mboost-dp1

LG

LG’s 2019-fjernsyn har 8K og understøtter HDMI 2.1

- Via engadget -

LG har afsløret, at de laver flere 8K-fjernsyn i 2019, der også understøtter HDMI 2.1.

Årets CES-messe nærmer sig, men inden da har LG løftet lidt af sløret for nogle af de fjernsyn, de vil vise ved showet.

Der er ikke tale om det TV, der kan rulles sammen, som de formentlig stadig viser, men et nyt 75-tommers og et nyt 88-tommers 8K-TV. De har dog ikke afsløret prisen endnu.

Samtidig med de to nye fjernsyn har LG bekræftet, at alle deres OLED-TV’er i 2019 og nogle af deres NanoCell LCD-TV’er vil understøtte HDMI 2.1.

Dette betyder for det første, at de understøtter ‘high frame rate’ (HFR) – det vil sige 120 billeder i sekundet.

HDMI 2.1 betyder også, at de understøtter eARC (Enhanced Audio Return Channel), hvilket betyder, at man i fremtiden kan overføre ukomprimeret lyd mellem TV’et og afspilleren.

‘Variable Refresh Rate’ (VRR) og ‘Automatic Low Latency Mode’ (ALLM) understøttes også. Det betyder, at gamere vil kunne spille på TV’et med flydende billeder – stort set uden forsinkelse.

Google

Google godkendt til at fortsætte udviklingen af radar-baseret hånd-sensor

-

Googles kan nu fortsætte udviklingen af Project Soli, der lader dig styre eksempelvis et smartwatch med hånd-bevægelser.

Den amerikanske telestyrelse (FCC) har givet Google nye godkendelser, der gør, at de kan fortsætte med at udvikle på deres Soli-projekt, skriver Engadget.

Project Soli er en sensor, som man kan se i nedenstående video fra 2015, der kan opfange dine hånd-bevægelser og omdanne disse til kommandoer på en smart-enhed som et smartwatch ved hjælp af en lille radar.

I marts 2018 søgte Google om tilladelse til at bruge radaren på højere frekvenser, som det også er tilladt i EU, hvilket de nu har fået tilladelse af FCC til.

Denne tilladelse gør det muligt at gøre sensoren mere præcis samtidig med, at den kan bruges i flere sammenhænge.

Andre firmaer som Facebook har tidligere advaret mod teknologien, da de mener, at det vil forstyrre eksisterende enheder. FCC mener denne risiko er minimal.

Microsoft

Windows 10 overhaler Windows 7 i antal brugere

- Via The Verge -

Windows 10 er nu det mest populære computer-styresystem, da det har overhalet Windows 7.

I december måned opnåede Windows 10 en markedsandel på 39,22 procent, og det mere end tre år gamle styresystem har således overhalet Windows 7, der indtil nu har været det mest populære computer-styresystem i verden.

Det viser tal fra Net Applications.

Windows 7, der næsten er 10 år gammelt, havde en markedsandel på 36,9 procent, imens alle versioner af Mac OS samlet set har en markedsandel på 9,6 procent.

Microsoft havde planer om, at én milliard enheder skulle køre Windows 10 inden for tre år, men disse planer blev udskudt i 2016, da det blev tydeligt, at Windows-telefoner ikke kunne hjælpe med det mål.

På nuværende tidspunkt kører mere end 700 millioner enheder Windows 10.

Evan Blass

Nyt Nokia-læk bekræfter Android One-telefon med fem kameraer på bagsiden

- Via engadget -

Nye læk viser Nokias rygtede telefon med fem kameraer på bagsiden.

Et tidligere læk viser sig nu at være den ægte vare. To nye læk giver os nemlig nu et klart syn på Nokia 9 PureView med femdobbelt kamera på bagsiden, ren Android One og fingeraftrykslæser indbygget i skærmen. (mere…)

Essential Products Inc.

Efter smartphone-flop: Essential bekræfter nyt ‘mobil-produkt’

-

Essential bekræfter, at de arbejder på et nyt ‘mobil-produkt’, der formentlig er den rygtede AI-telefon.

Android-medstifteren Andy Rubin lancerede Essential Phone i 2017, der blev et flop. Nu er Essential på vej med et nyt ‘mobil-produkt’, fortæller selskabet til 9To5Google.

Der er formentlig tale om den AI-baserede telefon, som har været rygtet siden oktober – læs mere her.

At Essential arbejder på en ny enhed har selskabet afsløret sammen med en udtalelse om, at de har stoppet produktionen af deres Essential Phone.

Google

Årslister: Her er de bedste gadgets fra 2018

-

Vi har samlet to lister med de bedste gadgets fra året.

Både amerikanske Time og britiske The Guardian har lavet en blandet liste med de bedste gadgets fra i år. (mere…)

Amazon

Amazons Alexa-assistent crashede juledag

-

Amazons AI-assistent, Alexa, havde en dårlig jul.

Det ser ud til, at de mange mennesker, som havde fået en af Amazons Echo-enheder i julegave, førte til at Amazons Alexa-servere ikke kunne følge med.

Amazons AI-assistent, Alexa, fungerede nemlig ikke i løbet af den 25. december, fortæller Amazon ifølge Digital Trends.

Hvis man spurgte Alexa om noget, fik man i stedet svaret:  “Sorry, I’m having trouble understanding right now,” som man kan høre i videoen nedenfor.

Amazon vil ikke fortælle, hvad der fik deres Alexa-tjeneste til at fejle for flere brugere.

Nogle gætter dog på, at den store mængde nye brugere, som havde fået en Echo-smart-højtaler i gave, førte til at deres Alexa-servere crashede.

Denne teori underbygges af Amazon selv, der har bekræftet, at den lille Echo Dot var en af de mest købte ting på deres side op til jul.

Newz

Årslister: Her er de bedste smartphones fra 2018

-

Her er tech-mediernes bedste smartphones fra i år.

Vi har samlet tre top 10-lister med bedste smartphones fra i år. ZDNet, T3 og Business Insider har alle lavet en top 10 med de bedste telefoner, der inkluderer både Samsung-, Apple og Huawei-telefoner. (mere…)

Wikimedia

Snapchat-filtre kan nu genkende hunde og katte

-

Snapchats AR-linser virker nu også med hunde og katte.

Hvis man godt kunne tænke sig at se sin hund eller kat med et gevir på eller med en mærkelig hat, så har Snapchat nu tilføjet en funktion for dig.

Engadget skriver, at Snapchats filtre nu officielt virker med hunde, efter at selskabet har gjort det samme med katte i sidste måned.

Indledningsvis vil Snapchat kun have en håndfuld hunde-filtre, men flere vil blive tilføjet senere.

Snapchats AR-software kan genkende mange forskellige objekter og tilføje specifikke filtre og funktioner afhængigt af, hvad kameraet ser.

Amazon

Amazon-sag: Tysker modtager anden persons optagelser fra smart-højtaler

- Via DR nyheder - , indsendt af Ufomekaniker

En Amazon-kunde modtog 1.700 stemmeoptagelser fra en anden persons smart-højtaler. Amazon kalder det en isoleret sag.

En tysk Amazon-kunde bestilte hans brugerdata, hvilket man kan gøre efter GDPR trådte i kræft i maj. Men udover hans egne søge-data, fik han også adgang til en anden Amazon-brugers data.

Han modtog nemlig 1.700 stemmeoptagelser fra en Amazon-smart-højtaler, der ikke tilhørte ham, skriver c’t Magazin.

Brugeren, der modtog optagelserne, kontaktede Amazon, men selskabet ignorerede hans advarsel og slettede filerne, som han dog havde gemt lokalt og efterfølgende har sendt til c’t.

Amazon har siden fortalt mediet, at der er tale om en isoleret sag, der er sket på grund af en menneskelig fejl. Selskabet fortæller yderligere, at de har forbedret deres proces.