mboost-dp1

reddit

Reddit-kode skal ikke længere være open source

- Via Version2 -

Den åbne kildekode til Reddit, der ligger på GitHub, vil ikke længere blive opdateret. Selskabet bag det populære website dropper open source-taktikken.

Argumentet er, at meget har ændret sig siden 2008, hvor Reddit blev gjort open source. Dengang ville man sikre, at sitet kunne fortsætte, hvis selskabet skulle blive nødt til at lukke.

Den situation har ændret sig, og man ønsker i dag at kunne udvikle sitet, uden samtidigt at løfte sløret for de strategiske tanker i løbet af processen. Samtidigt skulle flere interne udviklingsgrene af koden have bevæget sig væk fra open source-repositoriet på GitHub.

www.kremlin.ru

Putin: Kunstig intelligens giver verdensherredømme, der dog skal deles

- Via engadget -

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har i en tale til studerende meldt ud, at fremtiden står i dne kunstige intelligens’ tegn.

Hvem der end bliver først til at dominere den type teknologi, vil ifølge Putin kunne bestemme verdens gang.

Han understreger også, at Rusland ikke ønsker at holde landets viden omkring kunstig intelligens for sig selv. I stedet skal det deles med hele verden.

I USA er Elon Musk fra Tesla og SpaceX noget mere skeptisk. I et tweet skriver han, at det nye natinale kapløb omkring kunstig intelligens meget vel leder til tredje verdenskrig.

Google Inc.

Hvad vi har brug for at reparere verden over

-

Google har lanceret et website, hvor man kan gå på opdagelse i, hvad brugere af selskabets søgemaskine har brug for at reparere eller blive klogere på.

‘How to fix a toilet’-siden viser, at vinduer, døre og vægge er noget af det, de fleste gerne vil blive klogere på at kunne bygge eller reparere.

Når man sorterer de kategorier fra, danner der sig et lidt mere differentieret mønster, hvor netop det at reparere toilettet står højt over Google-søgninger i Danmark.

Siden indeholder en del flere informationer fra Googles data over søgeresultater.

Flickr - bongo vongo

Sårbarheder fundet i Android bootloaders

-

I Android-systemet fungerer ‘bootloader’ som en slags bestyrer eller checkpoint af de partitioner, enheden har.

Nu er der fundet sårbarheder i chipset fra fem producenter – sårbarheder der bryder med den såkaldte ‘Chain of Trust’ (CoT) i selve boot-up sekvensen. Dermed åbnes enheden for hackere.

Det er forskere fra University of California, som gennem et nyt værktøj ved navn BootStomp har fundet seks nye sikkerhedshuller eller sårbarheder.

Hackere ville kunne bruge sårbarhederne til at eksekvere ondsindet kode. Chipproducenterne har nikket til fem af de seks tilfælde og arbejder på opdateringer.

De testede producenter er:

– Huawei / HiSilicon chipset (Huawei P8 ALE-L23)

– NVIDIA Tegra chipset (Nexus 9)

– MediaTek chipset (Sony Xperia XA)

– Qualcomms nye LK bootloader

– Qualcomms gamle LK bootloader

huawei

Huawei fremviser ny SoC med ‘neural processing unit’

- Via MacRumors -

Kinesiske Huawei håber at kunne lokke forbrugerne til sig med deres kommende Mate 10 smartphone, som gør brug af selskabets nye Kirin 970 AI mobil-chipset.

Processoren med indbygget ‘neural regnekraft’ skulle ifølge Huawei selv være 20 gange hurtigere end traditionelle processorer – der foreligger dog ingen benchmark tests.

Kirin 970 skulle indeholde 5,5 milliarder transistorer på dens kvadratcentimeter – inkluderende en otte-kernet CPU, dual-image signal processor, 1,2Gbps Cat.18 modem og så arkitekturen til kunstig intelligens.

Dette lader til at være bygget på samme 10-nanometer teknologi som Apples eksisterende A10X Fusion processor og den kommende A11 processor, der ventes at være i næste generation af iPhone.

Mate 10 kommer på markedet i oktober.

SpaceX

Kinesisk hyper-loop variant foreslået – 2.000 kilometer i timen

- Via dr.dk -

Elon Musk mener, man med SpaceX’s Hyperloop-koncept kan skal specielle tog, som når op til 1.200 kilometer i timen.

Men et hold kinesiske forskere er klar til at skrue endnu højere op for ambitionerne og dermed også farten – helt op til 2.000 kilometer i timen.

Idéen er, at de lufttomme rør skal flyde under vandet i stedet for at blive bygget på land.

Der er dog ingen konkrete planer omkring udførelse af sådan en toglinje i Kina. Første skridt er en ti kilometer lang testbane, der dog heller ikke har fået den endelige godkendelse endnu.

For nyligt nåede Elon Musks SpaceX op på 355 kilometer i timen med den ‘pusher-pod', der bruges til at give fart til test-pods på testanlægget i Californien.

ASUSTeK Computer Inc.

Asus lancerer mixed reality headset

- Via The Verge -

Hardwareproducenten Asus støtter op om Microsofts Mixed Reality-platform og lancerer nu et headset til den nye teknologi.

De to skærme har en opløsning på 1.440 x 1.440 pixel og refresh rate på 90 MHz.

Systemet, der vejer under 400 gram, bruger kameraer på headsettet og LED på de to motion controllers til at håndtere bevægelse. Det mener Asus giver lettere tilslutning og setup end systemer som HTC Vive eller Oculus Rift.

Når Asus Windows Mixed Reality Headset kommer på markedet, bliver det med et prisskilt på 449 euro eller omkring 3.340 kroner. Ifølge nedenstående videofølger de to motion controllers med i prisen.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

Medtronic

Pacemakere kunne hackes på op til 15 meters afstand

- Via Computerworld DK - , redigeret af modgaard

465.000 pacemakere og deres ejere skal en tur til lægen og få pacemakeren opdateret for at lukke et alvorligt sikkerhedshul.

Pacemakerne er tilbagekaldt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, der har bekræftet sårbarheden. Uden en opdatering vil det være muligt at tilgå pacemakeren og for eksempel ændre på dens arbejdsrytme. Dette kan gøres med hardware, der er almindelig tilgængeligt på markedet i dag, lyder det fra FDA, som dog ikke går yderligere i detaljer.

Efter en opdatering af enhedernes firmware vil det kun være muligt at tilgå pacemakerne gennem autoriseret udstyr.

En undersøgelse har kigget isoleret på pacemakere og fundet over 8.000 svagheder i koden i de livsreddende, hjertehjælpende enheder, som kan føre til sikkerhedsbrud. Et andet studie konkluderer, at kun 17 procent af producenterne har tænkt sikkerhed ind i produktet. Begge undersøgelser omtales hos BBC.

I studiet omkring pacemakere fra sikkerhedsselskabet Whitescope konkluderes det, at pacemaker-producenterne står over for nogle seriøse udfordringer hvad angår sikkerhed.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

Vestas

Vestas samarbejder med Tesla om lagring af vindenergi

- Via dr.dk -

Den danske vindmølleproducent Vestas samarbejder med elbils-producenten Tesla om en løsning til lagring af vindenergi. Det oplyser Vestas overfor Børsen og nævner også, at andre selskaber har et lignende samarbejde med Tesla.

En lagring af vindenergi kan gøre energiformen mere fordelagtig og bringe prisen ned.

Tidligere på året skiftede Vestas strategi fra at ville være førende på vindenergi til fremover at gå efter førertrøjen indenfor vedvarende energi generelt.

Teslas batterier bruges derfor i flere igangværende Vestas-projekter.

Lars Jacobsen

Coding Pirates får hovedkvarter i Odense

-

Det er gået stærkt for Coding Pirates. Foreningen har på kort tid – mindre end fire år – fået 1.200 børn om året til at kode, lege og lære med computere og IT, og tilstrømningen fortsætter.

Nu har piraterne placeret deres landssekretariat i Odense, hvor Erhvervsakademiet Lillebælt (EAL) har stillet lokaler til rådighed. De fysiske rammer giver mulighed for at udvikle foreningen nationalt, men det vil også få en positiv effekt på Fyn.

‘Vi skal naturligvis servicere hele landet, men jeg forventer, at vi kommer til at udvikle os meget i Odense. Der er planer om flere afdelinger, et stort “game-jam” i november sammen med andre institutioner, og vi vil generelt forsøge at skabe et højere aktivitetsniveau på Fyn,’ siger sekretariatschef Brian Lindskov Larsen.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.