Nogle forventede, at de ville vise denne AirPower-måtte i år samtidig med de nye iPhones. Det gjorde de ikke, og det er angiveligt på grund af udviklings-problemer med den ambitiøse trådløse oplader.
De to Apple-eksperter John Gruber og Sonny Dickson hævder hver især, at Apple har problemer med udviklingen af AirPower-måtten.
Normalvis har en trådløs oplader én spole, der bruges til at lade en enhed op ad gangen, men Apples AirPower-oplader har angiveligt mellem 16 og 24 overlappende spoler til at oplade flere enheder samtidig – og de spoler overopheder måtten.
Samtidig har AirPower-måtten problemer med forbindelsen til enhederne, hvilket betyder, at den ikke kender strøm-niveauet på enhederne.
Tilsyneladende ved hverken Gruber eller Dickson, om Apple helt vil droppe AirPower-opladeren på grund af problemerne.
Sony har annonceret en Playstation Classic. En lille retro-konsol med 20 PS1-spil indbygget.
Nintendo har haft stor succes med deres NES Classic og SNES Classic, og det er måske grunden til, at de japanske kolleger fra Sony nu vil gøre dem kunsten efter med Playstation Classic.
Playstation Classic er således en mini-version af den første Playstation fra 1994. Den nye udgave er 45 procent mindre, har HDMI-port og kommer med to klassiske Playstation-controllere.
Mini-konsollen kommer med 20 indbyggede spil, der inkluderer “Tekken 3”, “Final Fantasy VII” og R4 Ridge Racer Type 4″.
Playstation Classic vil koste 99 euro og udkommer den 3. december – den dato, hvor den første Playstation udkom i 1994.
Hyper har lavet, hvad de selv kalder for ‘verdens kraftigste USB-C battery pack’.
HyperJuice er en ‘battery pack’ eller en powerbank, der er den første som understøtter hurtig 100 W-opladning gennem USB-C.
Den kan desuden oplade tre enheder samtidig. Enkeltvis kan den levere op til 100 W fra den ene USB-C-port, 60 fra den anden USB-C-port og 18 W fra et USB-A Quick Charge-stik – og op til 130 W sammenlagt, hvis man bruger alle tre porte.
Powerbanken har hele 27.000 mAh at gøre godt med, hvilket er nok til fuldt at oplade en Macbook Pro to gange. Vægten er 550 g.
HyperJuice kommer ikke med en oplader, men hvis man selv anskaffer en 100 W USB-C-oplader, kan man lade powerbanken op på omkring en time – eller 1,7 timer med 60 W.
HyperJuice er et Kickstarter-produkt, men selskabet Hyper har eksisteret i flere år og laver primært Apple-udstyr, hvorfor powerbanken måske har større chance for at blive til virkelighed end mange andre Kickstarter-projekter.
HyperJuice forventes ude til november og vil koste 299 dollars.
Den nye version af iOS er ude til iPhones, iPads og den nyeste iPod touch.
Apple er begyndt at udrulle iOS 12, der er den nyeste version af styresystemet til iPhones, iPads og endda også den sjette generation af iPod touch.
Den nye iOS-opdatering medbringer en række funktioner som nye animojis, mulighed for FaceTime med op til 32 personer samtidig og digital wellness’, der skal begrænse ens skærmtid – læs mere om funktionerne her.
De nye iPhones har sevlfølgelig iOS 12, men versionen kommer også til Apples telefoner helt tilbage til iPhone 5s og skulle give forbedret ydeevne til alle de gamle telefoner.
Hvis man er i tvivl om, hvordan man skal opgradere til den nyeste version af iOS, kan man læse denne guide på Apples hjemmeside.
Samsung teaser en afsløring i oktober, der peger i retning af en tidligere rygtet telefon med fire kameraer på bagsiden.
For lidt over en uge siden opstod der rygter om en kommende Samsung-telefon med fire bag-kameraer. Nu har Samsung frigivet en teaser med teksten ‘4X fun’, hvilket passer godt sammen med den rygtede telefon.
Samtidig fortæller kilder til Sam Mobile, at den kommende Samsung Galaxy A9 vil have fire kameraer på bagsiden.
Dette passer både passer med teaseren, men også med Samsungs nylige strategi-skifte, hvor selskabet vil teste nye funktioner på billigere ‘mid-range’-telefoner først. Samsung fortalte også i den sammenhæng, at Galaxy A-serien ville være den første, der følger den nye strategi.
En nyere version af Windows 10 Insider Preview afbrød installationen af andre browsere som Chrome og Firefox med en advarsel, hvor der stod, at Edge er en hurtigere og sikrere browser.
Nu har Microsoft, uden lyd, valgt at fjerne denne advarsel i den pågældende udgave af Windows 10. Det viser en test, som CNET har udført.
Edge-browseren står for to procent af internet-brugen i dag, hvilket kan sammenlignes med Microsofts gamle browser Internet Explorer, der stadig har tre procent, og Chrome, som står for 60 procent, ifølge StatCounter.
Denne teknologi bruger et almindeligt SIM-kort og et såkaldt eSim, men som et support dokument fra Apple viser, så vil det først være muligt at bruge eSIM-‘kortet’ efter en senere opdatering af iOS.
OnePlus er på vej med et nyt slags Smart TV, der skal danne hoved-hub for et OnePlus ‘Smart Home’.
Kinesiske OnePlus er kendt for deres telefoner, men nu er selskabet også på vej med et nyt slags Smart TV.
Det bekræfter OnePlus-chefen Pete Lau på Twitter.
Firmaer som Samsung og Huawei har begge valgt at træde ind på ‘Smart Home’-markedet med hver deres smart-højtaler, men OnePlus har i stedet planer om, at deres nye OnePlus TV skal være omdrejningspunktet i et fremtidigt OnePlus-‘Smart Home’.
Fjernsynet er stadig på et meget tidligt stadie og har derfor hverken navn, specs eller en udgivelsesdato.
Excited to take the next step forward together! What would you like to see in the OnePlus TV? Have ideas for a name? ✍️Let us know here: https://t.co/IpSnDtPxkT
LG’s OLED-skærme har angiveligt bestået Apples kvalitets-tjek og er på vej til de nye iPhones.
Apple har angiveligt valgt LG som deres anden leverandør af OLED-skærme til de nye iPhone XS og XS Max. Det sker efter, at LG’s skærme nu har bestået Apples kvalitetstjek.
Apple-rivalen Samsung sidder på 95 % af OLED-markedet og har hidtil været den eneste leverandør af OLED-skærme til iPhones, hvilket betød, at OLED-skærmen var den dyreste del i sidste års iPhone X.
OLED-skærmen i sidste års iPhone X kostede 110 dollars for Apple ifølge markedsanalyse-firmaet IHS Markit, imens materialeomkostningerne i alt anslås til 370,25 dollars.
Prisen for et OLED-display kan Apple altså måske presse ned nu, da Samsung tilsyneladende ikke er ene-leverandør.
OnePlus bekræfter, at deres kommende 6T ikke vil have en 3,5 mm minijack-port.
Apple har droppet det på deres iPhones og Google på deres Pixel-telefoner. Nu dropper OnePlus også 3,5 mm minijack-porten på deres kommende 6T. (mere…)