Hos det europæiske rumfartsagentur, ESA, har rumsonden XMM-Newton, der er et røntgenteleskop, gjort en bemærkelsesværdig opdagelse.
Siden 1997 har astronomer haft et godt øje til stjernen HD 49798, idet der kom røntgenstråling fra området, den befinder sig i. Nu har røntgenteleskopet så afsløret, at det skyldes en hvid dværgstjerne.
Astronomerne forventede en dværgstjerne på størrelse med Jorden og en masse på 60 % af Solens, men i stedet har de fundet en, der blot er på halv størrelse af Jorden, men 130 % af solens masse.
Rotationshastigheden er målt til blot 13 sekunder pr. revolution og er således den hurtigst observerede nogensinde for en hvid dværgstjerne. Ud fra disse data vurderer astronomerne, at dværgstjernen kun har “kort” tid at leve i endnu. Den forøgede masse vil øges yderlige, da den “stjæler” gas fra nabostjernen, og idet den når op på 140 % af solens masse, vil den gå til grunde.
Enten sker det som en supernova, eller den kollapser og bliver til en neutronstjerne. Bliver det som en supernova, vil lyset fra eksplosionen, her på Jorden, være lige så kraftig som fra fuldmånen, og kunne ses om dagen med det blotte øje. Det er dog ikke noget man skal gå og vente på, for selvom det “snart” sker, så vurderer astronomerne, at der vil gå et par millioner år.