Turing Phone er en nye smartphone med fokus på sikkerhed både i forhold til hackere og eventuelle ture i vandet eller ned på fortovet.
Turing Robotic Industries har udviklet telefonen af det såkaldte liquidmorpheum, som ifølge selskabet er en amorf metallegering stærkere end titanium og stål.
Det betyder en telefon, der er yderst slidstærk og vandtæt.
I forhold til cypersikkerhed, er telefonen baseret på Androids 5.1 Lollipop, som har tilføjet en ‘Turing Imitation Key’ – en privatnøgle til kryptering, der er bygget direkte ind i hardwaren i stedet for at bero på tredjepartsservere.
Det er uvist, om brugere af Turing Phone kan opgradere til nyeste udgave af Android (6.0 Marshmallow), og hvor lang tid der vil gå efter en officiel Google opdatering, før Turing Robotic Industries er klar med deres opdatering.
Sikkerheden går dog ikke længere end til Google Play, hvor der er helt normal adgang til apps med alle de sikkerhedsrisici, det indebærer.
Selskabet har sit navn fra den britiske matematiker Alan Turing, der grundlagde datalogien.