IRL Joke: Regeringens skatteplan

"Regeringens skatteplan er en blankocheck til de højtlønnede danskere, mens
folk på overførselsindkomster bliver ladt i stikken. Det mener
Socialdemokraterne, der fastholder deres politiske strategi frem mod næste
folketingsvalg: Danskerne skal vælge mellem mere velfærd eller
skattelettelser."

"Her er historien om ti personer, der hver dag går ud på restaurant og
spiser middag sammen. Den fælles regning på restauranten ender hver dag på
1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler
skatter her i landet.

De første fire - de fattigste - skal derfor ikke betale noget. Den femte
skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den
ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem,
skal betale 590 kroner.

Rod med rabatten:
Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler
regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat.

»Eftersom I er så gode kunder,« siger han, »giver jeg jer 200 kroner i rabat
på jeres middage.« En middag for ti personer koster derefter 800 kroner.

Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter
her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke
betale.

Men hvad med de seks andre - dem som betaler - hvad skal de gøre? Hvordan
skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu skal
man holde ørene stive:

De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner.
Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette
person have penge for at spise.

Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver
person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver
person skal betale.

Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette
skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den
niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590.

Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første kan
fortsat spise gratis.

Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især
har sparet. De står uden får restauranten.

»Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og
peger på den tiende. »Men du tjente 70.«

»Præcis,« siger den femte person. »Jeg sparede også bare en 10´er. Det er
uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!«

»Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70 kroner,
når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!«

»Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet ingenting.
Det her system udnytter de fattige.«

De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.

Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig
til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer,
opdager de noget.

Der mangler 520 kroner....."

hvis jeg kunne edit mit indlæg, så kunne jeg rette de fucked up linieskift.. beklager

Det er jo derfor politikere har spindoktorer. De kan altid vende noget positivt til noget negativt.

Hvis jeg bare kunne huske hele den historie, næste gang jeg diskuterer med nogle snæversynede socialdemokrater!

Du sætter virkelig fingeren på problemet, for folk glemmer tit en enkel ting, når der diskuterer makroøkonomi: Det er den rigeste 10 % af samfundet, som faktisk får vores velfærdssystem. Det er de få inden- som udenlandske forskere, direktører, eksperter og lignende, som gør, at vi faktisk har råd til at have det høje niveau, som Danmark faktisk (tro det eller ej) er kendt for. På min jordomrejse var folk imponerede over, at vi havde så mange gratis services og ydelser.

Derfor er det også vigtigt, at vi plejer dem ved evt. at lave en skatteomlægning, så man fokuserer på boligbeskatning i stedet for indkomstbeskatning. Som min gamle samfundsfagslærer engang sagde, så kan arbejdskraft og vidensproduktion nemt flyttes, men det er rimeligt problematisk at arbejde i Danmark uden at bo her (Der er kun brøkdele af den danske befolkning, som faktisk arbejder her og bor i enten Sverige eller Tyskland).

Historien er meget god. Dog ikke helt tro imod almindelig fornuft:

De første fire - de fattigste - skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.

Person 5 betaler 1% i "skat"
Person 6 betaler 3% i "skat"
Person 7 betaler 7% i "skat"
Person 8 betaler 12% i "skat"
Person 9 betaler 18% i "skat"
Person10 betaler 59% i "skat"

Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590.

Efter rabatten bør personerne så betale/spare følgende:

person 5: kr. 8,- / 2,-
person 6: kr. 24,- / 6,-
person 7: kr. 56,- / 14,-
person 8: kr. 96,- / 24,-
person 9: kr. 144,- / 36,-
person 10: kr. 472,- / 118,-

Historien melder altså ikke noget om, hvorfor den femte pludselig ikke skal betale noget. Med mindre der antages at fradragsgrænsen flyttes opad for alle lavtlønnede personer, så kan jeg ikke få det til at hænge sammen.

Men uanset det, så er det da en god historie :)

#5, du kan ikke bare regne skat ud på den måde, husk det er basseret på inkomst, hvor man også har et start fradrag..

Så dine procentsatser er hvor meget de betaler i skat er modificeret af et lige stort fradrag.

fx.
Fradrag 100 kr
skat 50%
Person 1 tjener 110 kr - og betaler derfor 5 kr i skat ((110-100)kr *0.5)
Person 2 tjener 1100 kr - og betaler derfor 500 kr i skat ((1100-100)kr *0,5)

Ergo lige stor skattebetaling, men regner vi det ud på "din" måde, så betaler person 1 under 5% skat, og person 2 ca. 45% skat.

Pointen i historien er vel at de 'fattige' brokker sig naar den rigeste for det stoerste beloebsmaessige afslag.
Og det er maaske rigtigt nok at mange ikke taenker paa at han ogsaa beloebsmaessigt i forvejen betaler mest.

Men at de dumme kaefter op er vel ikke et reelt argument for at aendre modellen hvor de bredeste skuldre baerer mest?
Jeg gar ind for modellen, og hvis jeg skulle blive stinkerig en dag, saa haaber jeg at jeg stadig vil gaa ind for den.
Jeg vil ikke kunne blive ligesaa rig i forhold til de fattige som man kan i andre lande, men det er vel heller ikke et maal i sig selv. Eller hva?

OT: har problemer med ae oe og aa, men gider ikke kigge paa det i dag. Det er soendag :)

40% af den danske befolkning tjener så få penge, at de kan passe hele beløbet ind under fradag?

Jaja, meget realistisk.

#6 jeg er klar over skattereglerne og måden at beregne dem på. Det, jeg "klager" over, er at historien ikke melder noget om fradragsgrænser. Der bliver brugt en rabat til at sammenligne en skattenedsættelse med. Og det er ikke helt realistisk.

I historiens tilfælde har jeg altså ret i, at der er tale om en lineær fordeling, hvorfor mine eksempler passer. Men du har ret i, at hvis vi tager højde for ændrede fradragsgrænser, så kan det ikke regnes lige så simpelt (hvilket jeg også gør opmærksom på i bunden af mit indlæg).

Hvis person 5 for flyttet sit fradrag op med 10 kroner, så skal han ganske rigtigt ikke betale skat. Men der står i historien, at

Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver
person regning omtrent jævnt

hvorfor jeg antager at rabattens reduktion af den samlede pris ender med at være ligeligt fordelt imellem de ombordsiddende på baggrund af deres tidligere andel.

Sammenligningen til hele skattescenariet er i øvrigt helt hen i vejret i historien. Der tages udgangspunkt i, at et komplet samfund (=middagsgæsterne) tilsammen skal betale et fast beløb (=kr. 1000,-) fordelingsmæssigt i forhold til deres indkomst (som i øvrigt ikke nævnes yderligere).

Sådan fungerer skat ikke. Hver gang der ændres på skattereglerne, så får staten et større eller mindre overskud i sidste ende. Samtidig ændrer de faktorer sig, som udgør statens udgifter på baggrund af omprioriteringer og omlægninger.

I ovenstående eksempel falder statens udgifter med 200 kroner. Denne besparelse skal fordeles skattemæssigt ligeligt imellem medlemmerne af samfundet. Hvis skattereglerne ikke ændrer sig, så vil alle skulle betale en andel, som skitseret i mit eksempel (jeg antager at fradrag = 0 kroner for nemheds skyld - og fordi det ikke kan regnes ind i historien).

Havde der været fradrag med i historien, så skulle alle personer have et fradrag. Sådan er det nemlig i Danmark. Personfradraget piller man nemlig ikke ved. Lad os for sjov antage at alle personerne har et fradrag på 10 kroner, så ser regnestykket således ud:

rackbox skrev:

Person 1, 2, 3 og 4 tjener 10 kroner - og skal dermed ikke betale noget.

Person 5, 6, 7, 8, 9 og 10 tjener mere end 10 kroner, og skal dermed betale deres andel fratrukket 10 kroner.

Hvis der til sammen skal betales 1000 kroner, så bliver der reelt kun betalt 900 kroner, da det samlede fradrag er 10 x 10 kroner. Men fordi der så mangler 100 kroner i kassen, skal dette beløb lægges over på den betalende andel af befolkningen fordelt efter deres skattesats.

Og siden der står:

Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet

Skattereglerne har altså ikke ændret sig - kun det samlede beløb, som skal betales.

Gæsternes eget forslag med at dele rabatten med 6 er i øvrigt gennemført tåbeligt, og slet ikke spejlende for, hvordan den danske skat fungerer.

Når alt dette så er sagt, så er pointen slet ikke tosset :)

...og i virkeligheden har de vendt eksemplet 100% på hovedet i historien, hvis de mener at man kan betale en middag fordelingsmæssigt, som man betaler skat i Danmark. I Danmark skal man jo betale et beløb i forhold til ens indkomst - og ikke i forhold til statens udgifter.

For helvede - det er et metafor. Nej, man kan ikke drage direkte paraleller, men ideen med at dem der tjener mest, også får mest ud af en skattereduktion er der sku ikke noget galt med. Det er samme pointe i virkeligheden som i historien.

Det eneste problem med skattelettelserne er at de ikke er store nok!!

#11 ja de er ikke store nok endnu, men da der er en grænse for hvor mange der må betale topskat kan det hurtigt vise sig at blive nogle meget store skattenedsættelser (hvis vi antager at Danmark bliver rigere, hvilket jo er en generel økonomisk antagelse)

#11 Man kunne også have sniksnakket istedet for at sætte konkrete beløb på eksemplet...

Den måde det er sat op, får det jo til at lyde som om det forholder sig på samme måde i virkeligheden....

Ret gennemskuelig måde at manipulere på.

Et fantasimonster der prøver at se ud som om det er virkeligt, er det Jesper Nybroe der har skrevet det?

Xill-> Hvorfor irrelevant i #10?

#13 selvom jeg har op til flere indvendinger til historien, så mener jeg dog stadigvæk, at pointen er en interessant betragtning. For den lille del af historien, som faktisk er relaterbar til virkeligheden er den, at hvis vi eliminerede alle de mennesker, der betaler store summer i skat, så ville de mennesker med lav indkomst ikke leve i det land med den velfærd, vi har.

På den anden side set, så ville der nok hurtigt dukke andre op til at tjene mange penge, for uden direktører, succesrige selvstændige og andre kategoriske rigmænd, ville der ikke være jobs til lavindkomstgruppen.

#14 Jeg kunne også skrive en historie om en direktør der ikke længere kunne brødføde sin familie, fordi han sultede sine arbejdere ihjel og derfor måtte lukke sin fabrik. Det gør ikke mere sand eller relevant...

Der er flere grunde til at jeg ikke bryder mig om "joken".... For det første kaldes den "IRL joke", og historien kunne ikke være meget mere virkelighedsfjern...

For det andet tales der om specifikke beløb, der heller intet har med virkeligheden at gøre...

Og for det tredje bruger man den som analogi til det nuværende skattetryk og fremtidige lettelser. Simpel og dårlig manipulation.

#15 du lyder som om, du er uenig med mig, selvom jeg umiddelbart læser det som om, vi er enige?

Anyway - jeg bryder mig ikke om, at historien fremstilles som brugbar parallel til sandheden (som jeg forhåbentlig har ladet skinne igennem i mine hidtidige indlæg), men mener dog stadig at POINTEN har en vis relevans.

Hvis man ser bort fra historien og dens fordrejende argumenter, så er faktum dog stadigvæk, at samfundet ville mangle de store skatteydere, hvis vi "slog dem ihjel".

Et faktum, der så overses, er at for hver "død" stor skatteyder, blomstrer endnu en ny op.

#16 Jeg er ikke uenig i din kritik. Jeg er dog uenig i at pointen kan bruges som parallel til den virkelige verden...

Medmindre pointen er at vildlede og narre folk til at tro at virkeligheden er lig historien i #1, så ser jeg ikke relevansen.