mboost-dp1

The Verge

Analyse: Efterspørgslen på Windows 8-tablets kommer til at stige voldsomt i 2014

- Via Business Standard - , redigeret af Net_Srak

Apples iOS- og Googles Android-system har gennem de sidste mange år domineret tablet-markedet, hvor specielt iPad’en og på det sidste også Nexus-branded har trukket kunder til sig.

Denne tendens kommer dog til at ændre sig en smule i fremtiden, i hvert fald hvis man skal tro seneste analyse fra Aberdeen Group. Analysebureauet har således lige udgivet en rapport, hvori de indikerer, at Windows 8-baserede tablets har et stort år foran sig.

Rapporten fortæller således, at Windows 8-tablets i 2014 vil lægge sig forrest i løbet om at blive det mest solgte operativsystem på tablets, og at specielt salget til firmaer blive det springende punkt for Microsoft.

Viser rapporten sig at være troværdig, er dette således en kæmpe sejr for Microsoft, der i de seneste år har investeret mange penge i at få deres operativsystem frem på gadget-markedet.

Hewlett-Packard

Rygte: HP på vej med Android-smartphone indenfor nærmeste fremtid

- Via 9to5Google - , redigeret af Net_Srak

Det blev omkring jul indikeret, at verdens næststørste pc-producent HP var på vej med en smartphone, der skulle lanceres allerede inden vores indtræden i 2014. Dette blev som bekendt aldrig en realitet, men nu har nye rygter om telefonen så vundet frem på nettet.

Rygterne stammer fra en kilde, der angiveligt arbejder på projektet hos HP, og ifølge personen skulle telefonen blive offentliggjort indenfor de næste par uger.

Den omtalte telefon er en low-end Android-enhed, der på trods af sit 6” store display angiveligt formår at få prisen helt ned på 1.500 danske kroner uden abonnement.

HP henvender sig således til et lidt andet marked end dens umiddelbare konkurrenter i eksempelvis Galaxy Note gør det, og skal man tro ovennævnte kilde, har HP planer om at lancere telefonen i hele verden.

Samme kilde mener desuden at vide, at computerproducenten også har en 7” telefon i støbeskeen, og at den ligeledes snart vil blive annonceret.

Samsung

Samsung: Billige OLED-tv først om 3-4 år

- Via USA Today -

Efter CES 2014, kan mange nok godt tænke sig, at få fat i et af de mange forskellige OLED-tv, der blev fremvist af blandt andet Samsung, LG og Panasonic. Hvis man har et ønske i den retning, skal man dog gribe dybt i tegnebogen, da prisen på de nuværende OLED-tv er meget høje.

Samsung’s executive vice president for Visual Display Business HS Kim, har ikke godt nyt til dem, der gerne vil have et OLED-tv her og nu til en fornuftig pris, da det ifølge ham vil tage 3 til 4 år før de kommer ned i pris.

HS Kim, Samsung skrev:
I’m really, really terribly sorry to say this, but it will take more time. … I believe it will take around three to four years.

HS Kim troede selv for et år siden, at OLED-tv ville være klar til masseproduktion inden for 2 til 3 år, men problemer med produktionsmetoden har udskudt denne tidsfrist.

Når det gælder UHD/4K tv ser HS Kim anderledes mere lyst på tingene, da han tror på, at overgangen til UHD vil ske meget hurtigere end overgangen til Full HD.

newz.dk

Dansker tabte strid om chokolade.dk til amerikansk ejer

- Via Computerworld DK - , indsendt af thimon

Det danske domæne chokolade.dk er oplagt, hvis man ønsker at lave en online-forretning, hvor der skal sælges chokolade. Det har den danske kvinde Kamilla Olsen også tænkt, hvorfor hun ønskede at få fat i domænet, der i dag ejes af det amerikanske selskab Mondelez International.

Klagenævnet for domænenavne har netop afgjort sagen, og det var ikke til danskerens fordel.

Firmaet bag er nemlig ejer af Marabou, og går man ind på adressen ender man på Marabou.dk. Mondelez International ejer derudover yderligere 50 domænenavne, som primært omhandler varemærker de ejer, som for eksempel daim.dk, oreo.dk og toblerone.dk.

Chokolade.dk har dog ikke altid peget videre på Marabou.dk, hvilket var grundlaget for klagen, idet den tidligere pegede videre til siden happyfamilydays.dk.

Klager skrev:
Domænenavnet, chokolade.dk bør anvendes til hjemmesidebrug og ikke fungere som pegedomæne til en ikke-eksisterende hjemmeside (happyfamilydays.dk) som ifølge Googles cache ikke har haft indhold der relaterer sig til chokolade [..]

Idet den indklagede undervejs fik ændret hvilken hjemmeside, der blev peget på, har været nok for klagenævnet til at afvise klagen, som under sagsforløbet ikke har haft kontakt med Mondelez International.

Microsoft Corporation

Rygte: Microsoft løfter sløret for Windows 9 til april

- Via Paul Thurrott's Supersite for Windows - , redigeret af Pernicious

Microsoft har angiveligt planer om at annoncere den næste store version af Windows, Windows 9, på årets Build-konference i april.

Grunden til at Microsoft vælger allerede at at øge versionsnummeret til Windows 9 skyldes angiveligt, at firmaet forsøger at distancere sig fra den kølige modtagelse af Windows 8. Den gratis opdatering Windows 8.1 er for eksempel indtil videre blevet installeret på mindre end 25 millioner computere verden over, hvilket må anses for at være en enorm fiasko.

Det står endnu ikke klart, hvilke nyheder Windows 9 præcist kommer til at byde på, men der er tale om en opdatering af Metro-grænsefladen, der muligvis skal gøre det muligt at afvikle Metro-programmer på det klassiske skrivebord. Det er også tidligere blevet fortalt, at Windows 9 bliver startknappens tilbagekomst, men dette sker muligvis allerede i år med en “Update 2” til Windows 8.1.

Frigivelsen af Windows 9 bliver efter planen et år efter annonceringen, altså april 2015.

Microsoft

Microsofts MSE dropper også Windows XP-understøttelsen til april

- Via PCmag - , redigeret af Pernicious

Når Microsoft endeligt stopper understøttelsen af Windows XP den 8. april i år, betyder det også, at firmaets gratis antivirusprogram Microsoft Security Essentials (MSE) ikke længere vil understøtte det efterhånden næsten 13 år gamle styresystem.

Vælger man at blive ved med at bruge Windows XP, vil man fra dagen efter, den 9. april, ikke længere kunne hverken opdatere eller installere MSE på sit system. Når Microsoft samtidig ikke længere udgiver sikkerhedsopdateringer til selve operativsystemet, vil private brugeres Windows XP-maskiner altså være ekstra udsatte. Virksomheder har dog mulighed for at betale Microsoft for videre understøttelse, hvis de føler behov for det.

Brugere kan til gengæld stadig finde alternative gratis antivirusprogrammer, og også Google og Mozilla har lovet at beholde deres Windows XP-understøttelse indtil videre.

Windows XP er ifølge nylige tal stadig installeret på mellem 20 og 30 % af alle computere verden over, herunder mere end 50 % af computerne i Kina.

Google

Gmail tillader nu direkte afsendelse af mails til Google Plus-kontakter

- Via TechCrunch - , redigeret af Pernicious

Internetgiganten Google har netop tilføjet endnu en funktion til firmaets populære mail-system Gmail. Den nye funktion er tæt knyttet til firmaets sociale medie Google+, og den tillader således brugere at sende e-mails direkte til deres Google Plus-kontakter, selvom de ikke kender deres mail-konto-navne.

Funktionen er allerede aktiv og indbygget i søgefeltet, hvor kontakters mail-adresser dukker op i forbindelse med, at man skriver kontaktens navn, og forskellen på før funktionen og nu bliver således bare, at ens kontaktliste ikke længere kun omfatter mail-kontakter, men også alle Google Plus-kontakter.

Heldigvis har Google givet brugerne muligheden for at fravælge denne funktion, hvilket dog skal gøre på Google+, hvor graden af relation (ven, bekendt, familie osv) bestemmer, om personen kan sende mails direkte via Google Plus eller ej.

Nokia

Nokia Lumia Black endelig lanceret

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Finske Nokia offentliggjorde tilbage i oktober, at firmaet var på vej med en opdatering til deres Windows Phone 8-telefoner fra Lumia-serien, og det blev på daværende tidspunkt lovet, at opdateringen ville være at finde på diverse enheder i løbet af en måneds tid.

Denne tidsplan har det imidlertid ikke været mulig at overholde, men nu ser det endelig ud til, at “Lumia Black”, som opdateringen er blevet døbt, er blevet lanceret.

Opdateringen indeholder flere af de funktioner, der allerede er at finde på firmaets flagskib Lumia 1520, og flere af Nokias Windows Phone 8-telefoner kan således nu downloade den nye opdatering.

Hovedparten af de nye funktioner omhandler kamera og billedredigering, og ifølge Nokia selv tillader opdateringen billeder i en kvalitet, der ikke kan findes blandt lignende smartphones. Det er dog ikke kun kvaliteten, der er blevet forbedret, men også antallet af muligheder for eksempelvis at indstille lys er blevet øget markant.

En anden nævneværdig tilføjelse er applikationen Nokia Beamer, der tillader brugere at sende billeder, dokumenter eller præsentationer til en hvilket som helst HTML-5-understøttende enhed ved blot at skanne en QR-kode.

Yahoo!

Yahoo køber Aviate for 80 millioner dollars

- Via Android Headlines - , redigeret af Pernicious

Yahoos administrerende direktør Marissa Mayer nævnte under firmaets keynote på CES 2014 kort, at Yahoo netop har købt et firma ved navn Aviate. Firmaet laver intelligente home-screens til Android-enheder, og det unge firma er endnu ikke kommet ud af beta, og har ingen offentlige produkter.

Denne information var det nok de færreste der lagde meget vægt på, men nu viser nye rapporter så, at Yahoo har måtte betale hele 80 millioner amerikanske dollars for købet, hvilket er et meget højt beløb for et stadig uprøvet produkt, der muligvis aldrig bliver til noget.

Ideen, som Aviate altså netop har solgt til Yahoo er, at en smartphones hjemmeskærm skal være fleksibel afhængig af tid på dagen og telefonens geografiske placering, hvorved brugerne får mulighed for eksempelvis at få vist trafikopdateringer i morgentrafikken og sportsresultater når fodboldholdene går på banen senere på dagen.

Om der har været andre firmaer i hælene på Yahoo, når det kommer til at købe Aviate vides ikke, men den høje pris indikerer i hvert fald, at der må have været nogen interesse.

SXC - daniel447

Targets sikkerhedsbrud værre end først antaget

- Via CNET - , redigeret af Pernicious

Den amerikanske detailvirksomhed Target, der næst efter Wallmart er den største discountvirksomhed i USA, offentliggjorde i december, at de havde været ude for et sikkerhedsbrud, og at de frygtede kreditkortoplysninger kunne være blevet stjålet.

Senere samme måned var firmaet ude og fortælle, at de mente 40 millioner kunder kunne være ramte af sikkerhedsbruddet, og at der var blevet stjålet både PIN-koder og kortinformation.

Dette tal har firmaet i dag været ude og opjustere, og firmaet mener nu, at mere end 110 millioner mennesker kan være ramt overalt i USA.

Udover PIN-koder og kortoplysninger fik hackerne også adgang til mange brugeres email-adresser, navne og bopæle, hvilket ifølge talsmanden giver hackerne et solidt grundlag for at kunne misbruge de ramte menneskers konti.

Targets President og CEO Gregg Steinhafel sagde følgende ved firmaets pressekonference:

Gregg Steinhafel skrev:
I know that it is frustrating for our guests to learn that this information was taken and we are truly sorry they are having to endure this. I also want our guests to know that understanding and sharing the facts related to this incident is important to me and the entire Target team.