Ifølge en undersøgelse blandt 50 af verdens lande er Danmark det land, som interesserer sig mindst for web-tv. Det viser en analyse fra det amerikanske analyseinstitut Nielsen Company.

Resultatet er bemærkelsværdigt, fordi Danmark er et af de lande i verden, hvor bredbånd er mest udbredt, og fordi aviser og tv-stationer herhjemme satser massivt på tv på nettet.

I undersøgelsen er indeks 100 brugt som gennemsnit, og her ligger Danmark på en sidsteplads med indeks 30. Længere østpå finder man listens topscorer, som er Kina, der med et indeks 126 ifølge undersøgelsen er det land i verden, som interesserer sig mest for web-tv. I det hele taget er interessen for web-tv højest i fattigere lande, mens den generelt ligger under gennemsnittet i USA og EU.

Hos IT-politisk Forening har man rejst kritik af den digitale signatur-løsning NemID, der håndteres af DanID, som er en del af PBS. Kritikken går på, at den applet, som skal benyttes i forbindelse med NemID, giver uvedkommende adgang til personlige oplysninger.

Computerworld har haft en snak med DanID, og her afviser man, der er en fejl, og siger, at det ikke er muligt at gøre sådan, som IT-Politisk Forening påstår, og de får ifølge Computerworld opbakning af en uafhængig ekspert.

Det er professor i it-sikkerhed Ivan Bjerre Damgård fra Aarhus Universitet, der kommer DanID til undsætning. Han afviser ligeledes foreningens kritik.

Ivan Bjerre Damgård, professor ved Aarhus Universitet skrev:

Det, IT-Politisk Forening siger, er, at en vilkårlig applet kan give adgang til personlige oplysninger, hvilket er korrekt, men i forbindelse med NemID er der ikke tale om en vilkårlig applet.

Canonical Limited, som er firmaet bag Ubuntu, har tilføjet en ny pakke til kodebasen for Ubuntu 10.04 LTS (Lucid Lynx), og der spekuleres i, om pakken ikke også snart vil kunne ses i Ubuntu 10.10 (Maverick Meerkat). Pakken hedder canonical-census og sender i al sin enkelthed et ping til Canonical en gang om dagen, som fortæller at systemet lever.

Pakken planlægges tilføjet til de daglige cronjob og vil derefter sende det samlede antal pings, som det har foretaget til Canonical over HTTP. Ved at programmet kører en gang om dagen, kan Canonical dermed se, hvor mange dage Ubuntu har været installeret. Herudover sendes nogle få systeminformationer, såsom hvilken udgivelse af Ubuntu der bruges.

Indtil videre ser det kun ud til, at Canonical vil spore OEM-installationer af Ubuntu, som følger med computere fra blandt andet Dell. Denne information kan være brugbar for begge firmaer, som kan se, om brugerne beholder styresystemet, efter computeren er købt.

I sidste uge udtrykte flere kritikere frygt for, at de to store virksomheder Google og Verizon var ved at lave regler om netneutralitet, der ville skade den fri tilgængelighed af data på internettet.

Oplysningerne var baseret på uofficielle kilder, som nyhedstjenesten Bloomberg havde talt med, men nu har Google officielt fremlagt planerne, som de to virksomheder har arbejdet på.

Der er tale om et oplæg til en lovgivning for netneutralitet i USA, der skal sikre et åbent internet. Forslaget har syv hovedpunkter, der blandt omfatter, at FCC (Federal Communications Commission) skal være den eneste myndighed, som kan dømme på området, og skal have beføjelser til gennemtvinge netneutralitet.

Et andet punkt peger på, at al legal trafik på nettet ikke må påvirkes på nogen måde, der kan skade brugere eller konkurrenceevnen.

Ikke alt net er dog lige. I et af punkterne gør Google det klart, at der er forskel på trådet og trådløs bredbånd, hvorfor det er i orden ikke at implementere alle forslagene for trådløst bredbånd.

Du kan se alle forslagene ved at følge linket til kilden.

Først var det Zynga, så kom turen til Slide, og nu ser det ud til, at Google er fremme med pengepungen endnu en gang.

Det er igen nyhedssiden TechCrunch, der kan rapportere, at Google endnu en gang har købt stort ind til det rygtede sociale spilnetværk Google Games.

Der er i denne omgang tale om et opkøb af firmaet Jambool, der er skaberne bag Social Gold, som er en virtuel møntningsplatform, der gør det nemt for spiludviklere at skabe en velfungerende økonomi i deres spil.

Ifølge TechCrunch har Google i denne omgang hevet 400 mio. op ad lommen for Jambool, hvilket også betyder, at Google nu har rundet de 2 milliarder kroner i opkøb af spilfirmaer.

Ikke overraskende kan TechCrunch fortælle, at Google ikke vil kommentere på sagen, mens de ikke har hørt nærmere fra Jambool.

Den nye digitale signatur NemID er allerede taget i brug af 120.000 danskere, og det forventes, at der ved årets udgang er tre millioner, som vil anvende signaturen.

Det viser sig nu ifølge eksperter som Børsen har talt med, at der er en fejl i sikkerheden omkring NemID, der gør det muligt for de virksomheder og institutioner, der er tilknyttet systemet, at se, hvad den enkelte bruger har anvendt sin digitale signatur til.

Problemet begrænser sig ikke blot til de steder, man har valgt at benytte sin NemID, faktisk kan alle banker, institutioner, virksomheder osv. undersøge en given brugers historik.

Niels Elgaard Larsen, formand for IT-politisk Forening til Børsen skrev:

Det betyder først og fremmest, at brugeren har adgang til de funktioner, den enkelte applet giver adgang til, men også, at udstederen og dem, der er koblet sammen med udstederen, kan kigge baglæns i systemet. En bank vil kunne følge med i, hvilke konti og engagementer en kunde evt. måtte have med andre banker, ligesom banken vil kunne følge med i, hvilket udestående en kunde måtte have med det offentlige, eller en offentlig myndighed kan følge med i en borgers bankforhold.

Det såkaldte P versus NP-problem har i mange år været betragtet som et af de ubestridt vigtigste spørgsmål inden for teoretisk datalogi. Kort sagt går problemet ud på enten at bevise eller modbevise, at svar, der er lette at verificere, også er lette at beregne.

Et utal af forhold inden for anvendt datalogi – herunder moderne kryptografi, der bl.a. er fundamentet for sikre transaktioner inden for finanssektoren, forsvaret og mange andre kritiske funktioner i samfundet – bygger på en forudsætning af at svar, der er lette at verificere, ikke nødvendigvis er lette at beregne; inden for datalogi udtrykt ved udsagnet: P ≠ NP.

Men hidtil har denne vigtige forudsætning altså kun været en antagelse, hvilket bl.a. fik det amerikanske Clay Mathematics Institute til i år 2000 at udlove en dusør på 1 million dollars til den, som formår at opstille et korrekt matematisk bevis for, om P er lig med NP eller ej.

Nu kan det længerestående problem imidlertid vise sig at være løst, da en anerkendt forsker hos HP Labs, Vinay Deolalikar, i sidste uge begyndte at cirkulere, hvad han hævder er et bevis for, at P ≠ NP. Beviset er meget kompliceret og inddrager ifølge forskeren selv idéer fra både logik, statistik, grafteori og statistisk fysik, og vurderinger af bevisets korrekthed fra andre forskere er derfor endnu meget begrænsede.

En professor i datalogi hos MIT skriver dog på sin blog:

http://www.technologyreview.com/blog/post.aspx?bid=349&bpid=25584 skrev:

What’s obvious from even a superficial reading is that Deolalikar’s manuscript is well-written, and that it discusses the history, background, and difficulties of the P vs. NP question in a competent way. More importantly (and in contrast to 98% of claimed P≠NP proofs), even if this attempt fails, it seems to introduce some thought-provoking new ideas, particularly a connection between statistical physics and the first-order logic characterization of NP. I’ll leave it to the commenters to debate whether Deolalikar’s paper exhibits one or more of the Ten Signs A Claimed Mathematical Breakthrough Is Wrong.

Beviset kan læses i sin helhed her.

En ny undersøgelse fra Duke University peger på, at solenergi er billigere pr. kWh end atomkraft, som normalt anses som en økonomisk “grøn” løsning til energiproblemet forårsaget af fossile brændstoffer.

Undersøgelsen bygger på tal fra North Carolina i USA, og det vises her, at solenergi har nået den prisbarriere, som atomkraft har haft de sidste mange år per kWh.

Årsagen er blandt andet, at solceller er blevet billigere at fremstille, samtidigt med de også er blevet mere effektive. Dertil kommer, at det er blevet dyrere at bygge nye atomkraftværker.

Ydermere påpeger man hos The Energy Collective, at undersøgelsen fra Duke University glemmer at pointere, at North Carolina ikke er det mest solrige sted i USA, hvorfor tallene vil se bedre ud med udgangspunkt i en stat som f.eks. Texas.

Dertil kommer, at der “kun” er regnet med klassiske solceller, der omdanner solenergien direkte til elektricitet, hvor andre systemer, som f.eks. vandvarmere, yderligere kan forbedre resultatet.
Rapporten fra Duke University kan læses her.

Der er dog en faktor, som trækker den forkerte vej, og det er den statsstøtte, som både solenergi og atomkræftværker modtager i USA. Her er støtten til solenergi væsentligt højere, og fjerner man støtten fra begge, så er atomenergi stadig billigst. Det vurderes dog, at den fortsatte teknologiske udvikling vil gøre solenergi billigere uden statsstøtte inden 2020.

Forskere fra Purdue University har udviklet et såkaldt metamateriale, som overkommer et problem for tidligere metamaterialer, hvor for meget lys absorberes af metaller som f.eks. sølv og guld. Det nye materiale kan i teorien laves til en fungerende usynlighedskappe.

Materialet består af en fiskenets-lignende film, med huller på 100 nanometer i diameter og gentagende lag af sølv og aluminiumsoxid. Forskerne fjernede noget af aluminiumsoxiden og erstattede den med et medie af farvestoffer, som kan forstærke lys, hvormed problemer for tidligere metamaterialer altså var overvundet.

Metamaterialer kan modsat normale materialer nedsætte brydningsindekset til mindre end 1 eller mindre end 0. Ved at kunne fremstille materialer med et negativt brydningsindeks kan man nå banebrydende opdagelser i transformerende optik. En mulig anvendelse er derfor ting som hyperlinser, der kan gøre optiske mikroskoper 10 gange kraftigere, hvormed man kan se objekter som DNA.

Andre mulige anvendelser er avancerede sensorer samt elektronik, der bruger lys i stedet for elektriske signaler til at sende information.

Når Google fremover skal have opdateret Google Earth, så må det ifølge den tyske virksomhed Microdrones gerne ske med deres produkt; en fjernstyret flyvende drone.

Firmaet har netop offentliggjort, at de har solgt en af deres helikopterdroner til Google, der er udstyret med kameraudstyr til at supplere f.eks. Google Earth med nye billeder.

Der er tale om en quad-rotor helikopter, der kan flyve en forudbestemt rute og affotografere landskabet under sig eller optage en video.

Hos Microdrones håber de, Google vil blive så overbevist over deres produkts kunnen, at de vil indgå en større aftale med firmaet. Selv mener direktør Sven Juerss, at de har gode muligheder.

Kritikere har allerede løftet pegefingeren og mener, en løsning med helikopterdroner kan føre vidtrækkende privatlivsproblemer med sig. Google har allerede været i kraftig modvind med deres Street View-tjeneste, og mulighederne med dronerne vurderes at kunne være mere krænkende for privatlivet.

Det ser dog ikke ud til, kritikerne har noget at være bange for, idet Google afviser at have købt en drone og heller ikke agter det. De undersøger derfor nu, om det evt. er en Google-medarbejder, som har købt en privat.

Bemærk: Nyheden er på tysk.