mboost-dp1

Varmt system?


Gå til bund
Gravatar #1 - cazotaro
15. okt. 2010 18:13
Jeg er i færd med lidt selvbyg. For første gang.

Systemet er:
Gigabyte P55A-UD3
Intel Core i5 750 (Boxed)
Corsair ram 4 gb
gammel harddisk
gammel noname strømforsyning
passivt køles graffikkort
2 ekstra blæsere

Som overskriften lyder bliver CPUen dog meget hurtigt meget varm. I hvert fald lyder alarmen på at den har 80 grader (bios setup feature), når jeg er ved at installere OS.

Jeg har desuden problemer med at installere windows xp.
Men ved almindelig opstart op åbning af BIOSsetup er CPU temperaturen 45-50 grader. Systemet 35-40.
Fan1 (120 mm) kører med ~575 rpm, Fan2 (80 mm) med ~1675 rpm, de suger begge luft ind, den ene blæser luft lige over grafikkortet og den anden blæser ind nederst fra fronten. CPU fan ~2070 rpm.
Der er nogen ledninger i kabinettet, men jeg synes jeg har fået dem rimeligt til siden.

Nogle forslag til løsninger, eller er den helt gal med CPUen?
Gravatar #2 - Daniel-Dane
15. okt. 2010 18:18
Stik hånden ind. Er CPUen varm, har du enten et dårligt flow, en defekt CPU-køler eller dårlig pasta. Ellers er termometeret i stykket.

Hvor bliver luftet pustet ud igen?
Gravatar #3 - Jakob Jakobsen
15. okt. 2010 18:19
Har du monteret CPU-køleren rigtig?
fjernet eventuel film over kølepastaen eller er der overhovedet brugt kølepasta?
Kører CPU-blæseren?

Står dit kabinet så det kan komme af med luften.
Bliver udblæsningsluften genbrugt (suget ind i maskinen igen)

Har du rodet med CPU-spændingen, eller står den til standard?

Normalt burde temperaturen ikke komme så højt op, selv med en standard møgkøler.
Gravatar #4 - cazotaro
15. okt. 2010 19:07
Der er varmt inde i computeren, så tror ikke det er termometeret.

CPU-køleren sidder efter bogen. Der er ingen film på det kølepasta der sad på fra producenten, dog ser det ikke ud til at det er smeltet særlig godt ud.
Blæseren kører.

Ved ikke med luftens mulighed for at slippe ud igen. Der er et par steder det kan presses ud og så lader det til at PSUen suger luft ud? Men det hjælper ikke nok at pille siderne af, det er bedre men kun en anelse.

Jeg har ikke rodet med nogle frekvenser eller spændinger. Det står som fabrikken har sat det.

Lader til jeg skal have noget support på CPUen.
Gravatar #5 - Bundy
15. okt. 2010 19:31
Prøv at mærke på selve kølerprofilen når den giver dig warning - Hvis den fungerer ordenligt vil den være brandvarm når din cpu er 85 grader - Hvis den ikke er det, er der ngoet galt med varme overførelsen.

Den burde ihvertfald ikke blive SÅ varm under load, selvom stock i5/7 kølere er lige i underkanten.
Gravatar #6 - Jakob Jakobsen
15. okt. 2010 19:52
Kan du prøve at tage et par billeder af computeren med siden afmonteret?
Gravatar #7 - røvskæg
15. okt. 2010 20:05
cazotaro (4) skrev:
dog ser det ikke ud til at det er smeltet særlig godt ud.


cazotaro (4) skrev:
CPU-køleren sidder efter bogen.

Er du nu helt sikker ?

Har du husket at trykke fæstelses-klips helt i bund/på plads.
Gravatar #8 - Plimmer
16. okt. 2010 10:28
Det er, som andre siger, helt sikkert din køleprofil til CPU'en den er gal med.

Lyder som om den ikke er helt nede og have kontakt med cpu overfladen. Hvis det ikke hjælper at genmontere den, så find noget ordentligt kølepasta. Det som er på køleren som standard er mildest talt ringe.
Gravatar #9 - Jakob Jakobsen
16. okt. 2010 10:35
#8

Jeg tvivler på at det er kølepastaen. Fra den dårligste til den bedste, er der tale om under 5 graders forskel.
Så længe man ikke overclocker osv. er der ikke den store grund til at bruge diamant-pasta.
Gravatar #10 - Mort
16. okt. 2010 20:02
Hvis du er sikker på at CPU køleren er monteret korrekt og CPU'en stadig bliver for varm (Den skal være under 75 grader), så er der nok ikke nok airflow i kabinettet.

Hvis den der ikke kommer kold luft ind tæt ved CPU'en eller hvis den varme luft ikke kan komme ud nogen steder, så ophober varmen sig i kabinettet og så vil CPU'ens temperatur stige, selvom dens CPU køler er monteret korrekt.

Du kan eventuelt prøve at pille siden af kabinettet og se om temperaturen så holder sig på et acceptabelt niveau. Gør den det, så skal du have bedre køling i kabinettet. Er temperaturen stadig for høj med kabinettets side af, så er den gal med din CPU køler og du skal enten checke monteringen eller finde en ny køler som virker bedre.
Gravatar #11 - cazotaro
22. okt. 2010 09:08
Tak for de mange bud.
Undskyld jeg ikke har svaret de sidste par dage, var lige på efterårsferie.

Jeg tvivler på at det er airflowet, for det gjorde ingen forskel at pille siderne af.
Jeg har nu genmonteret CPU-køleren og prøver igen. Så må vi se.
Gravatar #12 - cazotaro
23. okt. 2010 16:27
Ok, det har vist hjulpet en smule. Temperaturen er konsekvent en anelse lavere og der har ikke været nogen alarm på temperaturen siden.

Dog ligger temperaturen stadig lidt højt?
CPU ca 35 grader
System ca 35 grader

Det er første gang jeg bygger selv. Vil dette være et problem?
(Naturligvis givet den ikke bliver så varm som før ved load)

Mange tak for hjælpen
Gravatar #13 - kinaholm
23. okt. 2010 16:57
35 grader er meget normalt og helt fint :)
Gravatar #14 - cazotaro
23. okt. 2010 17:44
Perfekt :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login