mboost-dp1
Profile of an IT Worker
#50
Datamatiker en er 2.5 årig erhversv-uddannelse med en praktik-periode.
Datalog er en 3 eller 5 årig (bachelog og master) universitets-uddannelse.
Og jeg tror nok at de fleste dataloger vil blive lidt kede af at se datamatiker karakteriseret som en teoretisk uddannelse ligesom datalogi.
Datamatiker en er 2.5 årig erhversv-uddannelse med en praktik-periode.
Datalog er en 3 eller 5 årig (bachelog og master) universitets-uddannelse.
Og jeg tror nok at de fleste dataloger vil blive lidt kede af at se datamatiker karakteriseret som en teoretisk uddannelse ligesom datalogi.
arne_v (51) skrev:Og jeg tror nok at de fleste dataloger vil blive lidt kede af at se datamatiker karakteriseret som en teoretisk uddannelse ligesom datalogi.
At en datamatiker uddannelse er kortere betyder vel ikke at den er mindre teoretisk?
Spørgsmålet er vel om uddannelsen specialiserer sig i at gøre eleven klar til at udføre en specifik opgave, når uddannelsen er afsluttet eller om eleven først skal lære at udføre et job, efter endt uddannelse?
Jeg kan godt se at der i datamatiker uddannelsen indgår en kort praktikperiode, men det gør ingeniøruddannelserne også - Uden at det gør dem mindre teoretiske.
Mort (53) skrev:Spørgsmålet er vel om uddannelsen specialiserer sig i at gøre eleven klar til at udføre en specifik opgave, når uddannelsen er afsluttet eller om eleven først skal lære at udføre et job, efter endt uddannelse?
Jeg kunne forestille mig at dem der kommer fra uni har lært hvorfor men ikke hvordan. Hvorimod erhvervsuddannelserne underviser i hvad men ikke hvorfor. Personligt ville jeg da foretrække at lære hvorfor. Den viden vil hjælpe videre til næste jobfunktion.
Jeg vil klart foretrække en blanding af begge dele. Teori og praktik er begge dele nødvendigt, ingen af delene kan bruges til noget alene imo.
Personligt har jeg også meget nemmere ved at lære ting hvis jeg kan få lov at bruge teorien efter at have lært det. Det nytter ikke noget at jeg sidder og læser en masse som jeg først kan få fingrene i om et år, for så er det langt fra det hele jeg kan huske.
Personligt har jeg også meget nemmere ved at lære ting hvis jeg kan få lov at bruge teorien efter at have lært det. Det nytter ikke noget at jeg sidder og læser en masse som jeg først kan få fingrene i om et år, for så er det langt fra det hele jeg kan huske.
Mort (53) skrev:At en datamatiker uddannelse er kortere betyder vel ikke at den er mindre teoretisk?
Ikke nødvendigvis. Omend 2.5 år er lidt kort til en tung teoretisk uddannelse.
Forskellen er mest p.g.a.:
* undervisere (et universitet tilbyder forskninsgbaseret undervisning)
* fagene (se evt. link i #52)
* fagligt niveau
Mort (53) skrev:Spørgsmålet er vel om uddannelsen specialiserer sig i at gøre eleven klar til at udføre en specifik opgave, når uddannelsen er afsluttet eller om eleven først skal lære at udføre et job, efter endt uddannelse?
Ja.
Og hvis man kigger på fagene der linket til i #52, så er det nok ret karakteristisk at datamatikere har "IT i organisationer" mens bachelorer i datalogi har "Calculus".
Der er en ganske pæn sandsynlighed for at den færdige datamatiker kan bruge sin viden om organisation det første år, mens der nok er mange dataloger som ikke får brugt deres calculus.
Men situationen efter 2 år er jo at datalogen har fået lært om organisation, mens datamatikeren ikke har fået lært calculus.
Datamatikere lærer også normalt Java/C#/C eller lignende "anvendelige" sprog.
Dataloger lærer vel også et af den slags sprog i starten, men har ellers ry for ofte at vælge noget mere eksotisk sprog: OCAML, Haskell og andre functional languages.
Mort (53) skrev:Jeg kan godt se at der i datamatiker uddannelsen indgår en kort praktikperiode, men det gør ingeniøruddannelserne også - Uden at det gør dem mindre teoretiske.
Det er hovedsageligt kun professionsbachelorer der får praktik. Hvis en universitetsbachelor tager 3 år, evt. efterfulgt af 2 års kandidatuddannelse, så er der tale om en almindelig bachelor, som ikke inkluderer praktik. Diplomingeniørerne har eksempelvis 6 semestre undervisning og et halvt års praktik.
IT-ekspert Yvossen (54) skrev:#53
Jeg er pt. selv på en datamatiker og jeg vil sige at det er en praktisk uddannelse. Vi lærer mere om hvordan vi gør tingene end hvorfor vi gør tingene.
Hvilken jobfunktion vil du så være i stand til at udføre fuldt ud, direkte efter uddannelsen?
#59
Jeg har flere klasse kammerater der har blevet smidt på Scrum teams uden større oplæring fra firmaets side. Programmering i C# og Java har vi nu snart brugt 2 år på. Selvfølgelig går vi ikke lige ind og leder et helt programmeringsteam, men vi har en god del praktisk erfaring med programmering, både fra projekter gennem uddannelsen hvor opgaven var stillet af forskellige firmaer og nu har vi alle været i praktik hvor flere personer har udført selvstændige opgaver for mindre firmaer. Det er selvfølgelig ikke kerne opgaver der kan koste mange penge hvis der begåes fejl, men jeg vil mene at en datamatiker er nogenlunde rustet til arbejdsmarkedet lige efter uddannelsen, at nogle firmaer har en anden mening, nogle gange fordi de ikke ved hvad de har brug for, det er så en anden ting.
Personligt sigter jeg nok både efter en bachelor og en kandidat eller master efter min datamatiker. Jeg tog denne indgang fordi jeg godt kan lide det praktiske og samtidig, så var det løsningen der passede til mine økonomiske midler på daværende tidspunkt.
Jeg har flere klasse kammerater der har blevet smidt på Scrum teams uden større oplæring fra firmaets side. Programmering i C# og Java har vi nu snart brugt 2 år på. Selvfølgelig går vi ikke lige ind og leder et helt programmeringsteam, men vi har en god del praktisk erfaring med programmering, både fra projekter gennem uddannelsen hvor opgaven var stillet af forskellige firmaer og nu har vi alle været i praktik hvor flere personer har udført selvstændige opgaver for mindre firmaer. Det er selvfølgelig ikke kerne opgaver der kan koste mange penge hvis der begåes fejl, men jeg vil mene at en datamatiker er nogenlunde rustet til arbejdsmarkedet lige efter uddannelsen, at nogle firmaer har en anden mening, nogle gange fordi de ikke ved hvad de har brug for, det er så en anden ting.
Personligt sigter jeg nok både efter en bachelor og en kandidat eller master efter min datamatiker. Jeg tog denne indgang fordi jeg godt kan lide det praktiske og samtidig, så var det løsningen der passede til mine økonomiske midler på daværende tidspunkt.
Jeg er uddannet datamatiker, det er den eneste uddannelse jeg har gennemført udover folkeskolen.
Alligevel har jeg et af de bedre jobs i verden (Der er ret få firmaer på kloden der kan tilbyde alternativer jeg ville acceptere).
Hvad er moralen i historien? Folk der er dygtige får gode jobs.
Uddannelse handler mere om personlig udvikling, end hvad der undervises i. Hvis en uddannelse gør at en person finder deres plads i verden, og udvider deres horisont til det punkt hvor en virksomhed kan hente værdi i at have dem ansat, så er en uddannelse en god ting.
Hvis en uddannelse ikke gør nogen forskel, er personen allerede på et niveau hvor en virksomhed kan hente værdi, eller personen ville aldrig opnå det nødvendige niveau.
Uddannelser fungere ved at give et godt bredt perspektiv, og lære grundlæggende kundskaber. Ligesom folkskolen er "almindenligt dannede" (et udtryk det fleste vel har glemt i dag).
Jeg kender mange der har dannet karriere ved at tage en uddannelse (teknisk skole, erhversakademi, universitetet). Og jeg kender eksperter som blev hyret efter gymnasiet fordi det er genier med ekspertise som vi andre måske ikke ville nå i løbet af 20 års studier/arbejde.
Personligt mener jeg at folk skal tage en (videregående) uddannelse for at finde dem selv, og deres plads i verden. Når man når det punkt hvor uddannelse ikke længere spiller en rolle, skal man finde sig et arbejde.
Min søster tog en 2 årig HG, fordi hun ikke følte sig rigtig tilpas ved en gymnasiet uddannelse (hun er ordblind). Efter HG kunne hun ikke få et job, så hun tog en 3 årig HHX uddannelse. Og nu læser hun til "finance controller" på Erhversakademiet. For mig er det tydeligt at det handler om at hun finder sig selv, og bliver moden til et job.
For mig selv var det det samme. Jeg var ikke klar til et job før jeg blev uddannet som datamatiker. Og jeg var ikke klar til et job bagefter, så jeg læste et år på ingeniørhøjskolen. Derefter fandt jeg mig selv, og var klar til et job, og så endte jeg hvor jeg er nu.
Det er meningsløst at diskuttere værdien af uddannelser generelt. Det handler om at tilbyde et bredt udvalg, så folk ikke fravælger uddannelser fordi det ikke tror på at de kan gennemføre (som pointeret af arne_v).
Værdien af den enkelte person i samfundet derefter, afhænger fuldstændig af den enkeltes personlighed og dygtighed.
Visse ting kan man bare ikke lære. Det kommer med erfaring.
Alligevel har jeg et af de bedre jobs i verden (Der er ret få firmaer på kloden der kan tilbyde alternativer jeg ville acceptere).
Hvad er moralen i historien? Folk der er dygtige får gode jobs.
Uddannelse handler mere om personlig udvikling, end hvad der undervises i. Hvis en uddannelse gør at en person finder deres plads i verden, og udvider deres horisont til det punkt hvor en virksomhed kan hente værdi i at have dem ansat, så er en uddannelse en god ting.
Hvis en uddannelse ikke gør nogen forskel, er personen allerede på et niveau hvor en virksomhed kan hente værdi, eller personen ville aldrig opnå det nødvendige niveau.
Uddannelser fungere ved at give et godt bredt perspektiv, og lære grundlæggende kundskaber. Ligesom folkskolen er "almindenligt dannede" (et udtryk det fleste vel har glemt i dag).
Jeg kender mange der har dannet karriere ved at tage en uddannelse (teknisk skole, erhversakademi, universitetet). Og jeg kender eksperter som blev hyret efter gymnasiet fordi det er genier med ekspertise som vi andre måske ikke ville nå i løbet af 20 års studier/arbejde.
Personligt mener jeg at folk skal tage en (videregående) uddannelse for at finde dem selv, og deres plads i verden. Når man når det punkt hvor uddannelse ikke længere spiller en rolle, skal man finde sig et arbejde.
Min søster tog en 2 årig HG, fordi hun ikke følte sig rigtig tilpas ved en gymnasiet uddannelse (hun er ordblind). Efter HG kunne hun ikke få et job, så hun tog en 3 årig HHX uddannelse. Og nu læser hun til "finance controller" på Erhversakademiet. For mig er det tydeligt at det handler om at hun finder sig selv, og bliver moden til et job.
For mig selv var det det samme. Jeg var ikke klar til et job før jeg blev uddannet som datamatiker. Og jeg var ikke klar til et job bagefter, så jeg læste et år på ingeniørhøjskolen. Derefter fandt jeg mig selv, og var klar til et job, og så endte jeg hvor jeg er nu.
Det er meningsløst at diskuttere værdien af uddannelser generelt. Det handler om at tilbyde et bredt udvalg, så folk ikke fravælger uddannelser fordi det ikke tror på at de kan gennemføre (som pointeret af arne_v).
Værdien af den enkelte person i samfundet derefter, afhænger fuldstændig af den enkeltes personlighed og dygtighed.
Visse ting kan man bare ikke lære. Det kommer med erfaring.
Re: Datalogi:
Universitets studier er netop indrettet til at fungere på en måde der invitere den enkelte studerende til at lave forskning.
Men vi bør respektere at ikke alle har brug for at være forskere. En bachelor uddannelse i Datalogi har formålet at give praktisk værdi (ligesom en datamatiker), og samtidig invitere den studerende til at blive forsker.
Datamatiker på den anden side, erstatter forskningsdelen af forskellige praktisk arrangementer (f.eks. udviklingsmetoder som scrum/agile).
Hvis man på forhånd ved at man vil have et job efter bachelordelen, og ikke har interesse i forskning, vil jeg til enhver tid anbefale datamatiker uddannelse frem for datalogi.
Hvis man ikke er sikker, vil jeg anbefale datalogi (eller software ingeniør), da det giver flere muligheder.
Universitets studier er netop indrettet til at fungere på en måde der invitere den enkelte studerende til at lave forskning.
Men vi bør respektere at ikke alle har brug for at være forskere. En bachelor uddannelse i Datalogi har formålet at give praktisk værdi (ligesom en datamatiker), og samtidig invitere den studerende til at blive forsker.
Datamatiker på den anden side, erstatter forskningsdelen af forskellige praktisk arrangementer (f.eks. udviklingsmetoder som scrum/agile).
Hvis man på forhånd ved at man vil have et job efter bachelordelen, og ikke har interesse i forskning, vil jeg til enhver tid anbefale datamatiker uddannelse frem for datalogi.
Hvis man ikke er sikker, vil jeg anbefale datalogi (eller software ingeniør), da det giver flere muligheder.
Jeg startede på datamatikerstudiet hos KEA i januar 2011. Inden jeg startede på studiet kunne jeg ikke programmere noget som helst. Det eneste jeg kunne lave som nærmede sig programmering var pivringe HTML og CSS.
Datamatikerstudiet gav mig en indgang til programmering og et miljø hvor jeg kunne udvikle mig selv sammen med andre studerende.
Det medførte at jeg dimitterede i sommers fra studiet med rigtigt gode resultater. Jeg arbejder i dag fuld tid som Ruby-udvikler i et velbetalt job og har både datamatikere, softwareingeniører og dataloger i blandt mine kollegaer.
Jeg har respekt for datalogernes teoretiske baggrund og jeg ville af og til ønske at jeg kunne bidrage mere til samtalen når den falder på konvekse skrog og b-træer.
Men jeg fortryder ikke mit valg. Datamatikeruddannelsen på KEA var hands-on, så jeg allerede ved afslutningen af første semester så småt kunne producere anvendelig software og ved udgangen af 3. semester fik jeg studiejob som udvikler.
En datalog kan bruge et helt semester på at studere sorteringsalgoritmer og når han så kommer ud på arbejdsmarkedet som udvikler så skriver han alligevel bare sort() og lader standardbiblioteket gøre resten.
Det er absolut en rar ting at have forståelse for sorteringsalgoritmer og kende implementationerne fra 60'erne og frem til i dag og deres algoritmiske kompleksitet, men jeg har endnu ikke i min godt et år lange karriere oplevet et behov for at erstatte den sorteringsfunktionalitet der allerede er implementeret i de platforme jeg arbejder med - hvad enten det er Java, JavaScript, Ruby eller PHP. Og skulle jeg opleve behovet, så kan jeg sætte mig ned med en bog på det tidspunkt og tilegne mig den dybere viden jeg skal have for at løse opgaven.
Datamatiker har teori, men langt fra lige så dybdegående og udtømmende som på et 5-årigt datalogistudie. Til gengæld er der en masse problemorienteret projektarbejde, så man får praktisk erfaring med tidens teknologier og dermed reletivt hurtigt kan blive produktiv i et udviklerjob.
Det er en myte at datamatikere er andenrangsprogrammører som bliver arbejdsløse når konjunkturerne vender. Dem der bliver arbejdsløse er de sløve programmører som ikke har evnerne eller interessen for deres fag - og den slags udviklere er bare mere tilbøjlige til at hoppe på datamatikeren fremfor datalogi, fordi den er kortere og eksamenerne tilsyneladende er mere eftergivende. Så ja, måske der er 20% arbejdsløshed blandt datamatikere når en krise kradser, men der er altså stadigvæk 80% som har et job.
Som Claus Jørgensen skriver, så handler det ikke så meget om hvilket studie man vælger for at blive udvikler, men hvilken indstilling man har.
Man kan godt blive en eftertragtet udvikler på de 2½ år som datamatikeren tager, men så skal man klø på og opsøge viden - også gerne udover det som eksamenerne kræver.
Datamatikerstudiet gav mig en indgang til programmering og et miljø hvor jeg kunne udvikle mig selv sammen med andre studerende.
Det medførte at jeg dimitterede i sommers fra studiet med rigtigt gode resultater. Jeg arbejder i dag fuld tid som Ruby-udvikler i et velbetalt job og har både datamatikere, softwareingeniører og dataloger i blandt mine kollegaer.
Jeg har respekt for datalogernes teoretiske baggrund og jeg ville af og til ønske at jeg kunne bidrage mere til samtalen når den falder på konvekse skrog og b-træer.
Men jeg fortryder ikke mit valg. Datamatikeruddannelsen på KEA var hands-on, så jeg allerede ved afslutningen af første semester så småt kunne producere anvendelig software og ved udgangen af 3. semester fik jeg studiejob som udvikler.
En datalog kan bruge et helt semester på at studere sorteringsalgoritmer og når han så kommer ud på arbejdsmarkedet som udvikler så skriver han alligevel bare sort() og lader standardbiblioteket gøre resten.
Det er absolut en rar ting at have forståelse for sorteringsalgoritmer og kende implementationerne fra 60'erne og frem til i dag og deres algoritmiske kompleksitet, men jeg har endnu ikke i min godt et år lange karriere oplevet et behov for at erstatte den sorteringsfunktionalitet der allerede er implementeret i de platforme jeg arbejder med - hvad enten det er Java, JavaScript, Ruby eller PHP. Og skulle jeg opleve behovet, så kan jeg sætte mig ned med en bog på det tidspunkt og tilegne mig den dybere viden jeg skal have for at løse opgaven.
Datamatiker har teori, men langt fra lige så dybdegående og udtømmende som på et 5-årigt datalogistudie. Til gengæld er der en masse problemorienteret projektarbejde, så man får praktisk erfaring med tidens teknologier og dermed reletivt hurtigt kan blive produktiv i et udviklerjob.
Det er en myte at datamatikere er andenrangsprogrammører som bliver arbejdsløse når konjunkturerne vender. Dem der bliver arbejdsløse er de sløve programmører som ikke har evnerne eller interessen for deres fag - og den slags udviklere er bare mere tilbøjlige til at hoppe på datamatikeren fremfor datalogi, fordi den er kortere og eksamenerne tilsyneladende er mere eftergivende. Så ja, måske der er 20% arbejdsløshed blandt datamatikere når en krise kradser, men der er altså stadigvæk 80% som har et job.
Som Claus Jørgensen skriver, så handler det ikke så meget om hvilket studie man vælger for at blive udvikler, men hvilken indstilling man har.
Man kan godt blive en eftertragtet udvikler på de 2½ år som datamatikeren tager, men så skal man klø på og opsøge viden - også gerne udover det som eksamenerne kræver.
Claus Jørgensen (Windcape) (61) skrev:Uddannelse handler mere om personlig udvikling, end hvad der undervises i.
Claus Jørgensen (Windcape) (61) skrev:Personligt mener jeg at folk skal tage en (videregående) uddannelse for at finde dem selv, og deres plads i verden.
Ikke vild uenig.
Men jeg vil dog påpege at det at tilbringe 3 eller 5 år på et universitet udover uddannelsen jo også gør en 3 eller 5 år ældre. Og det kan også bidrage betragteligt til at "finde sig selv".
nielsbuus (63) skrev:
En datalog kan bruge et helt semester på at studere sorteringsalgoritmer og når han så kommer ud på arbejdsmarkedet som udvikler så skriver han alligevel bare sort() og lader standardbiblioteket gøre resten.
Det er absolut en rar ting at have forståelse for sorteringsalgoritmer og kende implementationerne fra 60'erne og frem til i dag og deres algoritmiske kompleksitet, men jeg har endnu ikke i min godt et år lange karriere oplevet et behov for at erstatte den sorteringsfunktionalitet der allerede er implementeret i de platforme jeg arbejder med - hvad enten det er Java, JavaScript, Ruby eller PHP.
Det er absolut ikke normalt at skulle implementere en custom sorterings algoritme.
Men den tankegang man lærer er stadig nyttig - sortering are bare et klassisk eksempel at anvende den på.
(og jeg tror heller ikke at der bliver brugt et helt semester)
nielsbuus (63) skrev:Og skulle jeg opleve behovet, så kan jeg sætte mig ned med en bog på det tidspunkt og tilegne mig den dybere viden jeg skal have for at løse opgaven.
Det er absolut muligt.
Men i praksis er det meget få som får studeret dyb teori efter uddannelsen.
Arbejdsgiver vil sjældent betale for det, arbejdsugen er i forvejen 50 timer og de fleste har kone, børn, hund, hus, have etc. som også kræver tid.
nielsbuus (63) skrev:
Det er en myte at datamatikere er andenrangsprogrammører som bliver arbejdsløse når konjunkturerne vender. Dem der bliver arbejdsløse er de sløve programmører som ikke har evnerne eller interessen for deres fag - og den slags udviklere er bare mere tilbøjlige til at hoppe på datamatikeren fremfor datalogi, fordi den er kortere og eksamenerne tilsyneladende er mere eftergivende. Så ja, måske der er 20% arbejdsløshed blandt datamatikere når en krise kradser, men der er altså stadigvæk 80% som har et job.
Som Claus Jørgensen skriver, så handler det ikke så meget om hvilket studie man vælger for at blive udvikler, men hvilken indstilling man har.
Man kan godt blive en eftertragtet udvikler på de 2½ år som datamatikeren tager, men så skal man klø på og opsøge viden - også gerne udover det som eksamenerne kræver.
Der findes masser af rigtigt dygtige datamatikere.
Men der bliver altså også lukket nogle ganske gyselige nogen af slagsen ud.
Det er ikke uddannelsen men de studerendes personlige drive som gør at de bliver gode - eller mangel på samem som gør at de ikke bliver gode.
Jeg tror aldrig at jeg har mødt en datalog som var dum som en dør - nogle lidt ekcentriske typer findes der dog.
nielsbuus (63) skrev:En datalog kan bruge et helt semester på at studere sorteringsalgoritmer og når han så kommer ud på arbejdsmarkedet som udvikler så skriver han alligevel bare sort() og lader standardbiblioteket gøre resten.
Som du selv skriver, så vil en datalog lære teorien bag, men han vil (højst sandsynligt) også få at vide at standardbbibliotekerne allerede har en højeffektivt implementeret løsning som han skal bruge i den virkelige verden. Styrken i den teoretiske undervisning er hvis datalogen laver sin egen klasse og skal skrive sin egen sorteringsalgoritme.
Ikke at det tager lang tid at lære at skrive f.eks. en implementering af mergeSort, men det er god basisviden når/hvis man skal i gang med det.
#67, jeg er enig i at det har sin værdi hvis man skal gøre netop dette, men jeg argumenterer for at det i mange (ikke alle!) karrieresituationer er en uvæsentlig viden som ikke bidrager til opgaveløsningen. Og derfor kan jeg godt fungere på arbejdsmarkedet, selvom jeg lazyloader den slags viden. :-)
Angående sortering: Nu er de fleste nok godt klar over det, men bare lige for en sikkerheds skyld, så bruger man altså kun en uge eller sådan noget sidst på emnet (på DIKU i hvert fald). Og det er (tror jeg) mest fordi det er nemt at forstå HVAD en sorteringsalgoritme skal gøre, dvs. man kan koncentrere sig mere om hvordan man bestemmer køretider, pladsforbrug, forståelse af pseudokode, bevisførelse osv. Det er første gang man rigtigt støder på algoritmer på uddannelsen. Den viden bruger man så igennem hele studiet og jeg vil mene at den også er anvendelig i praksis (standardbiblioteker løser ikke alle problemer).
#68
Det var netop min pointe.
#70
Der findes deciderede kurser i algoritmer og datastrukturer, herunder sorteringsalgoritmer, på en del uddannelser. Her bruger man et semester på et 5 ECTS-pointskursus om bl.a. sortering. Hvor lang tid sortering faktisk optager af de kurser skal jeg ikke kunne sige - det afhænger vel også af underviseren.
Det var netop min pointe.
#70
Der findes deciderede kurser i algoritmer og datastrukturer, herunder sorteringsalgoritmer, på en del uddannelser. Her bruger man et semester på et 5 ECTS-pointskursus om bl.a. sortering. Hvor lang tid sortering faktisk optager af de kurser skal jeg ikke kunne sige - det afhænger vel også af underviseren.
nielsbuus (68) skrev:jeg er enig i at det har sin værdi hvis man skal gøre netop dette, men jeg argumenterer for at det i mange (ikke alle!) karrieresituationer er en uvæsentlig viden som ikke bidrager til opgaveløsningen.
De specifikke sorterings algoritmer er måske ikke så relevant for de fleste, men jeg ser ikke undervisning i dem som undervisning med formål at lære sorterings algoritmer - jeg ser den som undervisning i algoritme kompleksitets analyse og fordelene ved divide and conquer algoritmer eksemplificeret ved sortering. Og det bør være relevant for langt de fleste software udviklere.
#72, jeg ser heller ikke undervisningen som spild og på KEA blev der også afsat et par uger til undervisning i sorteringsalgoritmer med efterfølgende implementering af Merge Sort, Bubble Sort og Quick Sort.
Min pointe er bare at du ikke *behøver* 5 års studier for at blive en god udvikler. :-)
Jeg ser absolut værdien af at have dyb kendskab til nogle af de mange grene af Computer Science, jeg kritiserer bare den myte om at datamatikere kun er beskæftiget med røven i vandskorpen og at man skal være datalog for at følge sig tryg. Næh, men skal bare ville være dygtig.
Og mht. de gyselige datamatikere, så har du desværre ret. Skolerne lader åbenlyst fortabte stjæle dimittere, hvilket devaluerer titlen.
Min pointe er bare at du ikke *behøver* 5 års studier for at blive en god udvikler. :-)
Jeg ser absolut værdien af at have dyb kendskab til nogle af de mange grene af Computer Science, jeg kritiserer bare den myte om at datamatikere kun er beskæftiget med røven i vandskorpen og at man skal være datalog for at følge sig tryg. Næh, men skal bare ville være dygtig.
Og mht. de gyselige datamatikere, så har du desværre ret. Skolerne lader åbenlyst fortabte stjæle dimittere, hvilket devaluerer titlen.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Tagwall
Gå til bund