River City Media, der i april blev anmeldt som værende en af verdens største operatører af spam-e-mails, har sagsøgt den it-sikkerhedsekspert, som opdagede deres arbejdsgange.
Kernen i søgsmålet er to artikler, der blandt andet beskriver, hvordan River City Media havde dårlig it-sikkerhed, og at dette blev vejen ind for sikkerhedseksperten.
I artiklerne beskriver journalist Steve Ragan samarbejdet med sikkerhedsekspert Chris Vickery, der leder til optrevlingen af River City Media (RCM).
Selskabet skulle angiveligt have taget backups på en Rsync server, der var efterladt online uden kodeord.
Men RCM afviser alle anklager og har i stedet sagsøgt de to. Selskabet mener, Chris Vickery i virkeligheden brugte måneder på at gennemføre et cyberangreb mod RCM. Derudover er Vickery anklaget for at slette vigtige filer og bruge loginoplysninger fundet i backuppen til at få adgang til andre dele af RCM’s systemer – herunder e-mails, Dropbox, HipChat og PayPal-konti.
Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.