, at de ikke ville opsige deres kunder, medmindre de var blevet bedt om det af en domstol.
De personer, som snart mister deres internet hos AT&T, har modtaget flere advarsler med hensyn til copyright-overtrædelser.
Motherboard skriver, at det kun er dem, som downloader eller deler store mængder indhold under copyright, der er i fare for at miste internettet hos AT&T. Brugerne skal ignorere mindst ni advarsler, før det får konsekvenser fra internettetudbyderen.
Samsungs nye Android-skin, One UI, vil gøre det nemmere at bruge store telefoner uden at bruge begge hænder.
Samsung er på vej med en ny version af deres Android-skin. De kalder den One UI, og en af hovedfunktionerne er, at den gør det nemmere at bruge store telefoner med en hånd.
Det har de gjort ved at flytte mange af elementerne på skærmen længere ned i et område af skærmen de kalder ‘interaction area’, hvor de så lader toppen af skærmen være ‘viewing area’, hvor man sjældent behøver at trykke.
Der vil være en åben beta af One UI for personer i Tyskland, USA og Sydkorea denne måned, imens Europa og resten af Asien kan prøve den nye Android-skin lidt senere.
One UI og Android Pie kommer begge til Samsung Galaxy S9, S9 Plus og Galaxy Note 9 i januar.
Samsung har tidligere gjort grin med notchen på Google Pixel 3 XL på Twitter og notchen på Apples iPhone X via Galaxy S9-reklamer. Alligevel ser fremtidige Samsung-telefoner ud til at blive udstyret med kamerahakket.
Ved udviklerkonferencen, hvor Samsung også afslørede deres foldbare telefon, fremviste selskabet fire forskellige skærm-design, hvor tre af disse er udstyret med en notch.
‘Infinity U’-designet har en U-formet notch, der går ned fra midten ligesom en Essential Phone. ‘Infinity-V’ designet har en mere spids notch, der er V-formet, som også går ned fra midten.
Så er der ‘Infinity O’-designet, der har en cirkel-formet notch. Til sidste er der ‘New Infinity’-designet, der tilsyneladende ikke har nogen notch.
Samsung talte ikke om sidstnævnte design, men at lave en telefon med et front-kamera, der ikke har nogen notch, kan muligvis lade sig gøre med noget af den teknologi, som et nyligt Samsung-læk afslørede.
Xiaomi AirDots er et billigt alternativ til Apples trådløse AirPods.
Kinesiske Xiaomi har lanceret et trådløst headset i stil med Apples AirPods. Disse AirDots, som de hedder, er dog mange gange billigere end Apples version, skriver The Verge.
De har også mange af de samme funktioner som Apples AirPods. Man kan styre dem ved at trykke på siden af dem, og de kommer med et lille trådløst oplader-etui.
Huawei lancerede også tidligere i år deres kopi af Apples AirPods, der dog havde den smarte funktion, at etuiet også kunne bruges til trådløst at oplade ens smartphone.
Xiaomi AirDots kan forudbestilles i Kina nu og koster 199 yuan, hvilket svarer til 187 kroner før afgifter. Apples AirPods koster til sammenligning 1.379 kroner.