mboost-dp1

Apple Inc.

Rygte: Apple planlægger opdaterede laptops

- Via Bloomberg -

I begyndelsen af juni afholder Apple den årlige udviklerkonference, og her vil der blive annonceret en opdateret række af bærbare computere fra selskabet.

Det er Bloomberg, som skriver, at kilder tæt på udviklingen er kommet med disse meldinger.

Der skulle arbejdes på tre bærbare:

En hurtigere MacBook Pro med nyeste Intel Kaby Lake CPU.

En hurtigere 12″ MacBook med nye Intel CPU.

Overvejelser om en opdateret 13″ MacBook Air igen med nyere CPU.

Sidstnævnte skulle kunne tage kampen op med Microsofts nye Surface laptop, der anses som en værdig konkurrent til netop MacBook Air.

Marathon Targets

Domino’s sender robot på gaden i Tyskland

- Via ZDNet -

For lidt over et år siden testede pizzakæden Domino’s udbringning af pizzaer ved hjælp af selvkørende robotter.

Nu er den service taget i brug i den tyske by Hamburg.

Med op til 16 kilometer i timen navigerer robotten selv gennem byens gader og tager højde for trafik og fodgængere, lige som den også kan vurdere hvilken rute, der er den hurtigste at tage.

Selskabet har meldt ud, at man nu går fra en ‘mobile first’-strategi til en ‘AI first’-strategi.

Det betyder også tests med levering af pizzaer via droner og kunstig intelligens til bestilling af pizzaer via Amazon Echo og Google Home.

HTC

HTC lancerer ny topmodel: U11 smartphone

-

Det nye flagskib i HTC’s serie af smartphones hedder U11 og kommer med integrerede funktioner som Edge Sense, USonic, Sense Companion og Amazon Alexa.

En af nyhederne i HTC U11 er Edge Sense. Man kan tage et hurtigt billede, sende et billede i Snapchat, åbne boardingpas, tænde for lommelygten eller spørge U11 om noget ved blot at give den et let eller hårdt klem – uden at skulle låse skærmen op først eller vække stemmegenkendelsen ved at indtale et bestemt ord.

Hvis man ikke har hovedtelefoner med USB-C, kan man bruge den medfølgende USB-C -> 3,5mm minijack-adapter.

HTC U11 understøtter videooptagelse i 4K-opløsning med 3D-lydoptagelse ved hjælp af fire retningsuafhængige mikrofoner.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

DSB

DSB-udbud: Tæt på en halv mia. til sikring af trådløst internet i danske tog

- Via Computerworld DK -

Med en værdi på 426 millioner kroner er der tale om et ganske stort udbud, som DSB nu lægger ud.

Målet er at sikre et bedre og mere stabilt trådløst internet i de danske tog.

Regeringen afsatte sidste år 100 millioner til formålet, og dette arbejde skal der nu bygges videre på.

Banedanmark skal forbedre mastenetværket, teleselskaberne skal sætte antenner op i de nye master, og DSB skal installere signalforstærkere i togene og etablere en multioperatør Wi’Fi-løsning.

Det er denne opgave, som DSB nu har sendt i udbud.

Der ønskes en leverandør af et Wi-Fi-system til de danske tog, og i sidste ende skal det være gratis for passagererne at bruge nettet.

Den nye løsning forventes at være helt oppe at køre i løbet af 2019.

Facebook

Frankrig: Lovens hårdeste straf til Facebook for ulovlig tracking

- Via Computerworld DK -

Facebook har tracket platformens franske brugere overalt og lagret deres IP-adresser. Nu bliver selskabet tildelt lovens strengenste straf for brud på privatlivets digitale fred.

Der er i seks tilfælde noteret overtrædelser af landets regler for persondata-beskyttelse.

Den strengest mulige straf er en bøde på 150.000 euro eller cirka 1,1 millioner kroner – eller cirka det beløb Facebook tjener på 25 minutter.

Tilfældende omhandler blandt andet tracking af brugernes færden på andres websites uden deres tilladelse eller viden samt en opbygning af en stor database indeholdende informationer om brugerne. Denne skulle bruges til målrettet annoncering.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

SXC - hisks

Alle tiders største skakspillere udpeget af computer

- Via Ingeniøren - , indsendt af arne_v

En omfattende matematisk analyse udpeger fire af skakkens verdensmestre siden 1886 som værende i særklasse.

Bag analysen er Jean-Marc Alliot fra Institut de Recherche en Informatique de Toulouse, der gennem et computerprogram har gennemgået de seneste 20 verdensmestre i skak.

Ifølge analysen er nordmanden Magnus Carlsen verdens bedste skakspiller gennem tiderne efterfulgt af russeren Vladimir Kramnik, Bobby Fischer og Garri Kasparov.

Nvidia

Nvidia fremviser Tesla V100 GPU

- Via Hot Hardware -

Med 5.120 CUDA-kerner og 16 GB HBM2 RAM har Nvidia fremvist et kommende GeForce grafikkort beregnet til kunstig intelligens (AI), maskinlæring og HPC (High Performance Computing).

Kernen i det kommende GeForce-kort er en Volta GV100 GPU, som kommer med 21,1 milliarder transistorer – til sammenligning har seneste Pascal GP100 12 milliarder transistorer.

V100’s 5.120 CUDA-kerner kan sammenlignes med GeForce GTX 1080 Ti’s 3.585 CUDA-kerner.

Derudover har GV100 dedikerede kerner til at få fart over (AI).

SXC - kezze

Professor i lovgiving udgiver artikel om, hvordan Copyright Trolls kan bekæmpes

- Via TorrentFreak - , redigeret af modgaard

Copyright Trolls har kronede dage både i Europa og Amerika. I går kunne man læse om, hvordan Telia havde fået lidt over 82.000 krav om udlevering af diverse IP-adresser på kunder, der var mistænkt for ulovligt at have downloadet materiale.

Indehaverne af disse IP-adresser vil oftest få et brev med et erstatningskrav fra et advokatfirma, der truer med retsforfølgelse, hvis ikke modtageren betaler bøden. Det er dog ikke alle, der accepterer den taktik – en af de personer er Matthew Sag, der er professor ved Loyola University Chicago School of Law og Associate Director for Intellectual Property ved Institut for Forbruger Antitrust Studies.

Han har i et interview til Torrentfreak udtalt følgende:

‘I de seneste år har jeg set den ene uskyldigt anklagede efter det anden blive offer for disse retssager.’


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

SXC - daniel447

Ny IoT-malware spredes til kameraer på verdensplan

- Via Softpedia -

Mere end 100.000 internet-tilsluttede kameraer er ramt af ny malware, der går under navnet ‘Persirai’.

Malwaren har fungeret i kinesisk fabrikerede kameraer siden april, mens sikkerhedshullerne blev påpeget i marts, melder it-sikkerhedsselskabet Trend Micro.

En detalje ved malwaren er, at så snart den har installeret sig, lukker den af for det brugte sikkerhedshul, så andre ikke kan udnytte det.

Målet med malwaren er at skabe et netværk af enheder (botnet), der kan bruges til DDoS-angreb.

Flickr - Elbpresse.de

‘Wannacry’ hackerangreb rammer også Danmark

- Via dr.dk -

De seneste døgn har den såkaldte ‘Wannacry’-kode spredt sig over hele verden i et stort hackerangreb, som blandt andet har ramt det britiske sundhedsvæsen.

Nyeste tal for Danmark viser som minumum omkring 300 infektioner, der både dækker private og virksomheder.

Dete tal er steget kraftigt, efter folk i dag er gået på job og har tændt for computerne. Angrebet begyndte i fredags, hvor det var helligdag her hjemme.

I løbet af weekenden er der fundet flere variationer af Wannacry-koden, der er af typen ransomware.