mboost-dp1

CSC

Kontrakt med CSC fornyet i 19 år uden udbud

- , indsendt af arne_v

Rigspolitiet har i 19 år valgt at fortsætte med CSC som it-leverandør uden at sende opgaven i udbud.

Grunden er, at der stadig ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation af systemerne til at kunne sende opgaven i udbud, skriver Computerworld.

Det er med andre ord ikke helt klart for udenforstående, hvilke opgaver CSC varetager for Rigspolitiet.

Rigspolitiets Koncern IT har tidligere været i gang med det forberedende arbejde nødvendigt for at sætte opgaven i udbud – men man måtte opgive efter to år.

Forklaring var bl.a., at mangelfuld dokumentation sammen med systemernes kompleksitet og aldrende teknologi gjorde, at det ville koste mere at sætte i udbud, end den forventede besparelse ved valg af anden leverandør.

whatsapp

WhatsApp blokerer links til konkurrent

-

Hvis man bruger WhatsApp som besked-app, bliver links til konkurrenten Telegram nu blokeret. Man kan se linket, men det er ikke muligt at klikke på det eller kopiere det.

WhatsApp ejes af Facebook, og det er ikke længe siden, det selskab blev beskyldt for noget lignende overfor Tsu.co.

Der er endnu ingen kommentar fra Facebook på ændringen, mens Telegram er klare i mælet:

”Typically after a media backlash, FB steps back and blames their intelligent filtering for the problem. We expect the same to happen this time as well.”

Udtaler selskabet til The Verge.

Google

Googles 3D-briller testes i dansk skole

-

Elever på Holmegårdsskolen i Hvidovre har som de første i Europa stiftet bekendskab med Googles nye undervisningsprojekt ‘Google Expeditions’.

Tanken er, at eleverne skal opleve verden gennem virtual reality i stedet for kun at læse om den.

Rent teknisk betyder det en tablet til underviseren og 3D-briller til eleverne – helt præcis Googles papæske-udgave med en telefon i.

Enhederne bruger alle en Expeditions-app hvori underviseren kan vælge mellem flere hundrede 360-grader billeder fra spektakulære eller historiske steder – f.eks. den kinesiske mur.

Det er et pioner- eller testprojekt fra Google, der ud over Danmark også testes i USA, Canada, Brasilien og Singapore.

Amazon

Amazon gør klar til pakkedroner

-

Jeremy Clarkson er talsmand for den nye pakkedrone som Amazon inden længe ventes at bringe på det amerikanske marked

Pakkedronerne er fuldautomatisk, tager imod pakke fra afsendelses-centralen – kan flyve op til 24km (formentlig 2 x 12km) med op til 88km i timen. I følge videoen bruger dronen et genkendeligt landings-symbol fra Amazon, man skal placere fladt på f.eks. sin græsplæne, med fri plads rundt om landingspladsen.

Umiddelbart før dronen når frem, kan man i videoen se at man kan bede dronen vente et par minutter, på at man får lagt landingspladsen frem – i den ekstra tid vil dronen vente i passende højde.

Vi har tidligere rapporteret, at der i USA er ved at blive lavet nye regler i forbindelse med droner, derfor er projektet indtil videre udskudt i de første stater Amazon ville have testet systemet. Vi har endnu ikke kunne finde en pålidelig ETA på genoptagelse af projektet.

Hvornår pakkedroner eventuelt kan ses i Europa eller Danmark, er stadig uvist.

Verizon

Verizon sælger ikke Microsoft Lumia 950/950XL

-

Computerworld kører en historie baseret på en HotHardware nyhed, om at Verizon har netop svaret en kunde på en klage til FCC om hvorfor Verizon ikke sælger Microsoft Lumia 950/950XL produkterne; svaret er ikke overraskende – men konsekvensen er måske:

Because there has been little consumer demand for Windows 10 Smartphones, Verizon has chosen to not carry the Nokia Lumia 10 in its retail channels

Verizon pointerer derudover også at Microsoft (herunder Nokia) aldrig har forsøgt at få telefonerne til at virke officielt med Verizon netværket. Det kan virke specielt mærkeligt fordi Microsoft, givet den meget lille markedsandel de har på verdensplan, burde være interesseret i at deres smartphones virker til så mange netværk som muligt.

Adobe

Adobe distancerer sig fra Flash

-

Da HTML5 og WebGL har indtaget i vores browsere, fulgte Flash for nogle år siden med, og supporterede HTML5 export af Flash for at følge med udviklingen – tildels også på grund af de sikkerhedshuller Flash-softwaren kunne bringe med sig, der har gjort det til et ikke altid populært plugin.

Siden HTML5 eksporteringen er blevet implementeret, har det vist sig at over hver tredie Flash-kreation er blevet eksporteret til HTML5. Derfor mener Adobe ikke længere mener at navnet “Flash” er passende til det redskab der nu producerer så meget andet end blot Flash. Derfor bliver værktøjet nu omdøbt til “Adobe Animate CC”.

“Adobe Animate CC” vil stadig supportere det gamle SWF, men hovedfokus vil nu ligge på HTML5 og WebGL.

newz.dk

KitKat prøver at komme ind.. i unicode

-

Virksomheden KitKat, ejet af Nestle, har via hjemmesiden change.org, ønsket at få tilføjet et “break” emoji, som skal stå i stedet for “10 minutter væk” (formentlig ikke at forveksle med “brb”). Via underskrift-indsamlingen er det meningen at KitKat skulle få Unicode Consortium til at acceptere den nye emoji.

KitKat har endda produceret en lille video for at promovere ideen – en video der illustrerer den nye emojis.. funktionelle.. brug.

Tacobell har tidligere via change.org fået “taco” emojien ind i Unicode.

Apple Inc.

Apple dropper måske mini-jack i iPhone 7

-

Rygtemøllen om iPhone 7 er allerede i gang, og det nyeste skud på stammen er at Apple planlægger at droppe mini-jack supporten i deres kommende iPhone 7 model. Dette skulle angiveligt være for at kunne spare yderligere en millimeter af telefonens størrelse.

Gisningerne omkring denne såkaldte interface-sparerunde kommer efter at Apple har åbnet op for at trediepart udviklere kan arbejde med Apples Lightning port. En række producenter har allerede lavet hovedtelefoner med Lightening Port stik.

Slashgear rapporterer samtidig i en grundig gennemgang, at skulle Apple fjerne mini-jack stikket fra sine telefoner handler det formentlig mere om kontrol af markedet, end det handler om egentlig besparelse i telefon-tykkelse.

Lumigon A/S

Ny dansk smartphone på vej

-

Tidligere i år, d. 22. juni bragte blandt andet computerworld nyheden om at en ny dansk smartphone, kaldet ID1, var på vej. Smartphonen skulle finansieres via en Kickstarter kampagne – der dog stoppede kort efter nyheden blev bragt – med 65 backere og 260.000kr indsamlet (4000kr/backer).

I dag bringes nyheden om at denne telefon, øjensynligt er på vej i handlen allerede til januar – nyheden bringes via Børsen (bemærk: kræver abonnement for at læse).

Telefonen er baseret på Android og adskiller sig umiddelbart kun fra andre telefoner ved hjælp af et ekstra lag der er lagt ovenpå Android, der øjensynligt skulle gøre navigationen af android nemmere – alt navigation kan gøres med en tommelfinger.

Telefonen bliver nyeste skud på stammen af danske telefon – seneste var Lumigon.

(billedet viser ikke den nye telefon)

Sony

Udvidet adgang til Sony PS4s CPU

-

Sony giver med en nylig opdatering spiludviklere yderligere adgang til konsollens syvende kerne.

I update-dokumentationen står der:

PS4–Added FMOD_THREAD_CORE6 to allow access to the newly unlocked 7th core.

Med mindre der er tale om en skrivefejl, peger dette i retning af, at Sony har ændret i PS4s back-end, så spiludviklere får mulighed for at trække på mere processorkraft. PS4 kommer med en ottekernet processor (AMD Jaguar, 1,6 GHz). To af disse kerner er reserveret til styresystemet.

I januar gjorde Microsoft noget lignende på dets Xbox One.