mboost-dp1

Pas på med at købe hos PRC Data...


Gå til bund
Gravatar #1 - Mort
23. aug. 2007 12:44
Jeg har haft den tvivlsomme glæde af at vente over 4 uger på at få en reklamations-reperation tilbage fra PRC Data.

Egentlig var det en ret simpel sag: Mit motherboard kunne ikke længere tænde, efter jeg havde skiftet et gammelt lydkort ud med et nyt (Jeg ved godt hvordan man skifter et lydkort, så det er ikke fordi jeg har voldet bundkortet).

Jeg havde forventet at få et nyt motherboard tilbage fra forhandleren, da det at bruge tid på at reparere et motherboard plejer at være dyrere end at producere et nyt, men i stedet har de sendt boardet tilbage til producenten for at blive repareret. Der har det så ligget i yderligere 3 uger og selv rykkere sendt til PRC Data har ikke hjulpet.

Min umiddelbare reaktion ville være at klage til forbrugerklagenævnet, men efter at have læst på deres webside at der ikke er nogen specifik grænse for hvor længe en forhandler må reparere på en sag, så har jeg opgivet.

Det eneste jeg kan gøre er at advare andre mod at handle samme sted, hvis i gerne vil have reparationsvarer tilbage mens de stadig er tidssvarende.
Gravatar #2 - wizax
23. aug. 2007 12:57
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til det. Jeg har handlet et par gange med PRC, og har være t rimeligt tilfreds med deres service. Har dog ikke haft reparationer.

Jeg havde et lille run-in med dem for nogle år tilbage, hvor de havde lovet noget, som de kun MEGET modvilligt holdt.

Det hjalp da jeg satte mig i deres værksted og ventede på at få tingen ombyttet ;-)
Gravatar #3 - MiniatureZeus
23. aug. 2007 12:59
Har den ligget i 4 uger ialt eller 4 uger + 3 uger?

4 uger er i hvertfald ikke fuldkommen overdrevet. Det er dårlig service, men ikke helt unormalt.

Jeg fik at vide fra forbrugerklagenævnet, at normalen er 2-3 uger.
Gravatar #4 - trylleklovn
23. aug. 2007 13:13
well, det er et kendt problem at producenten er flaskehalsen i sådan en process.

Jeg købte for lidt over et år siden en masse hardware hos shg.dk, der blev min nye computer. For ca. 2½ måned siden brændte grafikkortet pludselig af. Jeg sendte det ind til dem og de sendte det så videre til producenten.

I to måneder skete der ingen ting og jeg sendte talrige emails til dem, der blot informerede mig om at de ventede på at høre fra deres producent.

Til sidst fik jeg dog kredit indbetalt på min konto hos shg, der var på noget mere end kortet kostede originalt, så nu jeg knapt så bitter. Men selvfølgelig er det altid noget kedeligt noget at vente på hardware.
Gravatar #5 - milandt
23. aug. 2007 13:21
Det er vel ikke PRC Data's skyld at den pågældende producent nøler med at reparere dit motherbord, i stedet for at PRC Data et nyt.

Du skulle hellere advare mod at købe hardware fra den pågældende producent..?

[spoiler]la la la la la la la la la la la la la la la la la la la la la la.. huh? you can read this?! how embarrassing.. FIX IT!![/spoiler]
Gravatar #6 - milandt
23. aug. 2007 13:34
#1 skrevet for 48 minutter siden
#2 skrevet for 35 minutter siden
#3 skrevet for 33 minutter siden
#4 skrevet for 19 minutter siden

WTF?!

[spoiler]her ville det være enormt oplagt med en spoiler faktisk..[/spoiler]
Gravatar #7 - milandt
23. aug. 2007 14:26
Hvorfor rater I #6 irrelevant? Jeg gad da godt vide hvordan #3 kunne poste før #2.. men der er måske noget åbenlyst jeg ikke er klar over siden I rater sådan?

[spoiler]you should all die for this![/spoiler]
Gravatar #8 - THORiN42
23. aug. 2007 14:27
det gør #3 da heller ikke ...
Gravatar #9 - milandt
23. aug. 2007 14:37
#2: wizax 1 time og 38 min siden
#3: MiniatureZeus 1 time og 36 min siden

[spoiler]Det ser sådan ud for mig..[/spoiler]
Gravatar #10 - trylleklovn
23. aug. 2007 14:39
... Tror du har misforstået noget.. Det er jo tid siden at personen har postet indlæget.

Selvfølgelig er der gået kortere tid siden det nyeste indlæg er postet... Og længere tid siden de første indlæg er postet.

[spoiler]Tror snart vi har fattet du gerne vil have spoiler tagget tilbage, men bliver du ved med det spam, får du flamebait ratings hver gang jeg ser et af dine indlæg.[/spoiler]
Gravatar #11 - milandt
24. aug. 2007 08:34
... Tror du har misforstået noget.. Det er jo tid siden at personen har postet indlæget.

Doh.. har tydeligvis set forkert (set mig blind) på tidspunkterne. Var godt klar over at det er tid siden at indlægget blev postet - jeg havde bare sat mig for at det så ud som om at #3 postede før #2 - never mind.. my bad.

I øvrigt kan jeg ikke se noget problem i at indsætte en spoiler i sit indlæg? Men jeg er måske den eneste der tænker at det ikke er i orden at lave et re-design der imo fjerner mere funktionalitet end det forbedre..

[spoiler]Rate mig bare flamebait hvis du vil. Derfor kan jeg jo stadig godt synes at dit indlæg er relevant.[/spoiler]
Gravatar #12 - fastwrite1
24. aug. 2007 12:18
#11 - jeg synes det er rigeligt at vi har en lille tag nederst i vores indsendte skriblerier. At du også vil have en spoiler på udover dette, mener jeg er for meget.

Jeg kender ikke til PRC data - jeg plejer at bruge SHG.dk som jeg er meget tilfreds med. De virker meget kompetente, og prøver at være så informative og hurtige som muligt.

Men ja, det er altid bittert når noget går i stykker, men ifølge loven har sælger lov til at forsøge at få det repareret inden for en rummelig tid.

3 uger er en rummelig tid - men så heller ikke længere.
Gravatar #13 - illishar
27. aug. 2007 14:36
Før du klager til forbrugerklagenævnet skal du nok lige have noget at klage over.

Der er 2 års reklamationsret på alle varer. De første 6 mdr skal sælger bevise at du har været skyld i fejlen. De næste 18 mdr skal du bevise at du ikke er skyld i fejlen.

I dit tilfælde er det vel lidt svært at bevise at du ikke er skyld i fejlen. Bundkortet døde EFTER at du tilfældigvis var nede og rode i det, med dine store beskidte, statiske, støvede hænder og værktøj *hint hint* ;)

Derudover har forbrugerklagenævnet også en bagatelgrænse for klager. Jeg mener at den er på ca. 8k. Koster dit bundkort 8k? Næppe ;p
Og det koster forøvrigt også penge at oprette en klagesag. Jeg mener at det er 200,-

Derudover er 4 uger, som folk også skriver, ikke noget man kan klage over. Det er nedern, men nok forventeligt når varen skal sendes til 27. rismark, 789456 Synderbøvelse, Thailand.

Bortset fra det, så kan jeg også anbefale SHG. Har altid været tilfreds med dem.

[spoiler]Men jeg har heller aldrig haft problemer med PRC ;P[/spoiler]
Gravatar #14 - illishar
27. aug. 2007 14:48
PS. Du glemte sikkert også at trække alle strømstik ud af computeren og aflade alle kondensatorene før du begyndte, hvorefter du hanskeløs begyndte at græmse løs på alle delene.
Og hvad med skoene? 2 cm syntetisk gummi på dit nye billige gulvtæppe? Yes yes. Har du forøvrigt en af de der smart skruetrækkere med magnet på spidsen? Yum. Og hvad med tøjet? Polyester-trøje med sølvpapir? I tordenvejr? Og nu har du vel husket at jorde dit kabinet før du begyndte?

:P
Gravatar #15 - arne_v
27. aug. 2007 14:51
#13

Mindste beløb:
tøj & sko - 500
biler - 10000
andet 800

Det kan absolut ikke udelukkes at bundkortet har kostet 800.

http://www.forbrug.dk/fs/hvem/fkn/om-fkn/
Gravatar #16 - Mort
29. aug. 2007 14:00
#3: Nej boardet har ikke (endnu) ligget i 7 uger. PRC Data havde boardet liggende i en uges tid, hvorefter de satte strøm på og fandt ud af at det ikke tændte og så sendte de det videre.

#13 & 14: Jeg har en 5 årig uddannelse om datamekaniker, jeg ved godt hvordan man skifter et lydkort.

Jeg er godt klar over ironien ved at skulle bevise at man ikke har gjort noget galt (Prøv du at bevise at du ikke har drukket vandet i det glas der står foran dig), men jeg har i det mindste et bevis på at jeg er uddannet til at udføre den opgave jeg har løst.

#15: Du har ret, det kan absolut ikke udelukkes at bundkortet har kostet 800. Jeg kan ikke huske hvor meget jeg gav for boardet, men det står i dag 1.367 kroner på edbpriser.dk.
Gravatar #17 - Regus
29. aug. 2007 15:19
Jeg har en søster der arbejder i detail, og hun siger at de har monster svært ved at overtale producenterne til at tage imod defekte varer, og har flere gange oplevet en kunde der efterfølgende selv har kontaktet producenten og fået langt bedre service...

Havde selv et lydkort der gik i stykker og jeg skrev direkte til producenten og fik det byttet uden problemer, de ville ikke engang se en faktura...

Eller med andre ord gå altid direkte til producenten istedet for butikken hvis du kan...
Gravatar #18 - Mort
29. aug. 2007 16:16
#17: Det var da en interessant mulighed at holde i baghovedet for fremtiden. Desværre har jeg ikke haft bedre held med at kontakte producenten (Abit) omkring supportspørgsmål til et andet motherboard jeg har købt hos dem, mine mails er simpelthen blevet ignoreret og mine indlæg på deres forums ligeså, så jeg har ikke den store tiltro til deres kundesupport.

Købeloven i Danmark er skruet sammen på en måde som burde beskytte forbrugeren bedst muligt. På forbrugerklagenævnets webside står der følgende omkring reparationstiden:

Fristens længde – eller antallet af forsøg – afhænger af:
• Genstandens art
• Manglens beskaffenhed
Købers behov for genstanden
• Om sælger har stillet en erstatningsgenstand til rådighed
...
Købers behov for genstanden
Hvis det drejer sig om en vare, som køber dårligt kan undvære, kan det give sælger kortere tid til at afhjælpe. Det kunne fx være en barnevogn, et tv-apparat, en telefon eller et køleskab.

Forbrug.dk


I og med at computeren er nødvendig for daglige gøremål såsom at ordne sine bankforretninger og at arbejde hjemmefra, vil jeg mene at en computer hører ind under kategorien "En vare, som køber dårligt kan undvære".

Kigger man på en lignende sag, hvor en kunde ikke kunne få sin elektroniske kalender repareret indenfor en måned, fik kunden medhold i at en måned var for længe at bruge på at reparere varen, da det var en vare som kunden dårligt kunne undvære.

Havde jeg på købstidspunktet været informeret om at netop den producent ville være lang tid om at reparere en defekt vare, så ville jeg naturligvis have valgt en anden vare, men som kunde har man ingen muligheder for at gardere sig mod den slags hindringer, derfor må byrden med at overholde en rimelig reparationstid ligge hos forhandleren.
Gravatar #19 - glacier
10. sep. 2007 13:36
#16
Bare fordi man er uddannet datamekaniker betyder det desværre, ikke man på nogen måde er kompatent til at installere eller fejlsøge på hardware.
Jeg er selv uddannet Datafagtekniker (den opdaterede version af datamekaniker) og jeg kender mange datafagteknikere/datamekaniker som knap nok ved hvordan man opdatere bios på et bundkort.

Jeg vil heller ikke mene at "ordne sine bankforretninger" og tildels at "arbejde hjemmefra" er ting som gør at du dårligt kan undvære.
Du kan jo f.eks. løfte røven og bevæge dig ned i banken.

Så vidt jeg husker plejer rimeligt tid at blive defineret som 4-6 uger.
Ret mig endeligt hvis jeg husker forkert, men jeg mener også at hvis der er tale om varer som kan være svære skaffe f.eks. pga. varens alder, kan der laves undtagelser i reglen om rimelig tid.
Nu skriver du ikke hvor gammelt dit bundkort er men, hvis dit bundkort er meget over 1år gammelt må man forvente lang behandlingstid, da det er meget sjældent at forhandlere/leverandøre har bundkort liggende som er så gamle.
Gravatar #20 - Mort
11. sep. 2007 17:50
#19
Hvis man som uddannet datamekaniker / datafagtekniker / datatekniker (Jeps, titlet bliver renamet hver gang der er gået en snes år) ikke formår at skifte et lydkort, så har man sovet i undervisningen, snydt sig igennem sit praktikophold og været dygtig nok til at snyde ens faglærer + 3 censorer til svendeprøven. Jeg vil da ikke sige det er umuligt, men jeg kender ingen uddannelse som bedre kunne kvalificere nogen til at servicere og fejlfinde hardware på en PC.

Jeg vil gerne se hvordan du vil løfte røven og bevæge dig ned i Skandiabanken (Som udelukkende er en internetbank). Det ville nok kræve at du først fremskaffede en digital røv... Måske et pr0n site ville kunne hjælpe med sådan en opgave ? ;o)

Varen det handler om er et bundkort som stadig sælges af mange andre forhandlere. Kortet er købt for nu cirka 8-9 måneder siden (7 måneder, da det gik i stykker) og er på ingen måde hverken gammelt eller svært at skaffe.

Rimelig tid kan ikke defineres (Hvilket gentages utallige gange på forbrugerklagenævnets webside) hvilket kun kan være en fordel for forhandlerne, da de med loven i hånden selv kan mene at 2 år er en rimelig tid. Det eneste man kan læne sig op ad er de eksisterende domme om lignende elektronik (Som feks den kalender jeg før citerede). Sidst jeg havde brug for at klage over en reparation (Hvilket er godt 8 år siden) definerede forbrugerklagenævnet rimelig tid som værende 2 uger, det kunne man da forholde sig til.

Der er nu gået 7 uger siden jeg sendte bundkortet til reparation hos PRC data og jeg har stadig ikke fået hverken et erstatningsbundkort, et repareret bundkort eller pengene tilbage.
Gravatar #21 - illishar
12. sep. 2007 07:18
Hvad siger PRC-data nu?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login