mboost-dp1

Flickr - dweekly

Usædvanlig straf til pirat i Tjekkiet

- , indsendt af thimon

En software-pirat, Jakub F., i Tjekkiet har fået en usædvanlig straf, da han efter at være blevet dømt til at betale en bøde i omegnen af $220.000 – fik omstødt bøden grundet betalingsvanskeligheder, til et mindre beløb plus 200.000 youtube-visninger af en anti-piratvideo han selv er hovedperson i.

I videoen fortæller Jakub blandt andet (oversat til engelsk fra torrentfreak):

I felt in the warez community that I meant something. I was convinced that I was too small a fish for someone to get to me. But eventually, they got me. Even for me, the investigators came to work
.

Den usædvanlige afstrafning burde i skrivende stund være overstået, da videoen har fået over 270.000 visning.

Nest

Tredje generation Nest termostater

-

Der er kommet andre spillere på markedet, siden første udgave af den intelligente termostat ‘Nest’ så dagens lys i 2011. Nu kommer tredje generation af termostaten, hvor især displayet er ændret.

I forhold til tidligere, er skærmen større, mens selve termostaten ikke er vokset. Den sorte kant rundt om displayet er med andre ord mindsket, som man også har set det på smartphones gennem årene.

Opløsningen er 480×480 pixel med 229 ppi. Under kølerhjelmen er der sensorer for temperatur, luftfugtighed, lys, bevægelsessensorer, WiFi (2.4/5GHz) og Bluetooth.

Om denne udgave af Nest også bliver udbredt og fungerende i Danmark må tiden vise.

Gizmodo

Apple på vej med OLed på iPhones

- , indsendt af thimon

Apple forhandler med producenter af OLed skærme og levering til kommende iPhones.

I dag kommer iPhones med LCD-skærme, og et skift vil betyde klarere og tydeligere skærme. Spørgsmålet er, hvad det så vil gøre for prisen.

Ifølge den japanske avis Nikkei er Apple lige nu i forhandlinger med forskellige OLed-producenter for at kunne gennemføre ændringen fra 2018.

OLed anvendes i dag hos blandt andre konkurrenterne Samsung, LG og Microsoft.

Samtidigt er OLed-producenten LG Display i gang med udviddelse af en sydkoreansk fabrik med henblik på at kunne levere de mange displays.

Raspberry Pi Foundation

Ny Rasberry Pi til $5

- , indsendt af thimon

Rasberry Pi Foundation kommer med et nyt og ganske billigt board – Rasberry Pi Zero.

Prisen er $5, og den kommer med BCM2835 processor (1GHz ARM11 core), 512MB RAM, et microSD card slot, en mini-HDMI socket med support for 1080p (60 fps), micro-USB sockets og et pin layout, der er identisk med de større Pier.

Til – meget grov – sammenligning er Zero udstyret med en 40 procent hurtigere chip end den første Pi.

Rasberry Pi Zero kan allerede købes i USA og Storbritannien.

Billedet er dog af en ældre Pi.

Sanyo

Ny teknik oplader mobilbatteri til 48 procent på fem minutter

- , indsendt af thimon

Huwai præsenterer en oplader, der meget hurtigt lader mobiltelefonens batteri op, uden det tager skade.

Den kinesiske mobilproducent melder, at teknologien er 10 gange hurtigere end konkurrenternes.

Tests af opladeren viser, at et almindeligt lithium-ion-batteri på 3000 mAh kan lades op til 48 procent på bare fem minutter. Denne størrelse batteri er i den store ende til mobiltelefoner.

Samsung kunne til sammenligning tidligere i år levere deres Galaxy S6, som skulle bruge 10 minutters opladning for at holde til fire timers forbrug.

Huwai løfter ikke sløret for, hvordan de kan lade batteriet op så hurtigt. Det er dog sikkert, at batteriet skal tages ud af telefonen og sættes i en separat oplader.

Google

Android Studio 2.0 – fokus på hastighed

-

Googles udviklingsplatform Android Studio kommer i ny udgave, hvor der er forsøgt at bygge videre på stabilitet, mens hastigheden øges markant.

Programmet skulle være 2,5 gange hurtigere end den tidligere udgave.

Derudover vil udviklere nok glæde sig over en ny feature med navnet ‘Instant Run’, der gør det muligt at se rettelser i både emulator og på fysiske devices næsten med det samme – på samme måde som det er muligt, når man skriver HTML.

Tidligere projekter kan modificeres til at køre med Instant Run, mens nye projekter automatisk fungerer med den nye feature.

Microsoft

Microsoft omdøber dataindsamler inden den igen er med i Windows 10

-

Microsoft trak for nyligt en update tilbage, fordi den fjernede brugernes indstillinger for privatliv, hvor app udviklere og andre fik adgang til brugerinformationer.

Men selskabet introducerede selv ‘baggrundstracking’ tidligere i år på Windows 8.1 og betaudgaven af Windows 10 – Update KB3022345 – bedre kendt som Diagnostics Tracking Service (DiagTrack).

Dette program indsamlede informationer som navn, adresse, browsing- og filhistorik samt meget mere.

Ved seneste udgave af Windows 10, så det ud til, at DiagTrack var fjernet. Men det viser sig, at Microsoft blot har omdøbt programmet til ‘Connected User Experiences and Telemetry Service’. Programmet kan dog slukkes manuelt gennem ‘Services control panel’.

Apple Inc

Apple modtager fortsat klager over iPad Pro

-

Som vi skrev for to dage siden oplever brugere af Apples iPad Pro, at maskinen fryser efter opladning.

Efter Apple har erkendt problemet, fortsætter klagerne med at strømme ind.

Debattråden Ipad Pro shuts off while charging and requires a hard reset to turn on er nu oppe på over 41.000 visninger og 437 indlæg. Dette er måske ikke lige så mange som Hvem får det sidste ord? – tråden men alligevel en del.

Eneste mulighed for at få maskinen i live igen er et ‘hard reset’ af devicet, hvor man holder ‘Sleep/Wake’ og ‘Home’ knappen nede i mindst ti sekunder.

AMD

AMD offentliggør Radeon Crimson driver – nye features og design

- , indsendt af thimon

AMD har offentliggjort dets nyeste update til Catalyst, der efter firmaets forholdsvis nye strategi giver et fingerpeg om, hvad der bliver at arbejde med i 2016.

Radeon Software Crimson Edition 15.11 kommer med en ny brugerflade og arbejdet op til release har budt på mere testing og kvalitetssikring end tidligere, lover AMD.

Crimson har masser af nye forbedringer omkring shader caching, video decoding, DirectX 9, custom resolutions og meget meget mere.

AMD bevægede sig i 2014 hen imod en strategi med færre, større udsendelser af software og opdateringer. Firmaet ville i de mellemliggende perioder kun sende opdateringer ud, der fiksede bugs, tilføjede nye grafikkort eller gav bedre performance. Første release efter dette strategi var driversettet ‘Omega’ eller Catalyst 14.12.

Twitter

Full screen Twittervideoer i andre apps

- , indsendt af thimon

Twitter har annonceret support for fuldskærmsvisning af videoer i dets Twitter Kit. Det betyder, at brugere har mulighed for at se videoer eller gifs direkte i Twitter-appen i stedet for at skulle åbne et nyt browservindue til opgaven.

Den nye feature er indtil videre kun tilgængelig for apps, der bruger Twitter Kit for iOS8+, men selskabet meddeler, at en Androidversion kommer snart.