mboost-dp1

Google

Google åbner op for Apple Arcade-konkurrenten Play Pass

- Via The Verge -

Google Play Pass giver adgang til 350 apps og spil for fem dollars om måneden, og tjenesten er i tilgængelig i USA denne uge.

I sidste uge kunne iOS-brugere få adgang til Apple Arcade-spiltjenesten, der giver adgang til over 100 spil for et månedligt beløb på 39 kroner (fem dollars i USA).

Nu skynder Google sig at følge trop og åbner denne uge op for Play Pass, der for samme amerikanske pris på fem dollars giver adgang til 350 Android-spil og Android-apps. (mere…)

Samsung

Ny Samsung-video: Vær forsigtig med Galaxy Fold

- Via 9to5Google -

Man skal passe lidt på, når man håndterer sin Samsung Galaxy Fold til knap 16.000 kroner, viser ny video fra selskabet selv.

Efter mange måneders forsinkelser på grund af ødelagte test-enheder udgav Samsung deres foldbare Galaxy Fold-smartphone i starten af september i hjemlandet Sydkorea og i sidste uge i lande som Frankrig og Tyskland.

Samsung har lige afsløret, at Galaxy Fold kommer til USA den 27. september og kort før denne afsløring har selskabet udgivet en video, der viser, hvordan man bør behandle den foldbare telefon.  (mere…)

Pixabay

Google gør det nemmere at have mange åbne faner i Chrome

-

Chrome er på vej til at få flere nye funktioner, der blandt andet skal give hurtigere svar på Google-søgninger og bedre overblik til personer med overforbrug af faner.

Google har annonceret de største funktioner, der er på vej til Chrome i løbet af efteråret.

Disse funktioner inkluderer for det første forbedringer til at holde styr på faner i Chrome både på desktop og på mobilen.  (mere…)

Apple

iPhone XS og XR får ‘throttling’-funktion med iOS 13.1: Forbedret på iPhone 11

- Via The Verge -

iPhone XS og XR-enheder med dårlige batterier vil snart få begrænset deres ydeevne, men dette håndteres bedre af iPhone 11. 

I slutningen af 2017 blev Apple modtager af en del kritik, fordi det blev opdaget, at processor-ydeevnen på ældre iPhones blev begrænset. Dette gjorde Apple på enheder med ældre batterier for at forhindre pludselig nedlukninger af telefonen.

Efter kritkken undskyldte Apple og gjorde det senere muligt at slå denne ‘throttling’ fra manuelt, hvis man ville. Denne throttling af processoren rammer nu sidste års iPhone XS- og XR-modeller denne uge med iOS 13.1 – men disse modeller bliver formentlig også de sidste, hvor det er nødvendigt.  (mere…)

Google

Efter afsløring af gennemlytning: Google laver også privacy-forbedringer

- Via The Verge -

Google følger i Apples fodspor og vil fremover spørge om tilladelse til, at mennesker lytter til ens Google Assistant-optagelser.

I løbet af sommeren blev de største it-giganter afsløret i at få mennesker til at lytte til optagelser fra deres digitale assistenter.

Apple har siden undskyldt og indført en række tiltag, og nu gør Google det samme.  (mere…)

huawei

Udviklere kritiserer Huawei-værktøj til at lave Android-apps til Harmony OS-apps

- Via South China Morning Post - , indsendt af arne_v

Huaweis Ark Compiler, der skulle gøre det nemt at lave Android-apps til Harmony OS-apps, bliver kaldt et svindelnummer af kinesiske udviklere.

I august introducerede Huawei deres eget styresystem, Harmony OS, der kan bruges til alt fra IoT-enheder til smartphones.

Som erstatning for Android kunne det også fungere, da Huaweis såkaldte Ark Compiler skulle gøre det nemt for app-udviklere at lave deres Android-apps om til Harmony OS-apps. Men denne Ark Compiler fungerer langt fra som den skal, ifølge kinesiske udviklere.  (mere…)

Google

Google gør det muligt at ringe gratis til Assistant i Indien

- Via TechCrunch -

Snart kan indere ringe til Google Assistant og spørge om ting som vejret og sportsresultater.

Der er flere steder i lande som Indien, hvor man ikke har pålideligt internet.

Derfor vil Google udrulle deres kunstigt intelligente assistent i landet i offline-form. Det gør de ved at lade folk ringe til Google Assistant gratis.  (mere…)

Google

Google Wifi og Google Home kan være på vej til at blive kombineret i ny enhed

- Via 9to5Google -

Google afslører muligvis snart Nest Wifi, der både vil være en mesh-router og en smart-højtaler.

Det har længe været rygtet, at Google har arbejdet på nye mesh-routere, der også kunne bruges som smart-højtalere, så man både kan få net og Google Assistant i hele ens hjem.

Nu fortæller kilder til 9To5Google, at Google vil afsløre netop sådan en enhed i næste måned.  (mere…)

Google

Google laver historisk grøn investering: Bygger fem solcelleparker i Danmark

- Via TV 2 Nyhederne -

Google er på vej til at investere to milliarder dollars i nye vedvarende energi-projekter i USA, Sydamerika og i Europa – herunder Danmark.

Senere i dag starter en global klima-strejke, hvor hundredevis af ansatte hos store tech-selskaber som Amazon, Microsoft og Google deltager i demonstrationer, der skal få selskaberne til at gå mere op i vedvarende energi og stoppe deres samarbejde med selskaber, der leverer fossilt brændstof.

Kort inden har Google benyttet denne lejlighed til at annoncere det største køb af vedvarende energi for et selskab nogensinde. Denne investering på to milliarder dollars inkluderer fem kæmpe solcelleparker i Danmark.  (mere…)

Apple

iOS 13 er landet: Her er de nye funktioner

- Via engadget -

Apple Arcade, Dark Mode, forbedringer til Maps og Photos er alle en del af den nye iOS 13-opdatering.

Apple har frigivet iOS 13 til en række enheder op til dagens udgivelse af deres iPhone 11 Pro-modeller.

Der er mange små forbedringer, men de største nye tilføjelser er formentlig Dark Mode og Apple Arcade.  (mere…)