mboost-dp1

Historien om en Znote


Gå til bund
Gravatar #1 - dkbooster
15. feb. 2007 11:52
Dette er historien om min Znote 4200 købt til den nette sum af 13.000 kr. Historien starter i maj 2004. Her køber jeg hos Zepto.dk en znote 4200 – en på daværende tidspunkt ret kraftig maskine. Computeren var indkøbt for at blive slæbt med i gymnasium i tre år.
Maskinen ankommer i slutningen af maj 2004. I god tid før skolestart. Der er ingen problemer og alt kører som smurt i et år. Derefter begynder tingene at gå galt.
Lige før eksamen begynder skærmen at blinke når der trykkes hårdt på de midterste taster. Det var ikke så udpræget i starten, men kulminerer til de skriftlige årsprøver hvor maskinen bliver helt ubrugelig. Den bliver derfor sendt indtil Zepto til reparation.
Maskinen sendes af sted onsdag. Torsdag ankommer den til Zepto som reparerer den samme dag og sender den, således at jeg har den fredag. Super service og fejlen er rettet. Det viste sig at det var en fejl som de godt kendte. Fejlen skyldes et defekt grafikkort.
Så kører computeren godt i ca. et halv år hvorefter den bryder fatalt sammen. Opstart efter ankomst til skolen lykkedes ikke – gentagende forsøg resulterer dog i, at det er muligt, at starte op i fejlsikret tilstand, og dermed mulighed for backup af data. Computeren sendes igen ind til Zepto. Her tager reparationen to uger. Problemet med computeren skyldes åbenbart et defekt bundkort. At reparationen tog forholdsvis lang tid skyldes – ifølge Zepto – travlhed samtidig med at de var kommet til at sætte et defekt bundkort i igen. Da computeren kommer tilbage igen er fejlen rettet og computeren virker som den skal.
Det gør den så i omkring et halvt år. Der er nu gået lidt over 2 år – dvs. garantien er udløbet. Umiddelbart inden sommerferien ryger strømforsyningen. Garantien er netop på dette tidspunkt udløbet for to uger siden. Derfor ringer jeg til Zepto for at høre om de kan sende mig en ny strømforsyning. Dette er de meget imod da garantien er udløbet og en strømforsyning koster 400kr. Med megen overtalelse lykkedes det mig dog at få dem til at sende en strømforsyning.
Den sidste fejl opstår så i år for lidt over en måned siden. Her begynder computeren at køre i et loop således at den aldrig kommer videre end til bios før den genstarter. Den sendes ind til reparation da der stadig er garanti på både bundkortet og grafikkortet ifølge købeloven.
To uger efter at Zepto har modtaget computeren ringer jeg til dem og får beskeden at den har de ikke kigget på – og for øvrigt er der jo også 3 ugers reparations tid!
Jeg væbner mig derfor med tålmodighed, mens jeg slæber en 4kg Medion med en P4 på 2,0 GHz med i skolen til stor støjscene for alle andre i klassen. Da tre uger er gået ringer jeg op igen og får at vide, at de stadig ikke har set på computeren og at det skyldes at de er næsten 100% sikre på at det er bundkortet det er galt med, og at de ikke har flere bundkortet. Dette er selvfølgelig trælst men dækket af garantien så jeg forbereder mig på endnu en uge med smadret ryg og onde blikke i klassen.
Fredag – altså fire uger efter den er afleveret til reparation bliver jeg ringet op fra Zepto med beskeden om at det ikke er bundkortet der er galt med, men derimod det indre aluminiums kabinet der er brudt sammen og kortslutter grafikkortet. Da kabinettet ikke er dækket under garantien vil det komme til at koste mellem 2.000 og 3.000 uden moms at få det repareret. Jeg har altså ventet en uge længere end reparations tiden på en computer jeg skal poste mellem 2.500 og 3.750 kr.
Det virker umiddelbart forkert at en computer til en så høj indkøbspris kun holder knapt et halvt år udover garantien før der skal repareres på den. Med den fejlrate computeren i forvejen har haft er det jo kun et spørgsmål om tid før den igen går i stykker og kræver en måske endnu dyrere reparation.
Jeg vælger derfor at få min computer tilbage adskilt således at jeg kan bruge reservedele som f.eks. batteri og harddisk.
Historien slutter med at jeg har nu har sagt endegyldigt farvel til Zepto og min Znote som jeg har et meget ambivalent forhold til.
Men da jeg (udover min defekte Znote) kun er indehaver af en P3 700mhz er jeg nødt til at købe en ny pc. Valget faldt her på en Lenovo z61m – den satser jeg stærkt på kan holde lidt længere. Min illusion angående Zepto er brast, så nu er der kun en illusion tilbage blandt laptop producenter – Lenovo/IBM.
Gravatar #2 - MiniatureZeus
15. feb. 2007 13:35
næste gang du poster en så lang historie, så husk at lave nogle afsnit, så den bliver nemmere at læse :)
Gravatar #3 - McQueen
15. feb. 2007 14:18
Tja, ifølge statistikkerne, kommer en bærbar i gennemsnit til reperation 2-3 gange, i løbet af den 2-årige garantiperiode. Og det lyder da også til at du har oplevet en udemærket service, inden for denne periode. En reperation på 3 dage og en på 2 uger, er jo ganske udemærket.
At de så er nogen tumper ved den sidste fejl, er jo pænt nederen. Men at de overhovedet sender den psu, er da overraskende, tror jeg ikke mange andre firmaer ville have gjort.

Har selv lige givet 13000 for en bærbar, og selv om jeg håber at kunne bruge den i lang tid, regner jeg da med, at om 2 år når garantien udløber, vil den være så forældet, at jeg alligevel nok har tænkt på at købe en ny.
Gravatar #4 - dkbooster
15. feb. 2007 14:46
#2 Sorry - det er skrevet i word for at elminerer de værste stavefejl havde ikke lige tænkt på afsnit ;)

#3 13000 er stadig mange penge at give for noget der kune holde i 2 år.
Jeg ved ikke om det er fordi computere bare er af dårlige kvalitet eller hvad, fordi den før omtalte medion er faktisk 5 år gammel og har aldrig været til reparation.
Der er 5 års garanti på ting som computere i Norge - så det burde man jo egentlig også kunne indføre i DK.
Gravatar #5 - milandt
15. feb. 2007 15:35
#4 nederen at eje en computer i længer eend 5 år..
Gravatar #6 - Simm
15. feb. 2007 16:01
Det er da en sag for forbrugerrådet, er det ikke? Det er da usædvanlig dårlig service.

Forbrugerrådets jurister elsker sådan nogle sager..
Gravatar #7 - The-Lone-Gunman
15. feb. 2007 16:05
#6

Jeg vil nu sige de har givet en god service, på en dårlig maskine.

Men det er en historie som din (#1), der er grunden til at jeg ikke køber no-name igen.
Gravatar #8 - MiniatureZeus
15. feb. 2007 16:44
Zepto er jo ikke et noname... Alle kender jo faktisk Zepto, ingen (udover nørder) kender deres ry, og det er det som er problemet :/
Gravatar #9 - The-Lone-Gunman
15. feb. 2007 17:15
#8

Jeg bruger udtrykket no-name om alle der laver andenrangsprodukter, og derfor ikke har et stærkt opbygget varemærke. Jeg ville fx også kalde Medion og Prosonic for no-name.

Det går altså mere på deres varemærke og rygte end om folk kender firmaets navn/produkter.

Det er hvertfald sådan jeg bruger det.
Gravatar #10 - MiniatureZeus
15. feb. 2007 17:21
Ja okay, jeg forbinder så no-name med sådan nogle bilka produkter (denver, prosonic og hvad de nu hedder..) som reelt er de samme produkter, men med et nyt navn hver gang der er tilbud...
Gravatar #11 - Simm
16. feb. 2007 11:26
#7:
"To uger efter at Zepto har modtaget computeren ringer jeg til dem og får beskeden at den har de ikke kigget på – og for øvrigt er der jo også 3 ugers reparations tid!"

Er det god service? Der er naturligvis ventetid på reparation, men de har haft 14 dage til at kigge på maskinen og har end ikke gjort det
Gravatar #12 - TullejR
17. feb. 2007 12:39
#10

Og det er jo lige hvad Zepto er - OEM maskiner med Zeptos logo.


#1

Den Thinkpad har altså bare at holde skoleåret ud, for jeg gider altså ikke høre mere på den Medion-maskine, hvis jeg kan blive fri. ;-)
Gravatar #13 - dkbooster
17. feb. 2007 13:23
#12 præcis præcis min ven ;) - Det håber jeg sandelig også... ellers får Midt-data den tilbage i hovedet!!
Gravatar #14 - MiniatureZeus
17. feb. 2007 13:52
#12
Ja ok, det vidst jeg så ikke, at de var... :)
Gravatar #15 - buch
17. feb. 2007 14:21
#13
du ved godt du kan få ibm maskiner med studie rabat her www.ok1.de ?
Gravatar #16 - trylleklovn
17. feb. 2007 14:53
Nu nævner historien ikke noget om hvordan du har transporteret den Zepto, det lyder umiddelbart som om den har fået noget tæsk og hvis dette er tilfældet burde du nok have købt en IBM istedet ;)
Gravatar #17 - Deternal
17. feb. 2007 15:09
Overvej at købe ekstra garanti til fætteren, det plejer ikke at koste så meget ekstra at få 3 års garanti - courier collect burde være fint til dig, og så snakker vi ca. 1k ekstra (m. moms).
Det er ihvertfald hvad vi giver for 3 års courier collect på vores R modeller som normalt kun har 1 års garanti (som firmakøb).

Læs evt. mere her:
http://www.pc.ibm.com/europe/thinkplus/en/index.ht...
Gravatar #18 - TullejR
17. feb. 2007 15:50
#16

I en taske beregnet til formålet, tro mig, dkbooster har været langt mere påpasselig med den 4200, end man kan forvente af den gennemsnitlige bruger. Han har sågar stadigvæk den der sære klud til at ligge mellem skærm og tastatur..
Gravatar #19 - ZOPTIKEREN
17. feb. 2007 15:54
#18 Hvis det er nødvendigt at have en klud mellem skærmen og tastatur, så er der allerede noget galt fra starten af. Hvis skærmen har let ved at røre tastaturet vil jeg betegne det som en konstruktionsfejl på maskinen.
Gravatar #20 - dkbooster
17. feb. 2007 16:03
#13 - Har godt hørt lidt snak om det - men jeg vil være fuldstændig sikker på at det er et ordentligt firma der klarer garantien ;)

#17 - Det sjove er at jeg faktisk HAR en forsikring på min Znote... Problemet var bare at fejlen skete ved slitage (åbenbart) og forsikringen dækker kun pludselige uforudsete hændelser... men selvfølgelig - hvis man kan få udvidet garanti er det jo en anden sag...
Gravatar #21 - buch
17. feb. 2007 16:42
#20
Der er verdens omspændende garanti på ibm maskiner. Altså hvis den er købt i europa, kan du få den lavet i héle europa kvit og frit.
Gravatar #22 - dkbooster
17. feb. 2007 16:48
#21 Så er det jo ikke verdensomspændene hvis den skal være købt i Europa;) Men den er altså købt og jeg sidder her yderst tilfreds og skriver på den :D - og hvis der så var lidt længere ferie så ville det jo være helt perfekt.
Gravatar #23 - Deternal
17. feb. 2007 19:01
#20: Jeg skal ikke gøre mig klog på zepto og deres serviceforhold, men indtil nu har den service jeg har fået af IBM været udemærket, selvom de, ligesom alle andre, kan være nazi med ikke at godkende et problem før alle typer random firmware/bios updates er kørt.
Det er så til gengæld super nemt med system update værktøjet.
Gravatar #24 - Benjamin Krogh
17. feb. 2007 19:14
#23 og dermed bragte du lige Godwins law på bane ;)

Til de uindviede: http://en.wikipedia.org/wiki/Godwin's_law
Gravatar #25 - tgr
17. feb. 2007 19:28
Gravatar #26 - Deternal
17. feb. 2007 22:10
Jeg vil til enhver tid vove at påstå at godwins law ikke kan anvendes i dette tilfælde - idet det netop er "apt" at bruge udtrykket rent kontekstmæssigt.

Det står faktisk helt udtrykkeligt i wikipedia artiklen.

Så jeg vælger som andre at se det som en joke i dette tilfælde, og ellers et eksempel på at man ved at invoke godwins law selv har tabt, da udtrykket i tilfældet var velvalgt.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login