På Bornholm har Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) en indhentningspost, hvor de netop har søgt om at etablere et meget kraftigt køleanlæg med en kapacitet på op til 690 kilowatt.

Ifølge ansøgningen skal det meste af kølekapaciteten anvendes til at køle et serverrum, idet kun 10 % skal anvendes til komfortkøling. Systemet er baseret på to tørkølere og et frikøleanlæg, ligesom det også omfatter en nødgenerator og dieseltank på 40.000 liter.

Hos Computerworld har man spekuleret lidt på, hvad den meget store kølekapacitet skal bruges til, og det mest oplagte virker til at være en supercomputer. Antager man at benytte ca. 250 kilowatt til køling af servere, for at have redundans, så vurderer Josva Kleist, ekspert i supercomputere fra Aalborg Universitet, at der kan blive tale om en top-100 supercomputer.

Hvorvidt kølekapaciteten rent faktisk skal bruges til at holde en supercomputer nedkølet, er dog ikke bekræftet, idet FE ikke ønsker at udtale sig om sagen.

Antallet af studerende, også it-studerende, har være kraftigt stigende i år, og noget tyder på at mange af disse unge forventer guld og grønne skove, når de er færdige med uddannelsen.

I en undersøgelse foretaget af det tyske firma Trendence Institute har man spurgt 220.000 ingeniør- og businessstuderende i hele Europa, heraf 2.800 i Danmark, om deres forventninger til arbejdslivet.

De danske studerende indtog en førsteplads, når det kom til startlønnen, som de regner med, vil være mellem 370.000 – 390.000 kroner om året. Det står i skarp kontrast til forventningerne i Sverige hvor man kun forventer en startløn på mellem 250.000 – 260.000 kroner.

Til trods for forventningerne om den meget høje startløn, så er det ikke en de fleste danske studerende regner med at skulle arbejde ret meget ekstra for. Med en arbejdsuge på 42-43 timer placerer danskerne sig under gennemsnittet for resten af Europa.

Hos Dansk Industri (DI) er man bekymrede, idet man netop i fremtiden skal forvente mere arbejde til samme løn. Der bliver færre mennesker til at udføre arbejdet, og det høje danske lønniveau skræmmer virksomheder væk fra Danmark.

I 2009 indgik verdens største mobilproducenter en aftale med Europa-Komissionen om at finde en fælles standard for mobilopladere. Standarden er blevet Micro-USB, som kendes fra blandet andet digitale kameraer, og løsningen har fået navnet Universal Charging Solution (UCS.) Ud over at lade gennem Micro-USB skal UCS-opladere leve op til en række miljøkrav. Fra starten af 2011 vil mobilopladere under den nye løsning komme på gaden, og fra 1. januar 2012 skal hovedparten af mobiltelefoner på det europæiske marked understøtte denne løsning.

Det er verdens største mobilproducenter, heriblandt Apple, LG, Motorola, Nokia, Research In Motion, Samsung og Sony Ericsson, der har indgået aftalen, og siden har en lang række andre producenter også tilsluttet sig. Mange af disse producenter gør i forvejen brug af Micro-USB til at lade deres produkter, men eksempelvis Apple skal altså finde en ny måde at oplade deres telefoner på.

Med USC kan forbrugere i EU se frem til at slippe for ekstra ledningsrod, og derudover vil tiltaget give plus på miljøkontoen, da man vil reducere energiforbruget med 50 % og spare 51.000 tons overflødige opladere årligt.

NASA Ames Intelligent Robotics Group (IRG) er taget til Haughton-krateret i den canadiske del af Arktis for at vurdere deres koncepter for fremtidige undersøgelser af fjerntliggende planeter.

De udtaler, at forskere ofte gerne vil have flere undersøgelser fra områder i rummet, men at det tit er umuligt at opholde sig i området i så lang tid, som det kræver. Derfor undersøger de nu, om arbejdet kan fuldføres af fjernstyrede robotter, måske endda fartøjer som bruges til transport af mennesker.

Arbejdet er ikke nemt, da både kommunikation, transport, instrumenterne og selv vejret skal være perfekt. Træningslejren i den canadiske del af Arktis bruges derfor til at efterligne det øde og golde klima og forberede holdet på, hvad der venter.

Mennesker kan matche og endda overgå en supercomputers evner ved at spille et simpelt computerspil kaldet FoldIt. Spillet går ud på at forudsige den tredimensionelle struktur af et protein, men er mere effektivt end programmet Folding@Home, som har samme formål.

Et normalt protein kan i teorien foldes på flere måder, end der findes partikler i universet. Derfor fokuserer programmerne på, hvilke muligheder som kræver mindst energi, og som det dermed er mest sandsynligt, at proteinet vil bruge. Selvom computerprogrammerne er gode til at forudsige de første 95 % af strukturen, giver de sidste 5 % ofte problemer.
David Baker, en molekylærbiolog fra University of Washington, som har udviklet et af programmerne, fik ofte e-mails fra frustrerede brugere, som var irriterede over programmets problemer, da løsningen tit var nem at se for det menneskelige øje.

Derfor fik Baker, med lidt hjælp, udviklet spillet FoldIt, hvor brugere kan strække, ryste og trække en 3D-model af et protein. Brugeren scorer flere point, jo mindre den samlede energi for proteinet bliver.
For at evaluere metoden med “menneskelige computere”, lod Baker brugerne folde 10 proteiner, som han kendte svaret på, og sammenlignende derefter med computerprogrammerne. I 5 ud af de 10 tilfælde var brugernes resultater tættere på svaret, og herudover mere præcise.

FoldIt er blevet downloadet over 100.000 gange siden maj 2008, og holdet bag undersøger nu de bedste spilleres teknikker i håb om at lære dem videre til computerne.

Den indiske by New Delhi har 12 millioner indbyggere og 6,5 millioner registrerede køretøjer. Det anslås, at antallet af køretøjer stiger med 1.000 om dagen. Alligevel har byen kun 5.000 trafikbetjente, så de pressede betjente tog for to måneder siden Facebook til sig i kampen mod trafiksyndere.

Politiafdelingen startede en side på Facebook, og byens beboere begyndte hurtigt at indsende billeder af andre borgere, som overtrådte trafikloven. I dag er der lagt over 3.000 billeder og et dusin videoer ind på siden.

Politiet i New Delhi har nu fire betjente, som holder øje med siden døgnet rundt og gennemgår de billeder og videoer, der sendes ind. Hvis de ser en lov blive overtrådt, forsøger de at finde informationer, såsom nummerplader, ud fra billedet. Herudover opdaterer de også Facebook-siden med informationer om lukkede veje, trafikpropper og svarer på spørgsmål fra brugerne.

På trods af at siden aldrig havde til formål at fange lovovertrædere, men i stedet blev oprettet for at tage imod forslag til ændringer, har politiet alligevel taget de nye metoder i brug for at nedsætte den indiske trafikdødelighed, som i øjeblikket er verdens højeste. Samtidig anerkender man, at det er muligt at indsende manipulerede billeder, men nævner, at man kan bestride bøden, hvis man føler sig uretfærdigt anklaget.

Indtil videre har siden ført til, at der er blevet uddelt 665 bøder, heraf næsten 50 til politibetjente.

Tilbage i 1962 opfandt glasproducenten Corning Incorporated en ny type glas, som de kaldte Gorilla Glas. Glasset er to til tre gange stærkere end normalt glas, men har siden dets opfindelse manglet et reelt formål. Derfor lagde Corning midlertidigt produktet på hylden, indtil det i 2008 blev genopdaget som beskyttende glas, da det er svært at brække, bøje eller ridse. I dag bruges det af over 40 millioner mobiltelefoner.

Nu er også tv-producenter interesseret i at bruge glasset, hvorfor Corning planlægger at øge produktionen. De første tv-skærme med det særlige glas forventes produceret i 2011, og Cornings stigning i omsætning spås til at stige i samme periode, fra ca. 1,1 milliarder kroner for 2010 til ca. 5,6 milliarder kroner i 2011.

Gorilla Glas er et tyndt lag glas baseret på alkali-aluminiumsilikat og er ifølge Corning det tyndeste og letteste sikkerhedsglas, der findes. Gorilla Glas kan produceres helt ned til 0,5 millimeters tykkelse.
Til gengæld er konkurrerende glas billigere. Nogle forudsigelser siger, at et lag Gorilla Glas kan øge prisen på et tv med op til knap 340 kr.

Corning har planlagt at bygge en ny fabrik, som skal producere LCD-glas i Kina. Konstruktionen er sat til at begynde i september.

FBI sendte i juli et brev til Wikimedia Foundations kontor i San Francisco, hvori de bad om at få fjernet deres logo fra den tilhørende artikel: “Hvis ikke dette efterkommes, kan det resultere i yderligere juridiske skridt. Vi sætter pris på jeres opmærksomhed for problemet.”

Wikipedia mener dog, at loven, som FBI har citeret, gælder folk, som udgiver sig for at være agenter med falske FBI-skilte eller profiterer på logoet på anden vis og ikke nonprofithjemmesider, som viser billeder af logoet. Mange hjemmesider, blandt andet Encyclopædia Britannica, viser også logoet på internettet.

Derfor sendte Wikipedias advokat Mike Godwin et svar tilbage, hvor de forklarede, at FBI’s advokater havde fejlciteret loven, og at de var klar til at forsvare deres synspunkt i retten, hvis det blev nødvendigt.

Mike Godwin skrev:

The enactment of [these laws] was intended to protect the public against the use of a recognisable assertion of authority with intent to deceive. The seal is in no way evidence of any ‘intent to deceive’, nor is it an ‘assertion of authority’, recognisable or otherwise.

We are compelled as a matter of law and principle to deny your demand for removal of the FBI Seal from Wikipedia and Wikimedia Commons, […] and we are prepared to argue our view in court.

Lederne af byen Riverhead fra staten New York i USA kan ikke lide, når man bygger en svømmepøl i baghaven uden at have papirerne i orden. Derfor har de brugt Google Earth til at kigge lidt omkring og notere, hvilke svømmepøle som ikke burde være der.

Resultatet blev, at omkring 250 ulovlige svømmepøle blev opdaget. Ejerne fik at vide, at de enten skulle skaffe de nødvendige papirer eller betale store bøder. Indtil videre har det resulteret i $75.000, eller knap 425.000 kroner, til bødekassen.

Bygningsinspektøren Leroy Barnes Jr. fra Riverhead udtaler, at de ulovlige svømmepøle blev jagtet, da de udgør en mulig sikkerhedsrisiko. Uden de nødvendige inspektioner var det umuligt at vide, om VVS-arbejdet eller elektronikken levede op til kravene.

Kritikere siger, at brugen af Google Earth til at finde svømmepøle minder om et Big Brother-samfund.

Hjemmesiden Wikibon har lavet en såkaldt “infographic”, en grafisk repræsentation af data over den eksplosive stigning i mængden af produceret data, samt hvad det kræver at opbevare det hele.

Den anslåede mængde af data i det “digitale univers” for år 2010 er på 1,2 zettabytes, hvilket svarer til 75 millioner fyldte 16 GB iPads. Det er nok til at dække banen på Wembley Stadium og samtidig lave en stabel af iPads, der går 545 kilometer op i luften, eller længere ud end hvor Den Internationale Rumstation befinder sig.

Hele oversigten kan ses ved at følge kilden.