Hvor mange penge skulle du have for ikke at bruge Facebook i et år? 1.000 dollars er gennemsnitssvaret, ifølge en ny undersøgelse.
Forskere fra University of Michigan ville gerne undersøge, hvor mange penge, der skulle til, før at en gennemsnitlig Facebook-bruger ville droppe det sociale medie i en given periode.
Undersøgelsen, der er baseret på 1.143 deltagere, viser blandt andet, at den gennemsnitlige pris for at opgive det sociale medie i en time var 1,84 dollars. En dag ville deltagerne have 6,01 dollars for og en uge ville kræve 38,83 dollars.
Deltagerne i undersøgelsen ville samtidig helst ikke opgive det sociale medie i et år, medmindre de fik mindst 1.000 dollars for det.
Dette tal var forskerne overrasket over, da man kan sammenligne med den værdi, som hver Facebook-bruger har for en investor, der anslås til at være omkring 250 dollars.
Det bør dog nævnes, at denne undersøgelse er lavet før, at den seneste Facebook-skandale er kommet frem. Her viser det sig, at det sociale medie har givet store selskaber som Netflix og Amazon adgang til brugeres data i flere år – læs mere her.