mboost-dp1

SXC - Woodsy

Dansk it-sikkerhedsekspert udsat for it-svindel

-

Den danske it-sikkerhedsekspert Peter Kruse har oplevet noget, der måske virker småkomisk, når man tager hans titel med i beregningen.

Men svindel med kreditkort kan ramme alle – også it-eksperter med tyve års erfaring.

Han oplevede for nyligt at få at vide, at hans kreditkort var blevet brugt til at hæve $250 i Miami – mens han selv stod i en butik i Danmark.

Ifølge Peter Kruse selv, er der to mulige måder, hans kortoplysninger kan være blevet kopieret.

“Enten har mit kort været i en rigget kreditkortterminal, hvor der har været malware – eller også har det været i en kreditkort-skimmer, hvor nogen samtidig har afluret min pinkode,” fortæller han til Computerworld.

blackberry

BlackBerry smides ud af Pakistan

- , indsendt af arne_v

Det blev et ‘nej’, da Pakistans regering krævede adgang til kundernes private beskeder hos BlackBerry.

Derfor bliver BlackBerry ifølge firmaet selv nu smidt ud af landet med deadline d. 30. december.

Landets regering bad i juli om adgang til krypteret trafik, der passerer BlackBerrys servere.

Ifølge firmaets Chief Operating Officer, Marty Beard, var regeringen på udkik efter en permanent bagdør til serverne med krav om adgang til al information om brugerne.

BlackBerry havde et lignende opgør med den indiske regering i 2011. Her endte opgøret med, at regeringen fik adgang til BlackBerrys messenger og e-mailsystem – ikke den mere sikre BlackBerry Enterprise Service (BES) inkl. besked- og mailprogram, der bruges af virksomheder, regeringer og militær.

Samsung

Samsung regner med prisfald på AMOLED skærme

-

Lige nu er Samsung Displays AMOLED-skærme cirka 30 procent dyrere end LCD-skærme, når det kommer til små- og mediumstore skærme.

Men firmaet regner med, at prisen på førstnævnte i 2016 falder så meget, at forskellen kun vil udgøre 10 procent. Det skyldes færdiggørelsen af større produktionfaciliteter.

Ifølge China Times passer den øgede produktionsmængde med Samsungs forventninger til en øget interesse for AMOLED, der skal konkurrere med andre teknologier som LTPS og IGZO ud over de billigere LCD-skærme.

AMOLED-skærmene forventes at finde vej til flere smartphones fra bl.a. Huawei.

Amazon

Tilbud på ubegrænset lagerplads fra Amazon

-

Den amerikanske gigant indenfor cloud-løsninger, Amazon, er klar med et tilbud på ubegrænset lagerplads på firmaets servere.

For $5 (ca. 35 kr.) lover Amazon plads til alle ens filer i et år. Det er et ganske stort skridt fra deres normalpris på $54.99 (ca. 390 kr.).

Der er ikke sat en slutdato på tilbuddet.

For få uger siden gik konkurrenten Microsoft i den anden retning ved at sænke lagerpladsen for Office 365-abonnenter fra 15 GB til 5 GB.

Hos Google får brugeren 15 GB gratis, mens man kan betale sig til 100 GB for $1.99 pr. måned (ca. 14 kr.). For $9.99 pr. md. (ca. 70 kr.) får man 1 TB.

Dropbox giver 2 GB gratis og skal også have $9.99 pr. md. for 1 TB. Ubegrænset lagerplads koster her ?12 (ca. 75 kr.).

Telenor ASA

Telenor åbner 4G-net for samtaler

-

Telenors 4G-net har indtil i dag været forbeholdt mobilt internet, men nu åbner selskabet, som de første i landet, i dag for, at 4G-nettet også kan bruges til samtaler.

Samtaler på 4G-nettet kaldes også Voice over LTE (LTE er en anden betegnelse for 4G) eller bare VoLTE.

For kunderne er der ifølge Telenor flere fordele ved den nye teknologi, hvis begge ender af samtalen har VoLTE-parate smartphones og er i et 4G-dækningsområde:

Med VoLTE går der typisk kun omkring et sekund fra man trykker ?ring op?, til modtagerens telefon ringer. Uden VoLTE kan det tage 10 sekunder eller mere at etablere et opkald.

VoLTE kan give mobilsamtaler med HD-lyd med bedre stemmegengivelse og reduktion af baggrundsstøj.

Derudover er VoLTE et skridt på vejen mod ‘wifi calling’, der har potentiale til at forbedre indendørs taledækningen på adresser, hvor det kniber i dag. Telenor forventer at åbne for wifi calling inden for få måneder.

SXC - CraigPJ

App viser det usynlige hav af radiobølger

-

Vi er konstant omgivet af radiobølger lige fra det trådløse netværk i hjemmet til diverse Bluetooth devices, mobilmaster og GPS-satellitter.

En ny app med navnet ‘Architecture of Radio’ forsøger at vise os dette hav af radiobølger.

Der er tale om et kunstprojekt, hvor skaberen, Richard Vijgen, har indkodet information fra offentlige databaser. Der er i appen noteret syv millioner mobilmaster, 19 millioner Wi-Fi routere og hundreder af satellitter. Det er dog ikke en app, der virker som egentligt værktøj til fejlsøgning eller lignende. Der er mere tale om en visualisering af indkodet data.

Endnu er appen kun klar til iOS, mens Android ventes i januar.

SXC - CMSeter

Racerløb for førerløse biler på vej

- , indsendt af thimon

Den første motorsportsserie for elbiler så dagens lys sidste år – Formula E. Men der er allerede planer for den første serie af løb for førerløse biler.

Serien, der er døbt ‘Roborace’, skal begynde i 2016/2017-sæsonen. Hvert løb skal vare en time og afholdes lige før de mere ‘almindelige’ Formula E løb.

Det bliver en konkurrence på algoritmer og bedst brug af teknologi mere end gammeldags motorkraft, menneskelig snilde bag rattet.

Alle ti deltagende teams skal bruge samme type bil, mens det er op til det enkelte team at få det bedste ud af deres bil. Et enkelt team bliver desuden crowd-funded.

Google Inc.

Patent peger på Google Glass som monokel

-

Første generation af Googles briller – Google Glass – blev måske ikke nogen stor succes. Men derfor er projektet ikke nødvendigvis begravet.

I denne uge har Google fået patent på en udgave af Glass, der kun hviler på den ene side af ansigtet. Teknikken er gemt bag øret, mens displayet er placeret lige over det ene øje.

Patentet går på ‘Wearable Device with Input and Output Structures’.

Det nye device kan justeres i forhold til brugerens hoved og genfinde den justering senere. ‘Monoklen’ kan vise videoer, der kan ses af begge øjne via et prisme.

The Pirate Bay

Svensk domstol: Vi kan ikke forbyde Pirate Bay

- , indsendt af thimon

En svensk domstol er kommet til den konklusion, at teleudbydere i landet ikke kan tvinges til at lukke for adgangen til fildelingssiden Pirate Bay.

Efter en måneds betænkningstid kom domstolen i Stokholm frem til afgørelsen på baggrund af et ønske om, at Bredbandsbolaget skulle blokere for sitet.

Domstolen distancerede udbyderens rolle fra de kunder, der gør ulovlig brug af fildeling.

Søgsmålet kom fra Universal Music, Sony Music, Warner Music, Nordisk Film og den svenske filmindustri.

NSA

NSAs vej ind i krypterede internetforbindelser fundet

- , indsendt af _tweak

Et team af bl.a. kryptografer har arbejdet på at finde ud af, hvordan NSA og andre efterretningstjenester har haft held med at læse ellers krypteret internetkommunikation.

Teamet er nu meget sikker på, hvor svagheden ligger – på baggrund af en række dokumenter lækket af Edward Snowden.

De har undersøgt Diffie-Hellman protokollen grundigt og fundet svaghed i dens ‘key changes’ samt det, at primtallene brugt til krypteringsnøglen er offentligt tilgængelige.

De 14 kryptografer vurderer, at NSA med al dets midler har kunnet specialbygge nok hardware og investere nok tid til i sidste ende at bryde krypteringen af individuelle internetforbindelser.