I en undersøgelse foretaget i Sverige, har et studie fra Stockholms universitet kigget nærmere på arbejdsforholdene hos it-folk, med fokus på overarbejde. Det viser sig, at it-folk arbejder meget over. Det skriver EPN.
I gennemsnit arbejder de adspurgte it-ansatte 5 timer over om ugen, hvilket i Sverige vil sige en arbejdsuge på 45 timer. Samler man overarbejdet for et helt år, så svarer det til cirka 6 ugers arbejde.
Undersøgelsen afslører, at en stor del af dette overarbejde ikke fører til noget ekstra i lønningsposen, idet 63 % ikke har krav til overtidsbetaling i deres kontrakt.
Årsagen er for de flestes vedkommende, at de ikke kan nå deres opgaver på en almindelig arbejdsuge, dertil kommer, at en del af overarbejdet sker hjemmefra.
Den meget overarbejde hjemmefra kan få konsekvenser på hjemmefronten, hvor det kan være svært at skelne mellem fritid og arbejde.