mboost-dp1
Hvem får det sidste ord? :)
Ord, et. [o?r] Høysg.AG.35. († Orde. i bet. 5.2: Kruse.E.72). flt. d. s. ell. (nu ikke i rigsspr.) -e (FrGrundtv.LK.283). gl. bøjningsform (dat. ent., gen. flt.) orde, se bet. 2.3 og 5.2. (æda. orth (Fragm.26. Mariakl. i ssgr.: Lund.Ordb.40.48), oldn. orð, eng. word, ty. wort, got. waúrd; besl. m. lat. verbum, ord (se Verbum))
1) et af lyd ell. lydtegn (bogstaver) bestaaende udtryk for en (enkelt) forestilling (6.2), et begreb.
1.1) (jf. I. Glose 1 samt Afleds-, Arve-, Bog-, Borgestue-, Enstavelses-, Flerstavelses-, Fremmed-, Gaade-, Hankøns-, Hunkøns-, Intetkøns-, Klang-, Kode-, Kultur-, Laane-, Landskabs-, Lyd-, Rim-, Stikord ofl.; især sprogv., filos.) i al alm. enhver vil dømme om Ord i sit eget Sprog, og synes altiid at finde noget urigtigt i de nygjorte. Høysg.S.a7v. *Hvad er Ord? En Lyd, som svinder. Oehl.L.I.215. Et lille Ord, blot bestaaende af to Bogstaver (dvs.: ordet “ja”). Heib.Poet.VII.339. Ordet er Forestillingens rene, ved ingen Biforestillinger forstyrrende Tegn. Madv.KS.24. et Sprog er ikke et Register over Ord. Ordene er det døde Raastof, hvoraf Sprogets Aand rejser Boliger for Folkets Tanker. Hørup.I.204. (i bogen) “Ordenes Liv” (behandles) de Forandringer, som Ordene undergaar i Tidernes Løb. KNyrop.OL.I. Forord. trykløse Ord. Brøndum-Nielsen.G G.I.80. kortstavede, langstavede ord, ord, der har en kort, resp. lang (rod)stavelse. smst. fremmed(e), sammensatte (osv.) ord, se fremmed (1.3) osv. spec. om det talte ord. Ordet har hiemme i Munden og ikke i Pennen. Grundtv.Udv.V.420. (er) Ord . . ikke Aabenbaringer af Sjælens Væsen, Seglet paa enhver Handling? . . derfor ere de ogsaa saa farlige, at engang undslupne deres Hjem i Menneskets Bryst, kunne de ikke mere tilintetgiøres. Gylb. (1849).VI.45. han tog om Ordene, som om han var bange for at brænde sig paa dem.EBrand.UB.273. spec. om det skrevne ell. trykte ord. Flere Ord vare allerede ganske ulæselige. VSO. At bogstavere Ordene urigtigen. smst. 100 Mark, i Ord (dvs.: skrevet med bogstaver) ethundrede Mark. Ludv. skrive et ord med lille ell. stort, se III. lille 1.2, stor.
1.2) m. særligt hensyn til betydning ell. funktion (i sætningen), spec. om et ord som bærer af en vis betydning ell. en række sammenhørende betydningsnuancer; alm. (gram.) i ssgr. som Bekræftelses-, Benægtelses-, Beskaffenheds-, Bestemmelses-, Bi-, Binde-, Egenskabs-, Forholds-, Genstands-, Gernings-, Grund-, Hensyns-, Hoved-, Henvisnings-, Hjælpe-, Kende-, Navne-, Sted-, Tal-, Tillægs-, Udraabs-, Udsagnsord ofl. Mennesket lever ikke alene af Brød, men ved hvert Ord, som udgaaer igiennem Guds Mund. Matth.4.4. Klygter og dobbelte Ord (jf. dobbelt 4). Holb.Ep.III.438. Redelighed er et Ord, der betegner noget saare Vigtigt. Mynst.Betr.II.23. I Nordens Kæmpeviser haves ej noget Ord paa (dvs.: som udtryk for begrebet) Kærlighed. PMøll.II.363. *Cap, Lafitte, Champagne, og hvad Pokker | De sjeldne Vine har for sjeldne Ord (dvs.: navne). PalM.I.108. (Paulus var) en Rethaver, en Trættekær; man turde vove Ordet (dvs.: betegnelsen, udtrykket) en Quærulant. Brandes.J.38. (i) ordets egentlige, videste betydning olgn., se Betydning 2.1. jf. bet. 5.1: (han) vilde være en Folkets Mand i Ordets bedste Betydning, en Mand, der udrettede noget for Alle Godt og Heldbringende. Tops.III.163. bringe et ord over sine læber, ordet ligger mig paa tungen olgn., se Læbe (2.2-3), Tunge. af mangel paa et bedre ord, se I. Mangel 1.3. i udtr. for ligefrem, bogstavelig opfattelse ell. forstaaelse, i forb. forstaas efter ordet olgn., (nu l. br.) forstaas, tages efter bogstaven. et dristigt Udtryk, der ej skal forstaas efter Ordet. PMøll.II.268. et fuldgyldigt Vidnesbyrd, der for at forstaaes maa tages efter Ordet. Kierk.III.277.
1.3) (m. overgang til bet. 2) om et enkelt ell. flere (alle) led (ord) i en sammenhængende ytring. *Det er ei den danske Tunge, | Det er ei de vante Ord. Oehl.L.I.241. *Mangt et flygtigt Ord | Undslipper let en ubevogtet Læbe.Heib.Poet.IV.212. *Hun (dvs.: modersmaalet) lægger os paa Læben hvert godt og kraftigt Ord | til Elskovs sagte Bønner, til Sejrens stolte Kor. Lemb.D.105. jeg forpligter herved mig og Arvinger . . til at opfylde denne Kontrakt i alle dens Ord og Punkter. JurFormularbog.5217. fange (en) i ord, se III. fange 3.2. hænge sig i, kløve ord, se hænge 12, V. kløve 2.2. beholde, faa, (ville) have det sidste ord, se sidst. det ene ord tager ell. (tidligere) giver (Tode.I.269. Oehl.C.206. sa. HrS.352) det andet olgn. (jf. oldn. svá óx orð af orði, ty. ein wort gab das andere; talespr.) som udtr. for, at to samtalende (pludseligt) ved (uoverlagte) ord, der tages op af den anden part, føres videre end tilsigtet (til stadig stærkere, mere afgørende ord). Blich.(1920).XIII.160. eet Ord tog et andet . . vi kom hjem som Trolovede. Gylb.I.166. Schand.F.260. især m. h. t. hidsige, vrede ord: Mau.7268. det ene Ord tog det andet, indtil jeg gav ham Hug med min Stock. Holb.GW.I.1. F. er ogsaa kort for Hovedet; det ene Ord tager let det andet. Oehl.XVII.20. Det blev han vred over, og det tog den anden Herre ham ilde op, og saa – saa gav det ene Ord det andet. Hrz.XVII.260. KnudPouls. U.22. ord for ord ell. ord til andet, tidligere ogs. ord fra ord (DL.1–8–4. ExtrRel.14/121722.3. Thurah.B.252), sjældnere ord til ord (ORung.VS.119), ord efter (Thurah.B.43) ell. for (Blich.(1920). XIV.176) andet, (jf. oldn. orð eptir orði, ty. wort für wort olgn. samt efter 3, IV. for 4, fra 6 og ordens, II. ordlig, ord-lydende, -ret) især m. h. t. gengivelse (referat, oversættelse olgn.) af en tekst, en ytring: med fuld overensstemmelse, nøjagtigt, uden afvigelse (saaledes som teksten lyder ell. ytringen er fremsat); ordret; ogs. (i forb. m. høre olgn.): fra ende til anden; hvert ord. *Opregn mig Ord for Ord Gudindens Klagevæ. Holb.Metam.20. hand blev icke min lille Johanne var, som sad i en Krog og hørte alting Ord fra Ord. KomGrønneg.I. 316. Verset . . mener man ej skulde blive vores gunstige Læser uangenemt her at see Ord til andet indrykket. LTid.1747. 652. Bellmans Digte huskede jeg endnu udenad Ord for Ord. Hauch.VII.491. *Forliget skal holdes; og det Ord til andet. Hrz.SvD.123. PalM.I.236. i forsk. mere ell. mindre faste udtr. for at ytre sig (paa en vis maade), (søge at) finde udtryk for en tanke olgn. du skal gaae ind til Kongen og tale til ham paa denne Maade; og Joab lagde Ordene i hendes Mund (1931: lagde hende Ordene i Munden). 2Sam.14.3. En besynderlig Historie om en af (en tysk digters) Psalmer kand vi ikke forbigaae at fortælle med hans egne Ord. Reenb.I.216. (hun) blev afviist med de Ord, paa Døren du Kieltring. Holb.Bars. II.8. *(Odin) leder efter Ord; men lutter Tanker finder; | (Man efter Tanker maaskee leder her, | Og finder Ord – desværr'! | Sligt hender sig ei nær saa sielden, som det andet.). Bagges.ComF.26(jf. bet. 1.5). *Hvo ei med Ord kan sige | Sin Tanke, kommer ei i Himmerige. Heib.ND. 51. *mangled' aldrig | Din Tunge Ord til dine Følelser? Bredahl.I.48. Hustruen stod uden Ord, uden Taarer. HCAnd.VII.206. *jeg stirrer paa sejlende Arker, | men finder ej tolkende Ord. Aakj.RS.93. jf. Mund 4.4: Ordet fløj (slap) mig ud af Munden. D&H. se videre u. egen (1.1), lede (V.2.2), mangle (II.1.1), Mund (sp. 49346ff.), savne ofl. være flink til ords, (jf. være rask til bens olgn. u. I. Ben 3.5; sj.) have let ved at udtrykke sig. (præsten regnedes) for mere end en Bonde, var flinkere til Ords. Troels L.XII.165. jf. (dial.): han kan ikke komme til ords, har vanskeligt ved at tale (paa grund af talefejl). OrdbS.(Fyn). gøre ord (af noget), se bet. 2.3. belægge, føje, veje sine ord olgn., se belægge (11), føje (IV.2.1), veje. med disse ord, se III. med 6.2. sætte sine ord paa skruer, paa stylter, se Skrue, Stylte. lægge en ordene paa tungen, se Tunge. kræng i ord, se III. kræng (jf. ordkræng). have ordet i sin magt, se Magt 3.1. han giver ikke sine ord beskrevet, se u. beskrive 2.1. (jf. bet. 2.3; nu sj.) i forb. m. føre: *Han fører sine Ord med Fynd og Ild. Tode.(Rahb.LB.I.240). *Læben nægter Ord at føre | For Begjæringen.Heib.Dv.130. med andre ord, udtrykt paa en anden (kortere, klarere) maade. en Periode, fra hvilken jeg husker Mere, end jeg erindrer, eller med andre Ord, jeg lærte Mere, end jeg oplevede. Goldschm.Fort.III.101. Drachm.KK.21(se anden sp.55413). JVJens. Sk.185. i udtr. for vidtløftighed (ordrigdom), faamælthed (ordknaphed) olgn.; især i mere ell. mindre faste forb. som (ikke) anvende, bruge ell. (nu l. br.) gøre mange ord, ikke være (en mand) af mange ord, være af faa ord (se I. faa 1) olgn. naar I bede, skulle I ikke bruge overflødige Ord, som Hedningerne; thi de mene, at de blive bønhørte for deres mange Ord. Matth.6.7. Paltz-Greven er ikke af mange Ord, men hand tænker dismere. Holb.Pants.II.8. *Vi Søemænd giør' ei mange Ord. Tode.II.158. CBernh. III.179. Bogan.II.158. her boede . . et jævnt og sindigt Folk, for hvem Sogneskellet var Verdens Grænse. De havde ikke haft mange Ord endsige Sange. Pont. SM.18. med eet ord (tidligere ogs. m. tilføjelse at sige: Dumetius.III.16. Skuesp.V. 91), med faa ord, (m. overgang til bet. 2; nu l. br.) kort sagt. (enken) skal udstaffere det døde Legeme, betrække alle Vegger, Stoele, Stue-Piger, Kokke-Piger, Ammer, Kudsken, Hæste . . med et Ord hun skal giøre saadan en hæderlig Begravelse, at hun har intet tilbage at føre et hæderligt Levnet med.Holb.Bars.I.1. Du er en Skurck, min Søn, med faa Ord, det er din Grand-Mama der har den Ære at sige dig det. KomGrønneg.II.200. alle de Videnskaber, som . . sigte til at oplyse Forstanden . . ere (for) dem med et Ord – Kragemaal. Ew. (1914).V.175. en redelig, agtbar, vindskibelig og tienstfærdig Mand, med et Ord: mig selv. Skuesp.IX.415. eet ord saa godt som fire ell. ti (Skuesp.V.106 Blich.(1920). VI.83), (fire og) tyve (Biehl.(Skuesp.VI. 301)), hundrede (Moth.O46. Biehl.(Skuesp. VI.360)), tusinde olgn., (nu mindre br.) lad os fatte os i korthed; kort sagt. “den Kierlighed gaaer snart over . .” – “Jeg skal aldrig glemme den saa længe jeg lever . .” – “Hør, mit Barn! Et Ord saa godt som tusinde; i Aften skal det være færdig.” Wiwet.D.105. Gylb.VII.95. se videre u. II. en 12.1, II. fire 1, god 4.5. det er ord nok, (jf. det er nok sagt u. V. nok 1.5; nu mindre br. i rigsspr.) det er ikke nødvendigt at sige mere (herom); yderligere redegørelse, drøftelse er overflødig; saa er den sag afgjort, færdig. Blich.(1920). XXVI.113. VSO. disse ell. saa mange er ell. var ordene, anv. som (sammenfattende) afslutning paa et referat af, en (ordret) anførelse af en ytring, spec. (kirk.) som afslutning paa oplæsningen af dagens tekst. VSO. Mau.II.14. Sønderby.Midt i en Jazztid.(1931).40. bedre er eet ord før end ti efter, advarsel, kloge ord i rette tid er bedre end bagsnak, raad, der kommer for sent olgn. Mau.7232. (kun) et ord, et par ord olgn., se bet. 2.1. (om ikke et ord olgn. se bet. 1.4). forstaa et halvt ord, se halv 3.3. knap paa ord, se III. knap 4. faa ord og fyndige er bedre end mange og myndige, se myndig 2. kun give faa ord for penge (ne) olgn., (nu sj. i rigsspr.) være faamælt; ikke sige meget. jeg stod . . stille fermt paa min Post, og gav kun faa Ord for Penge, saa jeg holdt alle disse Tingstude flink fra Livet. Luxd.FS. 81. Den stærke Mand var nu altid meget stilfærdig og gav ikke mange Ord for Pengene i en Hast. Krist.JyF.IV.294. der gaar mange ord i en lang sæk, se Sæk.
1.4) i nægtende, spørgende, hypotetiske udtr., i forb. som (ikke) (e)et ord, (ikke) et halvt ord (se halv 3.3), (ikke) to ord (se to) olgn., især i talespr. ofte m. udvidet anv., som nægtelse, afvisning olgn., m. h. t. (forekomst af) skriftlig ell. mundtlig ytring, ogs. forestilling, forstaaelse, viden olgn.: (næsten) intet; ikke spor; ikke det mindste; ikke et muk. Jeg sêer aldrig et ôrd (dvs.: et brev) fra ham. Moth.O45. Hvad er det for Tøy (dvs.: tøjeri), du væver sammen, jeg forstaaer ikke et Ord deraf. Holb.Hex.III.2. er det ikke mueligt, jeg kand faae et Ord indført? KomGrønneg.V.151(jf. indføre 4). *om de Mallinger, Suhmer og Rother, | man ej et Ord i Aviserne ser. PAHeib.US. 578. hvor kunde jeg tale med Kongen? Jeg kunde ikke faae eet Ord frem. Rahb. (Skuesp.IX.141). (han) er bekjendt som en Courmager, der ikke mener et Ord i Alvor af hvad han siger. Hrz.XIV.102(jf. mene sp. 130749). Med intet Ord (alm.: ikke med et ord) nævnede han . . hvad der var foregaaet. Gylb.(1849).I.59. (biskoppen) var en Tydsker, der ikke forstod et Ord Dansk. Allen.Haandb.338. I Friskolen kunde han aldrig nogensinde et Ord af sine Lektier. Schand.IF.294. der er ikke et sandt Ord deri. S&B. Hun havde hele Dagen ikke været til at slaa et Ord ud af. Pont.Sk.216. der er ikke et ord om det, se IV. om 7.1. der har aldrig været et ondt ord (i)mellem os, se III. mellem 5.7. ikke mæle, nævne, sige, tale et ord, se III. mæle 1.2, nævne 3.2, sige, tale. han havde ikke et ord, han skulde have sagt, se sige. (sj. i alm. spr.) m. bibet. af indvending, uenighed, fjendtlighed olgn. At du har forvandlet Saxos ciceronianske Fraser til ærlige danske Bondesentenser . . har jeg aldrig et Ord imod. SBHersl.(Grundtv.B.I. 513). (hun) var meget glad for Tjenesten. Der havde aldrig været et Ord mellem hende og Fru O. BornholmsTidende.7/111925. 2.sp.1. (ikke) vide et ord af, (ikke) have hørt det mindste om, kende det mindste til. Han bliver i disse Dage virkelig Iustitz Raad, uden at vide et eneste Ord deraf. Langebek.Breve.150. (nu) især (spec. i talespr.) som udtr. for noget ganske uventet, pludseligt indtrædende, i forb. som man ved ikke ord af (Holb.GW.(1724).1sc.) ell. (nu kun) et ord deraf (ell. af det), førend osv., ell. (nu) især i tids-bisætn.: inden ell. før(end) man ved ord (Holb. Jul.12sc.) ell. (nu kun) et ord deraf (ell. af det). See kun til, om vi icke faar Vagt for vort Huus, førend vi veed et Ord deraf. Holb.Kandst.I.6. Jeg skal hevne mig, inden du veed et Ord deraf. Skuesp.I4.69. inden man veed et Ord af det, gryer det ad Dag. Heib.Poet.XI.159. Vinteren var forsvunden, inden jeg vidste et Ord deraf, som man siger. Dodt.R.33. S&B. jf.: *Med eet det banker pludselig paa, | Før du ved et Ord. PMøll.I.61.
1.5) m. prægnant bet. (det er bare) ord, det er lutter, tomme ord olgn., om (vidtløftig, højtravende) ytring uden egl. indhold ell. mening, uden realitetsgrundlag. Bagges.ComF.26(se ovf. 118035). Ord, Ord, Ord! Lemb.Shak.X.52. Arlaud.311. Hvad vil du her? Ord, Ord, altsammen kun Ord. Lauesen.SD.263. (talespr.) i udtr. det er ikke ordet, det (af en selv ell. andre anv. ord) er ikke det rette, rammende udtryk (især: ikke stærkt nok). Nathans.IM.145. omsider . . bankede det paa Døren. Bankede er ikke Ordet. Det dundrede og buldrede. Hjemmet.17/11933. 42.sp.2. et stort ord, udtryk for noget stort, overordentligt olgn.; spec.: overdrevent udtryk (hvormed man tager munden lovlig fuld); dial. ogs. (jf. udtr. m. tale (med) i lign. anv.) om det dermed betegnede: noget meget betydeligt, usædvanligt, overordentligt (især om mange penge, lækre, sjældne sager olgn.). Lands Lov og Ret er et stort Ord, og den Norske Nations Yndlingsord. Stampe.IV.201. Tusinde Daler er et stort Ord (dvs.: lyde meget) men de række ikke langt. VSO.(“Jydsk”). “Jeg er nu og i al Evighed min Skønnes ærbødigste Tjener!” . . “Evighed er et stort Ord, Hr. Ridder.” Drachm.BK.27. han gav sin datter 10000, det var et stort ord i de tider. OrdbS.(Fyn). naar vi fik tvebakker til kaffen, det var et stort ord i gamle dage. smst. jf. CReimer.NB.237. (træde i) et uartigt ord (dvs.: ekskrementer), se uartig.
2) (jf. bet. 3-5) uden forestilling om talens (sætningens) enkelte dele, i ent. ell. flt. om den af ord (1) bestaaende, kortere ell. længere, mundtlige ell. skriftlige ytring, meningstilkendegivelse, meddelelse olgn.
2.1) (jf. Afskeds-, Alvors-, Bifalds-, Elskovs-, Gammens-, Gøge-, Haans-, Kærligheds-, Lov-, Minde-, Nid(dings)-, Smiger-, Ukvemsord olgn. samt Efter-, Forord) i al alm. Folket . . sagde: alt det, som Herren haver sagt, ville vi gjøre; og Mose bragte igjen Folkets Ord (1931: Svar) for Herren. 2Mos.19.8. *Hæv dig ved Seirens Ord (dvs.: budskab), | Absalons By. Oehl.DM. 21. Kongens Ord i Ære. Grundtv.PS.V. 140. han vilde havt et Ord (dvs.: forbøn) for Eigils Liv. sa.Snorre.III.164. *den, som ei mildner sit Ord . . | Er besværlig tidt. Hauch.Lyr.71. *Timerne saa sagtelig gled hen . . | Saa milde som to Elskendes Ord. sa.SD.I.153. Deres Ord gielder meget hos ham. VSO. *Roselille og hendes Moder, de sad over Bord, | De taled saamangt et Skjemtens Ord. CKMolb.SD.171. (Carl Bernhards) “Børneballet” er et godt pædagogisk Ord til Forældre. HSchwanenfl. Be.16. jf. korsets (korsens) ord (u. Kors 1): *Det fjerde Ord var græsseligt, | Og aldrig hørte Himlen Sligt: | “Min Gud, min Gud! hvi haver Du | I denne Nød forladt mig nu?” Kingo.180. (m. overgang til bet. 1.3) om tale (ytring) mods. tanke (sindelag) ell. handling. lader os ikke elske med Ord, ei heller med Tunge, men i Gierning og Sandhed. 1Joh.3.18. “Det var kun et Ord,” siger man saa letsindigt! Som om det ikke stedse var et Ord der gjorde Udslaget i et Menneskes Skjæbne. Gylb.(1849).VI.45. *man tidt i Ord | Er Een, mens man i Tanker er en Anden. PalM.V.219. nu skal jeg sige dig noget . . her gik jeg fra Tanker over i Ord. JVJens.Sk.166. om sproget som (kunst)middel for tanken: *(Hans Tausen) stred med Ordets Sværd. Ing.RSE. VIII.294. Ordets Kunst. PalM.TreD.341 (jf. Kunst sp. 7607). Ordets Ridder (dvs.: Armand Carrel). Ploug.I.79. *alle de Skjalde, hun (dvs.: vort modersmaal) skænked Ordets Magt. Lemb.D.106. om (musik)tekst mods. musik, noder, toner: hun (spillede) en Melodie (og) sagde: “jeg fik aldrig ret lært Ordene hertil.” Chievitz.NF.109. man kunde slet ikke høre ordene (af sangen) ┆ i alm. spr. især i forb. (kun) et ord, et par ord (se Par) olgn., (jf. bet. 1.3-4) om en ganske kort (især væsentlig, afgørende) bemærkning, ytring. jeg er ikke værd, at du skal gaae ind under mit Tag; men siig ikkun et Ord (1907: sig det blot med et Ord), saa bliver min Tiener helbredet. Matth.8.8. SalmHj.263.3. Sagen er alt afgiordt imellem os Forældre, det fattes icke andet, end at hand skal tale et Ord med Mamesellen. Holb.GW.II.1. et Ord . . kunde have gjenbragt det forrige, venskabelige Forhold. Bagger.I.167. Det er sagtens et Ord værdt dvs.: værdt at begiere, naar det ikke koster mere (end en ytring). VSO. det var et Ord i rette Tid. D&H. give et ord med i laget, se bet. 2.3. lægge et ord til gode for en, se god sp. 118129f. det koster (ham) kun et ord, se II. koste 3.1. sige en et ord i mindelighed, se Mindelighed. have et ord at sige (at skulle have sagt), se sige. ellipt.: et ord ell. blot et ord endnu olgn., som indledende ell. afsluttende henvendelse, hvorved man paakalder den tiltaltes opmærksomhed for en kort (væsentlig) bemærkning. hør Monsr. Skyldenborg, et Ord. Holb.11J.III.6. sa.Pern.I.4. Etlar.GH.I.61. jf.: Hør kun fire Ord . . Min Fætter . . har sagt mig det, som jeg nu vil fortælle Dem (osv.). Skuesp.IX.421.
2.2) i særlige forb. m. attrib. adj. Tankens Frihed er mindst begrændset i det mundtlige Ord, mere i det skrevne, og meest i det trykte. Heib.Pros.X.229. Saa skeptisk De er, De tror altfor meget paa det trykte Ord. Brandes.(Pol.12/71922.8.sp.2). det levende ord, mods. det døde ord, (jf. bet. 4.1; efter Grundtv. og især hos ham og hans tilhængere) om det talte sprog, det (til undervisning, vækkelse anv.) mundtlige foredrag, mods. det skrevne (trykte) (der mentes at mangle den vækkende, personlige kraft). (de) gik ud fra Bogstav-Skriften, istedenfor fra det levende Ord. Grundtv.Myth.27. sa.Udv.VIII.297. MHamm.FK.3. De vil altsaa udbringe en Skaal for . . det levende Ord? Hostr.SpT.I.1. Sal.VII.1083. (et) borgerligt ord, fagre (favre), fede ord, (et) forløsende, (et) godt (gode), (et) gyldent (gyldne) ord, (et) knottent, knubbet ord, høje, onde, rene ord, (et) sandt (sande ord, store ord olgn., se borgerlig 1.3, fager 3 (jf. IV. Kys 1), IV. fed 4 (jf. V. nok 1.2), forløse 3, god 6.4 (jf. indlægge sp.39149ff. og II. milde 1.1), II. gylden 2.2, II. høj 4.2, knotten, II. knubbet, ond 5.4 osv.
2.3) i særlige forb. m. verbum, præp., gen. olgn. (om forb. m. (kun) et ord olgn. se bet. 2.1). det er akkurat mine ord (dvs.: ganske det samme, den samme mening, som jeg har ytret) ┆ det er ikke mine ord, spec. (nu ikke i alm. spr.) som udtr. for, at man unddrager sig ansvaret for en vis (netop anv.) ytring, ikke ønsker, at den skal gentages (som den talendes). Hun er, saa sagte at sige, dog det er icke mine Ord, een af de slemmeste Qvinder, du nogentid hâr kjendt. Nysted.Rhetor.42. ikke mine ord igen, se igen 8.1. gøre ens ord til sine, give ens ytring sin fulde tilslutning; billige, underskrive en andens ytring. saa gjør jeg hans Ord til mine, og paatager mig Ansvaret. Kierk.III.239. Levin. tage sine (ell. sit) ord tilbage ell. igen (Pamela.I.363. Bagges.V.233) ell. (nu næsten kun) i sig igen, (talespr.) betegne sin tidligere udtalelse som urigtig, erklære den for ugyldig, ønske den betragtet som usagt. Moth.O46. “naar Monsr. skaffer Pant . . skal hand gierne faae, om det var end 2000 (daler).” – “Monsieur, jeg vil give ham min Vexel . .” – “Nej, Monsieur, jeg maa tage mine Ord tilbage, nu erindrer jeg, at jeg ingen Penge har.” Holb.11J.III.3. Madame C. havde beskyldt en Dame . . for, at hendes Mand ikke var Fader til (hendes børn, men) maatte tage sine Ord i sig igen og indrømme Manden Paterniteten til begge Børnene. Schand.O. II.260. jf. talem.: det er haard kost at æde sine egne ord (dvs.: tage dem i sig). Mau.7231. Feilb. for et godt ord, se god 6.4 (jf. II. lyve 1.3). kalifens ord er visdom, se Kalif. mærke ord, se III. mærke 2.2. gøre ens ord til løgn, se Løgn 1.2. give ens ord magt, se Magt 4.3. i udtr. for samtale, meningstilkendegivelse, deltagelse i drøftelse olgn. gøre ord af noget ell. til en (OrdbS.(Loll.-Falster)), (nu ikke i rigsspr.) udtale sig om noget, til en; spec., i forb. gøre ord ell. meget ord (Langebek.Breve. 30. LTid.1746.480.486) ell. store ord (Dumetius.III.37) af, omtale paa en understregende, fremhævende, fordringsfuld, pralende maade; gøre væsen (“et stort nummer”) af; prale af. jeg (kan), uden at giøre Ord deraf (fr. orig.: sans trop de vanité), forsikre mig om (den unge dames) Bevaagenhed. KomGrønneg.II.16. De Svenske hafve giort Ord af, at en Frantzøsk Munk . . skulde hafve kommet Forgift i Vinen. Slange.ChrIV.1039. Jo, det er ogsaa noget at giøre Ord af, at gaae i Krig. Skuesp.VIII. 70. lad os see, om du er saa kjæk, som du gjør Ord af! Ing.EM.III.195. (hun) gik og gjorde Ord af hendes Søns forestaaende Giftermaal, som hun var stolt af. Thyreg. UdvFort.I.205. Esp.102. Feilb. faa, have, især tidligere ogs. give (Holb.GW.IV.9. Skuesp.VII.120. PalM.IL.III.192), lægge (PAHeib.Sk.III.226. sa.US.246) sit (ell. sine) ord ell. et (par) ord med i laget olgn., sige sin mening om en sag, der drøftes; give sit besyv med; tale med; snakke med; gribe (afgørende) ind (i en drøftelse olgn.). vi talte just om Jer; Derfor maa I gierne legge jer Ord i Lauget med. KomGrønneg. II.29. Hold Din Mund, siger jeg. Du skal altid lægge Dit Ord i Lauget med. PAHeib. Sk.IV.166. Der vil komme en Tid, da en agtbar Borger holdes mere i Ære, og den simple Mand ogsaa vil faae et Ord med i Lauget. Hrz.X.110. være, komme i ord ell. til ords med ell. sammen, komme en i orde ell. til ords (Moth.O45. VSO.), (ænyd. glda. være, komme til ords med olgn.; jf. være, komme til munds med ell. sammen (se Mund sp. 49615); nu næppe br.) være, komme i samtale med (hinanden), ogs. spec.: i ordstrid, trætte. Hand maa . . have været til Ords med min Herre paa Vejen, efterdi hand er saa forbittred. Holb.Vgs. (1731).II.15. Polidorus og Leander er derover kommen i Ord sammen og har trued hinanden paa Lived.sa.Mel.IV.6. KomGrønneg.I.264. Det bliver best, at de selv komme til Ords sammen, saa vil heele Sagen snart oplyses. Ew.(1914).II.349. Skuesp. VIII.102. VSO.III.K250. om præses' forsvar for en akademisk afhandling: (han) havde forklaret og været til Ords over Luciani Dialogo de morte peregrini. CP Rothe.MQ.I.444. overf., om kamp: *Hand agted at komme med Fiinden i Ord. Sort. HS.F1v. tage en ordet af munden, se Mund 4.4. skifte, veksle ord med, se skifte, veksle. spilde sine ord paa, se spilde. m. overgang til bet. 3.1, i udtr. som have ens ord for noget. Brandes.II. 259. staa for orde (ell. ord. Levin.(“hos Landalmuen”)), (ænyd. d. s.; nu ikke i rigsspr.) undlade at røbe sig (med ord); (kunne) fastholde en ytring(s rigtighed). Skipperne self . . stode (ikke) for Orde, men blefve af Tolderne tagne i U-sandhed. Slange.ChrIV.1092. Naar jeg lyver, kan jeg aldrig staae for Ord (dvs.: klare for mig). Levin. om bet. “holde sit ord” se u. bet. 3.1. tage en paa hans ord (Holb.Usynl.III.3. Æreboe.62) ell. (sj.) ved ordet (Tode.S.16) ell. (nu næsten kun) paa ordet, (jf. bet. 1.3 samt gribe en i hans ord u. gribe 4.1) gribe en falden (ofte spec.: flygtig, henkastet) ytring (et forslag, tilbud, løfte olgn.) og fastholde den (som om den var fremsat med fuldt overlæg); holde en fast til en fremsat udtalelse, tage den alvorlig, følge den (selv om den ikke var helt alvorlig ment). “dersom jeg kan være Dem til nogen Gjentjeneste –” – “Jeg tager Dem paa Ordet.” Heib.Poet. VII.70. jeg vil ikke tages paa Ordet – men lad os sige, de har snydt mig for 180,000 Rdl. Goldschm.VIII.15. Jeg har, da Fader opfordrede mig til at skrive rent ud af Posen . . taget ham paa Ordet . . Er det saa min Fejl, at Fader, da det kom til Stykket, alligevel ikke ønskede min Oprigtighed. Nans.FR.125. tro en paa hans ord, lade sig overbevise af, være overbevist om rigtigheden af, fæste lid til ens udsagn (forsikring olgn.). Min Herre repeteer ikke Historien oftere for mig. Jeg har nok. Jeg troer Manden paa hans Ord. Holb.HP.III.9. *troe din Doctor paa hans Ord, | Han vil dig ikke ilde. Storm.SD.168. jeg forlanger ikke Deres Eed. Usoeret er best; og jeg vil troe Dem paa Deres Ord. PAHeib.Sk.I.127. Wilst.D.III.10. jf.: *Den Mand, hvis Ord jeg ikke troer, | Troer ikke jeg paa Eden. Oehl.DM.58. (m. overgang til bet. 3.1) m. særlig forestilling om den enkeltes udførligere meningstilkendegivelse, sammenhængende redegørelse, udtalelse, erklæring, tale olgn. falde en (ind) i ordet ell. ordene (Suhm. II.128), (jf. II. falde 4.7; nu næppe br.) afbryde en. à propos falt hand mig ind i Ordet. Holb.HP.I.3. dersom de vil falde mig i Ordet hvert Øieblik Herre, saa kommer vi ikke til Ende dermed i et Aar. Biehl.DQ.I.95. se ogs. u. II. falde 4.7. føre ordet, (jf. bet. 1.3 samt Ordfører) dels: tale paa fleres vegne; være ordfører; dels: i en gruppe af flere (sam)talende være den, der leder (sam)talens gang, den, der (fortrinsvis) taler. Hold Munden min hierte Mand! du vil altid føre Ordet. Holb.Pern.I.5. Min Præses skulde da endeligt eengang føre Ordet. Æreboe.59. En gift Kone . . har Ret til at føre Ordet og sige Alt hvad der falder hende ind. Heib.TR.nr.123.8. de (sad) og talte om Børnene . . Det var stadig Inger, som førte Ordet. Pont.LP.VIII.176. (l. br.) m. videre anv. (jf. have ordet ndf.): Det var Stuart Mill's Logik og Erfaringsfilosofi, der førte Ordet (ved midten af 19. aarh.). Høffd.LT.62. føre det høje, det store ord olgn., se II. høj 4.2, stor. faa, have, begære (se begære 2), bede om, forlange, tage, frafalde (se frafalde 2.2), fratage, give, nægte (en) ordet olgn., som udtr. for (lejlighed ell. ret til) at tale, især (efter en leders, en ordstyrers anordning) som taler, festtaler, deltager i en debat, spec. (polit.) ved et politisk møde, i rigsdagen olgn. een af (kongens) mest veltalende Mænd (maatte) tage Ordet, og tale Almuen til. Molb.DH.II.270. Gildet (dvs.: en politisk klub) indrømmer Ordet til Mænd der tale i Alles Navn. Hrz.ST.233. *Knap er man sat i Mag ved (fest-)Bordet, | Saa raabes: “Den og Den har Ordet.” Winth.XI.107. “Stille,” hyssede C., “kan Du ikke lade Alfred igjen faae Ordet.” Chievitz.NF.44. Grundl.(1849).§63. MO. “Han overfaldt mig som en Rasende,” tog L. Ordet. Dodt. F.174. Konsul Bøje har Ordet for en kort Bemærkning. OBenzon.Sp.70. HPHanss.G. 19. ogs. (i forb. faa, have ordet) m. videre anv. (jf. føre ordet ovf.) som udtr. for (paa et vist tidspunkt) at være (den) bestemmende, raadende olgn.: (ved fastelavnsgildet paa) pigernes aften (fik man punch) ud på aftenen og dans – hvortil pigerne “havde ordet” (dvs.: ret til at byde op) – til den lyse morgen.DanmarksFolkeminder.IV.(1909).21. nu gik det på livet løs (med arbejdet i en fangelejr) i en morgentime hver dag, enten solen eller regnen havde ordet. NAJensen. Ventetider.(1926).76. ordet er frit olgn., se I. fri 4.3. tage til orde (tidligere ogs. til ords. Wess.82. til ord. Leth.(1800)), (jf. oldn. grípa til orðs, taka til orða; især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) begynde at tale, fremsætte sin mening; tage ordet; ogs. (Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) som replikangivelse: sige (især: som sin første replik ell. efter i nogen tid ikke at have talt). I min Lod faldt det at træde frem, og tage til Orde. Mall.KF.6. Jeg har intet derpaa at sige, tog Sigrid til Orde. Suhm.(SkVid.X.48). Grundtv.PS. III.238. CKMolb.Dante.II.106. For en Snes Aar siden tog jeg til Orde mod en vis Opfattelse af vort Lands Historie. Fædrelandet.1/101907.3.sp.1. Da tog Peter til Orde (1819: Da svarede Peder) og sagde. Matth. 17.4(1907). Feilb. komme til orde ell. (nu ikke i alm. spr.) til ord (Leth.(1800). Feilb.), dels om person (nu især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog): faa lejlighed til at tale, udtale sig; faa ordet; især (i forb. (ikke) kunne komme til orde olgn.) m. h. t. en ved indtrædende tavshed, opmærksomhed fremkommen mulighed for at tale (blive hørt): faa ørenlyd olgn. Sander. (Rahb.LB.II.479). Baronen vil retfærdiggjøre sig; Lad ham komme til Orde! Heib. Poet.V.265. *Den Larm, der . . opstod, | Mig ei tilorde komme lod. Winth.NDigtn. 110. Saasnart det var muligt at komme tilorde for den almindelige Bevægelse, sagde (han osv.). Gylb.(1849).IX.125. D&H. Feilb. dels (Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) om tanke, følelse olgn.: give sig udtryk i ord; faa, komme til udtryk (i ord). Schand.O.I.179. Omend det sjælden kom tilorde hos ham, kresede hans Tanker bestandig om denne By. Pont.LP.VII.173. jf.: jeg (var) nu berettiget til at tænke paa mine egne Anliggender, som jeg hidtil ikke havde ladet komme til Orde. Lehm. II.376. tage en ordet af munden, se Mund 4.4. jf. bet. 3.1: stede(s) til ords, se stede.
3) (spec. anv. af bet. 2) om ytring af særlig bindende, forpligtende art.
3.1) forsikring (2) ell. (især) tilsagn, løfte olgn.; især i forb. som give en sit ord (paa), holde (sit) ord (tidligere ogs. m. hensobj.: holde en ord. KomGrønneg.I.282. ell. i forb. holde ord med en. Moth.H240), staa ved sit ord ell. (jf. ovf. sp. 11871ff.; nu ikke i rigsspr.) i sa. bet. staa for orde (for ord. Feilb.) mods. bryde, gaa fra sit ell. (nu sjældnere) sine (Moth.O44. Høysg.S.95) ord olgn. *Jeg skulde viise, det (dvs.: at) jeg var | En Mand, der stod for Orde, | Og skyldigst giøre Gielden klar, | Som jeg paa Bidstrup giorde. Reenb.I.404. (jf. Wadsk. 99). *Før du kom, | Tog hun mit Ord (dvs.: tog et løfte af mig) – det staaer. Ew. (1914).V.16. jeg har sagt det, og jeg vil staae ved mine Ord. Jacobi.(Skuesp.IV.132). *Jeg gav ham alt mit Ord, | Det kan jeg ikke bryde. Oehl.HK.129. jeg har ærligt holdt Ord, og skal vedblive at gjøre det. Heib.Poet.VII.357. *Hvorledes, Munk! har Du os ikke lovet, | At vi med (dvs.: for) Skærsild skulde slippe frie . . | Vil Du gaae fra Dit Ord og os bedrage? Hauch. DV.II.64. *Bare, Mads! du staar ved Ordet, | At vi deler ærligt halvt. PMøll.I.110. “Men naar nu Løjtnanten giver Dem Deres Ord (dvs.: løfte om datteren) tilbage?” – “Saa tager jeg det i mig igjen.” Hostr.G. 175. Vel . . jeg har Eders Ord paa at I komme. Chievitz.NF.11. Skal vi gi'e hinanden et Ord paa det? Pont.FL.107. en mand af ord, (nu næppe br.) en mand, der holder sit ord, hvis ord er til at stole paa. VSO. MO. S&B. det er et ord, (især talespr.) det er en aftale, et løfte; det lover jeg; det er vi enige om. “jeg vædder.” – “Det er et Ord (dvs.: jeg slaar til).” Biehl.(Skuesp.IV. 404). *“Ja saa,” sa'e den Lille, “saa er det er Ord! | Nu er da min Reise besluttet!” Winth.IV.44. “Kanske jeg kan faa nogle Tønder (kartofler) for billigt Kjøb?” . . “Det er et Ord,” sagde Degnen. Schand.TF.I.17. Naar Deres Mand næste Gang gør mig den Glæde at tage Del i Jagten, saa kommer De med, er det et Ord? KMich.F.83. en mand er en mand, (og) et ord er et ord olgn., se I. Mand 7.1. love med haand og ord, se III. love 1.1. løse sit ord, se løse 4.1.
3.2) (jf. Bud-, Magtord ofl.; især bibl., poet.) befaling; bud; forskrift. Da sagde Mose til Aaron og til hans Sønner . . I skulle ikke gaae ud af Forsamlingens Pauluns Dør . . thi Herrens Salveolie er paa Eder; og de gjorde efter Mose Ord (1931: som Moses sagde). 3Mos.10.7. *Knap var Ordet givet, neppe var Budet sagt | Før (osv.). Oehl. HK.111. Nu skulde Bjærgmands-Konen til at brygge Øl. Bjærgmanden og Drengen fik Ord om at hente Vand. KlBerntsen.Æ. I.179. gøre noget paa ens ord, se paa. (jf. bet. 4; bibl.) om guds bud til menneskene. Forbandet være den, som ikke holder Ordene i denne Lov og gjør derefter. 5Mos.27.26. Hvormed skal en Ung holde sin Sti reen? Derved at han holder sig efter dit Ord. Ps.119.9. Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte. smst.119.11. spec. i forb. de ti ord, de ti bud(ord). (Moses) skrev paa Tavlerne Pagtens Ord, de ti Ord.2Mos. 34.28. 5Mos.4.13.
4) (spec. anv. af bet. 2; jf. bet. 3.2 slutn.) i særlig bibl., relig., kirk. anv.
4.1) om de (i bibelen overleverede) af gud (Jahve, Jesus) talte ord til menneskene, som indeholder troens lærdomme, forjættelser olgn.; dels (jf. Bibelord 1) om et enkelt bibelsprog, dels (jf. Bibelord 2) m. sammenfattende bet. om bibelens ord og lærdomme, bibelen (som helhed). Dit Ord er en Lygte for min Fod, og et Lys paa min Sti. Ps. 119.105. Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae. Matth.24.35. *Det er mig nok, hans Ord at troe. Kingo.315. *Hans Aand er Livets Kjærne, | Hans Ord kan aldrig døe. Hauch. (Psalmer udv. af PHjort.(1843). 222). *Jert Hus skal I bygge paa Ordets Klippegrund. JPaulli.Skygger ogLys.(1902). 35. tage et Ord frem, som Jesus har sagt, og dermed vejlede de Hellige. VBeck.LK. I.522. Jesus sagde til sine Disciple: mig er given al Magt i Himmelen og paa Jorden . . Efter dette Herrens Ord ville vi (osv.). Alterbog.447. indre ord, se II. indre 3.1. om herpaa hvilende lære, (forkyndelse, i form af) prædiken, salme(sang) olgn. Matth.13.20. de Fleste af Brødrene . . bleve desmere dristige til at tale Ordet uden Frygt. Phil.1.14. *Er ikke Ordet i vor Mund | Et Lys for alle Sjæle! Grundtv.PS.VI.231. *“Ordet”, Pilgrimstaven | Er sjelden i min Haand. Bødt.221. naar han holdt sin Tale i Kordøren, var det . . gribende at høre ham forkynde Ordet.Birkedal.O.II.81. Hver Aften blev Bibel og Salmebog taget ned fra Hylden, og Ordet lød. Kirk.F.234. i særlige forb. (det) levende ord, (jf. livets ord u. Liv 9.3 samt Livsord 2) om guds ord som forjættelse om, som vejen til det evige liv; hos Grundtv. spec. (jf. bet. 2.2 samt III. lille 2) om (de af Jesu mund udgaaede ord:) trosbekendelsen ell. fadervor. Moses . . annammede de levende Ord, at give os. ApG.7.38. det levende Ord, der beviislig var udgaaet af Christi Mund (dvs.: trosbekendelsen ved daaben). Grundtv.KG.15. jf.: Herre, til hvem skulle vi gaae hen? du haver det evige Livs Ord. Joh.6.68. *Om end vort Støv er lige tungt, | Saa faar vor Sjæl dog Vinger, | Saa den med Ordet evig ungt, | Sig let til Himlen svinger. Grundtv.SS.III.431. ordets lærer ell. (især) tjener, (kirk.) den kristne forkynder, præst. Det være Ordets Lærere forbeholdent, at lade os høre Religionens Stemme. Rahb.Tilsk.1791.242. Ordets Tjenere. Alterbog.425. MPont.SK.55. jf.: Jacob Borrebye. Medtiener i Ordet til Nachsskouis Menighed. Borrebye.DenBibelskeArithmetica.(1733).titelblad. guds ord, se Gud 4.1 (jf. II. løbe 10). (et) guds ord fra landet (spøg. ogs. fra Lolland (Schand. O.II.203) olgn.), om en landsbypræst ell. -degn (VSO. Mau.II.111) ell. nu en ung naiv person, især kvinde, se Gud sp. 29744. ordets gører, hører, hørelse, se Gører 2, Hørelse 1. det lille (guds) ord (af herrens mund), se III. lille 2.
4.2) (efter (Joh.1.1, se ndf.) gr. lógos, ord, tanke, fornuft (se Logik); jf. Sal.2XV.976) om Jesus (som den fuldkomne aabenbarelse af gud). I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Joh.1.1. Og Ordet blev Kiød, og boede iblandt os. smst. 1.14. *Du Guds evig' Ord! | . . Du Guds Søn i Himlen est. Kingo.92. Grundtv.SS. IV.19. Heib.ND.50. VSO. D&H.
5) (jf. bet. 1.5 og 2.1) om (ofte) gentagen ytring.
5.1) (jf. Fynd-, Mode-, Slagord; især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog ell. dial.) om et ofte ell. alm. brugt udtryk (ytring), især (som citat) anv. paa en foreliggende situation; staaende udtryk ell. yndlingsudtryk (i sætningsform); sentens; talemaade; ordsprog; især i forb. et gammelt ord, ofte knyttet til anførelsen i udtr. som (som) man siger (ell. der siges) for et gammelt ord (VSO. Mau.II.111. AndNx.PE.II.112. CReimer.NB.207. se ogs. for sp. 17948ff.), som det gamle ord ell. som ordet (Kierk.XIV.155. Tandr.(BerlTid.3/71925. Aft.1.sp.1)) siger olgn. *Det svared Hr. Marstig . . | “Det er nu et gammelt Ord: | Spotten og Skaden vil følges ad.” DFU. nr.28.42. det er et sandt ôrd, som siges, at den, som har penge, hàr ogsâ venner. Moth.O44. blive i Landet, og nære sig redelig, det er et gammelt Ord, og et sandt Ord. Rahb.Fort.II.274. det er mit gamle Ord: jo mindre Begjær, jo mere sand Nydelse og Qvægelse.Sibb.II.16. Naar To trættes, leer den Tredie, siger Ordet. CBernh.V.59. PalM.IV.4. Vi har alle den samme Tro som Præsten i vor Kirke, er et sjællandsk Ord. VilhAnd.N.80. jf.: nu er det blevet til et Ord imellem os, at kalde hans Handelsaffairer Stuesagerne, men vore lærde og curiøse Forhandlinger kalde vi Kammersagerne. Sibb.II.10. bevinget ord, se bevinget 2.1. (jf. Anraabnings-, Befalings-, Enings-, Løsensord samt Ordtag (2), -tegn (3); ⚔, nu næppe br.) i best. f., om feltraab, løsen (II.1.1), parole. Moth. O43. SøkrigsA.(1752).§719 (se II. Løsen 1.1). Han fik Ordet af den Høistcommanderende. VSO.
5.2) (uden for udtr. faa ell. have ord for at osv. nu Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog, gldgs. ell. dial.) i forsk. mere ell. mindre faste udtr. (især præp.-forb.), m. h. t. hvad der giver anledning til særlig opmærksomhed, forundring, beundring ell. dadel, om ytring, der med samme bet.-indhold (mening) gaar fra mund til mund inden for en vis kreds (en egns beboere, offentligheden); (folke)snak; rygte; (god ell. daarlig) omtale; ry. (hans) Vaners Regelmæssighed havde givet Anledning til det Ord om ham, at han ikke forrettede selv de nødtørftigste Ærinder uden først at raadføre sig med sit Ur. Pont.Mi.45. (som) ordet gaar, (som) man siger, fortæller; (som) rygtet gaar, siger. *“Sin Præst hun roser” – “Dog han er | (Som Ordet gaaer) en Drømmer.” Reenb.I. 72. *Saaledes gaaer endnu i heele Egnen Ordet. Rahb.PoetF.I.214. *Han kan lidt meer end Fadervor, | Og maner stærkt, som Ordet gaaer. Bagges.I.168. Der gik . . et stort Ord om (dvs.: man fortalte det som noget stort), at der aldrig i Norden var kommen en kostbarere Ladning hjem. Hauch.II.371. Ordet gaaer, at (kongens frille) er jordet her. Baud.KK.89. CReimer.NB.113.443. der gaar ord af, der tales (vidt og bredt, mand og mand imellem) om; især m. h. t. hvad der vækker forundring, beundring: der gaar ry af. denne Bondepige, hvis Skjønhed der har gaaet saa meget Ord af. PAHeib.Sk.II.8. det Orde, der gik af min Faders Formue. Kruse.E. 72. der gik Ord af, at Danne-Kongen vilde hevne Skade. Grundtv.Snorre.I.129. han forsvandt . . Andendagen efter sit Bryllup . . Det var en forstyrret Historie, der gik Ord af Besvimelserne i Familien. JVJens.SS.91. AndNx.PE.III.204. komme ell. være for orde ell. (sj.) for ord (Wilse.R.V.176), i ordet (vAph.(1759). 300), blive, være meget omtalt (anerkendende ell. nedsættende), meget bekendt; komme, være i ry. (en) Skoemager, der er saa lykkelig at komme for Orde, og drager stærk Næring til sig. PAHeib.I.302. (Viborg søs) Brasen er meget for Orde. Blich.(1920). XXI.238. Du lægger . . din Fader og din stakkels Faster i Jorden, med din Opførsel. Betænk hvordan vi allerede er for Orde, for din Skyld. CBernh.II.23. OrdbS. (Fyn). se videre u. IV. for 2.8. talem. (nu næppe br.): Hand er kommen for ôrde som Køge handsker. Moth.K251. faa, have ord for, komme, være (bringe) i ord ell. i orde (Heib.Poet.X.22. sa.Pros. II.223. Lemb.Shak.XII.134. JySaml.4R. III.435) for, (m. bet.-forskydning ved præp. fra IV. for 12(4) til 15.2; i alm. spr. nu næsten kun m. flg. inf., især at være) især om person: blive, være (gøre til) genstand for alm. omtale paa grund af særlige egenskaber, optræden, forhold (bedømte af omgivelserne, offentligheden); spec.: (almindeligt) anses for, siges (at være osv.). Folkene have Ord fore at være heel onde og arrige. Pflug.DP.963. saa snart han er kommen i Ord for at lyve, troer ingen ham meer, end ikke naar han siger Sanden. Holb.Heltind.I.117. Desuden faaer den driftige Mand . . let Ord for Strænghed (alm.: for at være streng). Mall.SgH.696. Fruentimmerne . . vare i Orde for deres forborgne Kundskaber. Engelst.Qvindekj.105. Aarhuus . . Domkirke har Ord for at være den største i Danmark. Molb.Dagb.203. *mangen En fik Ord for (alm.: for at være) Mester i at stjæle. Grundtv.PS.IV.485. Jeg veed det nok: jeg er kommen i Ord for at lyve. Blich.(1920).XXIV.46. Grev Engelbret var især i Orde for sin Dristighed og Belevenhed. Ing.VS.I.105. CBernh.IV.164. (jeg) havde Ord for at trække Damerne til Butikken ved min Konversation. Hostr.F.40. Pont.FL.436. i flg. anv. nu næppe br.: han (tragter) ikke saa meget . . efter gode Sæder, som efter Ordet for samme. Wand.G.II. 639. Han bifaldt en Gierning, som han ikke vilde have Ord for (dvs.: have skyld for, have sig tillagt). Sporon.EO.I.71. spec. (tidligere) m. h. t. forhold ml. en mand og en kvinde, i udtr. komme i ord(e) ell. have ord for, omtales som staaende i et vist erotisk bestemt forhold til. Moth.K256. (han) havde . . som man kalder det, Ord for mange Damer; og det Middel, hvorved han erhvervede sig det, var deels en forunderlig familiær Tone, som han tillod sig med Damer, der vare ham temmelig ubekjendte, en Tone, (der syntes at forudsætte) et fortroligt Forhold; deels en fiin Vending i Conversationen, hvorved han vidste, at bringe den Person, han vilde have Ord for, paa Tale . . Ved disse . . Kunster havde han blandt Andet vidst at komme i Orde for Fru v. R. Heib.Poet.X.21. jf.: han kom i Orde for en saa piquant dobbelt Intrigue, som den at staae i Forbindelse baade med Moder og Datter. smst.22. i tilsvarende udtr. m. bestemmende attrib. adj., som have et godt, slemt ord (paa sig) (Moth.O45. VSO. MO. Feilb.), være, komme, bringe i et godt, slemt ord olgn. *Til Frue Fortuna gaaer jeg ikke; | Hun er i alt for slemt et Ord. Rahb.PoetF.I.142. *Rahab hedd Værtinden, | Ei med det bedste Ord. Grundtv.SS.II.133. VSO. Køberen fik Noget oven i Købet . . at ikke Sælgeren skulde “faa det gerrige Ord” (dvs.: faa ord for at være gerrig). CReimer.NB.547.
1) et af lyd ell. lydtegn (bogstaver) bestaaende udtryk for en (enkelt) forestilling (6.2), et begreb.
1.1) (jf. I. Glose 1 samt Afleds-, Arve-, Bog-, Borgestue-, Enstavelses-, Flerstavelses-, Fremmed-, Gaade-, Hankøns-, Hunkøns-, Intetkøns-, Klang-, Kode-, Kultur-, Laane-, Landskabs-, Lyd-, Rim-, Stikord ofl.; især sprogv., filos.) i al alm. enhver vil dømme om Ord i sit eget Sprog, og synes altiid at finde noget urigtigt i de nygjorte. Høysg.S.a7v. *Hvad er Ord? En Lyd, som svinder. Oehl.L.I.215. Et lille Ord, blot bestaaende af to Bogstaver (dvs.: ordet “ja”). Heib.Poet.VII.339. Ordet er Forestillingens rene, ved ingen Biforestillinger forstyrrende Tegn. Madv.KS.24. et Sprog er ikke et Register over Ord. Ordene er det døde Raastof, hvoraf Sprogets Aand rejser Boliger for Folkets Tanker. Hørup.I.204. (i bogen) “Ordenes Liv” (behandles) de Forandringer, som Ordene undergaar i Tidernes Løb. KNyrop.OL.I. Forord. trykløse Ord. Brøndum-Nielsen.G G.I.80. kortstavede, langstavede ord, ord, der har en kort, resp. lang (rod)stavelse. smst. fremmed(e), sammensatte (osv.) ord, se fremmed (1.3) osv. spec. om det talte ord. Ordet har hiemme i Munden og ikke i Pennen. Grundtv.Udv.V.420. (er) Ord . . ikke Aabenbaringer af Sjælens Væsen, Seglet paa enhver Handling? . . derfor ere de ogsaa saa farlige, at engang undslupne deres Hjem i Menneskets Bryst, kunne de ikke mere tilintetgiøres. Gylb. (1849).VI.45. han tog om Ordene, som om han var bange for at brænde sig paa dem.EBrand.UB.273. spec. om det skrevne ell. trykte ord. Flere Ord vare allerede ganske ulæselige. VSO. At bogstavere Ordene urigtigen. smst. 100 Mark, i Ord (dvs.: skrevet med bogstaver) ethundrede Mark. Ludv. skrive et ord med lille ell. stort, se III. lille 1.2, stor.
1.2) m. særligt hensyn til betydning ell. funktion (i sætningen), spec. om et ord som bærer af en vis betydning ell. en række sammenhørende betydningsnuancer; alm. (gram.) i ssgr. som Bekræftelses-, Benægtelses-, Beskaffenheds-, Bestemmelses-, Bi-, Binde-, Egenskabs-, Forholds-, Genstands-, Gernings-, Grund-, Hensyns-, Hoved-, Henvisnings-, Hjælpe-, Kende-, Navne-, Sted-, Tal-, Tillægs-, Udraabs-, Udsagnsord ofl. Mennesket lever ikke alene af Brød, men ved hvert Ord, som udgaaer igiennem Guds Mund. Matth.4.4. Klygter og dobbelte Ord (jf. dobbelt 4). Holb.Ep.III.438. Redelighed er et Ord, der betegner noget saare Vigtigt. Mynst.Betr.II.23. I Nordens Kæmpeviser haves ej noget Ord paa (dvs.: som udtryk for begrebet) Kærlighed. PMøll.II.363. *Cap, Lafitte, Champagne, og hvad Pokker | De sjeldne Vine har for sjeldne Ord (dvs.: navne). PalM.I.108. (Paulus var) en Rethaver, en Trættekær; man turde vove Ordet (dvs.: betegnelsen, udtrykket) en Quærulant. Brandes.J.38. (i) ordets egentlige, videste betydning olgn., se Betydning 2.1. jf. bet. 5.1: (han) vilde være en Folkets Mand i Ordets bedste Betydning, en Mand, der udrettede noget for Alle Godt og Heldbringende. Tops.III.163. bringe et ord over sine læber, ordet ligger mig paa tungen olgn., se Læbe (2.2-3), Tunge. af mangel paa et bedre ord, se I. Mangel 1.3. i udtr. for ligefrem, bogstavelig opfattelse ell. forstaaelse, i forb. forstaas efter ordet olgn., (nu l. br.) forstaas, tages efter bogstaven. et dristigt Udtryk, der ej skal forstaas efter Ordet. PMøll.II.268. et fuldgyldigt Vidnesbyrd, der for at forstaaes maa tages efter Ordet. Kierk.III.277.
1.3) (m. overgang til bet. 2) om et enkelt ell. flere (alle) led (ord) i en sammenhængende ytring. *Det er ei den danske Tunge, | Det er ei de vante Ord. Oehl.L.I.241. *Mangt et flygtigt Ord | Undslipper let en ubevogtet Læbe.Heib.Poet.IV.212. *Hun (dvs.: modersmaalet) lægger os paa Læben hvert godt og kraftigt Ord | til Elskovs sagte Bønner, til Sejrens stolte Kor. Lemb.D.105. jeg forpligter herved mig og Arvinger . . til at opfylde denne Kontrakt i alle dens Ord og Punkter. JurFormularbog.5217. fange (en) i ord, se III. fange 3.2. hænge sig i, kløve ord, se hænge 12, V. kløve 2.2. beholde, faa, (ville) have det sidste ord, se sidst. det ene ord tager ell. (tidligere) giver (Tode.I.269. Oehl.C.206. sa. HrS.352) det andet olgn. (jf. oldn. svá óx orð af orði, ty. ein wort gab das andere; talespr.) som udtr. for, at to samtalende (pludseligt) ved (uoverlagte) ord, der tages op af den anden part, føres videre end tilsigtet (til stadig stærkere, mere afgørende ord). Blich.(1920).XIII.160. eet Ord tog et andet . . vi kom hjem som Trolovede. Gylb.I.166. Schand.F.260. især m. h. t. hidsige, vrede ord: Mau.7268. det ene Ord tog det andet, indtil jeg gav ham Hug med min Stock. Holb.GW.I.1. F. er ogsaa kort for Hovedet; det ene Ord tager let det andet. Oehl.XVII.20. Det blev han vred over, og det tog den anden Herre ham ilde op, og saa – saa gav det ene Ord det andet. Hrz.XVII.260. KnudPouls. U.22. ord for ord ell. ord til andet, tidligere ogs. ord fra ord (DL.1–8–4. ExtrRel.14/121722.3. Thurah.B.252), sjældnere ord til ord (ORung.VS.119), ord efter (Thurah.B.43) ell. for (Blich.(1920). XIV.176) andet, (jf. oldn. orð eptir orði, ty. wort für wort olgn. samt efter 3, IV. for 4, fra 6 og ordens, II. ordlig, ord-lydende, -ret) især m. h. t. gengivelse (referat, oversættelse olgn.) af en tekst, en ytring: med fuld overensstemmelse, nøjagtigt, uden afvigelse (saaledes som teksten lyder ell. ytringen er fremsat); ordret; ogs. (i forb. m. høre olgn.): fra ende til anden; hvert ord. *Opregn mig Ord for Ord Gudindens Klagevæ. Holb.Metam.20. hand blev icke min lille Johanne var, som sad i en Krog og hørte alting Ord fra Ord. KomGrønneg.I. 316. Verset . . mener man ej skulde blive vores gunstige Læser uangenemt her at see Ord til andet indrykket. LTid.1747. 652. Bellmans Digte huskede jeg endnu udenad Ord for Ord. Hauch.VII.491. *Forliget skal holdes; og det Ord til andet. Hrz.SvD.123. PalM.I.236. i forsk. mere ell. mindre faste udtr. for at ytre sig (paa en vis maade), (søge at) finde udtryk for en tanke olgn. du skal gaae ind til Kongen og tale til ham paa denne Maade; og Joab lagde Ordene i hendes Mund (1931: lagde hende Ordene i Munden). 2Sam.14.3. En besynderlig Historie om en af (en tysk digters) Psalmer kand vi ikke forbigaae at fortælle med hans egne Ord. Reenb.I.216. (hun) blev afviist med de Ord, paa Døren du Kieltring. Holb.Bars. II.8. *(Odin) leder efter Ord; men lutter Tanker finder; | (Man efter Tanker maaskee leder her, | Og finder Ord – desværr'! | Sligt hender sig ei nær saa sielden, som det andet.). Bagges.ComF.26(jf. bet. 1.5). *Hvo ei med Ord kan sige | Sin Tanke, kommer ei i Himmerige. Heib.ND. 51. *mangled' aldrig | Din Tunge Ord til dine Følelser? Bredahl.I.48. Hustruen stod uden Ord, uden Taarer. HCAnd.VII.206. *jeg stirrer paa sejlende Arker, | men finder ej tolkende Ord. Aakj.RS.93. jf. Mund 4.4: Ordet fløj (slap) mig ud af Munden. D&H. se videre u. egen (1.1), lede (V.2.2), mangle (II.1.1), Mund (sp. 49346ff.), savne ofl. være flink til ords, (jf. være rask til bens olgn. u. I. Ben 3.5; sj.) have let ved at udtrykke sig. (præsten regnedes) for mere end en Bonde, var flinkere til Ords. Troels L.XII.165. jf. (dial.): han kan ikke komme til ords, har vanskeligt ved at tale (paa grund af talefejl). OrdbS.(Fyn). gøre ord (af noget), se bet. 2.3. belægge, føje, veje sine ord olgn., se belægge (11), føje (IV.2.1), veje. med disse ord, se III. med 6.2. sætte sine ord paa skruer, paa stylter, se Skrue, Stylte. lægge en ordene paa tungen, se Tunge. kræng i ord, se III. kræng (jf. ordkræng). have ordet i sin magt, se Magt 3.1. han giver ikke sine ord beskrevet, se u. beskrive 2.1. (jf. bet. 2.3; nu sj.) i forb. m. føre: *Han fører sine Ord med Fynd og Ild. Tode.(Rahb.LB.I.240). *Læben nægter Ord at føre | For Begjæringen.Heib.Dv.130. med andre ord, udtrykt paa en anden (kortere, klarere) maade. en Periode, fra hvilken jeg husker Mere, end jeg erindrer, eller med andre Ord, jeg lærte Mere, end jeg oplevede. Goldschm.Fort.III.101. Drachm.KK.21(se anden sp.55413). JVJens. Sk.185. i udtr. for vidtløftighed (ordrigdom), faamælthed (ordknaphed) olgn.; især i mere ell. mindre faste forb. som (ikke) anvende, bruge ell. (nu l. br.) gøre mange ord, ikke være (en mand) af mange ord, være af faa ord (se I. faa 1) olgn. naar I bede, skulle I ikke bruge overflødige Ord, som Hedningerne; thi de mene, at de blive bønhørte for deres mange Ord. Matth.6.7. Paltz-Greven er ikke af mange Ord, men hand tænker dismere. Holb.Pants.II.8. *Vi Søemænd giør' ei mange Ord. Tode.II.158. CBernh. III.179. Bogan.II.158. her boede . . et jævnt og sindigt Folk, for hvem Sogneskellet var Verdens Grænse. De havde ikke haft mange Ord endsige Sange. Pont. SM.18. med eet ord (tidligere ogs. m. tilføjelse at sige: Dumetius.III.16. Skuesp.V. 91), med faa ord, (m. overgang til bet. 2; nu l. br.) kort sagt. (enken) skal udstaffere det døde Legeme, betrække alle Vegger, Stoele, Stue-Piger, Kokke-Piger, Ammer, Kudsken, Hæste . . med et Ord hun skal giøre saadan en hæderlig Begravelse, at hun har intet tilbage at føre et hæderligt Levnet med.Holb.Bars.I.1. Du er en Skurck, min Søn, med faa Ord, det er din Grand-Mama der har den Ære at sige dig det. KomGrønneg.II.200. alle de Videnskaber, som . . sigte til at oplyse Forstanden . . ere (for) dem med et Ord – Kragemaal. Ew. (1914).V.175. en redelig, agtbar, vindskibelig og tienstfærdig Mand, med et Ord: mig selv. Skuesp.IX.415. eet ord saa godt som fire ell. ti (Skuesp.V.106 Blich.(1920). VI.83), (fire og) tyve (Biehl.(Skuesp.VI. 301)), hundrede (Moth.O46. Biehl.(Skuesp. VI.360)), tusinde olgn., (nu mindre br.) lad os fatte os i korthed; kort sagt. “den Kierlighed gaaer snart over . .” – “Jeg skal aldrig glemme den saa længe jeg lever . .” – “Hør, mit Barn! Et Ord saa godt som tusinde; i Aften skal det være færdig.” Wiwet.D.105. Gylb.VII.95. se videre u. II. en 12.1, II. fire 1, god 4.5. det er ord nok, (jf. det er nok sagt u. V. nok 1.5; nu mindre br. i rigsspr.) det er ikke nødvendigt at sige mere (herom); yderligere redegørelse, drøftelse er overflødig; saa er den sag afgjort, færdig. Blich.(1920). XXVI.113. VSO. disse ell. saa mange er ell. var ordene, anv. som (sammenfattende) afslutning paa et referat af, en (ordret) anførelse af en ytring, spec. (kirk.) som afslutning paa oplæsningen af dagens tekst. VSO. Mau.II.14. Sønderby.Midt i en Jazztid.(1931).40. bedre er eet ord før end ti efter, advarsel, kloge ord i rette tid er bedre end bagsnak, raad, der kommer for sent olgn. Mau.7232. (kun) et ord, et par ord olgn., se bet. 2.1. (om ikke et ord olgn. se bet. 1.4). forstaa et halvt ord, se halv 3.3. knap paa ord, se III. knap 4. faa ord og fyndige er bedre end mange og myndige, se myndig 2. kun give faa ord for penge (ne) olgn., (nu sj. i rigsspr.) være faamælt; ikke sige meget. jeg stod . . stille fermt paa min Post, og gav kun faa Ord for Penge, saa jeg holdt alle disse Tingstude flink fra Livet. Luxd.FS. 81. Den stærke Mand var nu altid meget stilfærdig og gav ikke mange Ord for Pengene i en Hast. Krist.JyF.IV.294. der gaar mange ord i en lang sæk, se Sæk.
1.4) i nægtende, spørgende, hypotetiske udtr., i forb. som (ikke) (e)et ord, (ikke) et halvt ord (se halv 3.3), (ikke) to ord (se to) olgn., især i talespr. ofte m. udvidet anv., som nægtelse, afvisning olgn., m. h. t. (forekomst af) skriftlig ell. mundtlig ytring, ogs. forestilling, forstaaelse, viden olgn.: (næsten) intet; ikke spor; ikke det mindste; ikke et muk. Jeg sêer aldrig et ôrd (dvs.: et brev) fra ham. Moth.O45. Hvad er det for Tøy (dvs.: tøjeri), du væver sammen, jeg forstaaer ikke et Ord deraf. Holb.Hex.III.2. er det ikke mueligt, jeg kand faae et Ord indført? KomGrønneg.V.151(jf. indføre 4). *om de Mallinger, Suhmer og Rother, | man ej et Ord i Aviserne ser. PAHeib.US. 578. hvor kunde jeg tale med Kongen? Jeg kunde ikke faae eet Ord frem. Rahb. (Skuesp.IX.141). (han) er bekjendt som en Courmager, der ikke mener et Ord i Alvor af hvad han siger. Hrz.XIV.102(jf. mene sp. 130749). Med intet Ord (alm.: ikke med et ord) nævnede han . . hvad der var foregaaet. Gylb.(1849).I.59. (biskoppen) var en Tydsker, der ikke forstod et Ord Dansk. Allen.Haandb.338. I Friskolen kunde han aldrig nogensinde et Ord af sine Lektier. Schand.IF.294. der er ikke et sandt Ord deri. S&B. Hun havde hele Dagen ikke været til at slaa et Ord ud af. Pont.Sk.216. der er ikke et ord om det, se IV. om 7.1. der har aldrig været et ondt ord (i)mellem os, se III. mellem 5.7. ikke mæle, nævne, sige, tale et ord, se III. mæle 1.2, nævne 3.2, sige, tale. han havde ikke et ord, han skulde have sagt, se sige. (sj. i alm. spr.) m. bibet. af indvending, uenighed, fjendtlighed olgn. At du har forvandlet Saxos ciceronianske Fraser til ærlige danske Bondesentenser . . har jeg aldrig et Ord imod. SBHersl.(Grundtv.B.I. 513). (hun) var meget glad for Tjenesten. Der havde aldrig været et Ord mellem hende og Fru O. BornholmsTidende.7/111925. 2.sp.1. (ikke) vide et ord af, (ikke) have hørt det mindste om, kende det mindste til. Han bliver i disse Dage virkelig Iustitz Raad, uden at vide et eneste Ord deraf. Langebek.Breve.150. (nu) især (spec. i talespr.) som udtr. for noget ganske uventet, pludseligt indtrædende, i forb. som man ved ikke ord af (Holb.GW.(1724).1sc.) ell. (nu kun) et ord deraf (ell. af det), førend osv., ell. (nu) især i tids-bisætn.: inden ell. før(end) man ved ord (Holb. Jul.12sc.) ell. (nu kun) et ord deraf (ell. af det). See kun til, om vi icke faar Vagt for vort Huus, førend vi veed et Ord deraf. Holb.Kandst.I.6. Jeg skal hevne mig, inden du veed et Ord deraf. Skuesp.I4.69. inden man veed et Ord af det, gryer det ad Dag. Heib.Poet.XI.159. Vinteren var forsvunden, inden jeg vidste et Ord deraf, som man siger. Dodt.R.33. S&B. jf.: *Med eet det banker pludselig paa, | Før du ved et Ord. PMøll.I.61.
1.5) m. prægnant bet. (det er bare) ord, det er lutter, tomme ord olgn., om (vidtløftig, højtravende) ytring uden egl. indhold ell. mening, uden realitetsgrundlag. Bagges.ComF.26(se ovf. 118035). Ord, Ord, Ord! Lemb.Shak.X.52. Arlaud.311. Hvad vil du her? Ord, Ord, altsammen kun Ord. Lauesen.SD.263. (talespr.) i udtr. det er ikke ordet, det (af en selv ell. andre anv. ord) er ikke det rette, rammende udtryk (især: ikke stærkt nok). Nathans.IM.145. omsider . . bankede det paa Døren. Bankede er ikke Ordet. Det dundrede og buldrede. Hjemmet.17/11933. 42.sp.2. et stort ord, udtryk for noget stort, overordentligt olgn.; spec.: overdrevent udtryk (hvormed man tager munden lovlig fuld); dial. ogs. (jf. udtr. m. tale (med) i lign. anv.) om det dermed betegnede: noget meget betydeligt, usædvanligt, overordentligt (især om mange penge, lækre, sjældne sager olgn.). Lands Lov og Ret er et stort Ord, og den Norske Nations Yndlingsord. Stampe.IV.201. Tusinde Daler er et stort Ord (dvs.: lyde meget) men de række ikke langt. VSO.(“Jydsk”). “Jeg er nu og i al Evighed min Skønnes ærbødigste Tjener!” . . “Evighed er et stort Ord, Hr. Ridder.” Drachm.BK.27. han gav sin datter 10000, det var et stort ord i de tider. OrdbS.(Fyn). naar vi fik tvebakker til kaffen, det var et stort ord i gamle dage. smst. jf. CReimer.NB.237. (træde i) et uartigt ord (dvs.: ekskrementer), se uartig.
2) (jf. bet. 3-5) uden forestilling om talens (sætningens) enkelte dele, i ent. ell. flt. om den af ord (1) bestaaende, kortere ell. længere, mundtlige ell. skriftlige ytring, meningstilkendegivelse, meddelelse olgn.
2.1) (jf. Afskeds-, Alvors-, Bifalds-, Elskovs-, Gammens-, Gøge-, Haans-, Kærligheds-, Lov-, Minde-, Nid(dings)-, Smiger-, Ukvemsord olgn. samt Efter-, Forord) i al alm. Folket . . sagde: alt det, som Herren haver sagt, ville vi gjøre; og Mose bragte igjen Folkets Ord (1931: Svar) for Herren. 2Mos.19.8. *Hæv dig ved Seirens Ord (dvs.: budskab), | Absalons By. Oehl.DM. 21. Kongens Ord i Ære. Grundtv.PS.V. 140. han vilde havt et Ord (dvs.: forbøn) for Eigils Liv. sa.Snorre.III.164. *den, som ei mildner sit Ord . . | Er besværlig tidt. Hauch.Lyr.71. *Timerne saa sagtelig gled hen . . | Saa milde som to Elskendes Ord. sa.SD.I.153. Deres Ord gielder meget hos ham. VSO. *Roselille og hendes Moder, de sad over Bord, | De taled saamangt et Skjemtens Ord. CKMolb.SD.171. (Carl Bernhards) “Børneballet” er et godt pædagogisk Ord til Forældre. HSchwanenfl. Be.16. jf. korsets (korsens) ord (u. Kors 1): *Det fjerde Ord var græsseligt, | Og aldrig hørte Himlen Sligt: | “Min Gud, min Gud! hvi haver Du | I denne Nød forladt mig nu?” Kingo.180. (m. overgang til bet. 1.3) om tale (ytring) mods. tanke (sindelag) ell. handling. lader os ikke elske med Ord, ei heller med Tunge, men i Gierning og Sandhed. 1Joh.3.18. “Det var kun et Ord,” siger man saa letsindigt! Som om det ikke stedse var et Ord der gjorde Udslaget i et Menneskes Skjæbne. Gylb.(1849).VI.45. *man tidt i Ord | Er Een, mens man i Tanker er en Anden. PalM.V.219. nu skal jeg sige dig noget . . her gik jeg fra Tanker over i Ord. JVJens.Sk.166. om sproget som (kunst)middel for tanken: *(Hans Tausen) stred med Ordets Sværd. Ing.RSE. VIII.294. Ordets Kunst. PalM.TreD.341 (jf. Kunst sp. 7607). Ordets Ridder (dvs.: Armand Carrel). Ploug.I.79. *alle de Skjalde, hun (dvs.: vort modersmaal) skænked Ordets Magt. Lemb.D.106. om (musik)tekst mods. musik, noder, toner: hun (spillede) en Melodie (og) sagde: “jeg fik aldrig ret lært Ordene hertil.” Chievitz.NF.109. man kunde slet ikke høre ordene (af sangen) ┆ i alm. spr. især i forb. (kun) et ord, et par ord (se Par) olgn., (jf. bet. 1.3-4) om en ganske kort (især væsentlig, afgørende) bemærkning, ytring. jeg er ikke værd, at du skal gaae ind under mit Tag; men siig ikkun et Ord (1907: sig det blot med et Ord), saa bliver min Tiener helbredet. Matth.8.8. SalmHj.263.3. Sagen er alt afgiordt imellem os Forældre, det fattes icke andet, end at hand skal tale et Ord med Mamesellen. Holb.GW.II.1. et Ord . . kunde have gjenbragt det forrige, venskabelige Forhold. Bagger.I.167. Det er sagtens et Ord værdt dvs.: værdt at begiere, naar det ikke koster mere (end en ytring). VSO. det var et Ord i rette Tid. D&H. give et ord med i laget, se bet. 2.3. lægge et ord til gode for en, se god sp. 118129f. det koster (ham) kun et ord, se II. koste 3.1. sige en et ord i mindelighed, se Mindelighed. have et ord at sige (at skulle have sagt), se sige. ellipt.: et ord ell. blot et ord endnu olgn., som indledende ell. afsluttende henvendelse, hvorved man paakalder den tiltaltes opmærksomhed for en kort (væsentlig) bemærkning. hør Monsr. Skyldenborg, et Ord. Holb.11J.III.6. sa.Pern.I.4. Etlar.GH.I.61. jf.: Hør kun fire Ord . . Min Fætter . . har sagt mig det, som jeg nu vil fortælle Dem (osv.). Skuesp.IX.421.
2.2) i særlige forb. m. attrib. adj. Tankens Frihed er mindst begrændset i det mundtlige Ord, mere i det skrevne, og meest i det trykte. Heib.Pros.X.229. Saa skeptisk De er, De tror altfor meget paa det trykte Ord. Brandes.(Pol.12/71922.8.sp.2). det levende ord, mods. det døde ord, (jf. bet. 4.1; efter Grundtv. og især hos ham og hans tilhængere) om det talte sprog, det (til undervisning, vækkelse anv.) mundtlige foredrag, mods. det skrevne (trykte) (der mentes at mangle den vækkende, personlige kraft). (de) gik ud fra Bogstav-Skriften, istedenfor fra det levende Ord. Grundtv.Myth.27. sa.Udv.VIII.297. MHamm.FK.3. De vil altsaa udbringe en Skaal for . . det levende Ord? Hostr.SpT.I.1. Sal.VII.1083. (et) borgerligt ord, fagre (favre), fede ord, (et) forløsende, (et) godt (gode), (et) gyldent (gyldne) ord, (et) knottent, knubbet ord, høje, onde, rene ord, (et) sandt (sande ord, store ord olgn., se borgerlig 1.3, fager 3 (jf. IV. Kys 1), IV. fed 4 (jf. V. nok 1.2), forløse 3, god 6.4 (jf. indlægge sp.39149ff. og II. milde 1.1), II. gylden 2.2, II. høj 4.2, knotten, II. knubbet, ond 5.4 osv.
2.3) i særlige forb. m. verbum, præp., gen. olgn. (om forb. m. (kun) et ord olgn. se bet. 2.1). det er akkurat mine ord (dvs.: ganske det samme, den samme mening, som jeg har ytret) ┆ det er ikke mine ord, spec. (nu ikke i alm. spr.) som udtr. for, at man unddrager sig ansvaret for en vis (netop anv.) ytring, ikke ønsker, at den skal gentages (som den talendes). Hun er, saa sagte at sige, dog det er icke mine Ord, een af de slemmeste Qvinder, du nogentid hâr kjendt. Nysted.Rhetor.42. ikke mine ord igen, se igen 8.1. gøre ens ord til sine, give ens ytring sin fulde tilslutning; billige, underskrive en andens ytring. saa gjør jeg hans Ord til mine, og paatager mig Ansvaret. Kierk.III.239. Levin. tage sine (ell. sit) ord tilbage ell. igen (Pamela.I.363. Bagges.V.233) ell. (nu næsten kun) i sig igen, (talespr.) betegne sin tidligere udtalelse som urigtig, erklære den for ugyldig, ønske den betragtet som usagt. Moth.O46. “naar Monsr. skaffer Pant . . skal hand gierne faae, om det var end 2000 (daler).” – “Monsieur, jeg vil give ham min Vexel . .” – “Nej, Monsieur, jeg maa tage mine Ord tilbage, nu erindrer jeg, at jeg ingen Penge har.” Holb.11J.III.3. Madame C. havde beskyldt en Dame . . for, at hendes Mand ikke var Fader til (hendes børn, men) maatte tage sine Ord i sig igen og indrømme Manden Paterniteten til begge Børnene. Schand.O. II.260. jf. talem.: det er haard kost at æde sine egne ord (dvs.: tage dem i sig). Mau.7231. Feilb. for et godt ord, se god 6.4 (jf. II. lyve 1.3). kalifens ord er visdom, se Kalif. mærke ord, se III. mærke 2.2. gøre ens ord til løgn, se Løgn 1.2. give ens ord magt, se Magt 4.3. i udtr. for samtale, meningstilkendegivelse, deltagelse i drøftelse olgn. gøre ord af noget ell. til en (OrdbS.(Loll.-Falster)), (nu ikke i rigsspr.) udtale sig om noget, til en; spec., i forb. gøre ord ell. meget ord (Langebek.Breve. 30. LTid.1746.480.486) ell. store ord (Dumetius.III.37) af, omtale paa en understregende, fremhævende, fordringsfuld, pralende maade; gøre væsen (“et stort nummer”) af; prale af. jeg (kan), uden at giøre Ord deraf (fr. orig.: sans trop de vanité), forsikre mig om (den unge dames) Bevaagenhed. KomGrønneg.II.16. De Svenske hafve giort Ord af, at en Frantzøsk Munk . . skulde hafve kommet Forgift i Vinen. Slange.ChrIV.1039. Jo, det er ogsaa noget at giøre Ord af, at gaae i Krig. Skuesp.VIII. 70. lad os see, om du er saa kjæk, som du gjør Ord af! Ing.EM.III.195. (hun) gik og gjorde Ord af hendes Søns forestaaende Giftermaal, som hun var stolt af. Thyreg. UdvFort.I.205. Esp.102. Feilb. faa, have, især tidligere ogs. give (Holb.GW.IV.9. Skuesp.VII.120. PalM.IL.III.192), lægge (PAHeib.Sk.III.226. sa.US.246) sit (ell. sine) ord ell. et (par) ord med i laget olgn., sige sin mening om en sag, der drøftes; give sit besyv med; tale med; snakke med; gribe (afgørende) ind (i en drøftelse olgn.). vi talte just om Jer; Derfor maa I gierne legge jer Ord i Lauget med. KomGrønneg. II.29. Hold Din Mund, siger jeg. Du skal altid lægge Dit Ord i Lauget med. PAHeib. Sk.IV.166. Der vil komme en Tid, da en agtbar Borger holdes mere i Ære, og den simple Mand ogsaa vil faae et Ord med i Lauget. Hrz.X.110. være, komme i ord ell. til ords med ell. sammen, komme en i orde ell. til ords (Moth.O45. VSO.), (ænyd. glda. være, komme til ords med olgn.; jf. være, komme til munds med ell. sammen (se Mund sp. 49615); nu næppe br.) være, komme i samtale med (hinanden), ogs. spec.: i ordstrid, trætte. Hand maa . . have været til Ords med min Herre paa Vejen, efterdi hand er saa forbittred. Holb.Vgs. (1731).II.15. Polidorus og Leander er derover kommen i Ord sammen og har trued hinanden paa Lived.sa.Mel.IV.6. KomGrønneg.I.264. Det bliver best, at de selv komme til Ords sammen, saa vil heele Sagen snart oplyses. Ew.(1914).II.349. Skuesp. VIII.102. VSO.III.K250. om præses' forsvar for en akademisk afhandling: (han) havde forklaret og været til Ords over Luciani Dialogo de morte peregrini. CP Rothe.MQ.I.444. overf., om kamp: *Hand agted at komme med Fiinden i Ord. Sort. HS.F1v. tage en ordet af munden, se Mund 4.4. skifte, veksle ord med, se skifte, veksle. spilde sine ord paa, se spilde. m. overgang til bet. 3.1, i udtr. som have ens ord for noget. Brandes.II. 259. staa for orde (ell. ord. Levin.(“hos Landalmuen”)), (ænyd. d. s.; nu ikke i rigsspr.) undlade at røbe sig (med ord); (kunne) fastholde en ytring(s rigtighed). Skipperne self . . stode (ikke) for Orde, men blefve af Tolderne tagne i U-sandhed. Slange.ChrIV.1092. Naar jeg lyver, kan jeg aldrig staae for Ord (dvs.: klare for mig). Levin. om bet. “holde sit ord” se u. bet. 3.1. tage en paa hans ord (Holb.Usynl.III.3. Æreboe.62) ell. (sj.) ved ordet (Tode.S.16) ell. (nu næsten kun) paa ordet, (jf. bet. 1.3 samt gribe en i hans ord u. gribe 4.1) gribe en falden (ofte spec.: flygtig, henkastet) ytring (et forslag, tilbud, løfte olgn.) og fastholde den (som om den var fremsat med fuldt overlæg); holde en fast til en fremsat udtalelse, tage den alvorlig, følge den (selv om den ikke var helt alvorlig ment). “dersom jeg kan være Dem til nogen Gjentjeneste –” – “Jeg tager Dem paa Ordet.” Heib.Poet. VII.70. jeg vil ikke tages paa Ordet – men lad os sige, de har snydt mig for 180,000 Rdl. Goldschm.VIII.15. Jeg har, da Fader opfordrede mig til at skrive rent ud af Posen . . taget ham paa Ordet . . Er det saa min Fejl, at Fader, da det kom til Stykket, alligevel ikke ønskede min Oprigtighed. Nans.FR.125. tro en paa hans ord, lade sig overbevise af, være overbevist om rigtigheden af, fæste lid til ens udsagn (forsikring olgn.). Min Herre repeteer ikke Historien oftere for mig. Jeg har nok. Jeg troer Manden paa hans Ord. Holb.HP.III.9. *troe din Doctor paa hans Ord, | Han vil dig ikke ilde. Storm.SD.168. jeg forlanger ikke Deres Eed. Usoeret er best; og jeg vil troe Dem paa Deres Ord. PAHeib.Sk.I.127. Wilst.D.III.10. jf.: *Den Mand, hvis Ord jeg ikke troer, | Troer ikke jeg paa Eden. Oehl.DM.58. (m. overgang til bet. 3.1) m. særlig forestilling om den enkeltes udførligere meningstilkendegivelse, sammenhængende redegørelse, udtalelse, erklæring, tale olgn. falde en (ind) i ordet ell. ordene (Suhm. II.128), (jf. II. falde 4.7; nu næppe br.) afbryde en. à propos falt hand mig ind i Ordet. Holb.HP.I.3. dersom de vil falde mig i Ordet hvert Øieblik Herre, saa kommer vi ikke til Ende dermed i et Aar. Biehl.DQ.I.95. se ogs. u. II. falde 4.7. føre ordet, (jf. bet. 1.3 samt Ordfører) dels: tale paa fleres vegne; være ordfører; dels: i en gruppe af flere (sam)talende være den, der leder (sam)talens gang, den, der (fortrinsvis) taler. Hold Munden min hierte Mand! du vil altid føre Ordet. Holb.Pern.I.5. Min Præses skulde da endeligt eengang føre Ordet. Æreboe.59. En gift Kone . . har Ret til at føre Ordet og sige Alt hvad der falder hende ind. Heib.TR.nr.123.8. de (sad) og talte om Børnene . . Det var stadig Inger, som førte Ordet. Pont.LP.VIII.176. (l. br.) m. videre anv. (jf. have ordet ndf.): Det var Stuart Mill's Logik og Erfaringsfilosofi, der førte Ordet (ved midten af 19. aarh.). Høffd.LT.62. føre det høje, det store ord olgn., se II. høj 4.2, stor. faa, have, begære (se begære 2), bede om, forlange, tage, frafalde (se frafalde 2.2), fratage, give, nægte (en) ordet olgn., som udtr. for (lejlighed ell. ret til) at tale, især (efter en leders, en ordstyrers anordning) som taler, festtaler, deltager i en debat, spec. (polit.) ved et politisk møde, i rigsdagen olgn. een af (kongens) mest veltalende Mænd (maatte) tage Ordet, og tale Almuen til. Molb.DH.II.270. Gildet (dvs.: en politisk klub) indrømmer Ordet til Mænd der tale i Alles Navn. Hrz.ST.233. *Knap er man sat i Mag ved (fest-)Bordet, | Saa raabes: “Den og Den har Ordet.” Winth.XI.107. “Stille,” hyssede C., “kan Du ikke lade Alfred igjen faae Ordet.” Chievitz.NF.44. Grundl.(1849).§63. MO. “Han overfaldt mig som en Rasende,” tog L. Ordet. Dodt. F.174. Konsul Bøje har Ordet for en kort Bemærkning. OBenzon.Sp.70. HPHanss.G. 19. ogs. (i forb. faa, have ordet) m. videre anv. (jf. føre ordet ovf.) som udtr. for (paa et vist tidspunkt) at være (den) bestemmende, raadende olgn.: (ved fastelavnsgildet paa) pigernes aften (fik man punch) ud på aftenen og dans – hvortil pigerne “havde ordet” (dvs.: ret til at byde op) – til den lyse morgen.DanmarksFolkeminder.IV.(1909).21. nu gik det på livet løs (med arbejdet i en fangelejr) i en morgentime hver dag, enten solen eller regnen havde ordet. NAJensen. Ventetider.(1926).76. ordet er frit olgn., se I. fri 4.3. tage til orde (tidligere ogs. til ords. Wess.82. til ord. Leth.(1800)), (jf. oldn. grípa til orðs, taka til orða; især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) begynde at tale, fremsætte sin mening; tage ordet; ogs. (Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) som replikangivelse: sige (især: som sin første replik ell. efter i nogen tid ikke at have talt). I min Lod faldt det at træde frem, og tage til Orde. Mall.KF.6. Jeg har intet derpaa at sige, tog Sigrid til Orde. Suhm.(SkVid.X.48). Grundtv.PS. III.238. CKMolb.Dante.II.106. For en Snes Aar siden tog jeg til Orde mod en vis Opfattelse af vort Lands Historie. Fædrelandet.1/101907.3.sp.1. Da tog Peter til Orde (1819: Da svarede Peder) og sagde. Matth. 17.4(1907). Feilb. komme til orde ell. (nu ikke i alm. spr.) til ord (Leth.(1800). Feilb.), dels om person (nu især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog): faa lejlighed til at tale, udtale sig; faa ordet; især (i forb. (ikke) kunne komme til orde olgn.) m. h. t. en ved indtrædende tavshed, opmærksomhed fremkommen mulighed for at tale (blive hørt): faa ørenlyd olgn. Sander. (Rahb.LB.II.479). Baronen vil retfærdiggjøre sig; Lad ham komme til Orde! Heib. Poet.V.265. *Den Larm, der . . opstod, | Mig ei tilorde komme lod. Winth.NDigtn. 110. Saasnart det var muligt at komme tilorde for den almindelige Bevægelse, sagde (han osv.). Gylb.(1849).IX.125. D&H. Feilb. dels (Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) om tanke, følelse olgn.: give sig udtryk i ord; faa, komme til udtryk (i ord). Schand.O.I.179. Omend det sjælden kom tilorde hos ham, kresede hans Tanker bestandig om denne By. Pont.LP.VII.173. jf.: jeg (var) nu berettiget til at tænke paa mine egne Anliggender, som jeg hidtil ikke havde ladet komme til Orde. Lehm. II.376. tage en ordet af munden, se Mund 4.4. jf. bet. 3.1: stede(s) til ords, se stede.
3) (spec. anv. af bet. 2) om ytring af særlig bindende, forpligtende art.
3.1) forsikring (2) ell. (især) tilsagn, løfte olgn.; især i forb. som give en sit ord (paa), holde (sit) ord (tidligere ogs. m. hensobj.: holde en ord. KomGrønneg.I.282. ell. i forb. holde ord med en. Moth.H240), staa ved sit ord ell. (jf. ovf. sp. 11871ff.; nu ikke i rigsspr.) i sa. bet. staa for orde (for ord. Feilb.) mods. bryde, gaa fra sit ell. (nu sjældnere) sine (Moth.O44. Høysg.S.95) ord olgn. *Jeg skulde viise, det (dvs.: at) jeg var | En Mand, der stod for Orde, | Og skyldigst giøre Gielden klar, | Som jeg paa Bidstrup giorde. Reenb.I.404. (jf. Wadsk. 99). *Før du kom, | Tog hun mit Ord (dvs.: tog et løfte af mig) – det staaer. Ew. (1914).V.16. jeg har sagt det, og jeg vil staae ved mine Ord. Jacobi.(Skuesp.IV.132). *Jeg gav ham alt mit Ord, | Det kan jeg ikke bryde. Oehl.HK.129. jeg har ærligt holdt Ord, og skal vedblive at gjøre det. Heib.Poet.VII.357. *Hvorledes, Munk! har Du os ikke lovet, | At vi med (dvs.: for) Skærsild skulde slippe frie . . | Vil Du gaae fra Dit Ord og os bedrage? Hauch. DV.II.64. *Bare, Mads! du staar ved Ordet, | At vi deler ærligt halvt. PMøll.I.110. “Men naar nu Løjtnanten giver Dem Deres Ord (dvs.: løfte om datteren) tilbage?” – “Saa tager jeg det i mig igjen.” Hostr.G. 175. Vel . . jeg har Eders Ord paa at I komme. Chievitz.NF.11. Skal vi gi'e hinanden et Ord paa det? Pont.FL.107. en mand af ord, (nu næppe br.) en mand, der holder sit ord, hvis ord er til at stole paa. VSO. MO. S&B. det er et ord, (især talespr.) det er en aftale, et løfte; det lover jeg; det er vi enige om. “jeg vædder.” – “Det er et Ord (dvs.: jeg slaar til).” Biehl.(Skuesp.IV. 404). *“Ja saa,” sa'e den Lille, “saa er det er Ord! | Nu er da min Reise besluttet!” Winth.IV.44. “Kanske jeg kan faa nogle Tønder (kartofler) for billigt Kjøb?” . . “Det er et Ord,” sagde Degnen. Schand.TF.I.17. Naar Deres Mand næste Gang gør mig den Glæde at tage Del i Jagten, saa kommer De med, er det et Ord? KMich.F.83. en mand er en mand, (og) et ord er et ord olgn., se I. Mand 7.1. love med haand og ord, se III. love 1.1. løse sit ord, se løse 4.1.
3.2) (jf. Bud-, Magtord ofl.; især bibl., poet.) befaling; bud; forskrift. Da sagde Mose til Aaron og til hans Sønner . . I skulle ikke gaae ud af Forsamlingens Pauluns Dør . . thi Herrens Salveolie er paa Eder; og de gjorde efter Mose Ord (1931: som Moses sagde). 3Mos.10.7. *Knap var Ordet givet, neppe var Budet sagt | Før (osv.). Oehl. HK.111. Nu skulde Bjærgmands-Konen til at brygge Øl. Bjærgmanden og Drengen fik Ord om at hente Vand. KlBerntsen.Æ. I.179. gøre noget paa ens ord, se paa. (jf. bet. 4; bibl.) om guds bud til menneskene. Forbandet være den, som ikke holder Ordene i denne Lov og gjør derefter. 5Mos.27.26. Hvormed skal en Ung holde sin Sti reen? Derved at han holder sig efter dit Ord. Ps.119.9. Jeg gjemte dit Ord i mit Hjerte. smst.119.11. spec. i forb. de ti ord, de ti bud(ord). (Moses) skrev paa Tavlerne Pagtens Ord, de ti Ord.2Mos. 34.28. 5Mos.4.13.
4) (spec. anv. af bet. 2; jf. bet. 3.2 slutn.) i særlig bibl., relig., kirk. anv.
4.1) om de (i bibelen overleverede) af gud (Jahve, Jesus) talte ord til menneskene, som indeholder troens lærdomme, forjættelser olgn.; dels (jf. Bibelord 1) om et enkelt bibelsprog, dels (jf. Bibelord 2) m. sammenfattende bet. om bibelens ord og lærdomme, bibelen (som helhed). Dit Ord er en Lygte for min Fod, og et Lys paa min Sti. Ps. 119.105. Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae. Matth.24.35. *Det er mig nok, hans Ord at troe. Kingo.315. *Hans Aand er Livets Kjærne, | Hans Ord kan aldrig døe. Hauch. (Psalmer udv. af PHjort.(1843). 222). *Jert Hus skal I bygge paa Ordets Klippegrund. JPaulli.Skygger ogLys.(1902). 35. tage et Ord frem, som Jesus har sagt, og dermed vejlede de Hellige. VBeck.LK. I.522. Jesus sagde til sine Disciple: mig er given al Magt i Himmelen og paa Jorden . . Efter dette Herrens Ord ville vi (osv.). Alterbog.447. indre ord, se II. indre 3.1. om herpaa hvilende lære, (forkyndelse, i form af) prædiken, salme(sang) olgn. Matth.13.20. de Fleste af Brødrene . . bleve desmere dristige til at tale Ordet uden Frygt. Phil.1.14. *Er ikke Ordet i vor Mund | Et Lys for alle Sjæle! Grundtv.PS.VI.231. *“Ordet”, Pilgrimstaven | Er sjelden i min Haand. Bødt.221. naar han holdt sin Tale i Kordøren, var det . . gribende at høre ham forkynde Ordet.Birkedal.O.II.81. Hver Aften blev Bibel og Salmebog taget ned fra Hylden, og Ordet lød. Kirk.F.234. i særlige forb. (det) levende ord, (jf. livets ord u. Liv 9.3 samt Livsord 2) om guds ord som forjættelse om, som vejen til det evige liv; hos Grundtv. spec. (jf. bet. 2.2 samt III. lille 2) om (de af Jesu mund udgaaede ord:) trosbekendelsen ell. fadervor. Moses . . annammede de levende Ord, at give os. ApG.7.38. det levende Ord, der beviislig var udgaaet af Christi Mund (dvs.: trosbekendelsen ved daaben). Grundtv.KG.15. jf.: Herre, til hvem skulle vi gaae hen? du haver det evige Livs Ord. Joh.6.68. *Om end vort Støv er lige tungt, | Saa faar vor Sjæl dog Vinger, | Saa den med Ordet evig ungt, | Sig let til Himlen svinger. Grundtv.SS.III.431. ordets lærer ell. (især) tjener, (kirk.) den kristne forkynder, præst. Det være Ordets Lærere forbeholdent, at lade os høre Religionens Stemme. Rahb.Tilsk.1791.242. Ordets Tjenere. Alterbog.425. MPont.SK.55. jf.: Jacob Borrebye. Medtiener i Ordet til Nachsskouis Menighed. Borrebye.DenBibelskeArithmetica.(1733).titelblad. guds ord, se Gud 4.1 (jf. II. løbe 10). (et) guds ord fra landet (spøg. ogs. fra Lolland (Schand. O.II.203) olgn.), om en landsbypræst ell. -degn (VSO. Mau.II.111) ell. nu en ung naiv person, især kvinde, se Gud sp. 29744. ordets gører, hører, hørelse, se Gører 2, Hørelse 1. det lille (guds) ord (af herrens mund), se III. lille 2.
4.2) (efter (Joh.1.1, se ndf.) gr. lógos, ord, tanke, fornuft (se Logik); jf. Sal.2XV.976) om Jesus (som den fuldkomne aabenbarelse af gud). I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Joh.1.1. Og Ordet blev Kiød, og boede iblandt os. smst. 1.14. *Du Guds evig' Ord! | . . Du Guds Søn i Himlen est. Kingo.92. Grundtv.SS. IV.19. Heib.ND.50. VSO. D&H.
5) (jf. bet. 1.5 og 2.1) om (ofte) gentagen ytring.
5.1) (jf. Fynd-, Mode-, Slagord; især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog ell. dial.) om et ofte ell. alm. brugt udtryk (ytring), især (som citat) anv. paa en foreliggende situation; staaende udtryk ell. yndlingsudtryk (i sætningsform); sentens; talemaade; ordsprog; især i forb. et gammelt ord, ofte knyttet til anførelsen i udtr. som (som) man siger (ell. der siges) for et gammelt ord (VSO. Mau.II.111. AndNx.PE.II.112. CReimer.NB.207. se ogs. for sp. 17948ff.), som det gamle ord ell. som ordet (Kierk.XIV.155. Tandr.(BerlTid.3/71925. Aft.1.sp.1)) siger olgn. *Det svared Hr. Marstig . . | “Det er nu et gammelt Ord: | Spotten og Skaden vil følges ad.” DFU. nr.28.42. det er et sandt ôrd, som siges, at den, som har penge, hàr ogsâ venner. Moth.O44. blive i Landet, og nære sig redelig, det er et gammelt Ord, og et sandt Ord. Rahb.Fort.II.274. det er mit gamle Ord: jo mindre Begjær, jo mere sand Nydelse og Qvægelse.Sibb.II.16. Naar To trættes, leer den Tredie, siger Ordet. CBernh.V.59. PalM.IV.4. Vi har alle den samme Tro som Præsten i vor Kirke, er et sjællandsk Ord. VilhAnd.N.80. jf.: nu er det blevet til et Ord imellem os, at kalde hans Handelsaffairer Stuesagerne, men vore lærde og curiøse Forhandlinger kalde vi Kammersagerne. Sibb.II.10. bevinget ord, se bevinget 2.1. (jf. Anraabnings-, Befalings-, Enings-, Løsensord samt Ordtag (2), -tegn (3); ⚔, nu næppe br.) i best. f., om feltraab, løsen (II.1.1), parole. Moth. O43. SøkrigsA.(1752).§719 (se II. Løsen 1.1). Han fik Ordet af den Høistcommanderende. VSO.
5.2) (uden for udtr. faa ell. have ord for at osv. nu Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog, gldgs. ell. dial.) i forsk. mere ell. mindre faste udtr. (især præp.-forb.), m. h. t. hvad der giver anledning til særlig opmærksomhed, forundring, beundring ell. dadel, om ytring, der med samme bet.-indhold (mening) gaar fra mund til mund inden for en vis kreds (en egns beboere, offentligheden); (folke)snak; rygte; (god ell. daarlig) omtale; ry. (hans) Vaners Regelmæssighed havde givet Anledning til det Ord om ham, at han ikke forrettede selv de nødtørftigste Ærinder uden først at raadføre sig med sit Ur. Pont.Mi.45. (som) ordet gaar, (som) man siger, fortæller; (som) rygtet gaar, siger. *“Sin Præst hun roser” – “Dog han er | (Som Ordet gaaer) en Drømmer.” Reenb.I. 72. *Saaledes gaaer endnu i heele Egnen Ordet. Rahb.PoetF.I.214. *Han kan lidt meer end Fadervor, | Og maner stærkt, som Ordet gaaer. Bagges.I.168. Der gik . . et stort Ord om (dvs.: man fortalte det som noget stort), at der aldrig i Norden var kommen en kostbarere Ladning hjem. Hauch.II.371. Ordet gaaer, at (kongens frille) er jordet her. Baud.KK.89. CReimer.NB.113.443. der gaar ord af, der tales (vidt og bredt, mand og mand imellem) om; især m. h. t. hvad der vækker forundring, beundring: der gaar ry af. denne Bondepige, hvis Skjønhed der har gaaet saa meget Ord af. PAHeib.Sk.II.8. det Orde, der gik af min Faders Formue. Kruse.E. 72. der gik Ord af, at Danne-Kongen vilde hevne Skade. Grundtv.Snorre.I.129. han forsvandt . . Andendagen efter sit Bryllup . . Det var en forstyrret Historie, der gik Ord af Besvimelserne i Familien. JVJens.SS.91. AndNx.PE.III.204. komme ell. være for orde ell. (sj.) for ord (Wilse.R.V.176), i ordet (vAph.(1759). 300), blive, være meget omtalt (anerkendende ell. nedsættende), meget bekendt; komme, være i ry. (en) Skoemager, der er saa lykkelig at komme for Orde, og drager stærk Næring til sig. PAHeib.I.302. (Viborg søs) Brasen er meget for Orde. Blich.(1920). XXI.238. Du lægger . . din Fader og din stakkels Faster i Jorden, med din Opførsel. Betænk hvordan vi allerede er for Orde, for din Skyld. CBernh.II.23. OrdbS. (Fyn). se videre u. IV. for 2.8. talem. (nu næppe br.): Hand er kommen for ôrde som Køge handsker. Moth.K251. faa, have ord for, komme, være (bringe) i ord ell. i orde (Heib.Poet.X.22. sa.Pros. II.223. Lemb.Shak.XII.134. JySaml.4R. III.435) for, (m. bet.-forskydning ved præp. fra IV. for 12(4) til 15.2; i alm. spr. nu næsten kun m. flg. inf., især at være) især om person: blive, være (gøre til) genstand for alm. omtale paa grund af særlige egenskaber, optræden, forhold (bedømte af omgivelserne, offentligheden); spec.: (almindeligt) anses for, siges (at være osv.). Folkene have Ord fore at være heel onde og arrige. Pflug.DP.963. saa snart han er kommen i Ord for at lyve, troer ingen ham meer, end ikke naar han siger Sanden. Holb.Heltind.I.117. Desuden faaer den driftige Mand . . let Ord for Strænghed (alm.: for at være streng). Mall.SgH.696. Fruentimmerne . . vare i Orde for deres forborgne Kundskaber. Engelst.Qvindekj.105. Aarhuus . . Domkirke har Ord for at være den største i Danmark. Molb.Dagb.203. *mangen En fik Ord for (alm.: for at være) Mester i at stjæle. Grundtv.PS.IV.485. Jeg veed det nok: jeg er kommen i Ord for at lyve. Blich.(1920).XXIV.46. Grev Engelbret var især i Orde for sin Dristighed og Belevenhed. Ing.VS.I.105. CBernh.IV.164. (jeg) havde Ord for at trække Damerne til Butikken ved min Konversation. Hostr.F.40. Pont.FL.436. i flg. anv. nu næppe br.: han (tragter) ikke saa meget . . efter gode Sæder, som efter Ordet for samme. Wand.G.II. 639. Han bifaldt en Gierning, som han ikke vilde have Ord for (dvs.: have skyld for, have sig tillagt). Sporon.EO.I.71. spec. (tidligere) m. h. t. forhold ml. en mand og en kvinde, i udtr. komme i ord(e) ell. have ord for, omtales som staaende i et vist erotisk bestemt forhold til. Moth.K256. (han) havde . . som man kalder det, Ord for mange Damer; og det Middel, hvorved han erhvervede sig det, var deels en forunderlig familiær Tone, som han tillod sig med Damer, der vare ham temmelig ubekjendte, en Tone, (der syntes at forudsætte) et fortroligt Forhold; deels en fiin Vending i Conversationen, hvorved han vidste, at bringe den Person, han vilde have Ord for, paa Tale . . Ved disse . . Kunster havde han blandt Andet vidst at komme i Orde for Fru v. R. Heib.Poet.X.21. jf.: han kom i Orde for en saa piquant dobbelt Intrigue, som den at staae i Forbindelse baade med Moder og Datter. smst.22. i tilsvarende udtr. m. bestemmende attrib. adj., som have et godt, slemt ord (paa sig) (Moth.O45. VSO. MO. Feilb.), være, komme, bringe i et godt, slemt ord olgn. *Til Frue Fortuna gaaer jeg ikke; | Hun er i alt for slemt et Ord. Rahb.PoetF.I.142. *Rahab hedd Værtinden, | Ei med det bedste Ord. Grundtv.SS.II.133. VSO. Køberen fik Noget oven i Købet . . at ikke Sælgeren skulde “faa det gerrige Ord” (dvs.: faa ord for at være gerrig). CReimer.NB.547.
Qw_freak (8962) skrev:Ord.
I will hurt you for this. A day will come when you think you are safe and happy, and your joy will turn to ashes in your mouth. And you will know the debt is paid.
Nu har i aber skrevet længe nok uden at der er kommet noget Shakespeare ud af det...
Så den mythe er vist "Busted"
Så den mythe er vist "Busted"
Rubenz (8978) skrev:Hængerøven (8975) skrev:Nu har i aber skrevet længe nok uden at der er kommet noget Shakespeare ud af det...
Så den mythe er vist "Busted"
To Ord, or not to Ord.
Yes, that is the Ord
Picture the fates of young fellows
Too long in bed with no sleep
With their complex romantic attachments
All look on their sorrows and weep
They don't get a moment's reflection
There's always a crowd in their eye
Pity the plight of young fellows
Regard all their worries and cry
Too long in bed with no sleep
With their complex romantic attachments
All look on their sorrows and weep
They don't get a moment's reflection
There's always a crowd in their eye
Pity the plight of young fellows
Regard all their worries and cry
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Tagwall
Gå til bund