mboost-dp1

Plads til Linux folk i udviklingsjob?


Gå til bund
Gravatar #1 - carstenht
30. sep. 2007 19:50
Hejsa

Læser i øjeblikket datamatiker på Noea(kommer fra et afbrudt software ing. studie). Har altid godt kunne lide open source tankegangen og det at lave mit udviklingsarbejde på linux i sprog som fx. Java. Min på min og de fleste andre IT uddannelser er det MS's .NET platform der skinner igennem. Godt nok starter vi med Java alle steder, men det munder altid ud i .NET. Så, mit egentlige spørgsmål går på: Er det værd at satse på Linux -udvikling i det lange løb? Eller kan man lige så godt affinde sig med at det .NET der har vundet de fleste virksomheders hjerter? (jvf jobindex søgning: 200+ java/linux stillinger mod 2700+ .NET).

Ikke at jeg har noget imod .NET overhovedet - syntes det er en god platform at udvikle på - men kunne godt bruge Linux under neden, for det er jo det fedeste system at udvikle på :p - Ja mono findes, men er jo ikke det samme ;)

Hvor mange af jer er fx java udviklere og hvor mange bruger ´*nix some primær OS på jobbet?
Gravatar #2 - arne_v
30. sep. 2007 20:01
Du har søgt forkert. Eller måske snarere har søgemaskinen er lidt uheldigt forhold til punktummer.

Der er ikke 2700 ledige .NET !

Der er ca. ligemange Java og .NET jobs - og snarere med en lille overvægt til Java.

Se f.eks. http://dotnetforum.dk/blogs/thomas/archive/2007/08... !

Hvis du foretrækker at udvikle desktop apps skal du nok satse på Windows og .NET, men hvis du foretrækker server apps, så kan du roligt satse på Linux, Java og diverse anden ikke MS teknologi.

Linux, Solaris, AIX, HP-UX, OpenVMS, z/OS er tilsammen betydeligt større end diverse Windows på server området (de 2 sidste er ikke Unix eller Unix afledte).
Gravatar #3 - arne_v
30. sep. 2007 20:03
PS: Bemærk at selvom der udvikles til Linux/Unix/anden-no-Windows, så er det stadig almindeligt at bruge Windows på PC'en.

Så Java udvikles i Eclipse på Windows og kører test & production på andet styre system.

C udvikles typisk i terminal emulator (VT eller X).
Gravatar #4 - illishar
2. okt. 2007 13:47
Jeg har aldrig helt forstået det der med at skrive server-software i Java. Så stor forskel (programmeringsmæssigt) er der altså heller ikke på C++ og Java, når der ikke laves GUI. Især ikke når man lige har fundet sig nogle gode biblioteker til eks. xml og datastrukture. Og med alt respekt for Java VM og JIT mm, så er native C++ apps da stadigvæk 1337 i forhold ;)

Og hvis vi lige skal flame *nix/OpenSource-folkene lidt, så ville jeg nok finde min ANSI-C bibel frem, hvis jeg var dig #1 ;)
De fleste store Open Source projekter jeg kender er stadigvæk i ANSI-C ... og sjovt nok er det ikke fordi at de blev startet før indførelsen af C++. :P
Mmmmm ... sekvensiel strukturering og globale variabler, blandet med ASM og macroer ... bliver det bedre. LOL
Gravatar #5 - myplacedk
2. okt. 2007 14:38
#1
Er det værd at satse på Linux -udvikling i det lange løb?

Når du siger "Linux-udvikling", så tænker jeg på at arbejde med selve OS'et. I så fald har du nok bedre held med Linux-udvikling end Windows-udvikling, da der er ret få firmaer som laver Windows-udvikling. (Et: Microsoft.)

Men det er vist ikke det du mener. :)

Min historie: Jeg kan godt lide Linux, og bryder mig virkelig ikke om at arbejde med Windows. Windows er alt for besværligt, ulogisk og "træls" for mig.
Java kan jeg godt lide af mange årsager. Inden jeg fik mit nuværende job lavede jeg Java i Eclipse, i Linux.

I dag udvikler jeg Java i "IBM Rational Software Development Platform" (Eclipse++) men på en Windows-maskine.
At det er Windows generer mig minimalt. Det er trodst ikke OS'et jeg arbejder med, det er bare det, der ligger under mit software.
Windows er hverken mit produkt eller mit værktøj. Det er bare gulvet jeg går på, ikke noget at være kræsen over. Hvis der er bøvl ringer jeg bare efter nogen til at ordne det.

Al den bekymring om Java/.Net og job-muligheder jeg ser mange steder er ret overdrevet, efter min mening.
En ting er at situationen ændrer sig ret hurtigt, og kan altså ikke bruges til langsigtede planer. Begge dele (og en masse andre sprog) er så udbredte, at de dør ikke foreløbig. Fx. er Cobol jo håbløst forældet, men at kunne Cobol er næsten en jobgaranti.
Men mere interessant: Så længe sproget er bare nogenlunde udbredt, så er der altid job til de gode udviklere. Jo mere udbredt din valgte teknologi er, og jo bedre du er til det, jo mindre er sandsynligheden for at du skal flytte efter jobbet. Men det skal nok være der.

Og så måske aller mest interessant: Så vigtigt er teknologien heller ikke i det lange løb. Programmeringssproget er blot det værktøj du bruger, til at realisere dine ideer. (I hvert fald i mit ønskejob.) Som studerende er der ikke meget andet end at bekymre sig om, men når først du har haft et rigtigt dårligt job eller to prioriterer du helt anderledes.
Jeg kunne godt kode C# eller Cobol, og stadig være glad for mig job. Den ville være lidt svær at æde for mig, da det ville være en degradering, da jeg koder i mit favoritsprog nu. Men i forhold til intet job? Jeg ville da elske det.
Jeg bekymrer mig mere om gode kollegaer, socialt fungerende arbejdsmiljø, interessante opgaver/ansvarsområder, fornuftig chef med forståelse for hvad jeg laver, fornuftig løn, (godt IDE) osv osv. Så stor forskel er der heller ikke på sprogene.
Gravatar #6 - thj01
2. okt. 2007 14:43
Det er vel egentligt et sats.

hvis linux får vind i sejlene (bla. gennem Novel) så vil der da bliver stor rift om linux kompetente folk.

Personligt tror jeg ikke MS kan bibeholde deres position. Mange regeringer er begyndt at gå opensource vejen inden for deres administration.
Gravatar #7 - myplacedk
2. okt. 2007 14:55
Jeg kan lige tilføje til #5:
Mit kode bliver først testet lokalt (i Windows), men bliver ellers kørt i AIX (en unix). Det er ikke noget jeg bemærker, for jeg SSH'er til serveren. Og det gør jeg kun fordi jeg synes SSH/SCP er nemmere end FTP, når jeg en sjælden gang roder direkte på en server. Dvs. OS'et kan være temmeligt ligegyldigt for udvikleren, ud over lige udviklingsmaskinen.
Gravatar #8 - arne_v
2. okt. 2007 17:14
#4

http://www.cs.berkeley.edu/~flab/languages.html
http://www.tiobe.com/tpci.htm

PS: Og jeg synes at der er uhyggelig stor forskel på noget typisk C++ kode og noget typisk Java kode.
Gravatar #9 - zin
3. okt. 2007 23:11
#4 + #8:
Enig. Java og C++ har forfærdelig stor forskel i praksis - det er muligt at de begge er OO, men det gør dem *langt* fra ens.

Jeg tror roligt man kan satse på Linux-programmering endnu, hvis man lyster - og jeg tror roligt du kan benytte det styresystem der er givet til dig (eller evt. bede om at få et andet.. Hvis de kan lide dig skal du nok få det. :-)).
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login