mboost-dp1

PS3 vs. PC


Gå til bund
Gravatar #1 - andeo
6. dec. 2005 11:50
Hey, jeg har i et stykke tid haft en diskussion med en fyr som jeg ikke kan overbevise om at en konsol ikke kan have mere revolutionerende hardware i sig end en pc.

Hvis man slår Playstation 3 op i wikipedia og kigger på specifikationerne så står der godt nok at GFX i PS3 vil være stærkere end nVidias 7800 osv.

Og hvad han blev ved med at påstå er at RAM i PS3 vil køre på 3,2 GHz, hvilket jeg ikke mener kan passe.

Jeg er desværre ikke nørd nok til at overbevise ham om dette så det ville være en stor hjælp med en diskussion mellem newz.dk`s meget kvalificerede læsere.

Jeg mener bare at en Computer er stærkere end en konsol, og ret mig hvis jeg tager fejl.

Jeg må desværre også indrømme at jeg er klar over denne poll muligvis vil udløse en holdnings-krig, og derfor vil jeg sige at jeg ikke kan tages for ansvarlig for de efterfølgende hændelser der vil forekomme. :-)

P.S. Diskussionen byggede meget på at han også hævdede at konsollen er meget bedre til afspilning af spil ((OBS! Ikke at det var bedre at spille sammen med venner eller lignende, men YDELSESMÆSSIGT))

edit: ,,,,,,,, her er et par kommaer til fordeling i ovenstående, sorry
Gravatar #2 - Fjolle
6. dec. 2005 12:06
Nej, du er forkert på den.
Gravatar #3 - andeo
6. dec. 2005 13:31
Vil du være venlig at uddybe dit svar, for jeg har ikke noget imod ikke at have ret, men jeg vil gerne have det forklaret, for jeg kan ikke se hvordan det skulle kunne være sandt.
Gravatar #4 - Fjolle
6. dec. 2005 13:36
Du skulle prøve at søge lidt rundt, da det er forklaret bedre andre steder, men jeg prøver...

Konsoller er kun udviklet til at afvikle spil på. Derfor kan de blive lavet med en speciel processor og andet hardware, der er noget bedre end hvad der findes til almindelige windowscomputere.
Gravatar #5 - Pally
6. dec. 2005 13:41
[Jeg mener bare at en Computer er stærkere end en konsol, og ret mig hvis jeg tager fejl.]
Nu er det et udsagn som i sig selv er noget vrøvl, eller i det mindste så løst defineret at det er meningsløst. Hvad menes med 'stærkere'? Målt på hvad?

Hvis sammenligningen gælder for en ny konsol vs. en ny PC (excl. skærm) til samme pris, så har du klart uret. Selv for 'gamle' konsoller har du uret: selv hvis du vil affinde dig med at købe en brugt PC fra DBA, så får du ikke meget smæk for skillingen for 1000,-


[konsollen er meget bedre til afspilning af spil ]
Hvilket næsten giver sig selv. En PC er en blanding af al mulig (og umulig) hardware, der mirakuløst stadig kan bringes til at virke. Et PC program skal enten optimeres mod et næsten uendeligt antal konfigurationer eller gøre tingene generisk og dermed mindre effektivt. En konsol er én fastlagt og kendt konfiguration, hvor alverdens optimeringer er tilladte.

Derudover vil en konsol typisk ha' et langt simplere OS der alt andet lige giver direkte adgang til hardwaren.
Gravatar #6 - demiurgos
6. dec. 2005 13:47
Det er meget muligt at PS3 vil være stærkere end de fleste PC'er når den kommer ud, om ikke andet til at afvikle spil, men hvad den mangler er fleksibiliteten. Dens hardware kan jo, så vidt jeg ved, ikke udskiftes, og derfor vil den konstante udvikling af bedre og hurtigere hardware til PC'er, betyde at den før eller siden vil blive overhalet. Derfor er det jo også en lidt absurd diskussion, da PS3 meget vel kan blive sendt på markedet med overlegne specs, men være "forældet" efter kort tid. Alt i alt er det vist mere en smagssag end så meget andet, og i mine øjne kan en PC og en konsol fint komplementere hinanden.
Gravatar #7 - andeo
6. dec. 2005 14:25
"#5 Hvis sammenligningen gælder for en ny konsol vs. en ny PC (excl. skærm) til samme pris"

Nej det er ikke pengene der spiller en rolle, lad os antage du havde 100.000 kr til at sammensætte din PC for (uden skærm og diverse, kun kabinet med indhold).

Jeg synted bare det lyder underligt at knægten jeg diskuterede med påstod at konsoller er så meget foran PC i hardware at en konsol ikke ville kunne blive slået af en PC de næste 5 år, hvilket jeg mener er noget latterligt at påstå.



Desuden er det jo muligt at få en speciel LINUX til Ps2, hvilket muligvis også vil være muligt i Ps3, så det har jo også et OS det skal køre.

Og der skulle ikke lægges så meget vægt på spil igen, men om Hardwaren i en Ps3 er så meget mere revolutionerende.

Men tak for klargørelsen. =)
Gravatar #8 - Pally
6. dec. 2005 15:20
[Nej det er ikke pengene der spiller en rolle, lad os antage du havde 100.000 kr til at sammensætte din PC for (uden skærm og diverse, kun kabinet med indhold).]
I så fald har du ret. De nye konsoller (X360 og PS3) har 'bare' grafikkort, som godt nok (på nogle områder) er en generation foran PC'en; men den forskel er væk om 6 mdr og PC'en er foran om 12 mdr. Og den største forskel mellem denne generation og næste af grafikkort er så vidt jeg ved deres Shader-model, hvilket i princippet 'bare' er et spørgsmål om at smide nok regnekraft efter effekterne...

Mht rå regnekraft så er både X360 og PS3 i Tflops klassen, og selvom specielt Sony er stolte over det faktum, så er det så vidt jeg ved en aldeles kunstig situation, hvis en CPU primært laver floating point operationer.

Multi-core er heller ikke specielt revolutionerende. Dels kan en PC sagtens bestykkes med noget tilsvarende (givet man har penge nok) og dels har PS3'en så vidt jeg husker delt cache, hvilket kan vise sig at være en stor flaskehals.
Gravatar #9 - duck-1
7. dec. 2005 09:02
PS3 er ovelegen lige nu men som andre siger skal PCen nok komme på samme specs, men at sige at en PS3 bliver uddateret er ikke helt rigtig efter min mening.
Sony har sagt noget med at PS3 en skal holde i 10 år eller noget i den stil, og det hænger jo også sammen med at spil udviklerne bliver bedre og bedre til at programmere til den, bare kig på hvor langt tid PS2 har eksisteret.
Gravatar #10 - Pally
7. dec. 2005 10:34
#9 duck-1
[PS3 er ovelegen lige nu]
Øh. PS3 *findes ikke* lige nu. PS3 er for tiden ikke andet end hype og CGI 'conceptual movies'. Hvis man husker tilbage til Sony's hype omkring PS2, så kan man ikke andet end tage Sony's løfter om PS3 med et stort gran salt
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login