Apple ser ud til at være på vej med en række nye iPads, inklusiv en iPad Mini, og en ny iPod Touch.
En ny iPod Touch samt fire nye iPads kan være på vej, der alle forventes at være billigere end Apples seneste iPads, fordi de ikke bruger Face ID.
Der er nemlig fundet kode-spor i den nye iOS-beta, der blandt andet inkluderer navne som “iPod 9,1”, “iPad 11,1”, “iPad 11,2”, “iPad 11,3” og “iPad 11,4”.
Ud fra de nye spor og tidligere opstøvede model-numre på flere iPad-enheder, så forventes der at være tale om en efterfølger til Apples billigere iPad-model på 9,7 tommer og en ny iPad Mini.
Den nye iPod Touch, der ser ud til at være på vej, vil hverken have Face ID eller Touch ID, hvorfor der formentlig er tale om mindre opgraderinger som en erstatning af den ældre A8-chip.