Withings lancerer et nyt aktivitetsarmbånd med pulsmåler, GPS og en batterilevetid på 20 dage.
Withings, der tidligere har været ejet af Nokia, er på vej med Pulse HR – et nyt aktivitetsarmbånd, der både har pulsmåler og GPS indgbygget, og som hævdes at have en imponerende batterilevetid på 20 dage.
PPG-hjertemåleren bruges til at måle ens puls i 10-minutters intervaller i løbet af dagen, og når man dyrker motion. Aktivitetsarmbåndet kan også måle ens søvn og vække en på optimale tidspunkter i løbet af ens søvn-cyklus.
Derudover er aktivitetarmbåndet vandtæt ned til 50 meter og kan måle mere end 30 forskellige aktiviteter.
Huaweis nye smartwatch, Watch GT, har ligesom Withings aktivitetsarmbånd en imponerende batterilevetid, og det er desuden på vej til Danmark – læs mere her.
Den amerikanske pris for Withings Pulse HR er 129 dollars, og den kommer på markedet den 5. december.
Læs mere om Pulse HR på Withings side her.