15. juni 1987 introducerede Compuserve et nyt billedformat, Graphics Interchange Format, til dets downloadliste – GIF var født.
Formatet tillod 256 farver og gjorde brug af LZW kompression, som var en kraftig forbedring i forhold til datidens brugte RLE kompression.
Sidst men slet ikke mindst kunne formatet sammensætte rn række billeder og derved skabe animationer.
I første omgang ville en animation kun blive afspillet én gang, men med Netscapes extension fra 1995 kunne man selv bestemme, hvor mange gange, animationen skulle køre på ens hjemmeside – værdien ‘0’ betød evig afspilning af animationen.
I dag lever formatet i bedste velgående og er blevet taget videre med online-programmer som Giphy, Gfycat og Imgur.