Det er selskabets første grafikkort med den såkaldte Pascal-arkitektur, der lanceres med Nvidias GeForce GTX 1080 og 1070.
Pascal-arkitekturen bygger på 16nm FinFET teknologi.
1080-GPUen er udviklet med fokus på blandt andet multi-skærm gaming og virtual reality. For at kunne levere på de områder bruger Nvidia en teknologi, de kalder ‘simultaneous multi-projection’.
Det betyder dobbelt så god VR-performance og tre gange så effektiv brug af watt som sidste års Titan X. GTX 1080 har et strømforbrug på 180 watt og har 8 GB GDDR5X RAM. Prisen ligger på 599 dollars, mens ‘Founder’s Edition’ koster 699 dollars.
Den mindre GTX 1070 kommer med 8 GB GDDR5 RAM og en pris på 379 dollars for basisversionen, mens ‘Founder’s Edition’ koster 499 dollars.
GTX 1080 udkommer 27. maj, mens 1070’eren udkommer 10. juni.