mboost-dp1

newz Media ApS

95 % af alle verdens pengeautomater i stort sikkerhedsproblem

- Via Übergizmo - , redigeret af Pernicious , indsendt af Magten

Langt de fleste af verdens godt 3 millioner pengeautomater, bruger i dag Windows XP eller Windows XP Embedded. Ifølge NCR, der er en af de største leverandører af pengeautomater, så er der tale om 95 % af alle pengeautomater, der bruger Windows XP.

Eftersom Microsoft stopper for supporten til Windows XP den 8. april, står pengeinstitutterne med et stort sikkerhedsproblem. For en stor del af pengeautomaterne, kan tidsfristen udskydes til 2016, da de kører med Windows XP Embedded, hvor der er lidt længere tids support på. Selv denne tidsfrist formodes ikke at gøre den store forskel, da pengeinstitutterne historisk set er meget langsomme til, at opdatere sine pengeautomater.

Et andet problem er, at mange af pengeautomaterne ikke er kraftige nok til, at kunne blive opdateret til Windows 7, hvorfor de skal opgraderes eller udskiftes. Af dem der rent faktisk kan opdateres, er det langtfra alle der kan gøres remote, men vil kræve et onsite besøg af en tekniker.

Nogle pengeinstitutter køber sig til mere tid ved at betale Microsoft for udvidet support, men det er er meget dyrt. I USA forventes det, at kun 15 % af pengeautomaterne vil være opgraderede til Windows 7 inden den 8. april.

Casascius

Amerikanske myndigheder ejer 150 millioner kroner i Bitcoins

- Via Business Insider - , indsendt af thimon

Den virtuelle valuta Bitcoins er meget omdiskuteret, når det kommer til hvorvidt den er en “ægte” valuta på lige fod med for eksempel kronen og den amerikanske dollar. I USA har en dommer tidligere peget på, at det er en ægte valuta, men sådan er det ikke blandt alle myndigheder.

I forbindelse med nedlukningen af det illegale online-marked Silkroad, beslaglagde myndighederne store mængder Bitcoins, hvoraf der ikke er gjort krav på 29.655 bitcoins, hvorfor de nu er myndighedernes ejendom.

Den store mængde svarer til, ved en kurs på ca. $900 pr. bitcoin, en værdi på næsten 150 millioner kroner. De amerikanske myndigheder er dog ikke sikre på, at de skal indløse dem til dollars og få pengene i statskassen, da det vil sende et signal om, at de blåstempler Bitcoins.

Beløbet kan blive meget større, idet der oprindeligt blev beslaglagt yderligere 144.336 bitcoins, der har en værdi på 700 millioner kroner. Disse bitcoins har den anholdte i sagen Ross William Ulbricht dog gjort krav på. Ulbricht anses som bagmanden og stifteren af Silkroad.

Martin Keene/PA

NSA indsamler SMS-beskeder i stor stil

- Via The Guardian com -

The Guardian har løftet sløret for mere af det data de fik fra den tidligere NSA-medarbejder Edward Snowden, hvor det denne gang drejer sig om hvordan NSA opfanger SMS-beskeder.

I en rapport fra 2011, fremlægges en række detaljer omkring et program kaldet Dishfire, hvor NSA i april 2011 opfangede 194 millioner SMS’er om dagen.

En af fordelene ved programmet, fremhæves som værende den brede overvågning, der rammer alle og ikke kun allerede udvalgte mål, hvorved man kan finde mulige nye mål for overvågning.

For at holde styr på alt den data der indsamles via Dishfire, bruger NSA et andet program kaldet Prefer, der automatisk finder relevant data og sammenhænge, der kunne være interessante.

NSA har kommenteret på oplysningerne, hvor de påpeger at de følger lovgivningen og fjerner data der ikke relevant.

NSA skrev:
NSA’s activities are focused and specifically deployed against – and only against – valid foreign intelligence targets in response to intelligence requirements.

Dishfire is a system that processes and stores lawfully collected SMS data. Because some SMS data of US persons may at times be incidentally collected in NSA’s lawful foreign intelligence mission, privacy protections for US persons exist across the entire process concerning the use, handling, retention, and dissemination of SMS data in Dishfire.

In addition, NSA actively works to remove extraneous data, to include that of innocent foreign citizens, as early as possible in the process.

Google

Google laver smart-kontaktlinse

- Via Google Blog - , redigeret af Net_Srak

For nyligt bevægede Google sig ind på markedet for husholdningsapparater med købet af firmaet Nest, der producerer røgalarmer og termostater, og nu melder firmaet på sin blog, at de er klar med en prototype på en “smart” kontaktlinse.

Kontaktlinsen er udviklet til brug for personer, der har sukkersyge, hvor den kan overvåge personens blodsukkerniveau, ved at måle på væsken i øjet.

Diabetespatienter skal løbende måle deres blodsukkerniveau for at sikre, at det ikke bliver for lavt med risiko for følgesygdomme eller at kunne besvime. Dette sker oftest ved at stikke sig i fingeren og presse en dråbe blod ud, der efterfølges tjekkes.

Denne procedure er der mange, som ikke gør så ofte som de burde, eller måske slet ikke gør, da det kan være smertefuldt eller bare bliver glemt.

Med kontaktlinsen vil det være muligt konstant at overvåge sukkerniveauet i kroppen. Endnu er der tale om en prototype og Google overvejer at indbygge en lysdiode i linsen, så den kan afgive en visuel advarsel.

Et endeligt produkt er der ingen tidshorisont for, men når det kommer så vidt, så vil det ikke være Google, som laver den, da de vil arbejde sammen med partnere og “blot” levere teknologien.

SXC - guitargoa

Ukendt firma fik aktieboost af Google

- Via Business Insider - , redigeret af Net_Srak , indsendt af PHP-Ekspert Thoroughbreed

I forbindelse med Google’s opkøb af firmaet Nest, så kunne det lille amerikanske selskab Nestor pludselig se sine aktier stige eksplosivt i værdi, således voksede værdien med op til 1.900 procent.

Ikke overraskende ligger årsagen i navnesammenfaldet Nest-Nestor, der på børsen er endnu større, da børsforkortelsen for Nestor er NEST.

Nestor producerer trafikmålingsudstyr til politi og stater i USA, så ledelsen blev noget overraskede da aktierne pludselig eksploderede.

Det meste af stigningen skyldes givetvis forvekslingen mellem de to selskaber, men hos Business Insider spekulerer de i, at nogle kan have købt aktien bevidst, netop fordi de forudså, at opkøbere ville købe den forkerte aktie.

Flickr - remon.rijper

USA hoster mest malware

- Via Net-security - , redigeret af Pernicious

Ifølge en ny undersøgelse fra Solutionary er USA den nation, der hoster mest malware, med hele 44 % af den samlede mængde, som Solutionary fandt. Tyskland er det næste land på listen med 9 %, altså knap 5 gange mindre end USA.

Undersøgelsen viser, at malware i stigende grad bliver hostet i skyen, enten ved at bagmændene køber sig til det, eller ved at de kompromiterer eksisterende domæner, og derefter serverer malware fra dem. Amazon og GoDaddy er ifølge Solutionary de udbydere, der hoster mest af malwaren med henholdsvis 16 og 14 %.

At bagmændene serverer malware fra skyen, gennem velkendte virksomheder som Amazon betyder, at det bliver sværere at beskytte sig imod. For eksempel er det ikke tilstrækkeligt at opsætte geoblokeringer af lande, der normalt forbindes med malware-distribution.

Intel

Intel sætter ny chip-fabrik på pause

- Via Arstechnica - , redigeret af Pernicious

I 2011 besluttede Intel at bruge cirka $5 milliarder på en ny fabrik (Fab42) til produktionen af 14 nm-chips. Et projekt der ville skabe omkring 1000 arbejdspladser i byen Chandler i staten Arizona.

Efter at have brugt omkring 1/3 af de planlagte $5 milliarder har Intel valgt at sætte projektet i bero på, foreløbig, ubestemt tid. Istedet vil de producere chips med 14 nm-teknologi på eksisterende fabrikker i staterne Oregon og Arizona.

Både bygningerne, varme- og ventilations-installationerne er klar, så det er kun selve udstyret til chip-fremstillingen der mangler i Fab42. Dette udgør dog 2/3 af anlægs-omkostningerne – penge der kan bruges mere effektivt til ombygning/udbygning af eksisterende fabrikker lige nu, udtaler Intel, som endvidere oplyser, at udbygningen af en fabrik i Oregon, en opgradering fra 300 mm wafer til 450 mm wafer-produktion, forløber planmæssigt.

Udsættelsen af Fab42 får heller ikke indflydelse på en planlagt udviklingsafdeling til cirka $300 millioner, ligeledes i Chandler, Arizona, der forventes at åbne i løbet af de næste 6 måneder.

Microsoft

Microsoft forlænger malwarebeskyttelse på Windows XP

- Via The Register - , redigeret af Net_Srak

Der er ikke lang tid til, at Microsoft stopper med at supportere det aldrende Windows XP med sikkerhedsopdateringer, ligesom de tidligere har meddelt, at de heller ikke vil opdatere deres sikkerhedsprodukter til platformen, men her trækker de nu lidt i land.

Læs også: Microsofts MSE dropper også Windows XP-understøttelsen til april

Efter massivt pres har Microsoft valgt at forlænge vedligeholdelsen af sine sikkerhedprodukter Microsoft Security Essentials, Forefront Client Security, Forefront Endpoint Protection, System Center Endpoint Protection og Windows Intune til at dække yderligere lidt over et år til 14. juli 2015.

Windows XP er ifølge nylige tal stadig installeret på mellem 20 og 30 % af alle computere verden over, herunder mere end 50 % af computerne i Kina. Flere eksperter har tidligere udtalt, at de forventer, der vil dukke mange exploits op efter den 8. april, når sikkerhedshuller ikke længere vil blive fikset.

Geeksphone

Smartphonen Blackphone vil fokusere på sikkerhed

- Via engadget - , indsendt af Zombie Steve Jobs

Det lille spanske firma Geeksphone, der nok mest er kendt for at lave en smartphone baseret på Firefox OS, vil på Mobile World Congress, der afholdes i næste måned, lancere en ny smartphone de kalder Blackphone.

Blackphone prioriterer privatliv og kontrol frem for alt andet, hvorfor den kommer med med et Android baseret OS kaldet PrivateOS, hvor der er præinstalleret en række værktøjer, der skal sikre brugerens kommunikation og data mod aflytning.

Med Blackphone er det muligt at foretage sikrede opkald og videoopkald, sende sikrede SMS beskeder, lagre data krypteret og anonymisere sin aktivitet ved brug af VPN. Mange af disse funktioner er allerede kendt fra Silent Circle, som Geekphones da også samarbejder med.

IBM

IBM tager igen patentkronen

- Via V3 -

Teknologifirmaerne sidder tungt på toppen af listen over de firmaer, der får udstedt flest patenter i USA og for 21’ende år i træk er det IBM, der har fået tildelt absolut flest patenter.

IBM sidder med sine 6.809 godkendte patenter i 2013 solidt plantet på førstepladsen, da nr. 2 på listen, Samsung, “kun” har fået tildelt 4.676 patenter.

IBM har fået flere patenter tildelt end Amazon, Google, EMC, HP, Intel, Oracle og Symantec tilsammen. IBM mener, at tallene fremhæver IBM’s stærke kultur inden for innovation.

Top ti listen over patentagere i 2013 er som følgende:
[list][li]IBM (6.809)[/li]
[li]Samsung (4.676)[/li]
[li]Canon (3.825)[/li]
[li]Sony (3.098)[/li]
[li]Microsoft (2.660)[/li]
[li]Panasonic (2.601)[/li]
[li]Toshiba (2.416)[/li]
[li]Hon Hai (2.279)[/li]
[li]Qualcomm (2.103)[/li]
[li]LG Electronics (1.947)[/li][/list]