Innovationsfonden støtter projekt, der skal flyve blodprøver og læger mellem hospitaler.
Forskere skal sammen med Falck og Autonomous Mobility teste flyvninger med blodprøver og lægeudstyr.
Det sker under projekt-navnet HealthDrone, som har fået 14 millioner kroner i støtte, skriver Innovationsfonden i en pressemeddelelse.
Projektet skal munde ud i en test af droneflyvninger med specialiserede læger, der kan mangle akut på en operationsstue.
Hvis dronerne kommer til at virke i hele Danmark, er de estimerede besparelser på cirka 200 millioner kroner årligt.
Samtidig forventer forskerne, at der kan være besparelser på klimaregnskabet, fordi dronerne ikke bruger benzin eller diesel.