mboost-dp1

Ligger lagde lå lægger...


Gå til bund
Gravatar #1 - Benjamin Krogh
19. sep. 2007 08:02
I kampen mod de, for mig, sværeste ord at kende forskel på, håber jeg at nogle erfarne newz brugere har det ultimative link med korrekte eksempler på brugen af disse.

Såfremt en eller anden kommer med et nogenlunde fantastisk bud, vil dette medføre en lind strøm af dennes ynglingsvæske hvis han/hun/den/det fanger mig i byen her i Aalborg.
Gravatar #2 - myplacedk
19. sep. 2007 08:21
ligger/lægger: Prøv at erstatte med sidder/sætter. Se mere på fx:

http://www.ci.kk.dk/skoler/ng/teachers/MB/Gram_Pro...
Gravatar #3 - milandt
19. sep. 2007 09:32
Jeg ligger lige her på sofaen, hvor jeg også i går, og ærger mig over at jeg lagde remoten uden for rækkevidde, men næste gang lægger jeg den så jeg kan nå den.

At erstatte ligger/lægger med sidder/sætter er i øvrigt en god huskeregel. Har aldrig tænkt over nogle huskeregler, men bare forsøgt at huske det the hard way.
Gravatar #4 - Scherlund
19. sep. 2007 09:41
Personligt bruger jeg en huskereglen:
Ligger = Stilståenede tilstand
Lægger = Bevægelse

Men må sige at sidder/sætter reglen nok er noget bedre.
Gravatar #5 - trylleklovn
19. sep. 2007 10:00
En anden ting:

SYNES ER FUCKING NUTID!

Nej det hedder ikke syntes, medmindre det var noget du gjorde i går eller sidste måned.


OG så bedes alle danskere fra nu af kunne finde ud af hvornår der benyttes nutids-r.

I dag lærer jeg.

Mine venner synes, at jeg styrer.

Hvis man er dygtig kan man lære mange ting.
Gravatar #6 - trylleklovn
19. sep. 2007 10:01
Ovenstående er ikke direkte henvendt til trådstarteren, men snarere som en reference for andre, der måtte læse denne tråd.
Gravatar #7 - myplacedk
19. sep. 2007 10:06
#5
Og så bedes alle danskere fra nu af kunne finde ud af at man ikke markerer PÅ flere måder, medmindre der er en god grund til det.

Flere ting vi kan rante over nu vi er i gang? Hvad med de jerks der blander engelske ord ind i almindeligt dansk? ;-)
Gravatar #8 - trylleklovn
19. sep. 2007 10:10
#7 Hehe, jeg indrømmer blankt at jeg bl.a. ej heller kan finde ud af at sætte komma, MEN lige præcis nutids-r og synes/syntes er noget alt for mange laver fejl i, på trods af at man burde modtage undervisning vedrørende dette i folkskolen i hvert fald.

Pointen med at markere de to ting på forskellige måde i mit indlæg, var dog at referere til mit første udtryk: synes/syntes, og herefter til mit andet udtryk: nutids-r.
Gravatar #9 - trylleklovn
19. sep. 2007 10:12
Og så er pointen med indlægget også at folk kan læse det og lære af det. Jeg har selv lært nogle huskeregler til ligger/lægger i denne tråd. Det er altså ikke rant så meget som det er hjælp.

Hvis de læser det og fatter det fremover, kan en anden måske lære dem kommaregler. Og hvis de er heldige bliver de ikke til grin når de engang skal skrive en jobansøgning.
Gravatar #10 - Benjamin Krogh
19. sep. 2007 12:11
trylleklovn agreed mht. synes/syntes. Samt pointen om at dette er en hjælp til andre (mig fx), og ikke en rant. :)

Nogle fra Aalborg, jeg skylder øl? ;)
Gravatar #11 - Ronson ⅍
19. sep. 2007 13:06
nogle er minimum 1
nogen er 0 eller flere

Tror jeg nok..
Gravatar #12 - plazm
19. sep. 2007 13:11
#10 Ikke just, men jeg kunne da godt tage en for holdet i morgen hvis det er :)
Gravatar #13 - lagoni
19. sep. 2007 13:54
Mht ligger/lægger o.l. har Dansk Sprognævn svar på de fleste spørgsmål på www.dsn.dk
Gravatar #14 - milandt
19. sep. 2007 14:01
Synes/syntes har jeg ikke problemer med, men nutids-r var en af de ting jeg havde meget store problemer med da jeg gik i skole. Jeg nægtede simpelthen at lære det. Det er dog blevet bedre :)

Nogen der har en huskeregel for nogen/nogle? Synes ikke at #11 giver så meget mening?
Gravatar #15 - Ronson ⅍
19. sep. 2007 14:28
Er der nogen mennesker til stede? = man er ikke sikker på der overhovedet er nogen, altså kan der være 0 mennesker

Giv mig nogle æg, dit svin = flere end 0

Kender ikke lige en huskeregel.. Virker logisk i mit hoved. Ligesom at styrbord er højre og bagbord er venstre :)

Måske kan man huske det på at "ikke nogen" er 0 eller ingen.
Gravatar #16 - milandt
20. sep. 2007 12:20
Er alt herunder korrekt så?

Er her nogen? (der kan være ingen, derfor "nogen")

Har du nogen æg? (måske er der ingen æg, derfor "nogen")

Jeg har nogle æg! (ja, jeg har mere end 0 æg, derfor "nogle")

Her er nogle æg! (flere end 0 æg, derfor "nogle")

Er her nogen udover mig (der kan være 0), der har nogle æg (de skal have mere end 0 æg), for jeg har set nogle (mere end 0) der ikke har nogen æg (0 æg)
Gravatar #17 - MiniatureZeus
20. sep. 2007 13:04
#16 De har æg i fakta, øøhhh snupta :P
Gravatar #18 - lojt
20. sep. 2007 13:17
Huskereglen for nutids-r er at erstatte ordet med prøve/prøver!
Gravatar #19 - myplacedk
21. sep. 2007 07:49
#16
Har du nogen æg? (måske er der ingen æg, derfor "nogen")

Den sprang i øjnene på mig. Jeg tror kun man kan bruge "nogen" om personer.

http://www.ci.kk.dk/skoler/ng/teachers/MB/Gram_Pro...

"Kan man bruge én eller anden, så kan man godt regne med, at ordet nogen er rigtigt at bruge."
Gravatar #20 - air-ml
21. sep. 2007 10:04
#16

Har du nogen æg? (måske er der ingen æg, derfor "nogen")


Er du ikke i virkligheden interesseret i at vide om vedkommene har nogle æg? (1 eller flere)

som jeg forstår det, vil det spørgsmål, som du stiller altid få svaret ja, og giver derfor ikke rigtigt nogen mening.

De andre sætninger er jeg dog enig i.
Gravatar #21 - holmen
24. sep. 2007 17:31
Nogen der kendet det når man har sagt og/eller læst et ord så mange gange at det holder op med at give mening?

Sådan har jeg det med et par stykker lige nu...
Gravatar #22 - GormDK
24. sep. 2007 18:09
Den her er nok lidt off-topic i forhold til OP, men jeg måtte bare lige komme med mit bidrag - se signatur ;D. (Og så er der vel nogen (!?), der kommer og brokker sig over min smiley (!?) men den slags er okay, synes (!) jeg.)

Uh ja, til nutids-'r'er, så har jeg også brugt den med, at man kan "prøve med 'prøve'" (indsæt 'prøve'/'prøver' i stedet).
Gravatar #23 - Spiderboy
24. sep. 2007 19:11
#21
Det kender jeg godt. F.eks. Web 2.0. Det er tidens helt store buzzword, men ingen ved hvad det helt præcist er.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login