Det er ikke længe siden, Bitcoin så en opsplitning med skabelsen af ‘Bitcoin Cash’.
Men der er allerede planer om endnu en ny version af kryptovalutaen med lancering til november.
Lige nu kan transaktioner med Bitcoin tage lang tid, fordi systemet ikke kan håndtere særligt mange transaktioner på én gang. Noget der var argument for ‘Cash’-udgaven fra dennes bagmænd. Samtidigt blev størrelsen på transaktions-blokkene hævet fra 1 MB til 8 MB.
Den kommende tredje version ønsker at tage lidt fra begge løsninger. Denne gruppe inkluderer Bitmain, der er det største selskab indenfor Bitcoin-infrastruktur. Gruppen ønsker at skabe en Bitcoin-version med 2 MB blokstørrelse, mens den såkaldte ‘segregated witness’ beholdes til forskel fra ‘Cash’-udgaven.
En sidebemærkning:
Sitet Quartz har besøgt en af Bitmains ‘miner’, der 24 timer i døgnet arbejder på at mine bitcoins. 25.000 maskiner betjent af omkring 50 ansatte er sat op et sted i Kina. Minen får direkte strøm fra et nærtliggende kulkraftværk.
Der er tale om noget større forhold, end de vi omtalte for tre dage siden omkring grafikkort, der rives væk på grund af kryptovalutaen Ethereum.