mboost-dp1
Tyveriet på DTU
Hej,
Har lige fået Version2 ind ad døren idag, og der er faktisk en ret god lille artikel omkring tyveriet på DTU, hvor der bliver forklaret hvad der reelt blev stjålet, hvordan og hvad det rigtigt er værd.
Tag den med på lokummet og læs løs!
Go' weekend
Har lige fået Version2 ind ad døren idag, og der er faktisk en ret god lille artikel omkring tyveriet på DTU, hvor der bliver forklaret hvad der reelt blev stjålet, hvordan og hvad det rigtigt er værd.
Tag den med på lokummet og læs løs!
Go' weekend
regner med at skrive artiklen ind i løbet af aftenen, hvis det har interesse kan jeg smide den op her også...
Det store computertyveri
En af danmarkshistoriens største it-tyverier er også historien om, hvordan fakta ikke altid ender som fakta, når de dukker op i medierne
-----
Nogle gange bliver en fjer til fem høns eller noget helt andet. Fænomenet opstod eksempelvis, da DTU fornyligt fik stjålet supercomputerudstyr for 100 mio. kr - eller var det kun 50 mio kr.?
-----
Ingen af tallene er tilsyneladende rigtige. ifølge politiet i lyngby er listeprisen for det stjålne udstyr omkring 38 mio kroner. og ifølge en kilde, som v2 har talt med, bliver den faktiske pris noget lavere, hvis man medregner de rabatter sin DTU ofte kan nyde godt af. Også antallet af gerningsmænd har været til debat:
>>Det er nogle gisninger, der er fremkommet på baggrund af nogle oplysninger, vi ikke har givet. Vi ved positivt at der har været tre, fordi der er trepåde overvågningsvideoer, som blev offentliggjort 16 april.<< siger politiet i lyngby
>>Vores formodning er, at det er rimeligt professionelt. derfor er tesen om, at det er den meget computerinteresseret måske ikke så interessant, som at det er et bestillingsarbejde,<< siger politiet.
Sådan foregik det
Natten mellem søndag og mandag den 26. marts brød tre hætteklædte gerningsmænd ind på DTU. De slap ind med ufrivillig hjælp fra en studerende på DTU, der havde arbejdet sent. På vej ud af bygningen er den studerende uforvarende kommet til at lukke en af de tre formodede gerningsmænd ind i bygningen, formentligt fordi den studerende antog, at det var en person, der havde et legitimt ærinde, da gerningsmanden på det tidspunkt ikke bar hætte.
Den hætteløse gerningsmander samtidigt et af de vigtigste spor, som politiet har at gå efter, dahan er blevet fanget på en overvågningsvideo.
Efter den formodede gerningsmand har fået adgang til bygningen, har han hjulpet sine medsammensvorne ind på området. Derefter har de fået adgang til supercomputerrummet ved at knuse glasset, som udgør rummet, med et brækjern. Herefter har de åbnet supercomputeren af typen Sunfire E25K og fjernet 18 CPU-boards fra computerenskabinet. Hele operationen har taget omkrng 30 min., mens selve tømningen af computerkabinettet har været 6-7 min.
Omkring halvanden time efter ugerningen opdager en vagt, at der har været indbrud og alarmere Lyngby Politi.
De har de stjålet
Tyvene stjal 18 boards, som hver indeholder 4 CPU-enheder. Dermed er der blevet stjålet 72 supercomputerchips og ikke 144, som det tidligere har været fremme. Det dobbelte så store chip-antal er formentligt opstået, fordi de enkelte CPU'er indeholder 2 kerner, som er istand til at udføre beregninger uafhængigt af hinanden. Desuden har der været monteret sammenlagt 416 GB ram på de 18 boards.
Ansvarlig for Suns danske serverforretning, Søren Steenberg, fortæller, at boars af dentype, som blev stjålet fra DTU, står på højkant ikabinettet både af hensyn til plads og luftgennemstrøming. Enhederne er omkring 9 cm tykke, 55 cn høje og stikker 60 cm ind i kabinettet 18 boards ialt. Korteneforbindes af enbus lignende arkitektur, som sidder midt i kabinettet.
>>Deber faktisk så avanceret at der er seks kilimeter kobberbaner indeni den, som gør, at hver af de 18 kort har direkte adgang til hver af de andre kort, så det er nærmest sådan en crossbar, kalder vi det, der er derinde,<<siger Steenberg,som udtaler sig generelt om den type supercomputere fra Sun Microsystems og ikke om den specifikke computer på DTU.
Enhederne vejer ifølge Steenberg omkring 12-15 kg stykket og er forsynet med et håndtag, som gør det lettere at transportere dem. Arkitekturen i kabinettet gør det relativt nemt at fjerne enhederne, når først nogle skruer er blevet løsnet.
Det kande bruges til
Sunfire-computeren var en delvis donation til DTU fra Sun i 2002. Computeren blev indviet ved en ceremoni i 2002, hvor blandt andet videnskabsminister Helge Sander og flere ledende medarbejdere hos Sun var til stede. Denganghed supercomputeren dog ikke E25, men E15K. Siden er den blevet opgraderet med midler Dansk Center for Scientific Computing.
Siden ceremonien er E25K, sinu DTU-regi også lyder det mere mundrette navn Newton, blevet flittigt brugt af omkring 150 forskere til stort og småt, mest stort.
Ansvarlig gor High Performance Computing ved DTU prof. Henrik Madsen, forklarer, at supercomputeren blandt andet har været brugt til at udvikleden det, han kalder fremtidens programmer.Det vil sige software, som kan understøtte en CPU med flere kerne end tilfældet er i de traditionelle en- eller højest tokernede CPUer, som sidder i den almindelige laptop eller dekstop-pc.
Henrik Madsen mener, udvikling af softwarerette mod mange-kernede processorereer den rigtige vejat gå, frem for blot at skrue op for clockfrekvensen med højere energiforbrug og varmeudvikling til følge.
>>Intel trpede jo i lang tid, at de bare kunne skrue op for clockfrekvensen, indtil de fandt ud af, at de skulle have et kraftværk ved hver computer,<< siger Henrik Madsen og fortsætter
>>I dag har man compiler-extensions, der gør, at vi umiddelbart kanfå almindelige programmer til at køre parellelt. Det vil eksempelvis sige, at man kan få et almindeligt program til at 48 kerner, hvis programmet kører på sådan en computer, det samme kan ikke lade sig gøre i en cluster.<<
En af supercomputerens andre fordeleer ifølge Henrik Madsen, at den kan bruges til at afvikle almindeligeprogrammer på. Som eksempel nævner han programmet MatLab, som i fremtidige versioner forventes at kunne udnytte de mange kerne i supercomputeren.
Henrik Madsen fortæller desuden, at DTU ikke har mistet forskningsarbejde i forbindelse med tyveriget, da alle data ikkeer lagret i selv supercomputeren. Og allerede til maj forventer DTU at have en ny og endnu hurtigere supercomputer klar som erstatning for Newton.
Den nye har kun 96 processorer, men hver enkelt CPU vil med en clockfrekvens på 1.8 GHz være ca. dobbelt så hurtig somde gamle. Selvom computeren på DTU har været brugt som hurtig regnekraft i forskningsøjemed, så er det lang fradet eneste supercomputeren kan.
>>Den er helt generel purpose, den kan være databaseserver, og det er den i de store firmaer, som kører SAP og Oracle på den. Og så kan den være webserver for en stor website. Hvis man tager nogle af de store selskabers .dk-sites, så kunne de køre på sådan en. Og så kanden endeligt bruges til high performance computing, og det er det, som universiteterne typiskbruger den til,<< siger Steenberg fra Sun.
For at kunne bruge computerdelene fra DTU, kræver det et særligt kabinet fra Sun og en strømforsyning. Steenberg fortæller, at Sun har solgt omkring 100 i Danmark, som vil være i stand til at huse de stjålne hardwareenheder.
Politiet er imidlertid ikke bekendt med, at der skulle være stjålet hardwareudstyr i Danmark, som kan gøre de 18 boards brugbare.
Flere kilder fortæller dog til v2, at der har været lignende tyverierpå andre universiteter uden for Danmark.
Der har desuden været talrige spekulationer om, hvorvidt det stjålne computerudstyr er tiltænkt lande som Nordkorea, der på grund af embargoregler ikke selv må imprtere den slags cpmputerkraft. Det er dog fortsat kun spekulationer.
Tager fra Version2 avisen
En af danmarkshistoriens største it-tyverier er også historien om, hvordan fakta ikke altid ender som fakta, når de dukker op i medierne
-----
Nogle gange bliver en fjer til fem høns eller noget helt andet. Fænomenet opstod eksempelvis, da DTU fornyligt fik stjålet supercomputerudstyr for 100 mio. kr - eller var det kun 50 mio kr.?
-----
Ingen af tallene er tilsyneladende rigtige. ifølge politiet i lyngby er listeprisen for det stjålne udstyr omkring 38 mio kroner. og ifølge en kilde, som v2 har talt med, bliver den faktiske pris noget lavere, hvis man medregner de rabatter sin DTU ofte kan nyde godt af. Også antallet af gerningsmænd har været til debat:
>>Det er nogle gisninger, der er fremkommet på baggrund af nogle oplysninger, vi ikke har givet. Vi ved positivt at der har været tre, fordi der er trepåde overvågningsvideoer, som blev offentliggjort 16 april.<< siger politiet i lyngby
>>Vores formodning er, at det er rimeligt professionelt. derfor er tesen om, at det er den meget computerinteresseret måske ikke så interessant, som at det er et bestillingsarbejde,<< siger politiet.
Sådan foregik det
Natten mellem søndag og mandag den 26. marts brød tre hætteklædte gerningsmænd ind på DTU. De slap ind med ufrivillig hjælp fra en studerende på DTU, der havde arbejdet sent. På vej ud af bygningen er den studerende uforvarende kommet til at lukke en af de tre formodede gerningsmænd ind i bygningen, formentligt fordi den studerende antog, at det var en person, der havde et legitimt ærinde, da gerningsmanden på det tidspunkt ikke bar hætte.
Den hætteløse gerningsmander samtidigt et af de vigtigste spor, som politiet har at gå efter, dahan er blevet fanget på en overvågningsvideo.
Efter den formodede gerningsmand har fået adgang til bygningen, har han hjulpet sine medsammensvorne ind på området. Derefter har de fået adgang til supercomputerrummet ved at knuse glasset, som udgør rummet, med et brækjern. Herefter har de åbnet supercomputeren af typen Sunfire E25K og fjernet 18 CPU-boards fra computerenskabinet. Hele operationen har taget omkrng 30 min., mens selve tømningen af computerkabinettet har været 6-7 min.
Omkring halvanden time efter ugerningen opdager en vagt, at der har været indbrud og alarmere Lyngby Politi.
De har de stjålet
Tyvene stjal 18 boards, som hver indeholder 4 CPU-enheder. Dermed er der blevet stjålet 72 supercomputerchips og ikke 144, som det tidligere har været fremme. Det dobbelte så store chip-antal er formentligt opstået, fordi de enkelte CPU'er indeholder 2 kerner, som er istand til at udføre beregninger uafhængigt af hinanden. Desuden har der været monteret sammenlagt 416 GB ram på de 18 boards.
Ansvarlig for Suns danske serverforretning, Søren Steenberg, fortæller, at boars af dentype, som blev stjålet fra DTU, står på højkant ikabinettet både af hensyn til plads og luftgennemstrøming. Enhederne er omkring 9 cm tykke, 55 cn høje og stikker 60 cm ind i kabinettet 18 boards ialt. Korteneforbindes af enbus lignende arkitektur, som sidder midt i kabinettet.
>>Deber faktisk så avanceret at der er seks kilimeter kobberbaner indeni den, som gør, at hver af de 18 kort har direkte adgang til hver af de andre kort, så det er nærmest sådan en crossbar, kalder vi det, der er derinde,<<siger Steenberg,som udtaler sig generelt om den type supercomputere fra Sun Microsystems og ikke om den specifikke computer på DTU.
Enhederne vejer ifølge Steenberg omkring 12-15 kg stykket og er forsynet med et håndtag, som gør det lettere at transportere dem. Arkitekturen i kabinettet gør det relativt nemt at fjerne enhederne, når først nogle skruer er blevet løsnet.
Det kande bruges til
Sunfire-computeren var en delvis donation til DTU fra Sun i 2002. Computeren blev indviet ved en ceremoni i 2002, hvor blandt andet videnskabsminister Helge Sander og flere ledende medarbejdere hos Sun var til stede. Denganghed supercomputeren dog ikke E25, men E15K. Siden er den blevet opgraderet med midler Dansk Center for Scientific Computing.
Siden ceremonien er E25K, sinu DTU-regi også lyder det mere mundrette navn Newton, blevet flittigt brugt af omkring 150 forskere til stort og småt, mest stort.
Ansvarlig gor High Performance Computing ved DTU prof. Henrik Madsen, forklarer, at supercomputeren blandt andet har været brugt til at udvikleden det, han kalder fremtidens programmer.Det vil sige software, som kan understøtte en CPU med flere kerne end tilfældet er i de traditionelle en- eller højest tokernede CPUer, som sidder i den almindelige laptop eller dekstop-pc.
Henrik Madsen mener, udvikling af softwarerette mod mange-kernede processorereer den rigtige vejat gå, frem for blot at skrue op for clockfrekvensen med højere energiforbrug og varmeudvikling til følge.
>>Intel trpede jo i lang tid, at de bare kunne skrue op for clockfrekvensen, indtil de fandt ud af, at de skulle have et kraftværk ved hver computer,<< siger Henrik Madsen og fortsætter
>>I dag har man compiler-extensions, der gør, at vi umiddelbart kanfå almindelige programmer til at køre parellelt. Det vil eksempelvis sige, at man kan få et almindeligt program til at 48 kerner, hvis programmet kører på sådan en computer, det samme kan ikke lade sig gøre i en cluster.<<
En af supercomputerens andre fordeleer ifølge Henrik Madsen, at den kan bruges til at afvikle almindeligeprogrammer på. Som eksempel nævner han programmet MatLab, som i fremtidige versioner forventes at kunne udnytte de mange kerne i supercomputeren.
Henrik Madsen fortæller desuden, at DTU ikke har mistet forskningsarbejde i forbindelse med tyveriget, da alle data ikkeer lagret i selv supercomputeren. Og allerede til maj forventer DTU at have en ny og endnu hurtigere supercomputer klar som erstatning for Newton.
Den nye har kun 96 processorer, men hver enkelt CPU vil med en clockfrekvens på 1.8 GHz være ca. dobbelt så hurtig somde gamle. Selvom computeren på DTU har været brugt som hurtig regnekraft i forskningsøjemed, så er det lang fradet eneste supercomputeren kan.
>>Den er helt generel purpose, den kan være databaseserver, og det er den i de store firmaer, som kører SAP og Oracle på den. Og så kan den være webserver for en stor website. Hvis man tager nogle af de store selskabers .dk-sites, så kunne de køre på sådan en. Og så kanden endeligt bruges til high performance computing, og det er det, som universiteterne typiskbruger den til,<< siger Steenberg fra Sun.
For at kunne bruge computerdelene fra DTU, kræver det et særligt kabinet fra Sun og en strømforsyning. Steenberg fortæller, at Sun har solgt omkring 100 i Danmark, som vil være i stand til at huse de stjålne hardwareenheder.
Politiet er imidlertid ikke bekendt med, at der skulle være stjålet hardwareudstyr i Danmark, som kan gøre de 18 boards brugbare.
Flere kilder fortæller dog til v2, at der har været lignende tyverierpå andre universiteter uden for Danmark.
Der har desuden været talrige spekulationer om, hvorvidt det stjålne computerudstyr er tiltænkt lande som Nordkorea, der på grund af embargoregler ikke selv må imprtere den slags cpmputerkraft. Det er dog fortsat kun spekulationer.
Tager fra Version2 avisen
#9 Altså sad også og tænkte på det, men hvis det er slemt, må et staff/crew member jo slette tråden. Og med alle de stavefejl, så er det jo næsten ikke den samme mere :P (joke)
Faktisk gælder ophavsretten 1:1 kopiering, og med alle de slå fejl, er det sikert ikke 1:1 længere.. :)
Ej jeg ved ikke hvor meget forskel der skal være, før du effektive har omgået ophavsretten.
Ovenstående skal naturligvis ikke ses, som en latterliggøresle af det gjorte arbejde Som jeg kun kan komplimentere.
Ej jeg ved ikke hvor meget forskel der skal være, før du effektive har omgået ophavsretten.
Ovenstående skal naturligvis ikke ses, som en latterliggøresle af det gjorte arbejde Som jeg kun kan komplimentere.
#12
Gjorde det primært for at blive bedre til blindskræft, uden at kigge på skærmen for at blive hurtigere til det..
v2 artiklen tog omkring 20 min tror jeg... hvilket jeg syntes er meget godt gået :D
Gjorde det primært for at blive bedre til blindskræft, uden at kigge på skærmen for at blive hurtigere til det..
v2 artiklen tog omkring 20 min tror jeg... hvilket jeg syntes er meget godt gået :D
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Tagwall
Gå til bund