mboost-dp1

MathML eller billeder?


Gå til bund
Gravatar #1 - Spiderboy
9. jun. 2009 13:21
Hej Newz.

Jeg går og tænker på at lave et website, som kommer til at rumme ret meget matematisk notation. Der er flere måder man rent tenisk kan gøre det på: man kan bruge MathML eller man kan lave billeder med formlerne på.

MathML er som skræddersyet til opgaven da man kan markere, kopiere, søge, osv. på formlerne, websitet bliver ikke cluttered af en milliard små billeder, og MathML er meget nemmere at vedligeholde.

Problemet er den ringe udbredelse - Internet Explorer skal bruge en ActiveX plugin og Firefox skal have installeret nogle særlige skrifttyper for at MathML virker.

Man kunne også lave en kombination ligesom Wikipedia, hvor man kan indstille om man vil have formlerne som MathML eller billeder. Ulempen er et væsentligt overhead på websitet, samt at brugerne bliver nødt til at have konto og logge ind på for kunne gemme deres præferencer. Og hvilken visning skal så være default for brugere, som ikke er logget ind?

Hvilken løsning bør jeg vælge, når jeg vægter usability af websitet højt?
Gravatar #2 - illishar
9. jun. 2009 14:21
Det kommer vel lidt an på indholdet på siden. Hvis det er en slags stor formelsamling, som folk besøger p.g.a. formlerne, så er det helt klart en fordel med MathML. Men hvis det blot er til scientific publikation, hvor folk er interesseret i meningen bag formlerne, så ville jeg vælge billede-løsningen.
Tilgengæld ville jeg så vidt muligt dog sørge for at gemme formlerne via MathML e.l. Således at det først er ved visning af siderne, at billederne bliver renderet. (Denne strategi er jo efterhånden også meget brugt. Eg. GIS.)
Så kan du senere hen, vælge en alternativ rendering. Eg. en Java- eller Silverlight-applet, hvis de engang kommer.
Gravatar #3 - Spiderboy
9. jun. 2009 14:39
illishar (2) skrev:
Det kommer vel lidt an på indholdet på siden. Hvis det er en slags stor formelsamling, som folk besøger p.g.a. formlerne, så er det helt klart en fordel med MathML. Men hvis det blot er til scientific publikation, hvor folk er interesseret i meningen bag formlerne, så ville jeg vælge billede-løsningen.

Jeg er ikke helt med på hvordan du skelner mellem de to scenarier du opstiller. Skelner du mellem om det er formlerne, der er det primære indhold på websitet, eller det er tekst der er primær, hvor formlerne blot er tilbehør?

illishar (2) skrev:
Tilgengæld ville jeg så vidt muligt dog sørge for at gemme formlerne via MathML e.l. Således at det først er ved visning af siderne, at billederne bliver renderet. (Denne strategi er jo efterhånden også meget brugt. Eg. GIS.)
Så kan du senere hen, vælge en alternativ rendering. Eg. en Java- eller Silverlight-applet, hvis de engang kommer.

Det tror jeg du har helt ret i, at det ville være fornuftigt.
Gravatar #4 - arne_v
9. jun. 2009 14:44
Jeg er helt enig:
- MathML source
- generering af image on the fly som default
- mulighed for at vælge MathML for brugere som er logget ind (eller evt. med en persistent cookie for ikke indloggede brugere)

Gravatar #5 - Emil Melgaard
9. jun. 2009 16:52
Jeg er ikke logget ind på Wikipedia og har ikke installeret noget plugin til Firefox, men alligevel kan jeg kopiere formler fra Wikipedia (der bliver vist som billeder).

Hvis jeg kopierer billedet med formlen øverst på denne side:

http://en.wikipedia.org/wiki/Drag_equation

Bliver dette sat ind når jeg paster det her:

F_D\, =\, \frac12\, \rho\, u^2\, C_D\, A,

Jeg ved godt at det er LaTeX formler og ikke MathML, men det samme må kunne gøres med MathML. Med Wikipedia betyder det at formlen kan kopieres direkte ind i en MathType ligning.

Jeg går ud fra det er lavet ved at komme formlen ind i alt-teksten til billedet.
Gravatar #6 - Windcape
9. jun. 2009 16:54
Du kan også bruge javascript til at on-the-fly renderer billeder.

http://wiki.github.com/sorccu/cufon/about

Hvilket måske kan løse hele dit problem? Jeg har rigtig god erfaring med Cufon.

Dog bør man benytte cache hvis det er en besøgstung side.
Gravatar #7 - KarstenP
9. jun. 2009 17:05
#5 Grunden til at man får kopieret LaTeX-teksten når man har markeret et billede på Wikipedia er, at den er skrevet i billedets alt-tag - altså som den alternative tekst.
Gravatar #8 - Spiderboy
9. jun. 2009 17:07
#5
Det jeg mente var at det idealistisk set er mere hensigtsmæssigt at formidle formler i et markup sprog a la MathML end i billeder, af samme årsager som at det er smartere at formidle tekst som tekst i stedet for et billede.

#6
Ja en JavaScript on-the-fly renderer lyder umiddelbart til at være en oplagt løsning.
Gravatar #9 - Spiderboy
9. jun. 2009 21:20
Jeg takker for jeres konstruktive input. Det var meget brugbart at høre jeres mening.

Jeg regner med at følge jeres råd mere eller mindre 100%, dvs:
* Lagre matematiken i MathML-format.
* Prækonvertere matematikken til billed-filer (dvs. ikke konverter on-demand, men lav "gammeldags" statiske billeder på webserveren, som linkes til).
* Vise billederne som default.
* Give mulighed for at vise MathML i stedet vha. en persistent cookie.

Når/hvis jeg på et tidspunkt får realiseret projektet kan jeg smide et link herind for at høre jeres mening om websitet og implementationen af matematikken.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login