Ny, mindre og billigere version af Nintendo Switch-konsollen på vej – kommer muligvis allerede i år.
Det japanske medie Nikkei hævder, at Nintendo er på vej med en ny Nintendo Switch-konsol, der vil være billigere, mindre og mere håndholdt.
Nintendo skulle allerede have snakket med leverandører og spiludviklere omkring konsollen, der muligvis allerede vil blive lanceret i år.
Den nye version af konsollen vil være billigere, fordi den vil mangle nogle af funktionerne fra den oprindelige konsol.
Det vides ikke hvilke funktioner, der er tale om, men den nye konsol vil være mere håndholdt og nemmere at bruge udenfor, hvilket kunne tyde på, at docken til at lade konsollen op og sætte den til et fjernsyn muligvis er en af de elementer, der vil mangle.
Sidste år lød et andet rygte, at Nintendo ville udgive en ny og forbedret udgave af Nintendo Switch i 2019 – læs mere om det her.