mboost-dp1

No Thumbnail

USA vil blokere datalagring i Kina

- Via engadget -

Senator Josh Hawley i USA har foreslået at gøre lagring af brugerdata og krypteringsnøgler ulovligt hvis den foregår i Kina – som en del af den foreslåede “National Security and Personal Data Protection Act”.

Virksomheder som TikTok og Apple, har begge brugerdata gemt på kinesiske servere, og det bliver af dele af senatet set som en sikkerhedsrisiko – også selvom det for Apples vedkommene kun er kinesiske brugeres data der er lagret i Kina. (mere…)

Disney

Disney+ og Mandalorian booster pirat-torrents

- Via Vice -

Vice rapporterer en stigende trend i Torrent filer, der lader brugeren downloade indhold fra specielt geo-begrænsede streaming-tjenester.

Det er for tiden specielt Disney+ og serien “The Mandalorian” der for tiden trækker meget popularitet på torrent-netværket. Tidligere har man ellers kunne mærke den modsatte effekt; formentlig grundet Netflix, faldt andelen af trafik fra Bittorrent i Nordamerika fra 52% af alt upstream, til 26% mellem 2011 og 2015 – ligeledes i EU kunne man se at fald fra 2011 til 2016, hvor unge (15-24) der havde downloadet ulovligt materiale faldt fra 25% til 21%. Men nu kan man se en lille hop op i Bittorrent trafik – formentlig grundet geografisk begrænsede streaming-services som Disney+.

Disney gør et aktivt forsøg på at begrænse brugernes tilgang til platformen ved at stoppe VPN-services og nægte kreditkort og telefonnumre udstedt udenfor områderne af deres geo-blokering. Disney+ er tilgængeligt i USA, Canada og Holland – siden d. 12 november.

Depositphotos

Brugerdata fra over 452.000 magic-spillere lækket

- Via TechCrunch -

Udgiverne af Magic the Gathering, Wizards of the Coast, har bekræftet at de har efterladt en database med brugerdata fra 452.634 brugere i en offentligt tilgængelig Amazon Web Services storage bucket.

Databasen indeholdte emails, navne, oprettelsesdata og hashed passwords på kontis skabt mellem 2012 og 2018 – den blev rutinemæssigt fundet af sikkerhedsfirmaet Fidus, der formentlig scanner alle amazon buckets for sårbarheder. Wizards of the Coast melder ud at de mener det er et enkeltstående tilfælde af et læk og at datoen ikke er blevet hentet af tredjepart – altså at der ikke har fundet et reelt læk sted. De har dog alligevel underrettet alle brugere der var at finde i databasen om lækket om at de skal bruge Protection from evil – og skifte kodeord. (mere…)

Pixabay

Iran lukker for internettet

- Via TechCrunch -

Iran lukker stort set alt adgang til internettet for landets borgere, som følge af de protester der er brudt ud over stigende olie- og benzinpriser

Befolkningen i Iran har i foregående uge protesteret højlydt og på gaderne, over benzin- og olie-priserne  der er steget med op til 50% på meget kort tid. Som modreaktion på dette, har Irans regering valgt at lukke for internettet til landet. Irans regering har ikke officielt meldt ud at den har taget denne handling – men monitorer udefra landet kan se at trafikken fra Iran er faldet drastisk. Formodningen er at Irans regering forsøger at dæmme op omkring ikke kun demonstranternes kommunikation med resten af verden men også kontrollere hvilken information resten af verden får omkring Irans håndtering af demonstranterne. (mere…)

AMD

Første 3950X anmeldelse er landet

- Via Anandtech -

De første anmeldelser er langsomt ved at komme ind for AMDs nye bæst af en processor – Ryzen 9 3950X – 16 kerner, 32 tråde, 7nm med PCIe 4.0; og resultatet er ganske positivt.

Med en basishastighed på 3.5 GHz kan den virke som en undermåler i forhold til 3900X’erens 3.8GHz, men det er den bestemt ikke; de første tests viser at den overgår dens forgængere med en komfortabel margin.  (mere…)

SKAT

Skats IT sejler: 2 milliarder dyrere

- Via Computerworld - , indsendt af arne_v

Skats system der skal vurdere og vedligeholde de offentlige ejendomsvurderinger, ender med at koste en sans mere end de 2,7 milliarder kroner det oprindeligt var budgetteret med.

I efteråret 2016 skulle systemet koste 2,7 milliarder og nu tre år efter, er prisen steget til 4,7 milliarder – samt 365 millioner kroner ekstra, som forventes at vokse til mindst 730 millioner ekstra. Den samlede regning for ejendomsvurderingssystemet som skulle have kostet det offentlige 2,7 milliarder kroner: mindst 5,3 milliarder kroner – når det engang er færdigt. (mere…)

Google

Google vil være bank

- Via Ars Technica -

Sammen med Citibank vil Google tilbyde bankkontis til sine brugere – og lover samtidig at de ikke vil dele brugernes bankdataen med andre.

Det er stadig meget usikkert hvad vilkårene bliver for de nye bankkontis fra Google, da priser og renter endnu ikke er ude om systemet – men det forventes at Google bank-eventyr er et forsøg på at imødegå blandt andet Apples nye Apple Card model.

Derudover bliver en stor post for Google også at samle mere data til dens egen interne brug. Selvom Google tilbyder bankkontis og lover ikke at dele bankdataen med andre, er der rigeligt at interne processor i Google selv, der vil kunne lukrere og have fordel af, at kende alt til brugernes handlevaner. Ligesom Google Pay brugerdata ikke deles med annoncører eller trediepart, bliver brugerdataen stadig brugt internt i selve Google/Alphabet-koncernen.

SpaceX

SpaceX fyrer op for Crew Dragon

- Via The Verge -

SpaceX har netop formået at tænde og affyre raketerne på dens kommende Crew Dragon rumskib – hvilket nu gør at de snart kan begynde testflyvninger med den nye model. Hvis alt går vel, kan Crew Dragon flyve med passagere allerede næste år.

Motorerne der er blevet tændt og testet, er en del af Crew Dragons nød-raketter som skal tænde i tilfælde af der går noget galt under affyringen af løfte-raketten (som formentlig bliver SpaceXs Falcon9) – i et sådant tilfælde vil Crew Dragon kunne flyve sig selv til sikker afstand og lande med faldskærme ude. (mere…)

Pixabay

John Carmack stopper ved Oculus

- Via TechCrunch -

Softwareudvikleren John Carmack, kendt fra Wolfenstein + Doom + Quake, stopper nu sin karriere ved Facebook Oculus for at jage sin drøm om at arbejde med menneskelignende kunstig intelligens.

Den gren af kunstig intelligens John Carmack til forfølge er AGI – Artificial General Intelligence – ideen om at vi kan opbygge en intelligens der har en generel viden om verden omkring den, i modsætning til den begrænsede, noget mere mekaniske, ML, Machine Learning – modellen der oftest benyttes i dag. (mere…)

Pixabay

Ny russisk lov: russisk software skal præinstalleres

- Via Computer World - , indsendt af arne_v

En ny russisk lov sigter nu mod at ville forudinstallere bestemte russiske apps, på alle smartphones, pc’er og smart-TV’s der sælges i Rusland.

Formålet med den nye lov er at beskytte de russiske internetudbydere og mindste misbrug fra udenlandske aktører. Hvis loven bliver gennemført, vil det betyde at det russiske parlament vil lave en liste over enhedstyper der skal tvinges til at præinstallere russiske software og formentlig også hvilken software der skal præinstalleres. (mere…)