Kryptovalutaen Ethereum tog fart i slutningen af 2016, og det har butikkerne kunnet mærke på salget af grafikkort.
Ifølge Proshop sker der en direkte hamstring af grafikkort fra både private og mere professionelle aktører i Danmark og Østeuropa.
Ethereum er optimeret til at blive minet med netop grafikkort – der skal gennemføres regneopgaver for at udvinde ‘ether’.
‘Det er helt vanvittigt for tiden. Siden etherum-valutaen slog igennem i slutningen af 2016, har vi stort set ikke kunne holde grafikkort på lagrene, før de bliver solgt,’ udtaler Michael Nielsen, der er category manager hos Proshop, til Computerworld.
Det største grafikkort-opkøb hos butikken har været 92 styk GTX 1080ti-kort fra en enkelt kunde i Finland.
Først har AMD-kortene været i fokus, men da prisen her er steget på grund af efterspørgslen, er Nvidias GTX-serie nu også interessante for ether-minerne.