mboost-dp1
Efter megen kritik...
Hej igen
Efter en del kritik på vores gamle spørgeskema, har vi søgt eksperthjælp og derved fået udarbejdet et forhåbentligt bedre og mere præcist spørgeskema til vores undersøgelse af ”Den brede befolknings holdning til nanoteknologi.” Vi håber på, at en masse folk igen vil hjælpe os med vores undersøgelse og, at vi ikke generer nogen med dette indlæg.
Spørgeskemaet er udformet således, at der vil være nogle spørgsmål hvoraf du skal vælge svaret. Vi har forståelse for, at nanoteknologi bygger på relativt ny videnskab og, at det derfor er vanskeligt at vurdere, hvad der realistisk set kan opnås ved hjælp af teknologien – det betyder, at mange vil opleve, at det er svært at svare på spørgsmålene. Vi har derfor forsøgt at udfærdige spørgsmålene på en måde, så det skulle være muligt for alle at kunne svare eller danne sig en mening, til hvert enkelt konkret spørgsmål. Derfor vil vi også opfodre alle, som måske føler deres viden omkring emnet ”nanoteknologi” er ringe, til at give deres besyv med, da vi netop søger den brede befolknings holdning, og ikke kun eksperternes.
Vi håber meget, at du vil tage dig tid til endnu engang at udfylde spørgeskemaet og hjælpe os med vores projekt.
Link: http://FreeOnlineSurveys.com/rendersurvey.asp?sid=...
Med Venlig Hilsen
Gruppe C213, Aalborg Universitet
Lidt information omkring nanoteknologi:
Helt præcist er en nanometer en milliontedel af en millimeter. Et menneskehår er 80.000 nanometer bredt.
Forskning på nanoskala er ikke nyt, forskere har studeret atomer og molekyler i mere end et århundrede. F.eks. kan al kemi i virkeligheden betegnes nano, da de fleste molekylære reaktioner foregår på nanoskalaen. Så rent bogstaveligt er nanoteknologien ikke en ny teknologi. Det nye ved nanoteknologien er, at forskere nu er i stand til at håndtere og karakterisere nanostrukturer f.eks. vha. avancerede mikroskoper.
Nanoteknologi er en blanding af fysik, kemi, biologi og bioteknologi, hvor man arbejder med materialer og stoffer på en ubegribeligt lille skala. Derfor vil stofferne opføre sig anderledes, end de plejer at gøre.
Eksempler på anvendelsesmuligheder
Sokker, der aldrig lugter af dine sure tæer. En vaskemaskine, der gør tøjet super rent ved lave temperaturer. Og vinduesglas, der renser sig selv, når solen skinner på det. Det lyder simpelthen for godt til at være sandt, men produkterne findes og er blot få eksempler på, hvad nanoteknologien kan føre til.
Nanoteknologi vil få en enorm indflydelse på medicinalindustrien og behandlingsmetoder. Med nanoteknologiske metoder kan man opnå større forståelse af sygdomme på molekylært niveau. I fremtiden vil det måske ikke være nødvendigt at gå til lægen for at få stillet en diagnose. ”lab-on-a-chip” systemer vil afløse virkelige laboratorier og være i stand til at stille hurtige diagnoser. Eller hvad siger du til nanokaplser, der leverer medicin direkte til de steder i kroppen, hvor der er brug for det. Drug-delivery er et af de store forskningsområder inden for nanteknologi.
Yderligere anvendelsesmuligheder: siRNA – den nye universalmedicin bl.a. mod kræft, Alzheimers og HIV, den usynlige solcreme, de langtidsholdbare tennisbolde, store vinduespartier, der kan skifte fra klare vinduer til uigennemsigtige vægge, snavsafvisende tekstiler, planter som skifter farve nær landminer, hurtigere computerchips.
Har noget af dette vagt din interesse, kan du læse meget mere om dette og andre emner på: http://www.nanovidensbank.dk.
Etik og risici?
Ingen ved, om nanoteknologi er farligt. Og i givet fald hvor farligt det er. De risici, som forskerne nævner i forbindelse med nanopartikler, er bl.a., om de kan være kræftfremkaldende eller være årsag til hjerte-kar-sygdomme.
Bekymringen går på, at nanopartiklerne, pga. deres lille størrelse, måske kan blive overført fra lungen ud i blodvejene og så fordele sig systematisk i kroppen.
Alligevel postes der solide forskningsmidler i nanoteknologien. Alene i år har området fået tilført rundt regnet 239 millioner offentlige kroner. Det er ikke muligt at finde en samlet oversigt over, hvor mange offentlige midler der går til forskning i risikoanalyse af nanoteknologi.
Men risikerer man ikke at hæmme forskningen, hvis man hele tiden fokuserer på risiciene i stedet for fremskridtene?
Efter en del kritik på vores gamle spørgeskema, har vi søgt eksperthjælp og derved fået udarbejdet et forhåbentligt bedre og mere præcist spørgeskema til vores undersøgelse af ”Den brede befolknings holdning til nanoteknologi.” Vi håber på, at en masse folk igen vil hjælpe os med vores undersøgelse og, at vi ikke generer nogen med dette indlæg.
Spørgeskemaet er udformet således, at der vil være nogle spørgsmål hvoraf du skal vælge svaret. Vi har forståelse for, at nanoteknologi bygger på relativt ny videnskab og, at det derfor er vanskeligt at vurdere, hvad der realistisk set kan opnås ved hjælp af teknologien – det betyder, at mange vil opleve, at det er svært at svare på spørgsmålene. Vi har derfor forsøgt at udfærdige spørgsmålene på en måde, så det skulle være muligt for alle at kunne svare eller danne sig en mening, til hvert enkelt konkret spørgsmål. Derfor vil vi også opfodre alle, som måske føler deres viden omkring emnet ”nanoteknologi” er ringe, til at give deres besyv med, da vi netop søger den brede befolknings holdning, og ikke kun eksperternes.
Vi håber meget, at du vil tage dig tid til endnu engang at udfylde spørgeskemaet og hjælpe os med vores projekt.
Link: http://FreeOnlineSurveys.com/rendersurvey.asp?sid=...
Med Venlig Hilsen
Gruppe C213, Aalborg Universitet
Lidt information omkring nanoteknologi:
Helt præcist er en nanometer en milliontedel af en millimeter. Et menneskehår er 80.000 nanometer bredt.
Forskning på nanoskala er ikke nyt, forskere har studeret atomer og molekyler i mere end et århundrede. F.eks. kan al kemi i virkeligheden betegnes nano, da de fleste molekylære reaktioner foregår på nanoskalaen. Så rent bogstaveligt er nanoteknologien ikke en ny teknologi. Det nye ved nanoteknologien er, at forskere nu er i stand til at håndtere og karakterisere nanostrukturer f.eks. vha. avancerede mikroskoper.
Nanoteknologi er en blanding af fysik, kemi, biologi og bioteknologi, hvor man arbejder med materialer og stoffer på en ubegribeligt lille skala. Derfor vil stofferne opføre sig anderledes, end de plejer at gøre.
Eksempler på anvendelsesmuligheder
Sokker, der aldrig lugter af dine sure tæer. En vaskemaskine, der gør tøjet super rent ved lave temperaturer. Og vinduesglas, der renser sig selv, når solen skinner på det. Det lyder simpelthen for godt til at være sandt, men produkterne findes og er blot få eksempler på, hvad nanoteknologien kan føre til.
Nanoteknologi vil få en enorm indflydelse på medicinalindustrien og behandlingsmetoder. Med nanoteknologiske metoder kan man opnå større forståelse af sygdomme på molekylært niveau. I fremtiden vil det måske ikke være nødvendigt at gå til lægen for at få stillet en diagnose. ”lab-on-a-chip” systemer vil afløse virkelige laboratorier og være i stand til at stille hurtige diagnoser. Eller hvad siger du til nanokaplser, der leverer medicin direkte til de steder i kroppen, hvor der er brug for det. Drug-delivery er et af de store forskningsområder inden for nanteknologi.
Yderligere anvendelsesmuligheder: siRNA – den nye universalmedicin bl.a. mod kræft, Alzheimers og HIV, den usynlige solcreme, de langtidsholdbare tennisbolde, store vinduespartier, der kan skifte fra klare vinduer til uigennemsigtige vægge, snavsafvisende tekstiler, planter som skifter farve nær landminer, hurtigere computerchips.
Har noget af dette vagt din interesse, kan du læse meget mere om dette og andre emner på: http://www.nanovidensbank.dk.
Etik og risici?
Ingen ved, om nanoteknologi er farligt. Og i givet fald hvor farligt det er. De risici, som forskerne nævner i forbindelse med nanopartikler, er bl.a., om de kan være kræftfremkaldende eller være årsag til hjerte-kar-sygdomme.
Bekymringen går på, at nanopartiklerne, pga. deres lille størrelse, måske kan blive overført fra lungen ud i blodvejene og så fordele sig systematisk i kroppen.
Alligevel postes der solide forskningsmidler i nanoteknologien. Alene i år har området fået tilført rundt regnet 239 millioner offentlige kroner. Det er ikke muligt at finde en samlet oversigt over, hvor mange offentlige midler der går til forskning i risikoanalyse af nanoteknologi.
Men risikerer man ikke at hæmme forskningen, hvis man hele tiden fokuserer på risiciene i stedet for fremskridtene?
Er blevet besvaret :) og har lagt en par uddybende kommentarer på sidste side, så det gider jeg ikke spamme jeres tråd med her :)
Dog en god del bedre end det sidste :)
Dog en god del bedre end det sidste :)
Så fik jeg også lige smidt en besvarelse af sted... Og jeg har knyttet en lille kommentar til omkring spørgsmål 12, mener jeg, det var.
Men den kan I selv få lov at læse og vurdere rimeligheden af :-)
Men den kan I selv få lov at læse og vurdere rimeligheden af :-)
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Support
Gå til bund