Det har flere gange været fremme, at fremtidens hurtige computere vil anvende lys, eller fotoner, til at kommunikere med. En ren optisk computer er at foretrække for at undgå konverteringen mellem elektricitet (elektroner) til lys (fotoner), der er en flaskehals.
Der er dog endnu lang vej til at lave en optisk computer, men forskere fra Californien har haft et gennembrud med en teknologi, der kan blive bindeleddet mellem elektrisk og optisk kommunikation.
Teknologien anvender, hvad forskerne kalder excitoner, en kombination af to negativ ladede elektroner samt positivt ladede “huller”. Fordelen med excitoner er, at de fungerer elektrisk, men kan omdannes til lys meget nemt.
Leonid Butov, professor ved UC San Diego skrev:
Our transistors process signals using excitons, which like electrons can be controlled with electrical voltages, but unlike electrons transform into photons at the output of the circuit. This direct coupling of excitons to photons allows us to link computation and communication.
Gennembruddet er kommet ved anvendelsestemperaturen, der tidligere krævede en temperatur på blot 1,5 Kelvin. Nu har forskerne fået hævet temperaturen med omkring 100 Kelvin, hvilket gør det muligt at anvende flydende kvælstof til at køle med.
Til trods for gennembruddet påpeger forskerne, at der endnu er lang vej, til man skal forvente at se exciton-baserede computere.