Allerede inden Intels forslag til en afløser for USB er kommet på markedet, deres Light Peak-teknologi, som forventes at blive introduceret næste år, har de nu selv fremvist en mulig efterfølger.

Det drejser sig om en helt ny teknologi kaldet Silicon Photonics Link (SPL), hvor det er er lykkedes ingeniører fra Intel at integrere lasere direkte ind i en kommunikationschip.

Den fremviste prototype har fire lasere indbygget, der hver kan kommunikere med en hastighed på 12,5 Gbps, hvilket giver chippen en samlet båndbredde på 50 Gbps.

Ved at indbygge laserne direkte i chippen forventer Intel at kunne producere SPL-chips meget billigere end f.eks. en LightPeak-løsning, hvor laserne er et separat modul.

Selvom der allerede eksisterer en fungerende prototype, så mener Intel, at et egentligt produkt først ser dagens lys om 3-5 år, hvilket potentielt giver Light Peak en levetid på kun 2-4 år.

Ud over at være hurtigere og billigere at fremstille, så forventer ingeniørerne også, SPL kan skalere meget bedre, og forudser chips med en båndbredde på op til 1 Tbps i fremtiden.

Du kan se en videodemonstration af den nye teknologi herunder.

Ved den internationale kongres for højenergifysik i Paris, der afholdes i disse dage, mødes over 1.000 forskere for at snakke om partikelfysisk.

Ud over at fremvise resultater fra eksisterende partikelacceleratorer som LHC, så er planerne for en anden super-partikelaccelerator blevet præsenteret, der er helt anderledes end LHC.

Der er tale om en lineær partikelaccelerator, som der kun findes en af i forvejen, nemlig den 3,2 kilometer lange Stanford Linear Accelerator (SLA), der blev bygget tilbage i 1962.

Den “nye” accelerator, kaldet ILC (International Linear Collider) har været undervejs i flere år og vil blive væsentlig større end SLA med en længde, der er omkring 10 gange længere, eller mellem 32-35 kilometer. Den endelige længde er endnu ikke fastlagt, men vil være afhængig af de resultater, der frembringes i LHC frem til 2012.

Går alt efter planen, vil man i 2012 begynde at bygge acceleratoren, der er estimeret til at koste $6,7 milliarder, eller ca. 38 milliarder kroner. Placeringen er endnu ikke valgt, men det kan blive ved CERN, hvor de fleste fysikere i forvejen arbejder.

Formålet med ILC er at foretage kollisioner, der har mindre energi, men som tillader langt mere præcise målinger, da det er muligt at kollidere elektroner og positroner, hvilket ikke er muligt i en cirkulær accelerator.

Efter at have gennemført en succesfuld kollision af protoner ved en styrke på 3,5 TeV pr. stråle tilbage i marts har forskerne ved CERN siden gennemført utallige kollisioner. Resultaterne af disse kollisioner er netop blevet offentliggjort på ICHEP-konferencen for partikelfysik.

Efter den noget dramatiske start for LHC (Large Hadron Collider), der forsinkede projektet med et år, har verdens største fysikeksperiment fungeret fint, og alle fire hovedeksperimenter, ALICE, ATLAS, CMS og LHCb, kan rapportere om gode målinger.

Først og fremmest oplyser forskerne, at det endnu ikke er lykkedes at påvise eksistensen af Higgs-bosonen, men at de foreløbige resultater støtter eksistensen af den.

Således er der ikke opstået nogen data, der rykker ved standard-modellen, som partikelfysikere har arbejdet ud fra de seneste 30 år.

Generelt er forskerne meget glade for LHC, der producerer data i en meget høj kvalitet, og som har påvist eksistensen af alle kendte partikler efter blot 3 måneders arbejde. Det forventes, at LHC vil forblive i drift i yderligere 18-24 måneder, før det skal opgraderes.

I USA har et hold af forskere ledet af professorerne Suresh V. Garimella, R. Eugene og Susie E. Goodson fra Purdue University udviklet en ny metode til at transportere varme væk fra f.eks. computerchips, der er meget mere effektiv, end hvad der hidtil er set.

Ved at anvende kulstof-nanorør belagt med kobber og små kobberkugler samt vand er det lykkedes dem at kunne flytte en varme svarende til 550 watt pr. kvadratcentimeter, hvilket er op til 10 gange mere end ved konventionelle metoder.

Den nye metode blev først udviklet og simuleret på en computer af et hold forskere, hvorefter et andet hold lavede en egentlig prototype.

Ud over at være ekstrem effektiv til at flytte varme, så sker det uden brug af pumpe eller lignende til at flytte vandet, idet designet sørger for, vandet flytter sig selv.

Universitet har fået hjælp af våbenproducenten Raytheon ved designet af det nye kølesystem, ligesom firmaet Thermacore Inc. og Georgia Tech Research Institute også har hjulpet til. Det hele er er finansieret af DARPA. Kommercielle produkter forventes på gaden inden for få år.

Efter lanceringen af deres iPad har Apple som en af de eneste virksomheder nogensinde opnået en succes med en tablet-computer. Denne succes er der mange andre, som også gerne vil opnå, og nyeste spiller på markedet er Motorola.

Motorola er mest kendt for at lave mobiltelefoner, hvor de p.t. nyder en del succes med deres Android-baserede telefoner Droid og Droid X, som i øjeblikket kun kan købes i USA og enkelte lande i Europa, dog ikke Danmark.

Ifølge hjemmesiden TheStreet.com vil der komme en 10″ tablet-computer fra Motorola i fjerde kvartal i år, der vil benytte Android 3.0, også kaldet Gingerbread.

Der er ikke oplyst nogen detaljer om tablet-computeren, men ved anvendelse af Android 3.0 kan fjerde kvartal betyde, at den udkommer til oktober, hvor Gingerbread forventes at blive lanceret.

Motorola har endnu ikke officielt meldt noget ud om sagen.

Tinglysningsskandalen, der vurderes at have kostet danske borgere over en milliard kroner på grund af, at det nye digitale system blev forsinket, har givet en del kritik af Domstolsstyrelsen, der stod bag projektet.

Hos Computerworld ønskede man at grave i sagen, der første gang blev forsinket allerede i 2007 og senere i 2008, for at finde ud af, hvor meget man hos styrelsen vidste om problemerne. Oplysningerne skulle findes ved at bede om aktindsigt i mødereferater og andre dokumenter fra projektet, men denne anmodning er nu blevet afvist.

Domstolsstyrelsen ønsker ikke at udlevere dokumenterne, idet de henviser til, at der er tale om interne arbejdsdokumenter, hvorfor de er undtaget for loven om aktindsigt.

Derved bliver det ikke muligt at finde ud af, om styrelsen burde have vidst, at projektet sejlede så meget, som det gjorde, og om de derved havde mulighed for at gribe ind tidligere, således at man kunne have undgået den katastrofale lancering i 2009.

Læs også: Ny fadæse i offentligt it-system

Med købet af Sun har Oracle fået kontrol over Unix-operativsystemet Solaris, og det ser ifølge hjemmesiden The Register ud til, at Oracle, modsat Sun, ikke ønsker, at konkurrenterne HP og IBM skal kunne anvende Solaris.

HP fik trukket sin licens til at sælge Solaris til deres Unix-hardware i sidste måned, og nu er det heller ikke længere muligt at købe Solaris til IBM’s unix-hardware.

Både IBM og HP har deres eget Unix-operativsystem, henholdsvis AIX og HP-UX, og er dermed direkte konkurrenter til Oracle på både hardware og software.

Ud over Oracle selv, så står Fujitsu og Dell tilbage, der begge sælger hardware godkendt til Solaris, men hvad fremtiden er for dem, er uvist.

Hverken Oracle eller IBM har udtalt sig i forbindelse med sagen.

Ved dette års Mobile World Congress, der blev afholdt i februar i Barcelona, blev der fremvist en dansk mobiltelefon baseret på Android, men siden har man ikke hørt meget til telefonen.

Firmaet bag telefonene, Lumigon, annoncerede tre forskellige modeller, hvor den første skulle have været på markedet i foråret. Det skete aldrig, men nu har Lumigon på deres Faceboook-side annonceret en udgivelsesdato for telefonen.

Datoen bliver den 20. oktober i år kl. 20:10, eller 2010-2010-2010, ved et releaseparty, der vil finde sted i København. Ifølge meldingen vil der også udkomme flere oplysninger om den første telefon, T1, i løbet af denne uge.

Der udkom dog allerede i foråret en del tekniske specifikationer, de omfatter en Freescale 1 GHz i.MX51 3D processor, ligesom den kommer med en multi-touch skærm, A-GPS, WiFi, Bluetooth, accelerometer og 5 MP kamera med fotolys.

Læs også: Dansk Android-telefon fremvist på MWC 2010

Det Linux-baserede operativsystem MeeGo, der er udviklet af Intel og Nokia, har netop fået en stor anerkendelse, idet sammenslutningen GENIVI har valgt at benytte det i deres underholdningssystemer til biler.

Oplysningen kommer fra Linux Foundation, der arbejder på at få udbredt Linux, og med GENIVIs valg kan MeeGo blive spredt ud til mange personer.

Bag GENIVI står blandt andet en række bilproducenter, heriblandt store bilmærker som BMW og GM (General Motors), samt andre virksomheder, der har interesse i IVI (In-Vehicle Infotainment), som Intel og Nokia.

Det første produkt baseret på MeeGo bliver GENIVI Apollo, der vil kunne bruges til at levere underholdning, navigation og lokationsbaserede tjenester til chauffør og passagerer i en bil.

Ved at anvende MeeGo forventer GENIVI at kunne reducere tiden, det normalt tager at lancere et nyt IVI-system.

I den næste store opdatering til Mozillas browser, Firefox 4, er der annonceret en del ændringer og nyheder, blandt andet vil fanebladene rykke op i toppen, som det kendes fra Chrome. Nu går de et skridt videre med fanebladene og introducerer “Tab Candy”.

Kort fortalt er der tale om en helt ny måde at håndtere sine faneblade på. I dag kan det hurtigt blive uoverskueligt, hvis man har mange sider åbne på én gang, især når fanebladene begynder at “forsvinde” ud af listen, og man skal scrolle for at se resten.

Med Tab Candy er det slut, da man med et tryk på en knap, kan se alle sin fanblade, i hvad der bedst kan beskrives som en Exposé-agtig funktion. Her er det muligt at gruppere faneblade ved at trække og slippe dem, så relevante sider hører sammen.

Endnu er der tale om en tidlig alpha-udgave af funktionen, og udvikler Aza Raskin har mange idéer til, hvad der skal være muligt. I en video, som du kan se herunder, forklarer han, hvordan Tab Candy virker nu, og hvordan han forestiller sig, det kommer til at se ud, når det er færdig.

En af funktionerne er at kunne dele sine Tab Candy-grupper med andre, gerne i realtime, så man nemmere kan samarbejde. Vil man prøve Tab Candy, så kan det ske ved at hente den seneste build.