Der bliver to versioner af AMDs kommende Polaris-arkitektur til grafikkort – Polaris 10 og Polaris 11.
Den ene version skal sigte efter brug i tynde bærbare og billigere desktop-maskiner, mens den anden skal være AMDs nye high-end grafikprocessor i stand til at vinde nogle af de markedsandele, Nvidia sidder på.
AMDs chef for grafikkort-udviklingen kalder den nye high-end processor for ‘det største tekniske fremskridt, selskabet har gjort’.
Polaris-serien kommer til at bruge HBM (high bandwidth memory) eller GDDR5 alt efter hvilket markedssegment, modellen sigter efter. Serien bygger på en 14nm FinFET produktionmetode, der skulle give en stor fremgang, når man ser på ydelse pr. watt.
Det overordnede mål for AMD i år er at kunne levere konsol-agtige spiloplevelser på bærbare computere i ‘let og tynd’ kategorien.